Bekendtgørelse om samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning på psykiatriske afdelinger
BEK nr 1493 af 14/12/2006 I medfør af § 4, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Den for behandlingen ansvarlige overlæge skal sikre, at en patient tilbydes en eller flere samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning. Stk. 2. Formålet med samtalen er at få belyst patientens og personalets opfattelse af den situation, som ledte til tvangsanvendelse dels for at kunne forebygge anvendelsen af yderligere tvangsanvendelse og dels for eventuelt at gennemføre tvang på en anden måde ved fremtidige tvangsforanstaltninger.
(Stk. 2)
§ 2. Samtalerne skal gennemføres systematisk. Følgende forhold skal omtales:
- hvordan patientens oplevede den pågældende tvangsforanstaltning og den måde den blev gennemført på,
- patientens opfattelse af årsag til og formål med den pågældende tvangsforanstaltning,
- patientens vurdering af om man kunne have undgået tvang i den pågældende situation og i givet fald hvordan man skulle have forholdt sig,
- patientens forslag til hvordan man i eventuelle fremtidige situationer kunne undgå tvang,
- information om hvordan personalet opfattede årsagen til og formålet med tvangsforanstaltningen og
- virkning og eventuelle bivirkninger ved den pågældende tvangsforanstaltning, fx ved medicinering. Stk. 2. Andre forhold knyttet til tvangsforanstaltningen, som må antages at kunne fremme formålet med samtalen, jf. § 1, stk. 2, kan inddrages i samtalen såvel af patienten som af personalet.
(Stk. 2)
§ 3. En eftersamtale skal gennemføres af en kvalificeret sundhedsperson på den afdeling, hvor tvangsforanstaltningen har fundet sted. Stk. 2. Samtalen skal finde sted snarest efter ophør af tvangsforanstaltningen.
§ 4. Referat af samtalen skal journalføres.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Sundhedsstyrelsen, den 14. december 2006, den 14. december 2006 /Else Smith Anne Mette Dons/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006