TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1613 af 12/12/2006 I medfør af § 123 og § 174 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5.september 2006, som ændret ved lov nr. 1585 af 20. december 2006 og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

Formålsbestemmelse m.v.

Formålsbestemmelse m.v.

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelse må kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Stk. 2. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, eller føres til et andet opholdssted er tilladt, hvis:

  1. barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller
  2. barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre. Stk. 2. Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige. Stk. 3. Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13. Stk. 4. I anbringelsessteder efter lovens § 66, stk. 1, nr. 1-3, er magtanvendelse, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, ikke tilladt. Reglerne i denne bekendtgørelse anvendes i øvrigt ikke for disse anbringelsessteder.

Opholdssteder for børn og unge samt døgninstitutioner for børn og unge - i ikke sikrede afdelinger

Opholdssteder for børn og unge samt døgninstitutioner for børn og unge - i ikke sikrede afdelinger

§ 3

§ 3. I opholdssteder for børn og unge, jf. lovens § 66, stk. 4, vil der alene kunne ske magtanvendelse efter § 2.

§ 4

(Stk. 8)

§ 4. I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66, stk. 5, vil der i ikke sikrede afdelinger kunne ske magtanvendelse efter § 2. Stk. 2. Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endvidere kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere perioder om dagen. Stk. 3. Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endelig kunne ske kontrol, jf. dog stk. 4 - 6, med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, hvis der foreligger en afgørelse herom truffet af børn og unge-udvalget, jf. lovens § 123, stk. 2. Stk. 4. Åbning af indgående og udgående breve kan kun finde sted med samtykke fra og i overværelse af barnet eller den unge. Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan kun finde sted med samtykke fra barnet eller den unge. Hvis medhør finder sted, skal den person, med hvem telefonsamtalen føres, gøres opmærksom herpå. Stk. 5. Ønsker barnet eller den unge ikke, at et indgående brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsenderen med forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet eller den unge ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres brevet. Stk. 6. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en indgående telefonsamtale, kan telefonsamtalen afbrydes med en forklaring til den, der har ringet op. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en udgående telefonsamtale, føres samtalen ikke. Stk. 7. Stk. 3-6 gælder dog ikke breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. lovens § 72, stk. 3. Stk. 8. Stk. 3-7 gælder ikke ved politiets kontrol, jf. § 6, stk. 3-5, med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, hvis kontrollen er et led i politimæssige foranstaltninger efter retsplejelovens bestemmelser.

Døgninstitutioner for børn og unge - i sikrede afdelinger

Døgninstitutioner for børn og unge - i sikrede afdelinger

leje
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Ved en sikret døgninstitution for børn og unge, jf. lovens § 67, stk. 3, forstås en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret afdeling og eventuelt én eller flere ikke sikrede afdelinger. Stk. 2. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling på en sikret døgninstitution, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. En afdeling, der er aflåst hele eller næsten hele døgnet, skal være godkendt som en sikret afdeling. Stk. 3. I sikrede afdelinger kan kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen tillade aflåsning om natten af værelser, uden at dette betragtes som isolation. Stk. 4. Sikrede afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. I godkendelsen angives antallet af pladser og aldersgrupper samt karakteristika hos de børn og unge, som stedet er fundet egnet til at modtage. Socialministeriet kan endvidere give en særlig godkendelse til at anvende en del af en sikret afdeling til særlige formål, hvis der er etableret en fysisk adskillelse fra de øvrige dele af den sikrede afdeling.

§ 6

(Stk. 5)

§ 6. I sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge vil der kunne ske magtanvendelse efter § 2. Stk. 2. For en ung anbragt i en sikret afdeling vil der endvidere kunne ske magtanvendelse i form af isolation, idet institutionens leder eller dennes stedfortræder undtagelsesvis kan træffe beslutning om anbringelse af den unge i særlige isolationsrum, når der er overhængende fare for, at denne skader sig selv eller andre. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolationen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 2 timer. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation. Stk. 3. Over for unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensynet til efterforskningen gør det påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Hvor hensynet til efterforskningen gør det påkrævet, kan politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse breve til eller fra den unge inden modtagelse eller afsendelse samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres. Stk. 4. Den unge skal underrettes om politiets beslutning efter stk. 3, og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse. Retten kan efter retsplejelovens regler bestemme, at unge, der er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, helt eller delvis afskæres kontakt med andre. Stk. 5. Den unge, jf. stk. 3 og 4, har dog altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer og har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, domstolene, anklagemyndigheden, politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Præsidenten for Den europæiske komite til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling (Torturkomiteen), sin forsvarer, den lokale præst, kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune og den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører tilsyn med den sikrede institution, jf. lovens § 148 a og § 5, stk. 7. Hvis den unge er udenlandsk statsborger, har den unge tillige ret til ukontrolleret brevveksling med sit lands diplomatiske eller konsulære repræsentant, medmindre politiet på grund af ganske særlige omstændigheder modsætter sig det af hensyn til efterforskningen. Anbringelsesgrundlag m.v. på en sikret afdeling

leje
§ 7

(Stk. 6)

§ 7. En sikret afdeling kan anvendes for unge når

  1. dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempeligere forholdsregler, eller
  2. det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller
  3. det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, eller
  4. opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller
  5. opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt eller
  6. opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a, eller
  7. der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 11-13. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune kan træffe afgørelse om at anbringe en ung, der er fyldt 12 år, i en sikret afdeling, jf. stk. 1, nr. 1-3, og lovens § 69, når der forud herfor foreligger en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 8, eller § 58. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 1, litra 1 er opfyldt for en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt i en sikret døgninstitution kan lederen af døgninstitutionen eller dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjemmet, træffe midlertidig beslutning om overførsel til den sikrede afdeling. Overførslen hertil kan iværksættes umiddelbart. Beslutningen herom skal straks forelægges kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 2, 4 og 7. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen opholdskommunen kan træffe afgørelse om at anbringe en ung i en sikret afdeling, hvor opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. stk. 1, nr. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal meddeles beliggenhedskommunen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan træffe afgørelse om at anbringe en ung i en sikret afdeling, hvor opholdet er led i en afsoning, jf. stk. 1, nr. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution og af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelsen i henhold til en dom skal finde sted, når det af en dom til ungdomssanktion i medfør af straffelovens § 74 a følger, at den unge dømte skal anbringes i en sikret afdeling. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal meddeles beliggenhedskommunen.
leje
§ 7

(Stk. 9)

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan som led i en idømt sanktion efter straffelovens § 74 a i henhold til dommen træffe afgørelse om, at den unge skal forblive i, overføres til eller tilbageføres til en sikret afdeling, jf. stk. 1, nr. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling skal tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5 og stk. 7, tillige træffe afgørelse om, på hvilken institution/afdeling anbringelse i sikret afdeling skal finde sted. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal altid underrette forældremyndighedens indehaver om anbringelsen i en sikret afdeling, og så vidt det er muligt, inden denne anbringelse sker.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen dispensere fra den aldersgrænse, der er nævnt i § 7, stk. 2. Stk. 2. Ophold i en sikret afdeling skal være påbegyndt før det fyldte 18. år. Stk. 3. Ophold i en sikret afdeling kan dog i medfør af § 7, stk. 1, litra 6, påbegyndes efter det fyldte 18. år. Varigheden af ophold i en sikret afdeling

§ 9

(Stk. 8)

§ 9. Ophold i sikret afdeling må i de tilfælde, der er nævnt i § 7, stk. 1, litra 1 og 2, højst vare 2 måneder. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune dispensere fra 2 månedersgrænsen for en ny periode på højst 2 måneder, hvis betingelserne for anbringelsen på sikret afdeling i det enkelte tilfælde gør dette absolut påkrævet. For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan der alene dispenseres for én ny periode på højst 2 måneder. Stk. 2. Ophold i sikret afdeling må i de tilfælde, der er nævnte i § 7, stk. 1, litra 3, for unge, der er fyldt 15 år, højst vare 6 måneder og for unge, der ikke er fyldt 15 år, højst vare 2 måneder. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen dispensere fra tidsgrænserne, hvis betingelserne for anbringelsen i sikret afdeling i det enkelte tilfælde gør dette absolut påkrævet. For unge, der er fyldt 15 år vil der således kunne dispenseres fra 6 månedersgrænsen for én ny periode på højst 6 måneder, mens der for unge, der ikke er fyldt 15 år alene kan dispenseres for én ny periode på højst 2 måneder. Stk. 3. I opholdstiden på den sikrede afdeling efter § 7, stk. 1, litra 1-3, medregnes ikke den tid over 24 timer i træk, hvor den unge uden tilladelse har været fraværende fra afdelingen. Stk. 4. Tidsgrænserne for ophold i sikret afdeling og dispensationsmulighederne i forhold hertil efter stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved ophold i sikret afdeling, der er et led i afsoning, jf. § 7, stk. 1, litra 5. Stk. 5. For unge idømt en foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a, må ophold i en sikret afdeling efter § 7, stk. 1, litra 6, sammenlagt højst vare 12 måneder, mens ophold i sikret afdeling sammenlagt med ophold i godkendt opholdssted eller døgninstitution, jf. lovens § 66, stk. 1, nr. 4 eller nr. 5, tilsvarende højst må vare 18 måneder. Ved ny kriminalitet kan retten dog forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne med indtil 6 måneder. Stk. 6. Efter forlængelse, jf. stk. 1 - 3, må den samlede varighed af ophold i sikret afdeling efter § 7, stk. 1, litra 1-3 og 5, for unge, der er fyldt 15 år, ikke overstige 14 måneder. For unge, der ikke er fyldt 15 år, må den samlede varighed efter forlængelse af ophold i sikret afdeling efter § 7, stk. 1, litra 1-3, ikke overstige 6 måneder. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffer afgørelse om ophør af en ung persons anbringelse i en sikret afdeling ved anbringelse heri efter § 7, stk. 1, litra 1-3 og 5. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen træffer tillige afgørelse om ophør af en ung persons anbringelse i sikret afdeling ved anbringelse heri efter § 7, stk. 1, litra 6, dog inden for de rammer, der er fastsat i dommen. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen træffer afgørelse om ophør eller fortsat anbringelse i sikret afdeling, hvis lederen af den sikrede døgninstitution ikke er enig i vurderingen foretaget af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen af, at betingelserne for fortsat anbringelse i en sikret afdeling er opfyldt, herunder at forholdene fortsat gør anbringelse i sikret afdeling absolut påkrævet. Ophold uden for en sikret afdeling og adgang til fri luft

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Under ophold i sikret afdeling efter § 7, stk. 1, litra 1-3, kan institutionens leder tillade, at den unge beskæftiges uden for afdelingen. Stk. 2. Unge, der er anbragt i sikret afdeling ud over 24 timer, skal have adgang til at opholde sig i fri luft mindst 1 time dagligt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan efter indstilling fra institutionens leder træffe beslutning om, at barnet eller den unge under sit ophold i sikret afdeling, jf. § 7, stk. 1, litra 1-3 og 5, for en kortere periode kan placeres uden for afdelingen, hvis placeringen er sikret via tæt voksenkontakt. Afgørelse herom kan for unge omfattet af § 7, stk. 1, litra 1-3, kun iværksættes med samtykke fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen og for unge omfattet af § 7, stk. 1, litra 5, med samtykke fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Stk. 4. For unge, der er anbragt i sikret afdeling i stedet for varetægtsfængsling efter § 7, stk. 1, litra 4, kan institutionens leder med politiets samtykke give tilladelse til udgang med ledsager fra afdelingen eller institutionens områder for et kortere tidsrum, når der foreligger særlige omstændigheder hos den unge, der taler derfor. Stk. 5. I henhold til straffelovens § 74 a, stk. 4, kan justitsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om at tillade udgang m.v. til personer, der er anbragt i sikret afdeling efter § 7, stk. 1, litra 6. Ophold i sikret afdeling for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark

§ 11

§ 11. Ophold i sikret afdeling kan for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold her i landet finde sted på baggrund af politiets afgørelse om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, jf. § 37. Politiet giver beliggenhedskommunen meddelelse om afgørelsen.

§ 12

§ 12. Ophold i sikret afdeling skal være så kortvarigt som muligt. Ophold, der iværksættes efter politiets bestemmelse, må højst vare 3 døgn efter frihedsberøvelsens oprindelige iværksættelse. Hvis den pågældende forinden har været fremstillet for retten med henblik på rettens stillingtagen til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, vil rettens bestemmelse om opholdets varighed dog være gældende. Ophold efter rettens bestemmelse er således undergivet de frister, der fastsættes af retten. Det samlede ophold i sikret afdeling må dog højst vare 2 måneder.

§ 13

§ 13. Bestemmelserne vedrørende et ophold i en sikret afdeling, der træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, gælder tillige for udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark.

Særligt sikrede afdelinger i sikrede døgninstitutioner

Særligt sikrede afdelinger i sikrede døgninstitutioner

leje
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Fysisk magtanvendelse efter § 2 samt den øvrige magtanvendelse, der er tilladt i de sikrede afdelinger, er tillige tilladt i de særligt sikrede afdelinger. Stk. 2. For børn og unge, der er anbragt i en særligt sikret afdeling, finder §§ 9 og 10 tilsvarende anvendelse.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. For unge anbragt i en særligt sikret afdeling, godkendt til at modtage særligt voldelige unge eller godkendt til at modtage unge med psykiske lidelser, der er lægeligt diagnosticeret, kan institutionens leder eller dennes stedfortræder undtagelsesvis beslutte at anbringe den unge i særlige isolationsrum, når der nærliggende risiko for, at den unge som en følge af betydelig ophidselse vil skade sig selv eller andre. Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolationen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 4 timer. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation. Stk. 2. Isolation af en tidsmæssig varighed efter stk. 1, skal for så vidt angår unge med psykiske lidelser, i umiddelbar forbindelse med isolationen godkendes af en speciallæge knyttet til afdelingen, der tillige skal føre løbende tilsyn med den pågældende. Anbringelsesgrundlag m.v. på en særligt sikret afdeling

§ 16

§ 16. En særligt sikret afdeling kan anvendes for unge når

  1. der foreligger et grundlag for anbringelse på en sikret afdeling efter § 7 og
  2. anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold på en sikret afdeling uforsvarlig.
§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune kan træffe afgørelse om anbringelse på en særligt sikret afdeling, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 16. Hvis betingelserne herfor er opfyldt for en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til afgørelse, jfr. 1. pkt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om anbringelse i en særligt sikret afdeling skal tiltrædes af den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. Stk. 3. De særligt sikrede afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrede døgninstitution. I godkendelsen angives antallet af pladser og aldersgrupper samt karakteristika hos de børn og unge, som stedet er fundet egnet til at modtage. Socialministeriet kan endvidere give en særlig godkendelse til at anvende en del af en særligt sikret afdeling til særlige formål, hvis der er etableret en fysisk adskillelse fra de øvrige dele af den særligt sikrede afdeling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal altid underrette forældremyndighedens indehaver om anbringelse i en særligt sikret afdeling, og så vidt det er muligt inden denne anbringelse sker.

Registrering og indberetning

Registrering og indberetning

§ 18

(Stk. 5)

§ 18. Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikret afdeling, ved aflåsning af værelser om natten i sikret afdeling, ved anvendelse af isolation samt ved fysisk magtanvendelse efter § 2, herunder nødværge, skal institutionens leder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysninger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål:

  1. barnets eller den unges navn og alder,
  2. tidspunktet for indgrebet,
  3. indgrebets varighed,
  4. indgrebets art, og
  5. begrundelse for indgrebet. Stk. 2. Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden. Stk. 3. Indberetningsskemaet skal forefindes i institutionen i en dertil særlig beregnet protokol. Stk. 4. Institutionens leder skal straks sende kopi af indberetningsskemaet til opholdskommunen. Stk. 5. Institutionens leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, jf. lovens § 123, stk. 4, der gennemgår skemaerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunen om indberetningen.
§ 19

(Stk. 10)

§ 19. Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4 skal, jf. stk. 2, registreres og indberettes til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med den pågældende sikrede døgninstitution, jf. lovens § 148 a eller § 5, stk. 7. Stk. 2. Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 1, 1. pkt., senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionens leder, der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overvejet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. De særlige forhold, der har begrundet indgrebet,
  2. tidspunktet for den handling, der har givet anledning for indgrebet,
  3. tidspunktet for indgrebet,
  4. indgrebets varighed,
  5. beskrivelse af indgrebets art,
  6. beskrivelse af indgrebets formål,
  7. hvem der foretog indgrebet,
  8. barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og
  9. barnets eller den unges navn og alder. Stk. 3. Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste magtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden. Stk. 4. Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale, skal institutionens leder eller dennes stedfortræder straks sende indberetning herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der således skal tage kontakt til politiet. Stk. 5. En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagen efter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forklaring til institutionens leder. Stk. 6. En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, har ligeledes pligt til at meddele institutionens leder om denne viden. Stk. 7. Institutionens leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet give kopi af denne til den implicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver og opholdskommunen om indberetningen. Stk. 8. En medarbejder, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Medarbejderen skal samtidig gøres bekendt med ikke at have pligt til at udtale sig om fremstillingen. Stk. 9. Hvis den implicerede medarbejder er institutionens leder, skal der sendes indberetning direkte til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Den medarbejder, der er institutionslederens stedfortræder, giver i dette tilfælde institutionens leder genpart af sin indberetning. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal i så fald sørge for, at forældemyndighedens indehaver og opholdskommunen får orientering om indberetningen. Stk. 10. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal træffe afgørelse om konsekvenserne af indberetningssagen inden 6 uger.
§ 19

(Stk. 10)

Om tilsyn, klageadgang, sanktioner m.v.

Om tilsyn, klageadgang, sanktioner m.v.

§ 20

§ 20. Den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører det generelle driftsorienterede tilsyn med institutionerne, jf. lovens § 148 a og § 5, stk. 7, fører også tilsyn med anvendelsen af reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 21

§ 21. Klager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse indbringes for kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.

§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Forinden besvarelsen af en klage anmoder kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen den ansvarlige institutionsleder om en udtalelse. Med udtalelsen indsendes en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til de forhold, der klages over. Hvis der er sket registrering i henhold til § 18, stk. 1, skal en udskrift af skemaregistreringen vedlægges redegørelsen. Stk. 2. Institutionens leder eller dennes stedfortræder, skal herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse, der omfatter samtale med barnet eller den unge, de medarbejdere, der har kendskab til de forhold, der klages over, og mulige vidner til episoden. Der skal udfærdiges rapport om de pågældende samtaler, og rapporten indsendes med institutionslederens indstilling til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen med de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 23

§ 23. Klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for det sociale nævn.

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Klager over børn og unge-udvalgets afgørelser om anbringelse og om kontrol med breve, telefonsamtaler og anden kommunikation, jf. § 4, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen i henhold til lovens § 168, jf. § 58 og § 55, stk. 3 og 4. Stk. 2. Klager over afgørelse om anbringelse i sikret afdeling jf. § 7, stk. 2, 4-5 og 8, truffet af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan indbringes for det sociale nævn i henhold til lovens §§ 166 og 167, jf. § 69, stk. 1.

§ 25

§ 25. Over for den ansatte kan anvendes de reaktionsmuligheder, der følger af pågældendes ansættelsesvilkår.

ansættelse
§ 26

§ 26. Institutionens leder skal sikre sig, at såvel anbragte børn og unge som forældremyndighedens indehaver bliver gjort bekendt med reglerne i denne bekendtgørelse, herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, jf. §§ 21 og 24, stk. 1, og det sociale nævn, jf. §§ 23 og 24, stk. 2.

§ 27

§ 27. Der skal endvidere gives underretning om adgangen til at rette henvendelse til det tilsyn, der er nedsat i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse.

§ 28

§ 28. Denne bekendtgørelse skal udleveres til samtlige medarbejdere. Medarbejderen skal kvittere overfor institutionens leder for modtagelsen.

Fordeling af udgifter ved ophold i sikrede institutioner

Fordeling af udgifter ved ophold i sikrede institutioner

§ 29

§ 29. Udgifter vedrørende ophold efter § 7, stk. 1, litra 4-7, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af 15-17 årige i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

regnskab
§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 1309 af 14. december 2004 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Socialministeriet, den 12. december 2006, den 12. december 2006 /Eva Kjer Hansen Nina Eg Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006