Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007 (opfølgning på aftale om den kommunale økonomi for
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 492 af 07/06/2006 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 3)
§ 1. Der modregnes et beløb i statens tilskud til kommunerne i 2007, såfremt kommunernes revisionspåtegnede regnskaber for 2006 udviser et højere niveau for serviceudgifterne i 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter for 2006 pr. 15. februar 2006. Stk. 2. Modregning efter stk. 1 har alene virkning for 2007 og opgøres og fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren mellem de kommuner, hvor der kan konstateres et højere niveau for serviceudgifterne i de revisionspåtegnede regnskaber for 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter pr. 15. februar 2006. Modregningen fordeles mellem kommunerne i forhold til afvigelsen i serviceudgifterne mellem det revisionspåtegnede regnskab og det revurderede budget for 2006. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for opgørelse og fordeling af modregningen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen for 2006.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for tilskudsåret 2007.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006, den 7. juni 2006 I Dronningens Navn:FREDERIKKronprins Lars Løkke Rasmussen Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Lars Løkke Rasmussen
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. juni 2006