TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1619 af 13/12/2006 I medfør af § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret ved lov nr. 1540 af 20. december 2006 fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet:

§ 1

§ 1. Et medlem, der ønsker at medregne forsikringsperioder fra udlandet eller fra Færøerne til kravet om forsikringsperiode i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2-4, og stk. 6, er omfattet af §§ 4-8 i denne bekendtgørelse.

§ 2

§ 2. Et medlem, der ved udstedelse af et efterlønsbevis eller ved overgangen til efterløn helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 og 4, eller stk. 6, på baggrund af beskæftigelsesperioder i udlandet eller på Færøerne, er omfattet af §§ 9-11 i denne bekendtgørelse.

§ 3

§ 3. Et medlem, der er tilmeldt fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, er kun omfattet af §§ 8, 9, 12 og 13 i denne bekendtgørelse.

§ 4

§ 4. Et medlem kan ikke medregne forsikringsperioder fra lande uden for Færøerne, EØS-området og Schweiz til opfyldelse af kravet om forsikringsperiode for ret til efterløn.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Et medlem kan medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz med op til halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode for ret til efterløn, hvis betingelserne i stk. 2-3 er opfyldt, jf. dog § 7. Stk. 2. Medlemmet skal have været medlem af en dansk a-kasse i mindst 1 år lige før forsikringsperioden i EØS-landet eller Schweiz samtidig med, at medlemmet har haft bopæl og ophold i Danmark. Hvis medlemmet efter udrejsen i en periode har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og derfor var forsikret i en dansk a-kasse, skal 1-års-kravet være opfyldt lige før udrejsen. Stk. 3. Medlemmet skal efterbetale det nødvendige efterlønsbidrag.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Et medlem kan medregne forsikringsperioder fra Færøerne med op til 3/4 af den nødvendige forsikringsperiode for ret til efterløn, hvis betingelserne i stk. 2-3 er opfyldt, jf. dog § 7. Stk. 2. Medlemmet skal have været medlem af en dansk a-kasse før forsikringsperioden på Færøerne. Stk. 3. Medlemmet skal efterbetale det nødvendige efterlønsbidrag.

§ 7

§ 7. Et medlem, der ønsker at medregne forsikringsperioder fra både Færøerne, andre EØS-lande og Schweiz, kan medregne perioder med i alt op til 3/4 af den nødvendige forsikringsperiode for ret til efterløn. Heraf kan perioderne fra EØS-lande eller Schweiz højst medregnes med halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode.

§ 8

§ 8. Kravet om uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra en bestemt dato, jf. lovens §§ 74 a, stk. 2-4, og 75, stk. 1 og 2, kan opfyldes ved arbejdsløshedsforsikringsperioder i Danmark, et andet EØS-land, på Færøerne eller i Schweiz. Det er dog en betingelse, at medlemmet tidligere har været medlem af en dansk a-kasse.

§ 9

§ 9. For at få udstedt et efterlønsbevis eller for at overgå til efterløn, skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet med arbejde i Danmark, jf. dog §§ 10-11.

§ 10

§ 10. Et medlem, der kan opfylde kravet om forsikringsperiode som medlem af en dansk a-kasse, og som helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde fra udlandet, kan få et efterlønsbevis eller overgå til efterløn, hvis medlemmet har haft 26 ugers arbejde på fuld tid i Danmark i de sidste 3 år lige før tidspunktet for efterlønsbeviset eller overgangen til efterløn.

§ 11

§ 11. Et medlem, der kan opfylde kravet om forsikringsperiode som medlem af en dansk a-kasse, og som udelukkende opfylder beskæftigelseskravet med arbejde på Færøerne, eller på Færøerne og i Danmark, kan få et efterlønsbevis eller gå på efterløn, hvis medlemmet har haft 13 ugers arbejde på fuld tid i Danmark i de sidste 3 år før tidspunktet for efterlønsbevis eller overgangen til efterløn.

§ 12

§ 12. For medlemmer, der har bevaret medlemskabet af en dansk a-kasse, sidestilles følgende med beskæftigelse i Danmark:

  1. Beskæftigelse i Grønland.
  2. Beskæftigelse ved EU's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande eller som udsendt i et andet EØS-land.
  3. Beskæftigelse i udlandet på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er medlem af.
  4. Beskæftigelse i udlandet for en dansk arbejdsgiver eller en dansk organisation, beskæftigelse på en dansk ambassade eller beskæftigelse som u-landsfrivillig, hvis beskæftigelsen samtidig giver ret til optagelse i en dansk a-kasse.
ansættelse
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Et medlem, der inden udrejse har tilmeldt sig fortrydelsesordningen, kan efterbetale efterlønsbidrag efter forsikringsperioder i et andet EØS-land eller Schweiz for op til i alt 7½ år. Efter en forsikringsperiode på Færøerne kan medlemmet efterbetale efterlønsbidrag for op til 11 år og 3 måneder. Ønsker medlemmet at efterbetale både for forsikringsperioder i EØS og Færøerne, finder princippet i § 7 tilsvarende anvendelse. Stk. 2. For at kunne efterbetale efterlønsbidragene er det en betingelse, at personen har været medlem af en dansk a-kasse i mindst 1 år lige før udrejsen.

§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.1) Stk. 2. Forsikringsperioder på Færøerne, der ligger forud for den 1. juni 2001, kan medregnes fuldt ud til kravet om forsikringsperiode. Det er et krav, at medlemmet før forsikringsperioden på Færøerne har været medlem af en dansk a-kasse. Stk. 3. Beskæftigelsesperioder på Færøerne, der ligger forud for den 1. juni 2001, sidestilles med beskæftigelse i Danmark. Det er et krav, at medlemmet før beskæftigelsesperioden på Færøerne har været medlem af en dansk a-kasse. Stk. 4. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1203 af 18. december 2002 2) om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006