Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i vandforsyningsloven til Miljøstyrelsen
BEK nr 1648 af 13/12/2006 I medfør af § 5, stk. 1 og 2, i vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 570 af 24. juni 2005 og § 3 i lov nr. 1571 af 20. december 2006 , fastsættes:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i det omfang, at beføjelserne er delegeret til Skov- og Naturstyrelsen eller de statslige miljøcentre under Miljøministeriet efter reglerne i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre.
Delegerede beføjelser til Miljøstyrelsen
Delegerede beføjelser til Miljøstyrelsen
§ 2. Miljøstyrelsen kan forberede følgende beføjelser i vandforsyningsloven, hvor miljøministeren er den kompetente myndighed:
- Bestemmelse om, at konkrete sager af vidtrækkende betydning ikke skal træffes af kommunalbestyrelsen, men af Miljøstyrelsen, jf. lovens § 7.
- Afgørelse om, at en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen skal tages op til nærmere undersøgelse og afgørelse, jf. lovens § 74 b.
§ 3. Følgende beføjelser i vandforsyningsloven delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen:
- Udarbejdelse af vejledninger på lovens område.
- A fgørelse i sager, hvor der er uenighed mellem de kommunalbestyrelser, hvis vandforsyningsforhold er berørt af sagen, jf. lovens § 4.
- Afgørelse i konkrete sager af vidtrækkende betydning, som miljøministeren efter lovens § 7 henlægger til Miljøstyrelsen.
- Forelæggelsesinstans og afgørelse i sager, hvor der er uenighed mellem de berørte kommunalbestyrelser om udkast til en indsatsplan, jf. lovens § 13 b, stk. 5.
- Pålæg til kommunalbestyrelsen om at udarbejde delplaner, ændringer og tillæg til planer og i den forbindelse fastsættelse af frister herfor samt fastsættelse af frister for udarbejdelse af planer for tilrettelæggelse af vandforsyningen, jf. lovens § 14, stk. 3 og 4.
- Udarbejdelse af landsplaner for vandindvinding, beskyttelse af vandressourcerne og vandforsyning, som skal lægges til grund ved behandling af sager efter loven, jf. lovens § 15, stk. 1.
- Bestemmelse om, at kortlægning og planlægning skal foretages af flere kommunalbestyrelser i fællesskab, jf. lovens § 15, stk. 2.
- Bestemmelse om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægning i henhold til lovens § 14, jf. lovens § 16, stk. 2.
- Afgørelse i sager, hvor der er uenighed om fordelingen af udgifter ved kommunalbestyrelsens planlægningsvirksomhed, jf. lovens § 16, stk. 4.
- Meddelelse af tilladelse til indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand og til levering af drikkevand fra udlandet, jf. lovens § 25, stk. 1.
- Meddelelse af tilladelse til levering af grundvand og overfladevand til udlandet, jf. lovens § 25, stk. 3.
- Afgørelse i sager, hvor der er uenighed mellem kommunalbestyrelsen og en statslig bygge- og anlægsmyndighed om valg af foranstaltninger af hensyn til vandforsyningsforholdene, jf. lovens § 27.
- Afgørelse om gennemførelse af et vandforsyningsanlæg i et område, hvor vandforsyningen ud fra en samlet vurdering ikke findes tilfredsstillende, herunder om omfanget af bestående og fre mtid ig vandforsyning fra anlægget inde for området, vilkår for tilslutning til anlægget og gennemførelse som kommunalt anlæg, andelsselskab eller interessentskab, jf. lovens § 29, stk. 2.
- Kompetence til at rejse spørgsmål om gennemførelse af fælles vandforsyning og i den forbindelse at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde planer og overslag, jf. lovens § 29, stk. 4.
- Under særlige omstændigheder afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af indvindingstilladelsen til et privat alment vandforsyningsanlæg og i den forbindelse afgørelse om den fre mtid ige vandforsyning af de pågældende forbrugere, herunder om vilkårene for forsyningen, jf. lovens § 32, stk. 1.
- Afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af indvindingstilladelsen til et vandforsyningsanlæg for at imødekomme en ny ansøgning fra et offentligt alment anlæg, herunder indgreb i sager om indvinding af overfladevand i andre rettigheder til benyttelse af overfladevand, jf. lovens § 32, stk. 2.
- Afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af indvindingstilladelser, når væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, jf. lovens § 32, stk. 3.
- Efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser beslutning om overtagelse af en kommunalbestyrelses afgørelse om ekspropriation, jf. lovens § 40, stk. 2.
- Bestemmelse om, at ekspropriation skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, når der til fordel for samme anlæg skal ske sa mtid ig ekspropriation i flere kommuner, jf. lovens § 41.
- Pålæg til visse ikke almene vandforsyningsanlæg om forsyning af yderligere ejendomme inden for samme bebyggelse samt afgørelse i sager om uoverensstemmelser om omfanget og vilkårene for forsyningspligten, jf. lovens § 45, stk. 1 og 2.
- Afgørelse om ændringer i eller sammenlægning af forsyningsområder for almene forsyningsanlæg, jf. lovens § 45, stk. 3.
- Pålæg til kommunale almene vandforsyningsanlæg om leveringspligt til bestemte områder, jf. lovens § 46, stk. 1.
- Afgørelse i sager om uenighed vedrørende prisen for levering af vand fra en kommunes vandforsyning til en anden kommunes vandforsyning, jf. lovens § 46, stk. 3.
- Pålæg til almene vandforsyningsanlæg om udbygning af anlægget og fastsættelse af vilkår i den forbindelse, jf. lovens § 47, stk. 1.
- Fastsættelse af vilkår i tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed herom mellem en kommune og et privat alment vandforsyningsanlæg, der har krævet sig overtaget af kommunen, jf. lovens § 47, stk. 2.
- Pålæg efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg til kommunale og private almene vandforsyningsanlæg om forskellige samarbejder om vandforsyningen samt ved manglende enighed fastsættelse af vilkår for samarbejdet efter forhandling med de berørte parter, jf. lovens § 48.
- Afgørelse i sager om anlægs- eller driftsbidrag til almene vandforsyningsanlæg, hvor der er uenighed derom mellem flere kommunalbestyrelser, jf. lovens § 53, stk. 2.
- Modtagelse af underretning om kommunalbestyrelsens tilsyn og foretagne foranstaltninger i forbindelse hermed, jf. lovens § 63, stk. 1.
- Pålæg til kommunalbestyrelserne om at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og beslutning, jf. lovens § 63, stk. 2.
- Adgang til offentlige og private ejendomme uden retskendelse for at tilvejebringe oplysninger og kompetence til at bemyndige personer til at foretage undersøgelser, jf. lovens § 64, stk. 1.
- Kompetence til at anmode ejeren af et vandforsyningsanlæg om alle oplysninger, som har betydning for vandforsyningen, jf. lovens § 67, stk. 1.
- Afgørelse i sager, som miljøministeren efter lovens § 74 b henlægger til Miljøstyrelsen.
Call in i konkrete sager
Call in i konkrete sager
§ 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage en beføjelse, der efter bekendtgørelsen skal udøves af Miljøstyrelsen. Delegation i konkrete sager
§ 5. Miljøministeren kan beslutte at delegere udøvelsen af en beføjelse, der efter bekendtgørelsen skal udøves af ministeren, til Miljøstyrelsen. Instruktionsbeføjelse
§ 6. Miljøm inisteren kan give direktøren for Miljøstyrelsen instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er delegeret til Miljøstyrelsen i bekendtgørelsen. Klage
(Stk. 2)
§ 7. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen kan ikke påklages til miljøministeren. Stk. 2. Afgørelser kan i øvrigt påklages til Miljøklagenævnet efter reglerne i lovens § 75, stk. 1, og § 76.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 131 af 26. februar 1999 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til Miljøstyrelsen ophæves.
Miljøministeriet, den 13. december 2006, den 13. december 2006 /Connie Hedegaard Ole Christiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006