Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen
BEK nr 1741 af 22/12/2006 I medfør af §§ 12-15, i lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser fastsættes:
Uddannelsens formål, varighed og betegnelser
Uddannelsens formål, varighed og betegnelser
(Stk. 4)
§ 1. Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Stk. 2. Den studerende skal kvalificeres til at:
- indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund,
- varetage det økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver i forbindelse med tekniske anlæg og installationer,
- kunne planlægge og være ansvarlig for arbejdsopgavers udførelse,
- tilegne sig og vurdere ny viden inden for maskinmesterprofessionens arbejdsområder og
- deltage i videre uddannelse. Stk. 3. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at:
- erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører,
- erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr,
- indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kW, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder, og
- fungere som energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Stk. 4. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionens kapitel III/2, så der kan udstedes sønæringsbevis, når uddannelsen med maritime valgemner jf. § 4, stk. 2 er gennemført, og betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til lov om skibes besætning er opfyldt.
§ 2. Når uddannelsen er gennemført i henhold til denne bekendtgørelse, har man bestået maskinmestereksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering.
Adgang
Adgang
(Stk. 3)
§ 3. For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen skal man enten: - studentereksamen (stx) - hf (kursus) - htx - hhx eller a) matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau, eller b) have adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende, som opfylder kravene i stk. 2 a.
- have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser:
- have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med Stk. 2. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Stk. 3. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser.
Uddannelsens indhold, varigheden og tilrettelæggelse af uddannelsen
Uddannelsens indhold, varigheden og tilrettelæggelse af uddannelsen
(Stk. 8)
§ 4. Uddannelsen er opdelt i emner og består af:
- obligatoriske emner, svarende til 175 ECTS-point,
- tilvalgsemner, svarende til 20 ECTS-point, herunder maritime valgemner (20 ECTS-point),
- praktik, svarende til 60 ECTS-point, og
- et bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point. Stk. 2. For opnåelse af sønæringsrettigheder som maskinmester skal uddannelsen omfatte maritime valgemner, jf. § 1, stk. 4 samt bilag 2. Stk. 3. I bilag 2 er der for hvert emne angivet omfanget i ECTS-point, formål samt eksamens- og prøvekrav. Stk. 4. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse normeret til 4½ studenterårsværk eller 270 ECTS-point. Stk. 5. For en studerende, der har afsluttet en uddannelse, som anført i bilag 1, er uddannelsen normeret til 3 år eller 180 ECTS-point. Stk. 6. Hvert studieår opdeles i 2 semestre af 18-24 ugers varighed. Stk. 7. Uddannelsen skal være afsluttet inden for det antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, meddele dispensation fra den i stk. 7 anførte frist.
(Stk. 2)
§ 5. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem teori og praktik. Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.
(Stk. 3)
§ 7. Uddannelsens teoretiske dele og praktikdele skal tilrettelægges, så de udvikler den studerendes kvalifikationer og forståelse inden for emnerne ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 3. I uddannelsen skal der lægges vægt på, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for professionen som maskinmester, og at dette indgår i hele studieforløbet.
§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
§ 9. I undervisningen inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde.
§ 10. Uddannelsesinstitutionen skal ud over de i bilaget anførte maritime valgfag tilrettelægge et passende udbud af valgfag. Valgfagene skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller beho v for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. Et valgfag skal have et omfang på mindst 2 ECTS-point.
Godkendelse af uddannelsesinstitution
Godkendelse af uddannelsesinstitution
§ 11. Uddannelsen foregår ved maritime uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder udlagt undervisning.
Praktik
Praktik
(Stk. 2)
§ 12. Virksomheds praktik kan først påbegyndes, når værkstedsskole og værkstedsskoleprojekt er gennemført med et tilfredsstillende resultat. Stk. 2. Inden praktik til søs påbegyndes, skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse.
(Stk. 9)
§ 13. Praktik i land skal finde sted i en virksomhed, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Praktik til søs skal finde sted i et søgående handelsskib med fremdrivningsmaskineri på 750 kW eller derover. Handelsskib og rederi skal være godkendt af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik kan gennemføres inden for den normerede tid. Stk. 3. Praktik skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for studerende samt udføre vejledning af den studerende såvel før som under praktikforløbet. Stk. 4. Der skal indgås skriftlig aftale mellem den studerende og praktikstedet. Praktikstedet skal udpege en ansat, der er kvalificeret som vejleder for den studerende. Stk. 5. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformningen af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik. Stk. 6. Praktik til søs skal foregå i et handelsskib under vejledning af en maskinofficer og skal gennemføres i henhold til en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog. Stk. 7. Ved praktik i land skal uddannelsesinstitutionen sikre, at der opstilles uddannelsesmål for den studerende, og at opnåelse af disse mål dokumenteres i en logbog eller anden egnet dokumentation. Stk. 8. Studerende, der har gennemført én af de i bilag 1 nævnte erhvervsuddannelser, skal i praktik svarende til mindst 15 ECTS-point. Denne praktik skal gennemføres i slutningen af uddannelsen. Stk. 9. Øvrige personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed, kan efter uddannelsesinstitutions afgørelse ud fra en realkompetencevurdering tildeles merit for hele eller dele af værkstedsskoleundervisningen og virksomhedspraktikken. Den studerende skal dog under alle omstændigheder i praktik svarende til mindst 15 ECTS-point, som skal gennemføres i slutningen af uddannelsen.
Studieordning
Studieordning
(Stk. 2)
§ 14. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes udannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen opfylder kapitel 3 i denne bekendtgørelse samt kravene om teoretisk uddannelse jf. § 1, stk. 3, og STCW-konventionens kapitel III. Stk. 2. Studieordningen skal endvidere indeholde: - uddannelsens inddeling i moduler eller fag dækkende alle fastsatte formål og mål inden for de fastsatte rammer, - modulernes eller fagenes tidsmæssige placering i uddannelsen, - relevante delmål for de forskellige trin af uddannelsen, - udbudte valgfag, - hvordan der foretages fyldestgørende bedømmelse af deltagernes opfyldelse af formål og mål, herunder placering af eksamener og prøver samt den løbende evaluering,
- beskrivelse af uddannelsens opbygning, herunder:
- retningslinier for udarbejdelse af bachelorprojekt,
- retningslinier for praktikperioderne,
- regler og retningslinier for eksamen samt prøver og
- retningslinier for godkendelse af undervisning på anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.
(Stk. 3)
§ 15. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetsstyringssystem.
Eksamen og bedømmelse
Eksamen og bedømmelse
(Stk. 8)
§ 16. For eksamen, herunder prøver, bedømmelse, beviser, klage over eksamen, merit mv. henvises til bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Stk. 2. Eksamens- og prøvekrav er angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig eksamen, hvor der efterfølgende gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. Stk. 4. Praktik bedømmes i fællesskab af en af uddannelsesinstitutionen udpeget vejleder og en af praktikvirksomheden udpeget kontaktperson eller vejleder. Der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Stk. 5. I fagemnet Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr skal den studerende bestå en skriftlig og mundtlig eksamen samt en autorisationsprøve, hvor censor er beskikket af Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 6. Ikke maritime valgfag og værkstedskoleundervisning kan bedømmes ved interne prøver. Stk. 7. Kurser, der indgår i et fagemne, skal bestås inden den afsluttende prøve i emnet. Der udstedes kursusbeviser i henhold til gældende bestemmelser for kurset. Stk. 8. Valgfag skal bedømmes i henhold til målbeskrivelsen for faget og fremgå af eksamensbeviset.
Lærerkvalifikationer
Lærerkvalifikationer
(Stk. 2)
§ 17. Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Undervisere skal mindst have gennemført voksenunderviseruddannelsens 1. del eller tilsvarende pædagogisk uddannelse eller gennemføre sådan uddannelse inden for de første ansættelsesår.
Andre regler
Andre regler
(Stk. 3)
§ 18. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Søfartsstyrelsen af den, afgørelsen angår, jf. bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Søfartsstyrelsen ledsaget af en udtalelse. Er udtalelsen fra uddannelsesinstitutionen til ugunst for klageren, skal uddannelsesinstitutionen give pågældende lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om maritime uddannelser trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og gælder for s tuderende, der har påbegyndt uddannelsen i 2. halvår af 2005 eller senere. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan fortsætte med at gennemføre uddannelsen efter den studieordning, der anvendes ved bekendtgørelsens ikrafttræden, idet en studieordning revideret i overensstemmelse med denne bekendtgørelse dog skal træde i kraft ved begyndelsen af efterårssemesteret 2007. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 599 af 7. oktober 1988 om uddannelse af maskinmestre, bekendtgørelse nr. 138 af 23. marts 1993 om studieregler, indstilling til og afholdelse af maskinmestereksamen, og bekendtgørelse nr. 657 af 17. oktober 1989 om den håndværksmæssige uddannelse forud for maskinmestereksamen, ophæves. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter nødvendige overgangsregler for studerende, der er under uddannelse til maskinmester, og som ønsker at gennemføre uddannelse efter denne bekendtgørelse.
Søfartsstyrelsen, den 22. december 2006, den 22. december 2006 /Andreas Nordseth Hemming Hindborg/
Bilag 1
Nedenstående erhvervsfaglige uddannelser giver fritagelse for værkstedsskolen, værkstedskoleprojekt samt virksomhedspraktik. For at opnå fuld fritagelse skal dokumenteres, at vedkommende har været beskæftiget med:
- spåntagende bearbejdning af metaller (40 timer)
- termisk sammenføjning og skæring (40 timer)
- maskinrelateret værkstedsteknik (40 timer) i den erhvervsfaglige uddannelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal vedkommende for at opnå den fulde fritagelse, supplere den erhvervsfaglige uddannelse med værkstedskoleundervisning, der omfatter ovenstående emner. Den supplerende uddannelse skal være gennemført, inden den studerende begynder på praktik. Erhvervsuddannelser: 1.) Automatik- og procesuddannelsen 1.1 Automatiktekniker 1.2 Elektrotekniker 2.) Beslagsmed 3.) Cykel- og motorcykeluddannelsen 3.1 Motorcykelmekaniker 4.) Elektriker 4.1 Installationsteknik 4.2 Styrings- og reguleringsteknik 4.3 Kommunikationsteknik 4.4 Bygningsautomatik 5.) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 5.1 Elektronikfagteknike 6.) Entreprenør- og landbrugsmaskin-uddannelsen 6.1 Entreprenørmaskinmekaniker 6.2 Landbrugsmaskinmekaniker 7.) Finmekaniker 7.1 Finmekaniker 7.2 Låsesmed 7.3 Våbenmekaniker 8.) Flymekaniker 8.1 Flymekaniker-B1 8.2 Flymekaniker-B2 9.) Former 10.) Industritekniker 10.1 Industritekniker-maskin 10.2 Industritekniker-plast 10.3 Industritekniker-produktion 11.) Karrosserismed 12.) Køletekniker (Kølemontør) 13.) Mekaniker (automekaniker og lastvognsmekaniker) 14.) Metalsmed 14.1 Armaturgørtler 14.2 Gørtler 14.3 Gravør 14.4 Kobbersmed 14.5 Metaltrykker 15.) Procesoperatør (4 år) 16.) Skibsbygger 17.) Skibsmekaniker 18.) Skibsmontør 19.) Smed 19.1 Smed (aluminium) 19.2 Smed (rustfast) 19.3 Smed (bygning og landbrug) 19.4 Klejnsmed 19.5 Smed (plade og konstruktion) 19.6 Vvs-energiteknik 20.) Vvs-uddannelsen 20.1 Vvs- og energimontør 20.2 Vvs- tag- og facademontør 20.3 Klima- og miljøtekniker 20.4 Rustfast industriblikken-slager
(Stk. 4)
21.) Værktøjsmager
Beskrivelse af indholdet i maskinmesteruddannelsen
Bilag 2 (Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift) Prøvekrav for værkstedsskolen, praktik og grundfag – bortset fra engelsk: Praktiske, mundtlige og/eller skriftlige prøver. I fagemnet engelsk skal der afholdes eksamen. Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en maskinmester, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk, og elteknisk vedligehold og reparation. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i maskinmester relevant håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige færdigheder i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. Praktikforløbet er opdelt i tre dele, hvor første og anden del skal gennemføres umiddelbart efter værkstedsskoleprojektet, og den tredje del (afsluttende virksomhedspraktik) skal gennemføres i slutningen af uddannelsen. Virksomhedspraktik (total 45 ECTS-point) skal give den studerende erfaring med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Virksomhedspraktikken er opdelt i to dele på henholdsvis 30 ECTS point og 15 ECTS point. Afsluttende virksomhedspraktik (15 ECTS-point) skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Engelsk skal anvendes i undervisningen i alle relevante fag for at kvalificere den studerende til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Herudover skal undervisning i engelsk give den studerende sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvalitativ og kvantitativ metodelære, projektstyring og –ledelse samt informationssøgning. Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Viden om termiske maskiner og anlæg er centralt i arbejdet som maskinmester. Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende i stand til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet.
(Stk. 4)
Den studerende skal opnå opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver.
- forbrændingsmotorer og tilhørende systemer,
- hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter,
- stationære dampkedler ,
- forbrændingsanlæg for fossile brændstoffer og bioaffald,
- pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer,
- klimateknik,
- køleteknik og køleteknologi,
- miljøteknik og
- materiale og styrkelære. Elektroteknik (25 ECTS), hvor den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. El-autorisation (20 ECTS), hvor den studerende skal have erhvervet det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som el-installatør, når kravene til praktik i henhold til El-installatørloven er opfyldt. Den studerende skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af el-forsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan sætte sig ind i kemiske processer omfattende: Vandrensning og vandbehandling, røggasrensning og spildevandsrensning, gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel, brændselsceller og korrosion, ”cracking” og dekomponering af stoffer samt elektrolyse. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg.
(Stk. 4)
Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed.
- økonomi,
- organisation og personaleledelse,
- sikkerheds- og kvalitetsledelse,
- miljøteknik og –ledelse og
- vedligehold og –ledelse. (Emnet kan erstattes af nedenstående maritime valgemner) Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i de maritime valgfag. For alle øvrige valgfag afholdes praktiske mundtlige og/eller skriftlige prøver. Faget, dets mål, prøveform og den studerendes opnåede resultat påføres bilaget til eksamensbeviset. Formålet med tilvalgsfagene er, at den studerende supplerer sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller sin studiekompetence i relation til videreuddannelse. Den studerende skal gennemføre valgfag svarende til 20 ECTS-point. For udstedelse af sønæringsbevis skal kravet om søpraktik være opfyldt samt nedenstående maritime valgfag gennemført. Valgfag skal udbydes som selvstændige emner af et omfang af mindst 2 ECTS-point. Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester om bord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer. Endvidere skal studerende opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt.
- søret og skibsadministration,
- maritimt Engelsk ,
- skibsfremdrivning,
- hjælpe- og servicesystemer i skibe og
- Vagttjeneste i maskinen inkl. gennemført et godkendt full-mission maskinrumssimulatorkursus. Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som skibsofficer i et handelsskib.
(Stk. 4)
Den studerende skal:
- opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 (“Tanker Familiarization Course”) samt kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og –både.
- opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW konventionens reglement VI/3, inklusiv røgdykning.
- brandbekæmpelse i skibe,
- arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø og
- skibsteknik for maskinmestre. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som juniorofficer eller maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006