Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag
BEK nr 1524 af 14/12/2006 I medfør af § 7, stk. 5, § 11, stk. 3, § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, § 13, stk. 6, § 13, stk. 9, § 13 A, § 15, stk. 1, § 15, stk. 3, § 15, stk. 4, § 15, stk. 5, § 18, stk. 4, § 20, stk. 1, og § 21 i lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, samt under hensyn til Rådets forordning nr. 1408/71/EØF med senere ændringer, fastsættes:
Generelle bestemmelser
Generelle bestemmelser
(Stk. 2)
§ 1. Enhver, som bliver indeholdelsespligtig efter lov om en arbejdsmarkedsfond, skal tilmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt. Told- og skatteforvaltningen udarbejder et skema, der skal benyttes ved tilmeldingen. Stk. 2. Ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, skal meddeles til told- og skatteforvaltningen inden 8 dage efter, at ændringen er indtrådt.
(Stk. 2)
§ 2. Hvis en indeholdelsespligtig har flere virksomheder og har fået tildelt flere SE-numre, skal opgørelse, angivelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag ske særskilt for hver enkelt virksomhed. Stk. 2. Hvis told- og skatteforvaltningen har givet tilladelse til, at betaling af indeholdt A-skat for flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige kan ske under ét, skal betaling af arbejdsmarkedsbidrag tilsvarende ske under ét.
Arbejdsmarkedsbidrag for modtagere af A-indkomst
Arbejdsmarkedsbidrag for modtagere af A-indkomst
(Stk. 3)
§ 3. Arbejdsmarkedsbidrag, der efter § 11, stk. 1, 2. pkt., og stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond skal opgøres og indeholdes af værdien af privat anvendelse af formuegoder, som efter kildeskatteloven er gjort til A-indkomst, beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvor formuegodet er til rådighed. For fri bil, som kun er til rådighed en del af året, beregnes bidraget på grundlag af det antal påbegyndte måneder, bilen har været til rådighed. Stk. 2. Opgørelse og indeholdelse efter stk. 1 foretages på samme tidspunkt som for anden bidragspligtig indkomst, der vedrører den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne bidragspligtige indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den bidragspligtige indkomst, der udbetales eller godskrives for følgende lønperioder inden for samme kalenderår. Stk. 3. Bidrag, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves særskilt hos den bidragspligtige af told- og skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen.
§ 4. Når en person, som er bidragspligtig efter § 7, stk. 1, litra a, i lov om en arbejdsmarkedsfond får udbetalt indkomst omfattet af den nævnte bestemmelse gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 4 og 5, skal den befuldmægtigede tillige opgøre bidragsgrundlaget, beregne bidragets størrelse samt foretage indeholdelse og indberetning.
(Stk. 3)
§ 5. Opgørelse og indeholdelse efter § 11, stk. 1, 1. pkt., og stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond af arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelse foretages løbende på grundlag af den feriegodtgørelse, som efter ferielovgivningen er optjent af den løn m.v., som er opgjort med henblik på udbetaling m.v. i måneden. Stk. 2. Opgørelse og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelse, der efter ferielovgivningen tilfalder en lønmodtager ved ansættelsesforholdets ophør, foretages i fratrædelsesmåneden. Tilsvarende gælder for bidrag af afspadseringsgodtgørelse samt for godtgørelse for opsparet konverteret frihed. Stk. 3. Opgørelse og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af kompensation for feriefridage efter § 2, stk. 5, i lov nr. 264 af 7. maj 1998 om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v., kontant godtgørelse for særlige feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed foretages i udbetalingsmåneden.
Arbejdsmarkedsbidrag for modtagere af B-indkomst
Arbejdsmarkedsbidrag for modtagere af B-indkomst
§ 6. For følgende typer indkomst, som er gjort til B-indkomst efter kildeskattelovens § 45, stk. 1, opgør told- og skatteforvaltningen bidragsgrundlaget:
- løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt,
- løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende,
- vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der udbetales af foreningen til den pågældende ikke overstiger 1.500 kr., og
- diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere.
(Stk. 3)
§ 7. For personer, som er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om en arbejdsmarkedsfond (lønmodtagere m.v.), fastsættes grundlaget for foreløbige arbejdsmarkedsbidrag af B-indkomst efter § 12, stk. 1, i lov om en arbejdsmarkedsfond på grundlag af de oplysninger om forventede indkomstforhold m.v., der finder anvendelse ved forskudsregistreringen for det pågældende indkomstår efter kildeskattelovens §§ 52-54, eller som på anden måde kan tilvejebringes. Stk. 2. For personer, som er omfattet af § 7, stk. 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond (selvstændigt erhvervsdrivende), er grundlaget for opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter § 12, stk. 1, i lov om en arbejdsmarkedsfond, det overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, der indgår som personlig indkomst for det pågældende indkomstår i den erhvervsdrivendes forskudsregistrering efter kildeskattelovens §§ 52-54. Stk. 3. Er grundlaget efter stk. 1 eller stk. 2 opgjort med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, tillægges bidraget.
(Stk. 2)
§ 8. Ændring af grundlaget for opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag sker ved ændring af forskudsregistreringen af den bidragspligtige indkomst. Stk. 2. Klage over afgørelser om grundlaget for foreløbige arbejdsmarkedsbidrag sker ved klage over forskudsregistreringen.
(Stk. 2)
§ 9. Opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag sker efter reglerne i kildeskattelovens § 50 om opkrævning af foreløbig skat af B-indkomst med særskilt oplysning til den bidragspligtige om grundlaget for opkrævningen. Stk. 2. Foreløbige arbejdsmarkedsbidrag forfalder til betaling på samme tidspunkter og med samme frister som for B-skatter efter kildeskattelovens § 58.
§ 10. Hvis det må antages, at allerede betalte bidrag væsentligt vil overstige det endelige bidrag, og det vil være åbenbart urimeligt at afvente tilbagebetaling efter de almindeligt gældende frister, kan det beløb, som efter told- og skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks udbetales til den bidragspligtige. Anmodning om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, som bidraget vedrører. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling efter 1. pkt.
Arbejdsmarkedsbidrag ved visse udlandsforhold
Arbejdsmarkedsbidrag ved visse udlandsforhold
(Stk. 2)
§ 11. Personer, som erhverver lønindkomst fra arbejdsgivere her i landet, eller som modtager indbetalinger på pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 fra en tidligere arbejdsgiver, og for hvem bidragspligten efter § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond bortfalder (omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning), skal indhente dokumentation for, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v., og underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren skal over for told- og skatteforvaltningen kunne godtgøre grundlaget for, at der ikke er indeholdt bidrag. Stk. 2. Arbejdsgiveren eller den tidligere arbejdsgiver underretter pensionskasser, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber eller pengeinstitutter om, at der ikke skal beregnes bidrag af dennes indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 for personer omfattet af stk. 1.
(Stk. 2)
§ 12. Personer, for hvem bidragspligten bortfalder efter § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond (omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning), og som erhverver anden bidragspligtig indkomst end lønindkomst fra arbejdsgivere her i landet, skal senest på tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse anmode told- og skatteforvaltningen om fritagelse for bidragspligt og på told- og skatteforvaltningens anmodning forevise dokumentation herfor. Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 kan fritages for betaling af foreløbige bidrag efter § 12 i lov om en arbejdsmarkedsfond, når anmodning som nævnt i stk. 1 indgives til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med forskudsregistreringen.
§ 13. Personer som skal over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at betingelserne for fritagelsen er til stede. I mangel heraf anses de pågældende for omfattet af bidragspligten.
- er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,
- har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, og
- i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere eller af mellemfolkelige aftaler (sociale konventioner m.v.) indgået mellem Danmark og andre lande ikke er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, og som derfor ikke er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a,
§ 14. Anmodning om fritagelse for bidragspligten efter § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond indgives til told og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen hører Den Sociale Sikringsstyrelse, inden der træffes afgørelse. Anmodningen skal indeholde den dokumentation, som er nødvendig i forbindelse hermed.
§ 15. Dokumentation for fritagelse for bidragspligt efter §§ 11-12 skal opbevares af arbejdsgivere og pensionskasser m.v. i mindst 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.
Angivelse og afregning af bidrag
Angivelse og afregning af bidrag
§ 16. Indeholdelsespligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5, jf. § 13, stk. 2, skal indgive angivelse inden udløbet af betalingsfristerne i lov om en arbejdsmarkedsfond § 13, stk. 2 og 4. Angivelse skal indgives, uanset om der er foretaget indeholdelse eller ej i den til grund for angivelsen liggende periode.
§ 17. For forfalder indeholdt bidrag som nævnt i lovens § 11, stk. 1 og stk. 6, for bagudlønnede lønmodtagere den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor lønudbetalingen mv. finder sted. For forudlønnede lønmodtagere forfalder bidragene den første hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører.
- ministerier og institutioner, hvis driftsudgifter er optaget på statens bevillingslove,
- institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler skal finde anvendelse,
- ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere,
- regioner og kommuner,
- kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes selvstyre, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab,
- samt selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune
(Stk. 2)
§ 18. Sidste rettidige betalingsdag er forfaldsdagen, jf. dog stk. 2. Indbetalingen sker til told- og skatteforvaltningen. Stk. 2. Hvis den lønudbetaling m.v., som danner grundlag for indeholdelse af bidrag for bagudlønnede, på forfaldsdagen ikke er kendt og besluttet, indbetales bidraget i den efterfølgende måned.
§ 19. Finansministeren træffer afgørelse i spørgsmål om, hvorvidt en indeholdelsespligtig og bidragspligtig er omfattet af § 17, nr. 1, 2 og 3. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer afgørelse i spørgsmål om, hvorvidt en indeholdelsespligtig og bidragspligtig er omfattet af § 17, nr. 4, 5 og 6.
Indberetning m.v.
Indberetning m.v.
§ 20. Indeholdelsespligtige skal foretage indberetning til indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om indeholdte bidrag efter § 11, stk. 1-2 og stk. 6, i lov om en arbejdsmarkedsfond for hver enkelt bidragspligtig. Indberetning efter lovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skal tillige indeholde oplysninger om bidragsgrundlaget.
(Stk. 2)
§ 21. Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser m.v. skal senest den 1. september i året efter kalenderåret give den enkelte bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, oplysninger om indeholdte bidrag af indbetalinger som nævnt i lovens § 8, stk. 1, litra c og f. Stk. 2. Arbejdsgiveren afgiver de nødvendige oplysninger til brug for underretningen efter stk. 1.
Beregning af bidrag m.v.
Beregning af bidrag m.v.
§ 22. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a-c, i lov om en arbejdsmarkedsfond (lønmodtagere m.v.) foretager told- og skatteforvaltningen i forbindelse med den skattemæssige årsopgørelse en beregning af arbejdsmarkedsbidraget på grundlag af de oplysninger, der er indgået i skatteansættelsen.
(Stk. 5)
§ 23. Indeholdte og foreløbigt opkrævede arbejdsmarkedsbidrag modregnes i de endeligt opgjorte bidrag. Stk. 2. Resterende bidrag efter stk. 1 indbetales til told- og skatteforvaltningen efter reglerne i § 13 i lov om en arbejdsmarkedsfond. Der foretages modregning i overskydende skat m.v. efter reglerne i kildeskattelovens § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt. og § 62 A, stk. 4, 2. pkt. Stk. 3. Overskydende bidrag efter stk. 1 tilbagebetales til den bidragspligtige efter samme regler som for overskydende skat omfattet af kildeskattelovens § 62, stk. 3, idet der dog ikke ydes godtgørelse som omhandlet i kildeskattelovens § 62, stk. 2. Der foretages modregning for restskat m.v. efter § 15, stk. 1, 3. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. Renter udbetalt i medfør af denne bestemmelse er skattefri for modtageren. Stk. 4. Stk. 2-3 finder tilsvarende anvendelse, når en ændret opgørelse over arbejdsmarkedsbidrag medfører, at den bidragspligtige skal betale yderligere bidrag eller har betalt bidrag med for stort et beløb. Skal der betales yderligere bidrag, tillægges rente beregnet efter reglerne i kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, 3. pkt. Stk. 5. For lidt betalte bidrag opkræves ikke, hvis beløbet er under 100 kr.
§ 24. Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v. for ikke betalte bidrag, rentebeløb og gebyrer. Afgørelsen indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister efter reglerne herom.
§ 25. Den indeholdelsespligtige skal inden 14 dage efter modtagelsen besvare skriftlige forespørgsler fra restanceinddrivelsesmyndigheden om indeholdelse efter § 15, stk. 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond.
Regnskabsbestemmelser
Regnskabsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 26. Indeholdelsespligtige skal føre regnskab over bidragsgrundlag samt indeholdelse og opgørelse af bidrag. I regnskabsmaterialet skal bidragspligtiges navn, adresse og CPR-nr. noteres. Stk. 2. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og skal indeholde sådanne specifikationer for hver enkelt bidragspligtig, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol, herunder oplysninger om grundlaget for værdiansættelsen af personalegoder m.v. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan give nærmere anvisninger om regnskabsførelsen. De indeholdelsespligtige skal efterkomme sådanne anvisninger.
§ 27. Told- og skatteforvaltningen kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en nærmere angivet frist på mindst 14 dage skal være ajourført og afstemt til og med udgangen af sidste kalendermåned før kravets fremsættelse.
§ 28. Indeholdelsespligtige skal opbevare regnskabsmateriale, indberetninger og underretninger i mindst 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 29. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 1, § 3, § 4, § 11, § 12, § 15, § 16, § 18, § 20, § 21, § 25 eller §§ 26-28 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 18, stk. 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Bestemmelsen i lovens § 18, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 30. Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til efter § 20, stk. 1, i lov om en arbejdsmarkedsfond at tilkendegive, at en sag kan afgøres ved en administrativ bøde efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 79.
(Stk. 7)
§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 788 af 29. juni 2006 om arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog stk. 4-7. Stk. 2. § 2, stk. 2, § 16, § 18, stk. 2, og § 20 træder i kraft for indeholdelser, der periodiseres til den 1. januar 2008 eller senere. For indeholdelsespligtige, som anvender LetLøn i 2007, træder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser i kraft for indberetninger, der periodiseres til den 1. i den første måned i 2007 for hvilken, der indberettes til LetLøn, eller senere. Stk. 3. Direktøren for told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte andre ikrafttrædelsestidspunkter for de i stk. 2, 1. pkt. nævnte bestemmelser end ikrafttrædelsestidspunkterne efter stk. 2. Stk. 4. § 2, stk. 2, § 16 og § 18, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 788 af 29. juni 2006, ophæves samtidig med, at § 2, stk. 2, § 16, § 18, stk. 2, træder i kraft efter stk. 2, eller efter regler udstedt af direktøren for told- og skatteforvaltningen i medfør af stk. 3. Stk. 5. §§ 20-22 i bekendtgørelse nr. 788 af 29. juni 2006, ophæves med virkning for indberetning til told- og skatteforvaltningen vedrørende 2008 og senere, jf. dog stk. 6. Stk. 6. For indeholdelsespligtige, for hvem § 20 træder i kraft for indeholdelser, som periodiseres til den 1. januar 2007 eller senere, jf. stk. 2 eller regler udstedt af direktøren for told- og skatteforvaltningen i medfør af stk. 3, ophæves §§ 20-22 i bekendtgørelse nr. 788 af 29. juni 2006 dog med virkning for indberetninger vedrørende 2007 og senere. Tilsvarende gælder for indeholdelsespligtige for hvem § 20 træder i kraft for indeholdelser, der periodiseres til et senere tidspunkt i 2007, og som senest samtidig med den første indberetning efter § 20 foretager indberetning af oplysninger omfattet af §§ 20 og 21 i bekendtgørelse nr. 788 af 29. juni 2006 for den del af 2007, den indeholdelsespligtige ikke foretager indberetning om efter § 20. Stk. 7. § 27 i bekendtgørelse nr. 788 af 29. juni 2006 ophæves med virkning for lønindeholdelse på grundlag af trækkort udstedt med virkning fra og med den 1. januar 2008 eller senere.
Skatteministeriet, den 14. december 2006, den 14. december 2006 /Kristian Jensen K.-H. Ludolph/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006