TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1628 af 13/12/2006 I medfør af § 34, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, fastsættes:

Navn og formål

Navn og formål

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. De regionale TV 2-virksomheder er selvstændige institutioner, hvis vedtægt fastsættes af kulturministeren. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder udgøres af otte regionale virksomheder. Disse er TV 2/Lorry, TV SYD, TV 2/Nord, TV 2/Bornholm, TV 2 Øst, TV 2/ØSTJYLLAND, TV/MIDT-VEST og TV 2/FYN.

§ 2

§ 2. De regionale TV 2-virksomheder har som deres primære formål at udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område i tilknytning til TV 2/DANMARK A/S’ public service-udsendelsesvirksomhed.

De regionale TV 2-virksomheders virksomhed

De regionale TV 2-virksomheders virksomhed

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed skal udøves efter de i § 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nævnte principper, jf. lovens § 31, stk. 1. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og hver enkelt virksomhed, jf. lovens § 31, stk. 4. Stk. 3. De enkelte regionale TV 2-virksomheder skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. lovens § 31, stk. 5.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. De regionale TV 2-virksomheder skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer, jf. bilag 1. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. De regionale TV 2-virksomheder skal påse, at der ikke sendes programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Stk. 2. Andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke sendes, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne. Når programmerne sendes i ukodet form, skal der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller de skal under hele deres varighed være markeret med et visuelt symbol. Stk. 3. Programmerne må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.

opsigelse
§ 6

§ 6. Sponsorerede programmer kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i lovens kapitel 11. Anden virksomhed

§ 7

(Stk. 7)

§ 7. De regionale TV 2-virksomheder kan ikke udøve anden programvirksomhed. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende. Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse, jf. aktieselskabslovens § 2. Stk. 4. Ved ”finansiel deltagelse”, jf. stk. 3, forstås det direkte kapitalindskud, som den enkelte regionale TV 2-virksomhed har indskudt i selskabet. Den regionale TV 2-virksomhed kan ikke anvende licensmidler, yde lån eller stille garanti for lån fra andre långivere til deltagelse i sådanne selskaber. Stk. 5. Ved ”ledelsesmæssig deltagelse”, jf. stk. 3, forstås, at den enkelte regionale TV 2-virksomhed har repræsentation i selskabets ledelsesorgan (bestyrelse). Stk. 6. Den enkelte regionale TV 2-virksomheds samlede økonomiske risiko i forbindelse med den i stk. 3 nævnte selskabsdeltagelse skal begrænses gennem bestyrelsens fastlæggelse af de økonomiske rammer for den regionale virksomheds deltagelse . Stk. 7. De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed, jf. stk. 1-6, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem denne virksomhed og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed.

De regionale TV 2-virksomheders organisation mv.

De regionale TV 2-virksomheders organisation mv.

selskabregnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. De regionale TV 2-virksomheder udgøres af de i § 1, stk. 2, nævnte otte regionale virksomheder. Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale TV 2-virksomheder. Repræsentantskab

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Til hver enkelt regional TV 2-virksomhed er der knyttet et repræsentantskab. Stk. 2. Repræsentantskabet for en regional TV 2-virksomhed skal sammensættes med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv. Stk. 3. Repræsentantskabet kan eksempelvis bestå af repræsentanter for oplysningsforbund, seer- og lytterorganisationer, erhvervsfaglige organisationer, andre folkelige og kulturelle organisationer, de berørte regionsråd og eventuelt en støtteforening. Personer, der ikke repræsenterer særlige interesser, kan tillige vælges. Bestyrelse

§ 10

(Stk. 6)

§ 10. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale TV 2-virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. De fastansatte medarbejdere ved den regionale TV 2-virksomhed vælger 1 medlem samt 1 suppleant herfor, medens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Stk. 2. Bestyrelsen skal sammensættes under hensyntagen til medlemmernes personlige og faglige kvalifikationer, således at mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt repræsenteres. Stk. 3. De fastansatte medarbejderes samt repræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer kan finde sted ved indirekte valg. Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet eller kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Stk. 5. Bestyrelsen vælges for 4 år. Bestyrelsen kan ikke afsættes i valgperioden. Stk. 6. I tilfælde af udtræden vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Bestyrelsen er den regionale virksomheds øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for virksomheden, der er fastsat i loven og i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen har herudover ansvaret for at overholde de eventuelle betingelser og forudsætninger, der er fastsat i forbindelse med godkendelsen af den regionale virksomhed, samt for at overholde de økonomiske rammer for virksomheden. Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinier for den regionale virksomhed. Bestyrelsen kan i den forbindelse fastsætte en vedtægt for den regionale virksomhed som supplement til nærværende vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder. Vedtægten må ikke tillægge bestyrelsen kompetence ud over hvad loven, nærværende vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder, øvrige bestemmelser fastsat i medfør af loven og eventuelle betingelser og forudsætninger ved godkendelsen fastsætter. Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for fastansatte medarbejdere i den regionale virksomhed. Stk. 4. Bestyrelsen ansætter en direktion i overensstemmelse med den af bestyrelsen vedtagne organisatoriske opbygning for den regionale virksomhed. Stk. 5. Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden for bestyrelsen.

opsigelse
§ 12

§ 12. Såfremt bestyrelsen ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til § 11, stk. 1, kan kulturministeren fratage den regionale virksomhed godkendelsen som regional TV 2-virksomhed. Den daglige ledelse

§ 13

§ 13. Den administrerende direktør for den regionale TV 2-virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale. Klager mv.

§ 14

§ 14. De regionale TV 2-virksomheders afgørelser i sager, der vedrører deres virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15

(Stk. 6)

§ 15. De regionale TV 2-virksomheders afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7. Stk. 2. Klage over en regional TV 2-virksomheds overtrædelse af medieansvarslovens bestemmelser om, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, skal indgives til den regionale TV 2-virksomhed senest 4 uger efter offentliggørelsen. Den regionale TV 2-virksomheds afgørelse i disse sager kan, senest 4 uger efter afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Stk. 3. Anmodning om genmæle skal fremsættes skriftligt over for den administrerende direktør senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet. Stk. 4. De nærmere regler om klager i henhold til stk. 1-3 – herunder genmæle – samt Pressenævnets virksomhed fremgår af medieansvarslovens kapitel 5-7. Stk. 5. Det påhviler den administrerende direktør at sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 3 måneder. Stk. 6. Uanset at den i stk. 5 nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold, der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares indtil sagen er endeligt afgjort.

§ 16

§ 16. Den administrerende direktør er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse, og normalt inden 4 uger efter at klagen er kommet frem til den regionale TV 2-virksomhed, medmindre andet følger af medieansvarsloven.

§ 17

§ 17. Den regionale TV 2-virksomhed skal offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser fra seere og brugere, herunder klager over programmer og tjenester.

Finansiering, budget og regnskab

Finansiering, budget og regnskab

regnskab
§ 18

(Stk. 4)

§ 18. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed finansieres gennem disses andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af anlægsinvesteringer. Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan ikke optage lån til finansiering af driften. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån. Kautions- og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån. Stk. 4. Overskud/underskud overføres til efterfølgende regnskabsår. Budget

regnskab
§ 19

§ 19. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden. Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering. Regnskab og revision

regnskab
§ 20

(Stk. 2)

§ 20. De regionale TV 2-virksomheders regnskabsår er kalenderåret. Årsrapporten udarbejdes efter årsregnskabslovens principper. Stk. 2. Årsrapporten skal indeholde delregnskaber for henholdsvis de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og de regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed, jf. kulturministerens nærmere fastsatte regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem de to former for virksomhed.

regnskab
§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Årsrapporten for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders årsrapporter revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres årsrapporten dog af en statsautoriseret revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå årsrapporten. Ved gennemgangen påses navnlig, at årsrapporten er undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Stk. 3. Den enkelte regionale bestyrelse forelægger inden 1. maj den reviderede årsrapport for det forudgående år bilagt revisionens bemærkninger (protokollat og revisionspåtegning) for kulturministeren til godkendelse, og årsrapporten sendes derefter til Folketinget til orientering.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

regnskab
§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Sager og dokumenter vedrørende de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovens § 86, stk. 1. Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6, jf. lovens § 86, stk. 2.

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1032 af 11. december 2003 om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.

§ 24

§ 24. De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden efter den hidtil gældende bekendtgørelses § 7, stk. 2 og 3. Sådan virksomhed, der efter § 7, stk. 2-6, i denne bekendtgørelse, ikke må udøves, skal dog være afviklet senest den 1. januar 2011.

Kulturministeriet, den 13. december 2006, den 13. december 2006 /Brian Mikkelsen Lars M. Banke/

Definition af europæiske programmer

Bilag 1

  1. Ved europæiske programmer forstås i denne bekendtgørelse:
  1. Programmer fremstillet i EF-medlemsstater,
  2. programmer fremstillet i europæiske tredjelande, som er parter i den af Europarådet vedtagne europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, og som opfylder betingelserne i punkt 2,
  3. programmer fremstillet i andre europæiske tredjestater og som opfylder betingelserne i punkt 3,
  4. anvendelsen af bestemmelserne i nr. 2 og 3 er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande.
  1. De i punkt 1, nr. 1 og 2, omhandlede programmer er sådanne, der er fremstillet hovedsagelig under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere af de stater, der er omhandlet i samme punkt, nr. 1 og 2, når en af følgende tre betingelser er opfyldt: a) De er fremstillet af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater, b) produktion af programmerne overvåges og kontrolleres effektivt af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater, c) koproducenterne i disse stater står for størstedelen af de samlede omkostninger ved koproduktionen, og denne kontrolleres ikke af en eller flere producenter, der er etableret uden for disse stater.
  2. De i stk. 1, nr. 3, omhandlede programmer er enten fremstillet i koproduktion med producenter, der er etableret i en eller flere medlemsstater, eller fremstillet selvstændigt af producenter, der er etableret i et eller flere europæiske tredjelande, med hvilke Fællesskabet har indgået aftaler omfattende den audiovisuelle sektor, såfremt de hovedsagelig er fremstillet under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere stater i Europa.
  3. Programmer, der ikke er europæiske programmer i den i stk. 1 anførte betydning, men som er fremstillet som led i bilaterale koproduktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, betragtes som europæiske produktioner, såfremt størstedelen af de samlede produktionsudgifter er afholdt af koproducenterne i Fællesskabet, og såfremt produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaterne.
  4. Programmer, der ikke er europæiske programmer i henhold til pkt. 1 og 4, men som er fremstillet hovedsageligt under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere medlemsstater, betragtes som europæiske programmer i et omfang svarende til, hvor stor en del af de samlede produktionsomkostninger koproducenter i Fællesskabet har afholdt.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006