TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer mv.

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 230 af 22/03/2006 I medfør af § 9, stk. 5, og § 10, stk. 5, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1409 af 21. december 2005, fastsættes:

Generelt

Generelt

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj er værdien af køretøjet i den stand, hvori det efter færdselsloven skal registreres eller eventuelt er registreret. Værdien er køretøjets almindelige pris, inklusive moms, men uden registreringsafgift. Stk. 2. Prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering. Hvis køretøjet skal udføres fra landet, fastsættes prisen efter køretøjets stand på udførelsestidspunktet. Stk. 3. Prisen er den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj. Hvis køretøjet overvejende handles mellem private, indgår disse priser også som et element i værdifastsættelsen. Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi afrundes til hele hundrede kroner.

moms
§ 2

§ 2. Den afgiftspligtige værdi ansættes, hvis:

  1. Køretøjet er anmeldt til registrering uden forudgående ekspedition hos SKAT.
  2. Køretøjet er anmeldt til afgiftsberigtigelse hos SKAT med henblik på registrering.
  3. Køretøjet har mistet den afgiftsmæssige identitet i forbindelse med reparation, ombygning eller genopbygning.
  4. Køretøjet er anmeldt til afgiftsberigtigelse efter procentordningen, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a og 3 b.
  5. Køretøjet er anmeldt til udførsel fra landet, og køretøjet enten er registreret her i landet eller er i en sådan stand, at det kan registreres her i landet. Er der tvivl om, hvorvidt køretøjet er i en sådan stand, at det kan registreres her i landet, henvises køretøjet til synsvirksomheden.
  6. Køretøjet skal afgiftsberigtiges som følge af, at køretøjet ikke længere opfylder betingelser for en tidligere foretagen afgiftsberigtigelse.
skatmoms
§ 3

§ 3. Til brug for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi kan SKAT foretage fotoregistrering af køretøjet.

Nye køretøjer

Nye køretøjer

skatmoms
§ 4

§ 4. Et køretøj anses som nyt, indtil det har kørt 2.000 km, medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Ved ansættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi kan der tages udgangspunkt i listeprisen for det pågældende køretøj. Stk. 2. Foreligger der ikke en listepris, foretages værdiansættelsen med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende eller sammenligneligt køretøj. Til brug herfor kan SKAT anmode en importør om at kalkulere køretøjets almindelige pris på landsbasis, jf. registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1. Ekstraudstyr

ansættelseskatmoms
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ved ansættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi medregnes alt udstyr, som er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden, eller hvortil køretøjet er indrettet. Stk. 2. I den afgiftspligtige værdi medregnes ikke:

  1. Værdien af radioapparat, dog højst 1.000 kr., og forhandlermonteret ekstraudstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3.
  2. Værdien af sidevogne til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3.
  3. Værdien af særligt invalideudstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 4.
  4. Leverings- og finansieringsomkostninger, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 5.
  5. Værdien af hårde hvidevarer og teleteknisk udstyr til campingbiler.
  6. Sædvanlige udgifter til erhvervsudstyr (f.eks. skolevognsudstyr, hyrevognsudstyr og fartskriver), hvis udstyret ikke er monteret eller leveret fra fabrikations- eller importørvirksomheden.
  7. Udgifter til forhandlermonteret/-leveret ”varekasse” til last- og varebiler. Værdien af et standardlad til køretøjet skal dog altid medregnes i den afgiftspligtige værdi.

Brugte køretøjer

Brugte køretøjer

ansættelsemoms
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Et køretøj anses som brugt, når det ikke opfylder betingelserne i § 4 for at være nyt. Stk. 2. Et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke længere er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, anses som brugt. Køretøjet skal dog afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1 eller 3.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunktet i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. Stk. 2. I den afgiftspligtige værdi medregnes alt udstyr, bortset fra:

  1. Værdien af invalideudstyr.
  2. Sædvanlige udgifter til fartskriver, hyrevognsudstyr, skolevognsudstyr og andet specialudstyr.
  3. Værdien af hårde hvidevarer og teleteknisk udstyr til campingbiler.
  4. Værdien af sidevogne til godstransport. Stk. 3. I den afgiftspligtige værdi medregnes ikke leverings- og finansieringsomkostninger.
moms
§ 9

§ 9. I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed. Kilometerstand

momsfradrag
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Der gives fradrag i eller tillæg til den afgiftspligtige værdi for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer, der er angivet i stk. 2, med mere end 10 pct. Det kørte antal kilometer skal i givet fald bevises ved f.eks. fremlæggelse af servicebog, værkstedsregninger eller lignende. Stk. 2. Normal kørsel er:

  1. For benzindrevne personbiler 20.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 km fra bilens 5. år.
  2. For dieseldrevne personbiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år.
  3. For varebiler 30.000 km årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 km fra bilens 5. år. Stk. 3. Kilometertillægget eller -fradraget må som udgangspunkt ikke medføre, at køretøjets afgiftspligtige værdi bliver lavere eller højere end værdien for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre. Stk. 4. Kilometerantal for et køretøj, der er mere end 10 år gammelt, reguleres ikke, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende. Vedligeholdelsesstand mv.
momsfradrag
§ 11

§ 11. Er et køretøj i dårligere stand end et almindeligt vedligeholdt køretøj fra den pågældende årgang, jf. synsvirksomhedens oplysninger fra toldsynet, nedsættes den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt med 5 pct.

moms
§ 12

§ 12. Den afgiftspligtige værdi af køretøjer, der har været anvendt til særlige formål med flere chauffører, nedskrives med 5 pct. for den særlige anvendelse.

moms
§ 13

§ 13. Ved ansættelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj, som efter reparation eller ombygning har mistet sin afgiftsmæssige identitet, tages der særligt hensyn til den eventuelle værdiforøgelse eller -forringelse, som har fundet sted ved reparationen eller genopbygningen. Veterankøretøjet

ansættelsemoms
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. For køretøjer, der er mere end 35 år gamle og fremtræder som ved første registrering, fastsættes den afgiftspligtige værdi til 40 pct. af nyprisen. Stk. 2. For ombyggede/reparerede veterankøretøjer, der har mistet deres identitet som veterankøretøj (original stand), kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i den tekniske årgangsbestemmelse, der er fastsat af synsvirksomheden/Færdselsstyrelsen, såfremt der fremlægges dokumentation herfor. Et ombygget veterankøretøj kan således ikke afgiftsberigtiges efter bestemmelsen i stk. 1.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

ansættelsemoms
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2006. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for køretøjer, der registreres eller anmeldes til ekspedition hos SKAT fra den 1. april 2006.

Skatteministeriet, den 22. marts 2006, den 22. marts 2006 /Kristian Jensen John Fuhrmann/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. | TheLawyer.sh