Bekendtgørelse om tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer
BEK nr 1638 af 13/12/2006 I medfør af § 9 h, stk. 1, § 10, stk. 1, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2, § 53 a, § 73, § 80, stk. 1 og 2, og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov nr. 260 af 8. maj 2002, lov nr. 385 af 25. maj 2005, lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 244 af 27. marts 2006, lov nr. 569 af 24. juni 2005 og i § 1 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, fastsættes:
Bekendtgørelsens område og definitioner
Bekendtgørelsens område og definitioner
(Stk. 3)
§ 1. Denne bekendtgørelse omhandler indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer fra institutioner, private og erhvervsvirksomheder, samt tilskud hertil. Stk. 2. Der kan ydes tilskud til private eller offentlige virksomheder, der foretager eller forestår miljømæssig korrekt indsamling og aflevering af blyakkumulatorer til genanvendelse. Stk. 3. Indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer omfatter også de tilfælde, hvor blyakkumulatorer indgår som en del af en vare.
(Stk. 3)
§ 2. Ved blyakkumulatorer forstås alle former for kasserede sekundære (genopladelige) akkumulatorer, såvel lukkede som åbne, som indeholder eller har indeholdt en eller anden form for elektrolyt, og hvor hovedråvaren består af bly ( Pb ). Stk. 2. Ved genanvendelse forstås i denne bekendtgørelse genvinding af bly herunder eventuelt syredel og andre bestanddele i blyakkumulatorer. Stk. 3. Ved en indsamlingsordning efter denne bekendtgørelse forstås en indsamlingsvirksomhed, der er etableret som anført i § 4, stk. 1 og som sker i overensstemmelse med krav fastsat i denne bekendtgørelse.
§ 3. Medmindre andet følger af denne bekendtgørelse, finder den øvrige lovgivning om håndtering af affald anvendelse.
Indsamling af blyakkumulatorer
Indsamling af blyakkumulatorer
(Stk. 3)
§ 4. En indsamlingsordning efter denne bekendtgørelse anses for at være etableret:
- når en offentlig eller privat virksomhed hos Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark ( ReturBat ) er blevet registreret som indsamler af blyakkumulatorer i en eller flere regioner, jf. § 8, og
- når denne miljømæssigt forsvarligt foretager eller forestår indsamling, transport og opbevaring af blyakkumulatorer i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i § 8 og § 9. Stk. 2. Virksomheder, der etablerer en indsamlingsordning som nævnt i stk. 1, skal på miljømæssig forsvarlig måde aflevere eller forestå aflevering af de indsamlede blyakkumulatorer til oparbejdningsvirksomheder, som er lovligt etableret efter miljøbeskyttelsesloven eller efter tilsvarende lovgivning i udlandet, og som oparbejder blyakkumulatorers blyindhold og herunder eventuelt syredel og andre bestanddele til genanvendelse, jf. betingelserne fastlagt i § 9. Stk. 3. Virksomheder, der etablerer indsamlingsordninger, må alene indsamle i den eller de regioner som virksomheden er registreret og har forpligtet sig til at indsamle i.
(Stk. 2)
§ 5. Importører, producenter, detailhandlere og mellemhandlere af blyakkumulatorer samt skrotnings-, genvindings- og autoophugningsvirksomheder er forpligtet til for egen regning at modtage, opbevare og aflevere blyakkumulatorer modtaget fra borgere, virksomheder og institutioner til genanvendelse ved at aflevere til en indsamlingsordning etableret efter denne bekendtgørelse, jf. § 4. Stk. 2. Importører, producenter, detailhandlere og mellemhandlere af blyakkumulatorer samt skrotnings- genvindings- og autoophugningsvirksomheder er forpligtet til at modtage, opbevare og aflevere blyakkumulatorer til genanvendelse på en miljømæssig forsvarlig måde og i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt.
(Stk. 4)
§ 6. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at have modtagefaciliteter (kommunale modtagepladser) for blyakkumulatorer. Stk. 2. Kommunale modtagepladser er forpligtet til at modtage blyakkumulatorer fra borgere, virksomheder og institutioner beliggende i den pågældende kommune, jf. § 7. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal anvise blyakkumulatorer til indsamlingsordninger etableret efter denne bekendtgørelse, jf. § 4. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at modtagne blyakkumulatorer genanvendes miljømæssigt forsvarligt ved at aflevere blyakkumulatorer til indsamlingsordninger etableret efter denne bekendtgørelse, jf. § 4.
§ 7. Borgere, virksomheder og institutioner er forpligtet til at sikre miljømæssig forsvarlig genanvendelse af blyakkumulatorer ved at aflevere sådanne akkumulatorer til:
- en indsamlingsordning etableret efter denne bekendtgørelse, jf. § 4,
- importører, producenter, detailhandlere og mellemhandlere samt skrotnings- genvindings- og autoophugningsvirksomheder, jf. § 5, eller
- en kommunal modtageplads, jf. § 6.
Registrering
Registrering
(Stk. 5)
§ 8. Indsamlingsvirksomheder skal for at kunne få tilskud lade sig registrere hos ReturBat. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt og følgende dokumentation være fremlagt for at ReturBat kan foretage registrering:
- Indsamlingsvirksomhedens navn, adresse og CVR-nummer.
- Dokumentation for og opgørelse over indsamlingsvirksomhedens lagerbeholdning af blyakkumulatorer på datoen for anmodningens fremsendelse.
- En fortegnelse over og dokumentation vedrørende de kommuner, hvor indsamlingsvirksomheden foretager indsamling af blyakkumulatorer.
- Dokumentation for at indsamlingsvirksomheden har et system til indsamling, transport og opbevaring m.v. af blyakkumulatorer, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
- Dokumentation for godkendelse som listevirksomhed efter miljøbeskyttelselsloven.
- Erklæring om, at de indsamlede blyakkumulatorer vil blive afleveret til genanvendelse og genanvendt.
- Erklæring om, at alle blyakkumulatorer (alle typer) vil blive opbevaret med syren i akkumulatorerne, således at syredelen følger akkumulatorerne til oparbejdningsvirksomheden/genanvendelse på miljø- og lovmæssig korrekt og forsvarlig måde (ved revnedannelser i akkumulatorerne skal syredelen dog opbevares separat).
- Erklæring om, at indsamlingsvirksomheden forpligter sig til at etablere en indsamlingsordning, der geografisk som minimum dækker en region.
- Erklæring om, at indsamlingsvirksomheden forpligter sig til kun at indsamle blyakkumulatorer i den eller de regioner, som virksomheden har forpligtet sig til at indsamle i. Stk. 3. Ændringer i forhold til oplysning og dokumentation afgivet efter stk. 2 skal hurtigst muligt meddeles ReturBat i form af ny dokumentation samt en redegørelse for ændringerne. Stk. 4. Såfremt betingelserne for registrering opregnet i stk. 2 ikke længere er opfyldt, kan Miljøstyrelsen efter indstilling fra ReturBat træffe afgørelse om at ophæve registreringen. Stk. 5. Miljøstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger, der skønnes nødvendige for at kunne afgøre, om betingelserne for registrering er til stede.
Betingelser for tilskud til indsamling og genanvendelse
Betingelser for tilskud til indsamling og genanvendelse
(Stk. 2)
§ 9. Tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer kan ydes til private og offentlige virksomheder, når følgende betingelser er opfyldt:
- Indsamlingsvirksomheden er registreret hos ReturBat efter § 8.
- Blyakkumulatorerne er indsamlet i Danmark.
- De indsamlede blyakkumulatorer oparbejdes til genanvendelse, herunder at blyakkumulatorers blyindhold og eventuelt syredel og andre bestanddele oparbejdes til genanvendelse.
- Der foreligger dokumentation fra oparbejdningsvirksomheden om den positive eller negative skrotblyværdi, som indsamlingsvirksomheden har opnået i forbindelse med levering til oparbejdning til genanvendelse, jf. bilag 2.
- Indsamlingen, herunder transporten og opbevaringen sker i overensstemmelse med lovgivningen.
- Genanvendelse sker på oparbejdningsvirksomheder, der er lovligt etableret efter miljøbeskyttelsesloven eller efter tilsvarende lovgivning i udlandet.
- Gældende regler for grænseoverskridende transport af affald og gods er overholdt, herunder Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, med senere ændringer.
- Indsamlingsvirksomheden er anmeldt til kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvor indsamlingen af blyakkumulatorer finder sted, jf. affaldsbekendtgørelsens regler herom.
- Indsamlingsvirksomheden er anmeldt til kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvor håndtering og sortering af blyakkumulatorer finder sted forinden viderebefordring til oparbejdningsvirksomheden.
- Indsamlingsvirksomheden har ikke krævet særskilt vederlag for selve indsamlingen af blyakkumulatorerne eller varen, hvor blyakkumulatoren indgår som en del, herunder fra importører, producenter, detailhandlere eller mellemhandlere af blyakkumulatorer eller fra skrotnings-, genvindings- eller autoophugningsvirksomheder eller fra ejeren, lejeren eller brugeren af blyakkumulatorer. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer, der modtages fra udlandet.
(Stk. 2)
§ 10. Den registrerede og tilskudsberettigede indsamlingsvirksomhed skal desuden føre et register over de mængder blyakkumulatorer, der søges eller er søgt om tilskud for i det pågældende år samt en fortegnelse over de dertil knyttede indsamlingssteder og affaldsproducenter med angivelse af de indsamlede mængder fra disse, bilagt dokumentation i form af indvejningssedler eller lignende om mængden af blyakkumulatorer angivet i kilo. Registrets oplysninger og dokumentation skal opbevares i 5 år. Stk. 2. Oplysninger og dokumentation fra dette register skal fremsendes til ReturBat på forlangende og herunder forud for ansøgning om udbetaling af tilskud.
Ansøgning
Ansøgning
(Stk. 3)
§ 11. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal af den registrerede og tilskudsberettigede indsamlingsvirksomhed sendes til ReturBat, der udbetaler tilskud efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer skal, ud over dokumentation for at betingelserne i § 9 og § 10 er opfyldt, indeholde dokumentation vedrørende følgende oplysninger:
- Indsamlings- og oparbejdningsvirksomhedens navn og adresse samt CVR-nummer.
- En opgørelse over oparbejdningsvirksomheder, der er leveret til med henblik på genanvendelse med angivelse af de leverede mængder, bilagt dokumentation i form af indvejningssedler eller lignende om mængden.
- At de blyakkumulatorer, der søges tilskud til, er oparbejdet til genanvendelse eller er afleveret til genanvendelse på dertil godkendte anlæg. Stk. 3. Ansøgningen skal underskrives af den ansvarlige ledelse hos ansøgeren og skal være påtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling, der skal bekræfte rigtigheden af de afgivne oplysninger og dokumentation.
(Stk. 6)
§ 12. Størrelsen og beregningen af tilskud fremgår af takstbladet til denne bekendtgørelse, jf. bilag 2. Stk. 2. Tilskud til genanvendelse af blyakkumulatorer ydes kvartalsvis og udbetales via pengeinstitut. Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal være ReturBat i hænde senest 4 uger efter udløbet af det kvartal, hvor levering til oparbejdningsvirksomheden har fundet sted. Stk. 4. Ansøgninger, der ikke indeholder de i § 9, § 10 og § 11 omhandlede oplysninger, dokumentation eller påtegning, eller som modtages senere end den i stk. 3 nævnte frist, kan afvises. Stk. 5. Miljøstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger, der skønnes nødvendige for at kunne afgøre om betingelserne for udbetaling af tilskud er til stede, jf. § 14, stk. 2. Stk. 6. Op til 20 pct. af tilskuddet efter denne bekendtgørelse kan tilbageholdes og anvendes til modregning med indsamlingsvirksomhedens eventuelle restancer til det offentlige, jf. miljøbeskyttelsesloven § 57.
(Stk. 3)
§ 13. Tilskud, der er givet uden at betingelserne og kravene i § 9, § 10 og § 11 er opfyldt, skal betales tilbage. Beløbet skal betales senest 14 dage efter, at Miljøstyrelsen via ReturBat skriftligt har fremsat påkrav herom. Beløbet indbetales til Miljøstyrelsen via ReturBat. Stk. 2. Af beløb, der ikke betales rettidigt efter stk. 1, skal der betales 1,3 % i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, til det tidspunkt beløbet er indbetalt til Miljøstyrelsen via ReturBat, dog mindst 50 kr. Stk. 3. Miljøstyrelsen kan bestemme, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, når det forhold, der udløser tilbagebetalingspligten, har underordnet betydning.
Administrative bestemmelser
Administrative bestemmelser
(Stk. 3)
§ 14. Registrering og udbetaling af tilskud efter denne bekendtgørelse forestås af ReturBat, jf. § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1. Stk. 2. Alle tilfælde, hvor ReturBat ikke finder, at betingelserne for registrering eller udbetaling af tilskud er opfyldt, eller hvor der opstår tvivlsspørgsmål, forelægges snarest for Miljøstyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af Miljøstyrelsen efter denne bekendtgørelse, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Tilsyn
Tilsyn
(Stk. 2)
§ 15. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at betingelserne for tilskud efter denne bekendtgørelse er opfyldt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen underretter Miljøstyrelsen og ReturBat om oplysninger fra tilsyn, der er relevante for Miljøstyrelsens tilsyn og ReturBats administration efter denne bekendtgørelse.
§ 16. Miljøstyrelsen eller ReturBat underretter de berørte og kommunalbestyrelser om de afgivne oplysninger og dokumentation efter § 8, stk. 2 og 3, om ophævelser af registreringer efter § 8, stk. 4, og om oplysninger og dokumentation afgivet efter §11, stk. 2, jf. §§ 9 og 10, af relevans for kommunalbestyrelsens tilsyn.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 3)
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
- overtræder afleveringspligten i § 4, stk. 2,
- foretager indsamling i strid med § 4, stk. 3,
- overtræder modtage-, opbevarings- og afleveringspligten i § 5 stk. 1 og 2,
- undlader at sikre miljømæssig forsvarlig genanvendelse som foreskrevet i § 7,
- undlader at foretage meddelelser som foreskrevet i § 8, stk. 3,
- undlader at føre register eller fortegnelse eller at fremsende oplysninger om dokumentation efter § 10 eller
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 2, 3 eller 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2 eller 3, eller § 12, stk. 5. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 3)
§ 18. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1060 af 4. december 2000 om tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer ophæves. Stk. 3. Afgørelser truffet efter bekendtgørelse nr. 1060 af 4. december 2000 om tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer bevarer deres gyldighed indtil der træffes ny afgørelse i medfør af denne bekendtgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Miljøministeriet, den 13. december 2006, den 13. december 2006 /Connie Hedegaard Helge Andreasen/
Minimumskrav til serviceniveauet for indsamlingsordninger
Bilag 1 Afhentning af »små« >25 stk. eller »store« >15 stk. eller »miks« >500 kg skal ske vederlagsfrit inden 2-3 uger efter anmodningen fra en borger, virksomhed, kommunal modtageplads, institution, importør, producent, detailhandler eller anden mellemhandler af blyakkumulatorer. Afhentning af »små« 11-24 stk. eller »store« 7-15 stk. eller »miks« 2-500 kg skal ske vederlagsfrit inden 3-4 uger efter anmodning fra en borger, virksomhed, kommunal modtageplads, institution, importør, producent, detailhandler eller anden mellemhandler af blyakkumulatorer. Vederlagsfri afhentning af mindre mængder end ovenfor anført kan eventuelt ske efter nærmere aftale. Noter: Kiloangivelser er cirkaangivelser. »små«: personvognstyper »store«: last-/traktor- og varevognstyper = >100 Ah »miks«: en blanding af »små« og »store« eller et antal »små« eller et antal »store« blyakkumulatorer, der opgjort i stk. udgør mindre end den for »små« og/eller »store« blyakkumulatorer fastsatte stykmængde, men som vægtmæssigt falder inden for/overstiger den for »miks« blyakkumulatorer fastsatte kiloangivelse.
Taktsblad
Bilag 2 Grundsatsen for tilskuddet i § 12 er 1,09 kr. ekskl. moms. Grundsatsen reguleres med en skrotblyværdi, Ved reguleringen fratrækkes en positiv blyskrotværdi i grundsatsen, mens en negativ skrotblyværdi tillægges grundsatsen. Tilskud ydes med den regulerede sats pr. kg indsamlede blyakkumulatorer inklusive syredelen, der er leveret til genanvendelse. ReturBat fastsætter ved udgangen af hver kalendermåned den skrotblyværdi, der gælder for indlevering af skrotbly i den følgende kalendermåned. Skrotblyværdien skal svare til den løbende afregningspris, som ReturBat har indgået aftale om med en eller flere oparbejdningsvirksomheder. ReturBat skal skriftligt oplyse registrerede indsamlingsvirksomheder om skrotblyværdien i den følgende kalendermåned. ReturBat skal indgå aftale med en eller flere oparbejdningsvirksomheder om aftagning af skrotbly fra registrerede indsamlingsvirksomheder til en afregningspris i danske kroner, der for hver kalendermåned beregnes på grundlag af den gennemsnitlige daglige notering for bly på London Metal Exchange og kurs på US dollar i den forudgående kalendermåned. I aftaler med oparbejdningsvirksomheder skal afregningsprisen beregnes som en funktion af gennemsnitlige daglige notering for bly på London Metal Exchange og kurs på US dollar.
(Stk. 3)
Aftaler med oparbejdningsvirksomheder indgås for en periode på et kalenderår. Oparbejdningsvirksomheder, som ReturBat indgår aftale med, skal opfylde betingelserne for at modtage blyskrot fra Danmark. ReturBat skal offentliggøre hensigten om at indgå aftale med en frist for tilkendegivelse af interesse i at afgive tilbud. Offentliggørelsen skal ske i relevante medier. Alle interesserede, der rettidigt har tilkendegivet interesse og opfylder eventuelle mindstekrav til teknisk og økonomisk formåen, skal opfordres til at afgive tilbud. ReturBat skal tilrettelægge og gennemføre indgåelsen af aftaler på en måde, der sikrer ligebehandling af tilbudsgiverne og gennemsigtighed i proceduren. Ved vurdering af tilbud skal ReturBat som eneste kriterium anvende størrelsen af den tilbudte afregningspris sådan som den kan beregnes som funktion af gennemsnitlige daglige notering for bly på London Metal Exchange og kurs på US dollar.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006