TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 1742 af 22/12/2006 I medfør af §§ 12-15, i lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser fastsættes:

Uddannelsernes formål og betegnelser

Uddannelsernes formål og betegnelser

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Juniorofficersuddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i besætningen på handelsskibe som skibsofficer (bro, dæk og maskine) på juniorniveau. Den studerende skal som juniorofficer kunne varetage tværfaglige opgaver som leder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Stk. 2. Den studerende skal kvalificeres til at: a) samarbejde, b) udvise ansvarlig adfærd, c) udvise såvel faglig som social fleksibilitet og d) varetage de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som juniorofficer.

  1. kunne indgå som juniorofficer i et handelsskibs sikkerheds- og miljøberedskab,
  2. kunne indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund,
  3. deltage i videreuddannelse og
  4. gennem sin uddannelse udvikle sine evner til at: Stk. 3. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionen således, at der kan udstedes certifikater på operatørniveau i samtlige funktioner efter konventionens kapitel II/1 og kapitel III/1. Stk. 4. Når juniorofficersuddannelsen er gennemført i henhold til denne bekendtgørelse, har man bestået juniorofficerseksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Maritime Transport and Ship Management.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Uddannelsen til seniorofficer har til formål, at den studerende kan virke som leder i det maritime erhverv. Den studerende skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som seniorofficer og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som maskinchef og/eller skibsfører. Den studerende skal som seniorofficer kunne varetage opgaver som leder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Stk. 2. Den studerende skal kvalificeres til at: a) samarbejde, b) tilegne sig viden om teknisk/faglige emner, c) kunne handle korrekt i tilspidsede situationer, d) udvise ansvarlig ledelsesmæssig adfærd og e) udvise såvel faglig som social fleksibilitet.

  1. varetage de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som seniorofficer, herunder varetage den sikkerheds- og miljømæssige drift og
  2. gennem sin uddannelse videreudvikle sine evner til at:
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Skibsfører) ud over § 2 endvidere opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over 3000 BT herunder at kunne organisere: a) lastbehandling og stuvning, b) et handelsskibs administrative drift og c) sikkerhedsberedskabet samt sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib. Stk. 2. Når uddannelsen som seniorofficer (Skibsfører) er gennemført i henhold til denne bekendtgørelse, har man bestået Seniorofficerseksamen som Skibsfører. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as Master Mariner.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Maskinchef) ud over § 2 endvidere opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel III/2 for handelsskibe med en fremdrivningseffekt over 3000 kW samt yderligere: a) kunne varetage ledelse af drift og arbejde i forbindelse med landbaserede elektriske og maskintekniske anlæg og b) opnå det teoretiske grundlag for at erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation. Stk. 2. Den studerende kan som tilvalg kvalificere sig til det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører. Stk. 3. Når uddannelsen som seniorofficer (Maskinchef) er gennemført i henhold til denne bekendtgørelse, har man bestået Seniorofficerseksamen som Maskinchef. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Den studerende skal efter endt uddannelse som seniorofficer (Skibschef) opfylde § 2, § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1 og evt. 2. Stk. 2. Når uddannelsen som seniorofficer (Skibschef) er gennemført i henhold til denne bekendtgørelse, har man bestået Seniorofficerseksamen som Dual Purpose Skibschef. Betegnelsen på engelsk er Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer and Master Mariner.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) skal kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Den studerende skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Den studerende skal kunne varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Stk. 2. Den studerende skal kvalificeres til at: a) samarbejde, b) tilegne sig viden om teknisk/faglige emner, c) kunne handle korrekt i tilspidsede situationer, d) udvise ansvarlig ledelsesmæssig adfærd, og e) udvise såvel faglig som social fleksibilitet.

  1. kunne indgå som styrmand i et handelsskibs sikkerheds- og miljøberedskab og efter fornøden fartstid kunne varetage funktionen som skibsfører, herunder være ansvarlig for den sikkerheds- og miljømæssige drift,
  2. kunne indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund,
  3. deltage i videreuddannelse, og
  4. gennem sin uddannelse udvikle sine evner til at: Stk. 3. Den studerende skal efter endt uddannelse som skibsfører opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over 3000 herunder kunne organisere: a) lastbehandling og stuvning, b) et handelsskibs administrative drift, og c) sikkerheds- og miljøberedskabet samt sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib. Stk. 4. Når uddannelsen som skibsfører er gennemført i henhold til denne bekendtgørelse, har man bestået Skibsførereksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science.

Adgang

Adgang

§ 7

(Stk. 6)

§ 7. For at blive optaget på skibsofficersuddannelsen skal man enten: a) studentereksamen (stx), b) hf (kursus), c) htx, og d) hhx. eller a) matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau, eller b) have adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende, som opfylder kravene i stk. 2a.

  1. have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser:
  2. have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med Stk. 2. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Stk. 3. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Stk. 4. For at blive optaget på skibsofficersuddannelsen til juniorofficer eller på skibsføreruddannelsen skal der foreligge en aftale om praktik med et godkendt rederi. Stk. 5. For at blive optaget på skibsofficersuddannelsen skal man bestå en helbredsundersøgelse samt en syns- og høreprøve for søfarende. Stk. 6. For at blive optaget på seniorofficersuddannelsen skal den studerende have gennemført Skibsofficersuddannelsen ( Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse).

Uddannelsernes indhold, varighed og tilrettelæggelse

Uddannelsernes indhold, varighed og tilrettelæggelse

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. U ddannelsen til juniorofficer er opdelt i emner og består af:

  1. obligatoriske emner, svarende til 140 ECTS-point,
  2. valgemner, svarende til 10 ECTS-point,
  3. praktik, svarende til 75 ECTS-point, og
  4. et bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point. Stk. 2. I bilag 1 er der for hvert emne angivet omfanget i ECTS-point, formål samt eksamens- og prøvekrav.
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. U ddannelsen til seniorofficer (skibsfører) er opdelt i emner og består af:

  1. obligatoriske emner, svarende til 30 ECTS-point,
  2. valgemner, svarende til 5 ECTS-point. Stk. 2. I bilag 2 er der for hvert emne angivet omfanget i ECTS-point, formål samt eksamens- og prøvekrav.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. U ddannelsen til seniorofficer (Maskinchef) er opdelt i emner og består af:

  1. obligatoriske emner, svarende til 60 ECTS-point,
  2. valgemner, svarende til 5 ECTS-point samt,
  3. evt. tilvalgsemnet El-autorisation på 20 ECTS-point. Stk. 2. I bilag 3 er der for hvert emne angivet omfanget i ECTS-point, formål samt eksamens- og prøvekrav.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Uddannelsen til seniorofficer (Dual Purpose Skibschef) er opdelt i emner og består af:

  1. obligatoriske emner, svarende til 80 ECTS-point,
  2. valgemner, svarende til 5 ECTS-point, samt
  3. evt. tilvalgsemnet El-autorisation på 20 ECTS-point. Stk. 2. I bilag 4 er der for hvert emne angivet omfanget i ECTS-point, formål samt eksamens- og prøvekrav.
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. U ddannelsen til skibsfører er opdelt i emner og består af:

  1. obligatoriske emner, svarende til 125 ECTS-point
  2. valgemner, svarende til 10 ECTS-point,
  3. praktik, svarende til 75 ECTS-point, og
  4. et bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point. Stk. 2. I bilag 5 er der for hvert emne angivet omfanget i ECTS-point og formål.
§ 13

(Stk. 5)

§ 13. U ddannelserne er semesteropdelte uddannelser, der er normeret til: a) Skibsofficersuddannelsen junior 4 studenterårsværk eller 240 ECTS-point. b) Skibsofficer (Maskinchef) 1 – 1,3 studenterårsværk eller 65 - 85 ECTS-point. c) Skibsofficer (Skibsfører) 0,5 studenterårsværk eller 35 ECTS-point. d) Skibsofficer (Dual Purpose Skibschef) 1,5 – 1,8 studenterårsværk eller 85 - 105 ECTS-point. e) Skibsfører (Single) 3,75 studenterårsværk eller 225 ECTS-point. Stk. 3. Hvert studieår opdeles i 2 semestre af 18-24 ugers varighed. Stk. 4. Uddannelsen skal være afsluttet inden for det antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, meddele dispensation fra den i stk. 4 anførte frist.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Uddannelserne tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem og en kombination af teori og praktik. Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Uddannelsesinstitutionen skal fastlægge, hvilke uddannelsesmål den studerende skal opfylde, herunder krav om beståede prøver og eksamener, inden praktikperioder til søs eller i land kan påbegyndes. Hvis den studerende ikke opfylder disse krav, kan praktikperioden ikke påbegyndes, med mindre uddannelsesinstitutionen efter en konkret vurdering af den studerendes forudsætninger i forhold til praktikkens formål og den efterfølgende teoretiske uddannelse giver tilladelse hertil. Der kan dog ikke tillades dispensation fra krav om uddannelse i søsikkerhed, jf. stk. 2. Stk. 2. Inden praktik til søs påbegyndes, skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, jf. bilag 1.

§ 16

§ 16. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Uddannelsernes teoretiske dele og praktikdele skal tilrettelægges, så de udvikler den studerendes kvalifikationer og forståelse inden for emnerne ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. Stk. 2. I uddannelsernes teoretiske dele og praktikdele skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 3. I uddannelserne skal der lægges vægt på, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for professionen som skibsofficer, og at dette indgår i hele studieforløbet.

§ 18

§ 18. I uddannelserne indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelserne skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 19

§ 19. I undervisningen inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde.

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge et passende udbud af valgfag. Valgfagene skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller beho v for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. Et valgfag skal have et omfang på mindst 2 ECTS-point. Stk. 2. Til seniorofficersuddannelsen skal uddannelsesinstitutionen som minimum udbyde de i bilag 6 angivne valgemner.

Godkendelse af uddannelsesinstitution

Godkendelse af uddannelsesinstitution

§ 21

§ 21. Uddannelserne foregår ved maritime uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for gennemførelsen af uddannelserne i deres helhed, herunder udlagt undervisning.

Praktik

Praktik

§ 22

(Stk. 3)

§ 22. P raktik i land skal finde sted i en virksomhed, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Praktik til søs skal finde sted i et rederi, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Praktik til søs skal foregå i et handelsskib og skal gennemføres i henhold til en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesbog. Stk. 3. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformningen af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik.

Studieordning

Studieordning

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes udannelsesinstitutionen i tilrettelæggelse af uddannelsen opfylder kapitel 3 i denne bekendtgørelse samt kravene om teoretisk uddannelse for opnåelse af autorisationer, herunder STCW-konventionens krav, jf. §1, stk. 2 og 3, §3, stk. 1, §4, stk. 1 og § 5, stk. 1. Stk. 2. Studieordningen skal endvidere indeholde: - uddannelsens inddeling i moduler eller fag dækkende alle fastsatte formål og mål inden for de fastsatte rammer, - modulernes eller fagenes tidsmæssige placering i uddannelsen, - relevante delmål for de forskellige trin af uddannelsen, - udbudte valgfag, og - hvordan der foretages fyldestgørende bedømmelse af deltagernes opfyldelse af formål og mål, herunder placering af eksamener og prøver samt den løbende evaluering,

  1. beskrivelse af uddannelsens opbygning, herunder:
  2. retningslinier for udarbejdelse af bachelorprojekt,
  3. retningslinier for praktikperioderne,
  4. regler og retningslinier for eksamen samt prøver og
  5. retningslinier for godkendelse af undervisning på en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.
§ 24

(Stk. 3)

§ 24. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetsstyringssystem.

Eksamen og bedømmelse

Eksamen og bedømmelse

§ 25

(Stk. 6)

§ 25. For eksamen, herunder prøver, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen, merit, m.v., henvises til bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Stk. 2. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve, hvor der efterfølgende gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde samt den mundtlige præstation. Stk. 3. Praktik godkendes i henhold til vejledningen i den godkendte uddannelsesbog. Stk. 4. I emnet - Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr - skal den studerende bestå en ekstern skriftlig og mundtlig eksamen samt en autorisationsprøve, hvor censor er beskikket af Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 5. Kurser, der indgår i et emne, skal bestås inden den afsluttende prøve i emnet. Der udstedes kursusbeviser i henhold til gældende bestemmelser for kurset. Stk. 6. Valgfag skal bedømmes i henhold til målbeskrivelse for faget og fremgå af bilag til eksamensbevis.

Lærerkvalifikationer

Lærerkvalifikationer

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Underviserne ved uddannelserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Undervisere skal mindst have gennemført voksenunderviseruddannelsen 1. del, eller tilsvarende pædagogisk uddannelse, eller gennemføre sådan uddannelse inden for de første ansættelsesår.

Andre regler

Andre regler

ansættelse
§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Søfartsstyrelsen af den, afgørelsen angår, jf. bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Søfartsstyrelsen ledsaget af en udtalelse. Er udtalelsen fra uddannelsesinstitutionen til ugunst for klageren, skal uddannelsesinstitutionen give pågældende lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om maritime uddannelser trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og gælder for s tuderende, der er påbegyndt uddannelserne i 2. halvår 2005 eller senere. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan fortsætte med at gennemføre uddannelserne efter den studieordning, der anvendes ved bekendtgørelsens ikrafttræden, idet en studieordning revideret i overensstemmelse med denne bekendtgørelse dog skal træde i kraft ved begyndelsen af efterårssemesteret 2007. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter nødvendige overgangsregler for studerende, der er under uddannelse til skibsofficer, og som ønsker at gennemføre deres uddannelse efter denne bekendtgørelse.

Søfartsstyrelsen, den 22. december 2006, den 22. december 2006 /Andreas Nordseth Hemming Hindborg/

Beskrivelse af indholdet Juniorofficersuddannelsen

Bilag 1 (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) Prøvekrav for værkstedsskolen, praktik og grundfag – bortset fra engelsk: Praktiske, mundtlige og/eller skriftlige prøver. I fagemnet engelsk skal der afholdes eksamen. Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en skibsofficer, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk, og elteknisk vedligehold og reparation. Disse håndværksmæssige opgaver skal udføres under hensynstagen til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i det for en skibsofficers relevante håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Viden om sikkerhed til søs er centralt i arbejdet som skibsofficer om bord på et handelsskib. Fagene indenfor det grundlæggende søemne skal give den studerende et grundlæggende kendskab til sikkerheden om bord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd- , brand- og MOB-ruller) på funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets sikkerhedsberedskab i den første praktikperiode. Endvidere skal den studerende opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og –både.

  1. søsikkerhed,
  2. praktisk sømandskab og udkigstjeneste,
  3. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø, og
  4. brandbekæmpelse I løbet af den indledende søpraktik på 3 måneder skal den studerende også indgå i brovagten under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve Vagtholdsbevis’ iht. STCW 95 konventionens reglement II/4. Brovagts- og maskinrumstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende også får lejlighed til at gå vagt ved kanalpassager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen og i maskinen, jævnfør STCW konventionens kapitel VIII.
§ 28

(Stk. 3)

  • Den studerende skal have gennemgået minimum 6 mdr. brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW konventionen - Reglement II/1.
  • Den studerende skal have gennemgået minimum 6 mdr. maskinrumstjeneste iht. STCW konventionen - Reglement III/1. Den studerende skal i forbindelse med den afsluttende del af praktikforløbet lære at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som juniorofficer. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som juniorofficer. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Engelsk , skal anvendes i undervisningen i alle relevante fag for at kvalificere den studerende til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Herudover skal undervisning i engelsk give den studerende sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Maritimt Engelsk, skal give den studerende sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke som officer i et handelsskib i international fart. Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvalitativ og kvantitativ metodelære, projektstyring og –ledelse samt informationssøgning. Førstehjælp , skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i navigation, manøvrering og nautisk meteorologi, der er nødvendige for, at vedkommende kan forestå planlægning og gennemførelse af et handelsskibs sejlads, herunder kan virke som vagthavende navigatør i handelsskibe i fart på alle have. Den studerende skal have gennemført et godkendt ”Radar/ARPA/ECDIS simulatorkursus” samt et ”Full-mission brosimulatorkursus”. Vagttjeneste , hvor den studerende skal kunne opfylde STCW-konventionens reg. II/4 i løbet af første praktikperiode. Den studerende skal efterfølgende opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende navigatør. Visuel signalering og kommunikation , hvor den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord i et handelsskib. Den studerende skal have et sådant kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgange, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende konventioner. Den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne virke som vagthavende dæksofficer i forbindelse med lastbehandling og stuvning om bord i et handelsskib i international fart herunder tankskibe (olie-, gas- og kemikalietankskibe), tørlastskibe (container-, stykgods- og bulkskibe), køleskibe, ro-ro skibe og passagerskibe.
§ 28

(Stk. 3)

Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Viden om termiske maskiner og anlæg er centralt i arbejdet som skibsofficer. Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet.

  1. forbrændingsmotorer og tilhørende systemer,
  2. hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter,
  3. stationære dampkedler,
  4. forbrændingsanlæg for fossile brændstoffer og bioaffald,
  5. pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer,
  6. klimateknik,
  7. køleteknik og køleteknologi, og
  8. Miljøteknik. Elektroteknik, hvor den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende de færdigheder der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder.
  1. organisation og personaleledelse,
  2. sikkerheds- og kvalitetsledelse,
  3. miljøteknik og –ledelse, og
  4. vedligehold og –ledelse. Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som skibsofficer om bord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige for at vedkommende i sit virke som skibsofficer har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvands- systemer. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt.
  5. søret og skibsadministration,
  6. maritimt engelsk,
  7. skibsfremdrivning,
  8. hjælpe- og servicesystemer i skibe, og
  9. vagttjeneste i maskinen inkl. gennemført et godkendt full-mission maskinrumssimulatorkursus.
§ 28

(Stk. 3)

Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som skibsofficer i et handelsskib. Den studerende skal:

  • opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 (“Tanker Familiarization Course”) samt kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og –både,
  • opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW konventionens reglement VI/3, inklusive røgdykning, og
  • have gennemført Trin I af den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste A i handelsskibe. (Trin II af den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinfortegnelse A i handelsskibe gennemføres som beskrevet i gældende rundskrivelse).
  1. brandbekæmpelse i skibe,
  2. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø, og
  3. sundhedslære (assisterende sygdomsbehandler). Prøvekrav: Praktiske mundtlige og/eller skriftlige prøver. Faget, dets mål, prøveform og den studerendes opnåede resultat påføres bilaget til eksamensbeviset. Formålet med tilvalgsfagene er, at den studerende supplerer sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller sin studiekompetence i relation til videreuddannelse. Den studerende skal gennemføre valgfag svarende til 10 ECTS-point. Valgfag skal udbydes som selvstændige emner af et omfang af mindst 2 ECTS-point. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som skibsofficer. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling.

Beskrivelse af indholdet Seniorofficersuddannelsen (Skibsfører)

Bilag 2 Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå sådanne praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef.

§ 28

(Stk. 3)

  1. økonomi,
  2. organisation og personaleledelse,
  3. sikkerheds- og kvalitetsledelse,
  4. miljøteknik og –ledelse, og
  5. vedligehold og –ledelse. Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø samt varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og analysere.
  6. sikkerhedsledelse for seniorofficerer,
  7. ISM - koden, standarder og auditering,
  8. driftsledelse,
  9. kommunikation og engelsk,
  10. geografi og kultursociologi,
  11. crew ressource management,
  12. dokning,
  13. shipping og befragtning,
  14. erhvervsøkonomi, og
  15. on board assessment. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe¹ samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler.
  16. navigation og fremdrivning,
  17. skibsteknik, lastbehandling og stuvning,
  18. søret og skibsadministration, og
  19. sundhedslære (sygdomsbehandler). Prøvekrav: Praktiske mundtlige og/eller skriftlige prøver. Uddannelsen indeholder 7 valgemner, hvoraf den studerende skal gennemføre mindst to efter eget valg. Valgemner har til formål, at give den studerende en specialviden om et særligt fagligt område; for eksempel kan den studerende få lejlighed til at specialisere sig i en bestemt skibstype. Visse af de valgfrie emner dækker dele af STCW 95 kodens kapitel V. Der henvises til teksten under de valgfrie emner. Se bilag med de valgemner, der som minimum skal udbydes.

Beskrivelse af indholdet Seniorofficersuddannelsen (Maskinchef)

Bilag 3 Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg.

§ 28

(Stk. 3)

Endvidere skal den studerende opnå sådanne praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef.

  1. økonomi,
  2. organisation og personaleledelse,
  3. sikkerheds- og kvalitetsledelse,
  4. miljøteknik og –ledelse, og
  5. vedligehold og –ledelse. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Viden om termiske maskiner og anlæg er centralt i arbejdet som skibsofficer. Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Den studerende skal opnå opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver.
  6. forbrændingsmotorer og tilhørende systemer,
  7. hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter,
  8. stationære dampkedler,
  9. forbrændingsanlæg for fossile brændstoffer og bioaffald,
  10. pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer,
  11. klimateknik,
  12. køleteknik og køleteknologi,
  13. Miljøteknik, og
  14. Materiale og styrkelære. Elektroteknik, hvor den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe, herunder højspændingsanlæg, og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Den studerende skal have erhvervet det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som el-installatør, når kravene til praktik i henhold til El-installatørloven er opfyldt. Den studerende skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af el-forsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan sætte sig ind i kemiske processer omfattende, vandrensning og vandbehandling, røggasrensning og spildevandsrensning, gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel, brændselsceller og korrosion, ”cracking” og dekomponering af stoffer samt elektrolyse.
§ 28

(Stk. 3)

Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen indeholder 7 valgemner, hvoraf den studerende skal gennemføre mindst to efter eget valg. Valgemner har til formål, at give den studerende en specialviden om et særligt fagligt område; for eksempel kan den studerende få lejlighed til at specialisere sig i en bestemt skibstype. Visse af de valgfrie emner dækker dele af STCW 95 kodens kapitel V. Der henvises til teksten under de valgfrie emner. Se bilag med de valgemner, der som minimum skal udbydes.

Beskrivelse af indholdet Seniorofficersuddannelsen (Skibschef)

Bilag 4 Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå sådanne praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef.

  1. økonomi,
  2. organisation og personaleledelse,
  3. sikkerheds- og kvalitetsledelse,
  4. miljøteknik og –ledelse, og
  5. vedligehold og –ledelse. Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø samt varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og analysere.
  6. sikkerhedsledelse for seniorofficerer,
  7. ISM - koden, standarder og auditering,
  8. driftsledelse,
  9. kommunikation og engelsk,
  10. geografi og kultursociologi,
  11. crew ressource management,
  12. dokning,
  13. shipping og befragtning,
  14. erhvervsøkonomi, og
  15. on board assessment. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Viden om termiske maskiner og anlæg er centralt i arbejdet som skibsofficer. Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Den studerende skal opnå opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet.
§ 28

(Stk. 3)

Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver.

  1. forbrændingsmotorer og tilhørende systemer,
  2. hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter,
  3. stationære dampkedler,
  4. forbrændingsanlæg for fossile brændstoffer og bioaffald,
  5. pumper, kompressorer og tilhørende rørsystemer,
  6. klimateknik,
  7. køleteknik og køleteknologi,
  8. Miljøteknik, og
  9. Materiale og styrkelære. Elektroteknik, hvor den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe, herunder højspændingsanlæg, og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Den studerende skal have erhvervet det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som el-installatør, når kravene til praktik i henhold til El-installatørloven er opfyldt. Den studerende skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af el-forsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan sætte sig ind i kemiske processer omfattende, vandrensning og vandbehandling, røggasrensning og spildevandsrensning, gæringsprocesser og fremstilling af biobrændsel, brændselsceller og korrosion, ”cracking” og dekomponering af stoffer samt elektrolyse. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler.
  10. navigation og fremdrivning,
§ 28

(Stk. 3)

  1. skibsteknik, lastbehandling og stuvning,
  2. søret og skibsadministration, og
  3. sundhedslære (sygdomsbehandler). Prøvekrav: Praktiske mundtlige og/eller skriftlige prøver. Uddannelsen indeholder 7 valgemner, hvoraf den studerende skal gennemføre mindst to efter eget valg. Valgemner har til formål, at give den studerende en specialviden om et særligt fagligt område; for eksempel kan den studerende få lejlighed til at specialisere sig i en bestemt skibstype. Visse af de valgfrie emner dækker dele af STCW 95 kodens kapitel V. Der henvises til teksten under de valgfrie emner. Se bilag med de valgemner, der som minimum skal udbydes.

Beskrivelse af indholdet Skibsføreruddannelsen (Skibsførereksamen)

Bilag 5 (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) Prøvekrav for værkstedsskolen, praktik og grundfag – bortset fra engelsk: Praktiske, mundtlige og/eller skriftlige prøver. I fagemnet engelsk skal der afholdes eksamen. Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en skibsofficer, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk, og elteknisk vedligehold og reparation. Disse håndværksmæssige opgaver skal udføres under hensynstagen til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i det for en skibsofficers relevante håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Viden om sikkerhed til søs er centralt i arbejdet som skibsofficer om bord på et handelsskib. Fagene indenfor det grundlæggende søemne skal give den studerende et grundlæggende kendskab til sikkerheden om bord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd- , brand- og MOB-ruller) på funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets sikkerhedsberedskab i den første praktikperiode. Endvidere skal den studerende opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og –både.

  1. søsikkerhed,
  2. praktisk sømandskab og udkigstjeneste,
  3. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø, og
  4. brandbekæmpelse. I løbet af den indledende søpraktik på 3 måneder skal den studerende også indgå i brovagten under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve Vagtholdsbevis’ iht. STCW konventionens reglement II/4. Brovagts- og maskinrumstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende også får lejlighed til at gå vagt ved kanalpassager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen og i maskinen, jævnfør STCW konventionens kapitel VIII.
§ 28

(Stk. 3)

  • Den studerende skal have gennemgået minimum 6 mdr. brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW konventionen - Reglement II/1. Den studerende skal i forbindelse med den afsluttende del af praktikforløbet lære at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som skibsfører. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som juniorofficer. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Engelsk , skal anvendes i undervisningen i alle relevante fag for at kvalificere den studerende til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Herudover skal undervisning i engelsk give den studerende sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Maritimt Engelsk , skal give den studerende sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke som officer i et handelsskib i international fart. Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvalitativ og kvantitativ metodelære, projektstyring og –ledelse samt informationssøgning. Førstehjælp , skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Prøvekrav: der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i navigation, manøvrering og nautisk meteorologi, der er nødvendige for at vedkommende kan forestå planlægning og gennemførelse af et handelsskibs sejlads, herunder kan virke som vagthavende navigatør i handelsskibe i fart på alle have. Den studerende skal have gennemført et godkendt ”Radar/ARPA/ECDIS simulatorkursus” samt et ”Full-mission brosimulatorkursus”. Vagttjeneste , hvor den studerende skal kunne opfylde STCW-konventionens reg. II/4 i løbet af første praktikperiode. Den studerende skal efterfølgende opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende navigatør. Visuel signalering og kommunikation , hvor den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord i et handelsskib. Den studerende skal have et sådant kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgange, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende konventioner. Den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for som vagthavende dæksofficer at kunne have ansvaret for lastbehandling og stuvning om bord i et handelsskib i international fart herunder tankskibe (olie-, gas- og kemikalietankskibe), tørlastskibe (container-, stykgods- og bulkskibe), køleskibe, ro-ro skibe og passagerskibe.
§ 28

(Stk. 3)

Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe¹ samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler.

  1. navigation og fremdrivning,
  2. skibsteknik, lastbehandling og stuvning,
  3. søret og skibsadministration, og
  4. sundhedslære (sygdomsbehandler). At give den studerende de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, så vedkommende på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan varetage driften af et mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere at bibringe den studerende forståelse af tekniske systemer, således at vedkommende som fører kan handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe “simple” fejl i almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe. Endvidere skal den studerende opnå duelighedsprøve i motorpasning. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå sådanne praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetage hvervet som vedligeholdschef.
  5. økonomi,
  6. organisation og personaleledelse,
  7. sikkerheds- og kvalitetsledelse,
  8. miljøteknik og –ledelse, og
  9. vedligehold og –ledelse. Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som skibsfører om bord på et skib. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som skibsfører har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. Den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses.
§ 28

(Stk. 3)

Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvands- systemer.

  1. søret og skibsadministration,
  2. maritimt engelsk,
  3. skibsfremdrivning, og
  4. hjælpe- og servicesystemer i skibe. Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø samt varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og analysere.
  5. sikkerhedsledelse for seniorofficerer,
  6. ISM - koden, standarder og auditering,
  7. driftsledelse,
  8. kommunikation og engelsk,
  9. geografi og kultursociologi,
  10. crew ressource management,
  11. dokning,
  12. shipping og befragtning,
  13. erhvervsøkonomi, og
  14. on board assessment. Prøvekrav: Der skal afholdes eksamen i alle fagemner herunder i de væsentligste temaer. Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som skibsofficer i et handelsskib. Den studerende skal:
  • opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 (“Tanker Familiarization Course”) samt kravene i STCW konventionens reglement VI/2 paragraf 1, vedrørende redningsflåder og –både.
  • opfylde kravene til uddannelse i brandbekæmpelse i henhold til STCW konventionens reglement VI/3, inklusive røgdykning.
  • have gennemført Trin I af den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste A i handelsskibe. (Trin II af den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinfortegnelse A i handelsskibe gennemføres som beskrevet i gældende rundskrivelse).
  1. brandbekæmpelse i skibe,
  2. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø, og
  3. sundhedslære (assisterende sygdomsbehandler). Prøvekrav: Praktiske mundtlige og/eller skriftlige prøver. Uddannelsen indeholder 7 valgemner, hvoraf den studerende skal gennemføre mindst to efter eget valg. Valgemner har til formål, at give den studerende en specialviden om et særligt fagligt område; for eksempel kan den studerende få lejlighed til at specialisere sig i en bestemt skibstype. Visse af de valgfrie emner dækker dele af STCW 95 kodens kapitel V. Der henvises til teksten under de valgfrie emner. Se bilag med de valgemner, der som minimum skal udbydes. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som skibsfører. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling.
§ 28

(Stk. 3)

Beskrivelse af indholdet i de valgemner der som minimum skal udbydes i seniorofficersuddannelserne (skibsfører, maskinchef og skibschef) og skibsføreruddannelsen

Bilag 6 Ship Security Officer (SSO) , som er rettet til skibsofficerer, der ønsker at kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som skibets SSO. Arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe , som er rettet til skibsofficerer, der ønsker at kvalificere sig til at kunne varetage sit virke som medlem i skibets sikkerhedsgruppe. Kurset opfylder bekendtgørelsen vedr. ”Arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe”. Der udstedes særligt bevis for gennemførelsen af dette emne. Transport af køleladning og kuldeteknologi, som er rettet til skibsofficerer, der ønsker at arbejde med køle-/fryselaster, og som dels ønsker en større teknisk forståelse af køleanlæggenes konstruktion og drift og dels ønsker et bredere kendskab til markedet for kølelaster og faktorer, der har indflydelse herpå. RO/RO – passagerskibe, som er rettet til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller passagerskibe, eller som ønsker en større teknisk forståelse af lækstabilitetsforhold. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. Emnet ”Lastbehandling og stuvning” skal være gennemført. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i §§ 6, 7 og 8 i ”Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe”. Der udstedes særligt bevis for gennemførelsen af dette emne. Ledelse af operationer i olietankskibe , hvor skibsofficeren skal opnå de særlige kvalifikationer, der er for at kunne virke på ledelsesniveau i olietankskibe. Den studerende skal have gennemført grundlæggende uddannelse i sikkerhed i tankskibe (”Tanker Familiarization Course”) som indeholdt i juniorofficersuddannelsen og sætteskippereksamen fra december 1999 eller senere. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde kravene i STCW-konventionens regulativ V/1 pkt. 2.2 om specialuddannelse for ledelse af operationer i olietankskibe.Såfremt den studerende opfylder kravet om fartstid i tankskib af den givne type, udstedes kvalifikationsbevis. Ledelse af operationer i kemikalietankskibe , hvor skibsofficeren skal opnå de særlige kvalifikationer, der er for at kunne virke på ledelsesniveau i kemikalietankskibe. Den studerende skal have gennemført grundlæggende uddannelse i sikkerhed i tankskibe (”Tanker Familiarization Course”) som indeholdt i juniorofficersuddannelsen og sætteskippereksamen fra december 1999 eller senere. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde kravene i STCW-konventionens regulativ V/1 pkt. 2.2 om specialuddannelse for ledelse af operationer i kemikalietankskibe. Såfremt den studerende opfylder kravet om fartstid i kemikalietankskib, udstedes kvalifikationsbevis. Ledelse af operationer i gastankskibe , hvor skibsofficeren skal opnå de særlige kvalifikationer, der er for at kunne virke på ledelsesniveau i gastankskibe.

§ 28

(Stk. 3)

Den studerende skal have gennemført grundlæggende uddannelse i sikkerhed i tankskibe (”Tanker Familiarization Course”) som indeholdt i juniorofficersuddannelsen og sætteskippereksamen fra december 1999 eller senere. Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde kravene i STCW-konventionens regulativ V/1 pkt. 2.2 om specialuddannelse for ledelse af operationer i gastankskibe. Såfremt den studerende opfylder kravet om fartstid i gastankskib, udstedes kvalifikationsbevis.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen | TheLawyer.sh