TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 447 af 19/05/2006 I medfør af § 47, stk. 6, og § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, samt § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 6 h, stk. 6, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, samt § 6, stk. 8, i lov nr. 592 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 1153 af 7. december 2005, fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter:

  1. De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for børn og unge under 18 år samt specialpædagogisk bistand for børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jf. § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen.
  2. De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne, jf. § 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne.
  3. De regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), jf. § 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne.
  4. Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb, der ikke indgår i de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om specialundervisning for voksne.
  5. Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene.

Specialundervisning m.v. ved de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud

Specialundervisning m.v. ved de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Alle udgifter i forbindelse med specialundervisning m.v. på de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne påhviler kommunerne. Stk. 2. Udgifterne ved det enkelte undervisningstilbud dækkes ved en takst for brug af undervisningstilbuddet, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering afholdes af de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågældende undervisningstilbud, jf. § 6.

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Taksten for brug af det enkelte undervisningstilbud fastsættes i den rammeaftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Taksten fastsættes på grundlag af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som regionen vil have ved drift af tilbuddet, samt det forventede driftsoverskud/driftsunderskud i tidligere år. Stk. 2. Taksten, der fastsættes pr. kalenderdag pr. person, reduceres med en objektiv finansiering, jf. §§ 4 og 6. Stk. 3. Hvis udgiften ved enkelte dele af det pågældende undervisningstilbud afviger væsentligt fra den gennemsnitlige udgift, fx specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og skolefritidsordninger, kan der fastsættes flere takster for brug af undervisningstilbuddet. Stk. 4. Der kan fastsættes en eller flere særlige tillægstakster for børn, unge og voksne, der er henvist til det pågældende landsdelsdækkende undervisningstilbud af en kommune, som ikke bidrager til den objektive finansiering af undervisningstilbuddet, jf. § 6, stk. 1. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen betaler taksten kvartalsvis forud, medmindre andet aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Den objektive finansiering udgør 10 procent af de fastsatte takster efter § 3, stk. 2 og 3. Er taksten større end 1.100 kr. pr. kalenderdag pr. elev, udgør den objektive finansiering 10 procent af de første 1.100 kr. og 25 procent af det overskydende beløb. Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres årligt med den af Finansministeriet bekendtgjorte satsreguleringsprocent pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2008.

§ 5

§ 5. Udgifterne ved materialecentralerne på de regionale undervisningstilbud Aalborgskolen og Refsnæsskole /Synscenter Refsnæs opgøres særskilt. Den objektive finansiering udgør 100 procent af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som regionen vil have ved drift af tilbuddet, med fradrag eller tillæg af henholdsvis det forventede driftsoverskud eller driftsunderskud i tidligere år.

fradrag
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Den objektive finansiering af det enkelte regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud afholdes af følgende kommuner:

  1. Aalborgskolen i Region Nordjylland: Samtlige kommuner i Region Nordjylland og Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune, Syddjurs Kommune og Viborg Kommune.
  2. Børneskolen på Kolonien Filadelfia (børn der er indlagt på Epilepsihospitalet) i Region Sjælland: Samtlige kommuner i de fem regioner.
  3. Døvblindecentret i Region Nordjylland: Samtlige kommuner i de fem regioner.
  4. Fredericiaskolen i Region Syddanmark: Samtlige kommuner i Region Syddanmark og Region Midtjylland med undtagelse af Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune, Syddjurs Kommune og Viborg Kommune.
  5. Geelsgårdskolen ( døvblindeafdelingen ) i Region Hovedstaden: Albertslund Kommune, Ishøj Kommune, Herlev Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune.
  6. Geelsgårdskolen (elever med svære fysiske handicap) i Region Hovedstaden: Samtlige kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
  7. Materialecentralerne på Aalborskolen i Region Nordjylland og Refsnæsskolen /Synscenter Refsnæs i Region Sjælland: Samtlige kommuner i de fem regioner.
  8. Nyborgskolen i Region Syddanmark: Samtlige kommuner i de fem regioner.
  9. Refsnæsskolen /Synscenter Refsnæs i Region Sjælland: Samtlige kommuner i de fem regioner. Stk. 2. Den objektive finansiering af de i stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9, nævnte undervisningstilbud fordeles mellem de omfattede kommuner efter antallet af børn og unge i kommunen under 18 år. Den objektive finansiering af Nyborgskolen fordeles mellem samtlige kommuner i de fem regioner efter antallet af voksne på 18 år og derover. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen betaler den objektive finansiering kvartalsvis forud, medmindre andet aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse.

Københavns Kommune

Københavns Kommune

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Bestemmelserne i kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken, Skolen på Kastelsvej og Instituttet for Blinde og Svagsynede, der drives af Borgerrepræsentationen, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Den objektive finansiering af Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej afholdes af samtlige kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland og fordeles mellem de omfattede kommuner efter antallet af børn og unge i kommunen under 18 år. Stk. 3. Den objektive finansiering af Instituttet for Blinde og Svagsynede afholdes af samtlige kommuner i de fem regioner og fordeles mellem kommunerne efter antallet af voksne på18 år og derover.

De regionale undervisningstilbud med specialundervisning m.v. for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre)

De regionale undervisningstilbud med specialundervisning m.v. for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre)

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Alle udgifter i forbindelse med specialundervisning på de regionale undervisningstilbud med specialundervisning m.v. for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre) påhviler kommunerne. Stk. 2. Udgifterne ved det enkelte regionale undervisningstilbud dækkes ved en takst for brug af undervisningstilbuddet.

§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Taksten for brug af det enkelte undervisningstilbud fastsættes i den rammeaftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Taksten fastsættes på grundlag af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som regionen vil have ved drift af tilbuddet, samt det forventede driftsoverskud/driftsunderskud i tidligere år. Stk. 2. Taksten fastsættes enten pr. kalenderdag pr. person eller pr. undervisningstime, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Hvis udgiften ved enkelte dele af det pågældende undervisningstilbud afviger væsentligt fra den gennemsnitlige udgift, kan der fastsættes flere takster for brug af undervisningstilbuddet. Stk. 4. Hvis undervisningstilbuddet omfatter mange kortvarige konsultationer, kan der for hele undervisningstilbuddet eller velafgrænsede dele af undervisningstilbuddet fastsættes en takst pr. person, der modtager specialundervisning m.v. i undervisningstilbuddet. Taksten omfatter den pågældende persons brug af undervisningstilbuddet en eller flere gange inden for en fastsat periode. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen betaler taksten kvartalsvis forud, medmindre andet aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse.

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb

§ 10

§ 10. § 8 og § 9, stk. 1-3 og 5, gælder tilsvarende for takstfastsættelsen for de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb, der ikke indgår i de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud med specialundervisning m.v. til voksne, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om specialundervisning for voksne.

Rådgivning og vejledning

Rådgivning og vejledning

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Der kan fastsættes en takst for rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Stk. 2. Taksten fastsættes efter forbrug, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for de i kapitel 3 nævnte kommunale undervisningstilbud.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For rammeaftalen for 2007, der indgås mellem forberedelsesudvalget og kommunalbestyrelserne eller sammenlægningsudvalgene senest den 15. oktober 2006, finder de forannævnte principper for takstfastsættelsen m.v. i §§ 1-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 491 af 21. november 1985 om fordeling af udgifterne til specialfunktioner ved lands- og landsdelsdækkende institutioner mellem amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner ophæves med virkning fra den 1. januar 2007.

Undervisningsministeriet, den 19. maj 2006, den 19. maj 2006 /P.M.V.Kim Mørch JacobsenUddannelsesdirektør Svend Erik Gertz/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006