Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet
BEK nr 1626 af 13/12/2006 I medfør af § 39, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Radio- og tv-nævnet består af 8 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 7 medlemmer, herunder formand og næstformand, mens Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen. Stk. 2. De medlemmer, som udpeges af kulturministeren, skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab.
§ 2. Radio- og tv-nævnet kan oprette sagsforberedende underudvalg vedrørende nævnets opgaver.
(Stk. 2)
§ 3. Radio- og tv-nævnet kan beslutte at knytte tilforordnede med særlig sagkundskab til sig eller til de nævnte underudvalg. Stk. 2. Tilforordnede har ikke stemmeret.
§ 4. Radio- og tv-nævnets opgaver fremgår af §§ 40- 44 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
(Stk. 2)
§ 5. Radio- og tv-nævnet kan på grundlag af ansøgninger, klager eller lignende eller på eget initiativ tage sager op til behandling. Stk. 2. Nævnet kan afvise åbenbart grundløse klager, ansøgninger m.v. uden at inddrage DR, de regionale TV 2-virksomheder, vedkommende tilladelsesindehaver eller registrerede virksomhed.
(Stk. 2)
§ 6. Klager skal være skriftlige og modtaget i Radio- og tv-nævnet senest 3 måneder efter, at det forhold, der har givet anledning til klagen, er indtruffet. Nævnet kan i særlige tilfælde fravige fristen. Stk. 2. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 44 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, skal dog være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
(Stk. 2)
§ 7. Radio- og tv-nævnet kan afkræve DR, de regionale TV 2-virksomheder, vedkommende tilladelsesindehaver eller registrerede virksomhed enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager, ligesom DR, de regionale TV 2-virksomheder, vedkommende tilladelsesindehaver eller registrerede virksomhed skal stille optagelser til rådighed for nævnet af reklamer, udsendelser m.v. Stk. 2. Nævnet kan om fornødent opfordre repræsentanter for DR, de regionale TV 2-virksomheder, vedkommende tilladelsesindehaver eller registrerede virksomhed til at give møde for nævnet til nærmere redegørelse.
§ 8. Ved høring af en sags parter fastsætter Radio- og tv-nævnet en frist for indsendelse af svar. Fristen bør normalt ikke overstige 14 dage.
§ 9. Radio- og tv-nævnets afgørelser skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel afgørelsen som begrundelsen for denne.
§ 10. Radio- og tv-nævnets formand sørger for, at afgørelser og udtalelser snarest bringes til adressatens kundskab, samt for, at principielle afgørelser og udtalelser offentliggøres.
§ 11. Radio- og tv-nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 40, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 12. Nævnet afgiver årligt udtalelser om DRs og de regionale TV 2-virksomheders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne, jf. § 40, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
(Stk. 2)
§ 13. Nævnet udtaler sig endvidere om de værditests af nye public service-tjenester, som DR skal foretage i henhold til public service-kontrakten, jf. § 40, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Stk. 2. Herudover afgiver nævnet udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller lignende, jf. § 40, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
(Stk. 3)
§ 14. Til brug for nævnets udtalelser om DRs værditests anmoder nævnet DR om ved fremmøde for nævnet at redegøre for udførte værditests og resultatet heraf, jf. § 13, stk. 1. Nævnet kan afkræve DR sådanne oplysninger, der er af betydning for nævnets udtalelser. Stk. 2. Nævnets udtalelse om en udført værditest skal afgives inden 5 uger efter, at DR har forelagt nævnet værditesten, jf. stk. 1. Fristen kan i særlige tilfælde fraviges. Stk. 3. Radio- og tv-nævnets formand skal under iagttagelse af reglerne i § 86 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og offentlighedsloven sørge for, at nævnets udtalelser om de af DR udførte værditests offentliggøres. En udtalelse kan først offentliggøres efter, at DR har haft adgang til at gøre sig bekendt med udtalelsen.
(Stk. 4)
§ 15. Radio- og tv-nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder. Formanden fastsætter tid og sted for møderne og påser, at de for nævnet forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed. Stk. 2. Mediesekretariatet yder sekretariatsbistand til nævnet. Sekretariatet indkalder og udsender materiale til nævnsmøderne senest 1 uge før mødernes afholdelse. Stk. 3. Formanden kan træffe beslutning om, at sager af rutinemæssig karakter behandles skriftligt. Stk. 4. I særlige tilfælde kan formanden, når praktiske hensyn tilsiger dette, træffe beslutning om, at sager behandles skriftligt.
(Stk. 2)
§ 16. Radio- og tv-nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 2. I sager, der ikke tåler opsættelse, kan formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, såfremt det ikke er praktisk muligt at indkalde nævnsmedlemmerne eller at behandle sagen skriftligt.
(Stk. 2)
§ 17. Formanden sørger for, at der tages referat af de stedfundne forhandlinger og de trufne beslutninger. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening tilført referatet. Stk. 2. Kopi af referatet udsendes til medlemmerne senest i forbindelse med indkaldelse til det efterfølgende nævnsmøde. Hvis der ikke på dette møde fremkommer indsigelser mod referatets indhold, betragtes dette som godkendt.
§ 18. Ved udgangen af hvert finansår udarbejder nævnet en beretning om nævnets virksomhed i det forløbne år. Beretningen sendes til kulturministeren.
(Stk. 2)
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 779 af 28. august 2001 om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet ophæves.
Kulturministeriet, den 13. december 2006, den 13. december 2006 /Brian Mikkelsen Lars M. Banke/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006