Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

§ 1. Formålet med den samlede uddannelse er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at varetage kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og behandlingsopgaver inden for ernæring, sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder til sundheds- og miljøfremme med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed. Uddannelsen skal tillige kvalificere de studerende til at kunne fortsætte i videre uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen består af en basisdel og en overbygningsdel. Formålet med basisdelen er, at de studerende erhverver sig grundlæggende og centrale kompetencer i uddannelsens fagområder og metoder til selvstændig opgaveløsning. Stk. 3. På overbygningsdelen fordyber de studerende sig inden for et af følgende specialer: Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til ernæringsområdet. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage diætetiske opgaver inden for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod det enkelte menneske og grupper af mennesker. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage drift og ledelse af mad- og måltidsproduktion med henblik på sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af sygdom. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage drift og ledelse af service-, indretnings- og vedligeholdelsesopgaver med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage kommunikations-, vejlednings- og undervisningsopgaver i relation til sundhed og miljø. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage udviklings- og markedsføringsopgaver af fødevarer og serviceydelser i relation til sundhed og miljø. Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet.

1. Human ernæring (Human Nutrition ).
2. Klinisk diætetik (Clinical Diet etics ).
3. Cateringledelse (Catering Management).
4. Serviceledelse (Facilities Management).
5. Sundhedskommunikation (Health Communication).
6. Produktudvikling (Product Development).
7. Ernæring og fysisk aktivitet (Nutrition and Physical Activities).

§ 3. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen, herunder de enkelte specialer. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, herunder ansvarlig for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 ½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 20-24 uger. Uddannelsen består af en fælles basisdel på 3 semestre, svarende til 90 ECTS-point, og en overbygningsdel på 4 semestre omfattende et antal specialer, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionerne kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Tilrettelæggelse og indhold

Tilrettelæggelse og indhold

§ 7. Efter regler fastsat af institutionen omfatter uddannelsen:

1. Obligatoriske fag svarende til 160 ECTS-point fra henholdsvis natur- og sundhedsvidenskab (80 - 100 ECTS-point ), samfundsvidenskab (30 - 40 ECTS-point ) og humanvidenskab (30 - 40 ECTS-point ).
2. Valgfag/tværfaglige emner svarende til 20 ECTS-point.
3. Professionsbachelorprojekt, herunder videnskabsteori, videnskabelig metode og relevant praktik, i alt svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Det giver i alt 210 ECTS-point, hvori er medregnet praktik svarende til mindst 30 ECTS-point, dog mindst 42 ECTS-point på specialet i klinisk diætetik.

§ 8. Målet for den samlede uddannelse er, at de studerende skal kvalificere sig til

1. at kunne anvende forskningsresultater og viden fra natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskab til udviklings- og arbejdsopgaver inden for ernæring, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder,
2. kritisk at kunne tilegne sig ny viden inden for ernæring, fødevarer, forbrug og service,
3. at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og udviklingsopgaver med inddragelse af politiske, etiske og økonomiske aspekter,
4. at kunne indgå i tværfaglige arbejdssammenhænge med personer, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund og
5. at kunne igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings-, udviklings- og kvalitetsudviklingsarbejde. Stk. 2. Målet for basisdelen er, at den studerende Stk. 3. Målet for de enkelte specialer er: Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden inden for ernæringsområdet, b) at anvende og vurdere kostundersøgelsesmetoder og principper for sammensætning og fremstilling af forskellige kosttyper under hensyntagen til ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere undervisnings-, vejlednings- og kommunikationsopgaver inden for ernæringsområdet under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden inden for diætbehandling, b) at anvende og vurdere kostundersøgelsesmetoder og principper for sammensætning og brug af forskellige diættyper under hensyntagen til ernæringsstatus, ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere forebyggelses-, sundhedsfremme-, behandlings-, undervisnings-, vejlednings- og kommunikationsopgaver inden for klinisk diætetik under hensyntagen til sociale, psykologiske, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden i relation til produktion af mad og måltider under hensyntagen til ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet, b) at anvende og vurdere metoder til udvikling af service og kvalitet under hensyntagen til ressourcer, miljø og arbejdsmiljø og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere drifts-, ledelses-, styrings- og undervisningsopgaver inden for cateringområdet under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende relevante forskningsresultater og viden inden for produktion af serviceydelser, b) at anvende og vurdere metoder til udvikling af service og kvalitet under hensyntagen til ressourcer, miljø og arbejdsmiljø og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere drifts-, ledelses-, styrings- og undervisningsopgaver inden for serviceområdet under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden inden for kommunikations- og undervisningsområdet, b) at anvende og vurdere metoder til at analysere forskellige målgrupper og deres situation under hensyntagen til undersøgelsesmetodiske og etiske krav og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere undervisnings-, vejlednings- og kommunikationsopgaver inden for ernæring, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden inden for produktudvikling og markedsføring, b) at anvende og vurdere metoder til produktudvikling og markedsføring under hensyntagen til kvalitet og ressourcer og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere undervisnings-, produktudviklings- og markedsføringsopgaver inden for fødevare- og serviceområdet under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold. Den studerende skal kvalificere sig til: a) at udvælge og anvende forskningsresultater og viden om sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse, b) at anvende og vurdere metoder til udvikling af sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet under hensyntagen til sundhedsfremme, sikkerhed og forebyggelse og c) at udvikle, planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere undervisnings-, vejlednings-, kommunikations- og ledelsesopgaver inden for sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet under hensyntagen til sociale, psykologiske, kulturelle og etiske forhold.

1. tilegner sig grundlæggende teoretiske og metodiske kvalifikationer inden for uddannelsens centrale kerneområder,
2. opnår indsigt i praktisk pædagogisk virksomhed,
3. udvikler kvalifikationer til at kunne analysere og vurdere centrale spørgsmål i relation til ernæring, fødevarer, forbrug, service, sundhed og sundhedsfremme,
4. udvikler metoder til selvstændig opgaveløsning og
5. erhverver sig forudsætninger for valg af speciale.
6. Human ernæring.
7. Klinisk diætetik.
8. Cateringledelse.
9. Serviceledelse.
10. Sundhedskommunikation.
11. Produktudvikling.
12. Ernæring og fysisk aktivitet.

§ 9. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tager udgangspunkt i den pågældende professions erhvervsforhold og kompetencebehov og tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. Stk. 2. Mindst 2/3 af den samlede praktik foregår på godkendte praktiksteder, der er relevante for virksomhedsområdet for det enkelte speciale. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at sikre, at der udarbejdes en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Stk. 3. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelse i praktikken, fastsættes i studieordningen.

§ 11. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Stk. 2. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 3. Praktikperioder svarende til mindst 20 uger og hver af mindst 4 ugers varighed skal bedømmes. Bedømmelsen sker ved en intern prøve, og der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 4. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 5. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, censorer, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen), samt bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor.

Studieordning

Studieordning

§ 12. Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet på basisdelen og på de enkelte specialer. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. §§ 7 og 8.
2. Undervisnings- og arbejdsformer.
3. Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken. Omfanget af praktikken på de enkelte specialer fastsættes i ECTS-point, jf. § 9.
4. Godkendelse af praktiksteder og de studerendes obligatoriske deltagelse i praktikken, jf. § 9, stk. 3.
5. Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 10.
6. Bedømmelse af de enkelte fag og af praktikken, jf. § 11.
7. Merit, jf. § 15.
8. Overgangsregler, jf. § 20, stk. 4. Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 13. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 2. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet. Godkendelse af studieordningen for linjen klinisk diætetik sker efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 3. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartethed i uddannelsen på landsplan, jf. § 15, stk. 1. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Stk. 4. Studieordningen skal være offentlig tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Andre regler

Andre regler

§ 15. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 19. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører den i § 16 beskrevne situation eller vedrører andre retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen, som medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden og overgangsregler

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 112 af 1. marts 2002 om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom senest den 1. februar 2002, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 771 af 22. august 1996 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom inden for de tidsgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen. Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til klinisk diætist senest den 1. september 2004, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 om optagelse og uddannelse af kliniske diætister på Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet inden for de tidsgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet,, den 20. marts 2006, den 20. marts 2006 /P.M.V.Ivan SørensenUddannelsesdirektør Troels Breindal/