TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1631 af 13/12/2006 I medfør af § 7, stk. 3, § 29 og § 80, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 569 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes:

Bekendtgørelsens område

Bekendtgørelsens område

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter obligatorisk uddannelse for driftsledere på kommunale renseanlæg. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan meddele personer, der i udlandet har gennemgået uddannelser, der kan sidestilles med den i stk. 1 omhandlede uddannelse, tilladelse til at virke som driftsledere på renseanlæg her i landet. Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan ikke påklages. Stk. 4. Der er adgang for driftsassistenter eller andre med et lederansvar til at opnå den i stk. 1 omhandlede uddannelse. Stk. 5. Tilladelsesmyndigheden kan ved meddelelse af udledningstilladelser for fælles private spildevandsanlæg for mere end 1.000 personækvivalenter stille vilkår om, at driftslederen har opnået uddannelsesbevis i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Kurser til opnåelse af bevis for lederansvaret på et spildevandsanlæg afholdes af COK - Den Kommunale Højskole i Danmark. Stk. 2. De nærmere regler for kursusindhold m.v. fastlægges af et kursusudvalg, der består af en repræsentant for KL og en repræsentant for Miljøstyrelsen. Stk. 3. Kursusudvalget tilrettelægger selv sin forretningsorden og COK - Den Kommunale Højskole varetager sekretariatsopgaver.

§ 3

§ 3. Uddannelsen sammensættes af 3 grundmoduler med mindst 2 kursusdøgn pr. modul, jf. bilag 1.

§ 4

§ 4. Personale, der ikke eller kun har gennemgået enkelte af de i bilag 1 nævnte moduler, kan optages til aflæggelse af den bevisgivende prøve, hvis de på anden vis har tilegnet sig en tilsvarende viden.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Bevis for på lederniveau at betjene et renseanlæg som driftsleder opnås på basis af aflæggelse af prøve, jf. bilag 1. Stk. 2. Kursusudvalget, jf. § 2, stk. 2, kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen fritage personer, der har varetaget opgaven som driftsleder på et renseanlæg i mere end 10 år, for at aflægge prøve. Stk. 3. Der udstedes uddannelsesbevis for teknisk forståelse og indsigt i betjening og drift af renseanlæg.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Driftsledere uden bevisgivende uddannelse, der ansættes efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal senest 1/2 år efter ansættelse have søgt optagelse på den bevisgivende uddannelse. Stk. 2. Kursusudvalget fastlægger rækkefølgen for optagelse på de udbudte kurser.

Myndigheder

Myndigheder

ansættelse
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Det i henhold til § 2, stk. 2 nedsatte kursusudvalg udsteder på basis af aflagt prøve uddannelsesbevis. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden for renseanlægget påser, at driftslederen har opnået bevis for betjening af anlægget i henhold til bekendtgørelsen.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 533 af 20. juni 1992 om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand ophæves.

Miljøministeriet, den 13. december 2006, den 13. december 2006 /Connie Hedegaard Karsten Skov/

Uddannelsesmoduler og bevisgivende prøve

Bilag 1 Indhold Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer:

  1. Teknisk modul omfattende Procesforståelse (dimensionering af anlægget) Driftsoptimering af anlægget Belastningsvurdering Kontrolberegning Driftsoptimering Netforståelse Vedligeholdelsesplaner varighed mindst 2 kursusdøgn
  2. Myndighedsmodul omfattende Lovgivning – miljøbeskyttelsesloven, spildevandsbekendtgørelsen og tekniske forskrifter Miljøforståelse - konsekvenser for miljøet Vilkårskontrol - tilsynspligt Alarmering og beredskabsindsats varighed mindst 2 kursusdøgn
  3. Ledelsesmodul skal indeholde arbejdsledelse og oplæring af personale m.v. og skal indeholde Arbejdsledelse og fordeling (delegation) Risikovurdering Organisationsindsigt (samspil med kloakforsyningens forvaltning) Oplæring af personale (instruktion) varighed mindst 2 kursusdøgn
  4. Bevisgivende prøve På baggrund af modulerne aflægges prøve, hvori der eksamineres i de krav, der stilles til lederen for at kunne forestå ledelsen for en miljømæssig og teknisk forsvarlig betjening og drift af anlægget. Det bevisgivende certifikat udstedes på basis af den aflagte prøve afholdt efter retningslinier udstedt af kursusudvalget. Prøvens varighed mindst 1 kursusdøgn

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006