Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål\n(Bioaskebekendtgørelsen)

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Askeproducent: Den, der frembringer, forarbejder eller forhandler aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, som skal afhændes til jordbrugsformål.
2. Bruger: Den, der har brugsret over det areal, hvorpå der anvendes aske.
3. Jordbrug: Plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri samt have-, park- eller kirkegårdsdrift og lignende.
4. Jordbrugsformål: Gødskning eller jordforbedring i jordbrug.

Kontrolkrav og produktkrav

Kontrolkrav og produktkrav

§ 4. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald må kun anvendes til jordbrugsformål, hvis grænse- og afskæringsværdierne er overholdt, jf. bilag 2. Stk. 2. Ved sammenblanding med andre affaldsprodukter gælder reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Stk. 3. Ved sammenblanding med husdyrgødning skal grænse- og afskæringsværdierne overholdes inden sammenblanding. Hvis asken udgør 10 % tørstof eller mindre af det sammenblandede produkt, gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

§ 6. Askeproducenten skal udarbejde en deklaration, som skal angive følgende:

1. Beskrivelse af oprindelse og produktionssted samt henvisning til de betegnelser, der er anvendt i bilag 1.
2. Behandling og eventuelle restriktioner for anvendelsen.
3. Analyseresultater, jf. § 5, herunder angivelse af prøveudtagnings- og analysetidspunkt.
4. Oplysning om opbevaringsmuligheder. Stk. 2. Askeproducenten skal fremsende kopi af deklarationen til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor asken fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald bliver produceret, senest 8 dage før første levering til bruger og derefter senest 8 dage efter, at nye analyser foreligger.

§ 7. Enhver askeproducent, der indgår aftale om leverance af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, er ansvarlig for, at deklarationen følger askeproduktet og svarer til dette. Stk. 2. Levering af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål må kun ske efter skriftlig aftale mellem askeproducenten og bruger. Stk. 3. Aftalen må alene omfatte leverancer, som bruger selv kan anvende ifølge denne bekendtgørelse. Stk. 4. Ved indgåelse af aftale om levering af aske til bruger skal askeproducenten sende kopi af leveringsaftalen til kommunalbestyrelsen i brugers kommune.

§ 12. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald kan opbevares på brugers virksomhed uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg, der er placeret, indrettet og drevet i overensstemmelse med de regler, der gælder for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold, i en lukket container, big-bag eller lignende. Stk. 2. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald må ikke opbevares i markstakke. Dog kan asken opbevares kortvarigt på udspredningsarealet i forbindelse med udspredningen, jf. dog § 13. Stk. 3. Anlæg, der anvendes til opbevaring af både affaldsprodukter og husdyrgødning, skal have en kapacitet, der er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Stk. 4. Hos den enkelte bruger må der ikke uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19 opbevares en større mængde aske, end bruger selv kan anvende inden for det kommende år ifølge denne bekendtgørelse.

Anvendelse, meddelelsespligt og kortvarig opbevaring

Anvendelse, meddelelsespligt og kortvarig opbevaring

§ 13. Ren halmaske må kun anvendes på landbrugsarealer. Ren flisaske må kun anvendes på skovarealer. Blandede halm- og flisasker må anvendes på såvel landbrugs- som skovarealer. Stk. 2. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, der tilføres jord, skal anvendes til gødskningsformål og indgå i gødningsplanlægningen. Bruger skal senest 31. marts hvert år fremsende sædskifte- og gødningsplan for jordbrugsbedriften samt kort med angivelse af udspredningsarealerne til kommunalbestyrelsen i brugers kommune. Ved anvendelse i skove skal bruger fremsende oplysning om udspredt mængde samt kort med angivelse af udspredningsarealer. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor den samlede mængde affaldsprodukter, som bruger modtager, overstiger 5 tons tørstof pr. år. Stk. 3. Aske, som anvendes på landbrugsjord, kan doseres som et gennemsnit over 5 år. Aske, som anvendes på skovarealer, kan doseres som et gennemsnit over 10 år. Stk. 4. Uanset stk. 3 må den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af fosfor ikke overstige 30 kg pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som et gennemsnit over 3 år. For halmaske og blandingsaske, som anvendes på landbrugsjord, må der maksimalt tilføres 5 tons tørstof pr. ha pr. 5 år, jf. bilag 2. For flisaske og blandingsaske, som anvendes på skovarealer, må der maksimalt tilføres 7,5 tons tørstof pr. ha pr. omdrift (100 år). Stk. 5. På arealer, hvor der tilføres aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, som ikke nedbringes umiddelbart efter udspredning, må der indtil ½ år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgræder til modenhed samt ikke-fortærbare afgrøder. Ved udspredning i skov skal der omkring arealet i mindst 3 måneder efter tilførslen skiltes med, at plukning af bær, svampe og lignende frarådes, medmindre asken nedbringes, eller arealet er lukket for offentligheden ved indhegning.

§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. afhænder aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, der ikke overholder de kvalitetskrav, som er fastsat i bilagene 2-3, jf. § 10,
2. undlader at opfylde de i kapitel 2 opstillede kontrol- og produktkrav, jf. bilag 2 og 3,
3. som askeproducent undlader at opfylde de i kapitel 3 opstillede krav til afhændelse, herunder at udarbejde en deklaration, fremsende kopi af deklarationen til kommunalbestyrelsen, levere aske uden skriftlig aftale med bruger, sende kopi af denne aftale til kommunalbestyrelsen, give kommunalbestyrelsen meddelelse om den mængde aske, som skal leveres og indberette til Miljøstyrelsen,
4. overtræder reglerne om opbevaring af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald i kapitel 4,
5. overtræder reglerne om anvendelse, meddelelsespligt og kortvarig opbevaring til kommunalbestyrelsen i kapitel 5 eller
6. undlader at efterkomme påbud eller forbud udstedt af kommunalbestyrelsen, jf. § 17. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelse er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelse er:
7. forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
8. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2000 om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål ophæves.

Miljøministeriet, den 13. december 2006, den 13. december 2006 /Connie Hedegaard Helge Andreasen/

Liste over biomasse og biomasseaffaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 1 A) Råtræ, herunder bark, skovflis, ubehandlet savværksflis og flis fra energitræplantager. B) Rent træ (herunder træpiller, spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. C) Træaffald og træpiller fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, ureaformaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof. D) Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) og hermed beslægtede stråafgrøder fra en- eller flerårige energiafgrøder (elefantgræs, raps, energikorn og lignende).

Grænse- og afskæringsværdier, jf. § 4

Bilag 2 A. Grænseværdier for tungmetaller Tabel 1a. Grænseværdier for cadmium samt maksimalt tilladt udbringningsmængde Tabel 1b. Grænseværdier for de øvrige tungmetaller For anvendelse i privat havebrug er grænseværdien for bly 60 mg pr. kg tørstof og for arsen 25 mg pr. kg tørstof. Ved indhold mellem 30 og 60 mg pr. kg tørstof kan asken anvendes som kategori T1 eller H1. B. Overholdelse af grænseværdier for tungmetaller Analyseværdierne skal overholde de tørstofrelaterede grænseværdier i tabel 1a og 1b. Ud af de seneste 5 prøver skal analyseresultaterne fra mindst 75% ligge under grænseværdierne. Dog må ingen prøve overskride en grænseværdi med mere end 50%. Afskæringsværdi for polyaromatiske kulbrinter, å PAH (miljøfremmede stoffer) Restkulstof skal analyseres ved hver tungmetalmåling, jf. bilag 3. Hvis restkulstofindholdet er større end 5% (vægt på tørstofbasis) skal S PAH analyseres. Tabel 1c. Afskæringsværdi for PAH. D. Overholdelse af afskæringsværdien for PAH Hver enkelt analyseværdi skal overholde afskæringsværdien i tabellen. Kategori Beskrivelse max. Cd-indhold (mg Cd pr. kg tørstof (TS) max. udbringningsmængde H1 halmaske 0,5 t TS/ha/5 år H2 halmaske 2,5 1,5 t TS/ha/5 år H3 halmaske 0,5 5,0 t TS/ha/5 år T1 træaske 15 0,5 t TS/ha/10 år T2 træaske 1,0 t TS/ha/10 år T3 træaske 0,5 7,5 t TS/ha/10 år H+T blandet halm- og træaske 0,5 t TS/ha/5 år tungmetal grænseværdi (mg pr. kg tørstof) kviksølv 0,8 bly 120 nikkel 30 (60) chrom 100 å PAH afskæringsværdi (mg pr. kg tørstof) å Acenaphthen, Phenanthren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benzo(a)pyren, Benz(g, h, i)perylen, Indo(1,2,3-cd)pyren

Prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre samt analysemetoder, jf. § 5

Bilag 3 A. Prøveudtagning Prøveudtagning skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen. B. Analyseparametre

Prøverne skal analyseres for følgende parametre: cadmium, kviksølv, bly, nikkel, chrom, tørstof, totalfosfor, kalium og restkulstof. Parametrene kviksølv, bly, nikkel og chrom kan udelades fra analyse, hvis askeproducenten kan dokumentere, at disse parametre ikke eller kun i ringe grad forekommer i asken. C. Analyseparametre for miljøfremmede stoffer Prøverne skal analyseres for PAH. D. Analysehyppighed for tungmetaller og PAH

1. Desuden skal der analyseres for tørstof, totalfosfor, kalium og restkulstof.
2. Derudover skal S PAH analyseres ved restkulstofindhold over 5 %, og afskæringsværdien skal overholdes. For anlæg mindre end 2 MW reduceres analysehyppigheden for tungmetaller m.m. med 50 %. E. Analysemetoder for tungmetaller m.m. Analyse af tungmetaller og kalium foretages efter oplukning, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10 % af den relevante grænseværdi. Indholdet af restkulstof bestemmes som indholdet af bortglødeligt materiale ved 550 ° C, jf. DS 204. F. Analysemetode for PAH Analyse af PAH skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen. kategori Analysehyppighed for tungmetaller m.m.(1) analysehyppighed for PAH(2) H1 hver 3. mdr. hver 24. mdr. H2 hver 6. mdr. hver 24. mdr. H3 hver 12. mdr. hver 24. mdr. T1 hver 3. mdr. hver 24. mdr. T2 hver 6. mdr. hver 24. mdr. T3 hver 12. mdr. hver 24. mdr. H+T hver 3. mdr. hver 24. mdr.

Jordkvalitetskrav og prøveudtagnings- og analysemetode, jf. § 15

Bilag 4 A. Jordkvalitetskrav, jf. § 15, stk. 1 B. Prøveudtagnings- og analysemetode, jf. § 15, stk. 3 Der skal udtages repræsentative jordprøver. Dette vil normalt omfatte blandingsprøver af 25 enkeltprøver, udtaget på et areal, der er mindre end eller lig med 5 ha, og som dyrkes på ensartet måde. Prøverne skal udtages til en dybde af 25 cm, medmindre dybden af pløjelaget er mindre end denne værdi, idet dybden for prøveudtagningen dog i så fald ikke må være mindre end 10 cm. Analyse af tungmetaller foretages efter oplukning, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte tungmetal må ikke være højere end 10 % af den relevante grænseværdi. mg pr. kg tørstof i jord Cadmium 0.5 Kviksølv 0,5 Bly 40 Nikkel 15 Chrom 30 Zink 100 Kobber 40