Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet på havanlæg
BEK nr 54 af 31/01/2006 I medfør af § 5, stk. 1, § 9, stk. 2, og § 21, stk. 2, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, som ændret ved § 3 i lov nr. 74 af 12. februar 2002, fastsættes:
Anvendelsesområde m.v.
Anvendelsesområde m.v.
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på havanlæg, som er omhandlet i havanlægslovens § 1. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter forhold på de i stk. 1 omfattede anlæg, hvor ansatte udsættes for støj eller kan blive udsat for støj.
Definitioner
Definitioner
§ 2. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:
- Ved et mobilt havanlæg forstås ethvert havanlæg, som er omfattet af § 1, stk. 1, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i sin levetid.
- Ved et fast havanlæg forstås ethvert havanlæg, som er omfattet af § 1, stk. 1, og som ikke er et mobilt havanlæg.
- Lydtrykniveauet i decibel defineres ved ligningen: Lp = 10 log(p/p0 )2, hvor p er lydtrykket målt i pascal. Referencelydtrykket p0 er 20 µPa, jf. ISO 1683:1983.
- Støjbelastningen for en person angives ved det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i tidsrummet T i dB(A), som personen udsættes for, betegnet LAeq, T, jf. ISO 1999:1990.
- Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau er det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har samme energiindhold som den målte, eventuelt varierende støj, og som er korrigeret for indhold af impulser.
- Støjniveau er en anden betegnelse for lydtrykniveau.
- Den daglige personlige støjbelastning beregnes som angivet i ISO 1999:1990. Ved beregningen skal der tages hensyn til arbejdsdagens faktiske længde, som på havanlæg normalt er 12 timer.
- Infralyd er lyd med frekvens under ca. 20 Hz.
- Ultralyd er lyd med frekvens over 18.000 Hz.
- Personlige høreværn er høreværn, der er tildelt den enkelte til personligt brug.
Generelle foranstaltninger mod støjbelastning
Generelle foranstaltninger mod støjbelastning
(Stk. 3)
§ 3. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt, ligesom de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Stk. 2. I arbejdsrum, opholdsrum m.v. skal støjniveauet holdes så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt ud fra det enkelte rums funktion og anvendelse. Skillevægge og etageadskillelser skal være tilstrækkeligt lydisolerede med henblik på at undgå forstyrrelser fra tilstødende rum. Dette gælder også forstyrrelser forårsaget af menneskelig aktivitet. Stk. 3. Hvis ansatte på grund af aktivitetens art har adgang til at benytte hvilefaciliteter under arbejdsgiverens ansvar, skal støjen i disse faciliteter reduceres til et niveau, der er foreneligt med faciliteternes formål og betingelserne for faciliteternes anvendelse.
§ 4. Såfremt en nedsættelse af støjbelastningen er påkrævet, skal det ske ved
- tekniske foranstaltninger, hvorved støjens opståen, udstråling og udbredelse hindres eller mindskes,
- administrative foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, hvor støjreduktionen ikke kan opnås ved tekniske foranstaltninger, eller
- en kombination af tekniske og administrative foranstaltninger.
(Stk. 6)
§ 5. Hvis de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, ikke kan forebygges med andre midler, skal arbejdsgiveren stille passende, korrekt tilpassede personlige høreværn til rådighed for den ansatte. Stk. 2. Brug af høreværn skal ske i overensstemmelse med Energistyrelsens bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler på havanlæg og på følgende betingelser:
- Hvis den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk overskrider de i § 10, stk. 2 og 3, fastsatte nedre aktionsværdier, eller hvis støjpåvirkningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal arbejdsgiveren stille personlige høreværn til rådighed for den ansatte.
- Hvis den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk overskrider de i § 10, stk. 1 og 3, fastsatte øvre aktionsværdier, skal den ansatte anvende personlige høreværn. Stk. 3. Typer af høreværn skal vælges under medvirken af sikkerhedsorganisationen på havanlægget. Stk. 4. Under hensyn til den ansattes sikkerhed og sundhed skal det anvendte høreværn være egnet til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet. Stk. 5. De personlige høreværn skal vælges således, at de fjerner risikoen for høreskader eller begrænser risikoen herfor til et minimum. Stk. 6. Arbejdsgiveren skal gøre sit yderste for at sikre anvendelsen af høreværn og har ansvaret for, at effektiviteten af foranstaltningerne vedrørende høreværn kontrolleres.
§ 6. I forbindelse med de ansattes ophold på havanlæg skal forholdene tilrettelægges og aktiviteter udføres således, at risikoen for følger af støjbelastning minimeres ved, at støjen fjernes eller begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau, jf. bilag 1 i Energistyrelsens bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den tekniske udvikling og mulighederne for at minimere støjen.
(Stk. 3)
§ 7. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte kan udsættes for risici som følge af støj, skal vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene under arbejdet, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg, tillige indeholde en vurdering og om nødvendigt en måling af den ansattes støjbelastning. Stk. 2. Måling af støj skal udføres i de situationer, der er nævnt i § 19, samt når det i øvrigt er nødvendigt for at klarlægge belastningsforholdene. Som alternativ til måling kan støjbelastningen i andre tilfælde vurderes gennem observation af den konkrete arbejdsmetode og på baggrund af oplysninger om de tekniske hjælpemidlers støjniveau under de givne arbejdsforhold. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte vurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere og arbejdsledere samt sikkerhedsorganisationen og de øvrige ansatte på havanlægget.
(Stk. 2)
§ 8. Ved udarbejdelse af den i § 7 nævnte vurdering skal der særligt tages hensyn til:
- Støjbelastningens styrke, type og varighed, herunder belastningen fra impulsstøj.
- De aktionsværdier og grænseværdier for støjbelastning, som er fastsat i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3.
- Negative effekter på sikkerhed og sundhed for ansatte, som tilhører særligt følsomme risikogrupper.
- Enhver effekt på den ansattes sikkerhed og sundhed ved samspil mellem støj og arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer samt mellem støj og vibrationer, for så vidt det er teknisk muligt.
- Enhver indirekte effekt på den ansattes sikkerhed og sundhed af samspil mellem støj og advarselssignaler eller andre lyde, der skal kunne høres for at reducere risikoen for ulykker.
- Oplysninger om støjemission fra fabrikanterne af tekniske hjælpemidler i henhold til de relevante EF-direktiver.
- Muligheden for at anvende andre tekniske hjælpemidler, som er udformet med henblik på at nedbringe støjemissionen.
- Støjbelastning efter arbejdstidens ophør ved aktiviteter, der foregår på arbejdsgivers ansvar, herunder støjbelastning under benyttelse af indkvarteringsfaciliteter.
- De resultater af arbejdsmedicinske undersøgelser, der giver anledning til nye foranstaltninger, jf. § 17, stk. 2.
- Eksistensen af høreværn med tilstrækkelig lyddæmpende effekt. Stk. 2. En vurdering som nævnt i § 7, stk. 1, kan omfatte arbejdsgiverens begrundelse for, at art og omfang af risikoen i forbindelse med støj gør en yderligere detaljeret vurdering unødvendig.
Aktions- og grænseværdier m.v.
Aktions- og grænseværdier m.v.
(Stk. 2)
§ 9. Grænseværdien for den daglige personlige støjbelastning i en 12 timers daglig arbejdsperiode fastsættes til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 83 dB(A). Grænseværdien for det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk fastsættes til 130 dB(C). Disse værdier må under ingen omstændigheder overskrides, og der skal i tilfælde af overskridelse straks træffes foranstaltninger som nævnt i § 11. Stk. 2. Ved anvendelse af grænseværdierne i stk. 1 tages der hensyn til virkningen af den ansattes brug af høreværn.
(Stk. 4)
§ 10. Den øvre aktionsværdi for den daglige personlige støjbelastning i en 12 timers daglig arbejdsperiode fastsættes til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 83 dB(A). I tilfælde af overskridelse af denne værdi skal der træffes foranstaltninger som nævnt i § 5, stk. 2, nr. 2, § 12 og § 18, stk. 1. Stk. 2. Den nedre aktionsværdi for den daglige personlige støjbelastning for en 12 timers daglig arbejdsperiode fastsættes til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 78 dB(A). I tilfælde af overskridelse af denne værdi, skal der træffes foranstaltninger som nævnt i § 5, stk. 2, nr. 1, § 13 og § 18, stk. 2. Stk. 3. Den øvre og den nedre aktionsværdi for det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk fastsættes til 130 dB(C). I tilfælde af overskridelse af denne værdi skal der træffes foranstaltninger som nævnt i § 5, stk. 2, § 12, § 13 og § 18, stk. 1 og 2. Stk. 4. Ved anvendelse af aktionsværdierne i stk. 1-3 tages der ikke hensyn til virkningen af den ansattes brug af høreværn.
Foranstaltninger ved overskridelse af aktions- og grænseværdier
Foranstaltninger ved overskridelse af aktions- og grænseværdier
(Stk. 2)
§ 11. Den ansatte må under ingen omstændigheder udsættes for en påvirkning, der overskrider grænseværdierne i § 9, stk. 1. Stk. 2. Overskrides grænseværdierne i § 9, stk. 1, skal arbejdsgiveren straks
- iværksætte handlinger, der bringer værdierne under grænseværdierne i § 9, stk. 1,
- identificere grunden til at grænseværdien blev overskredet, og
- tage tekniske og administrative forholdsregler til sikring af, at overskridelsen ikke gentages.
§ 12. Hvis den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk overstiger de i § 10, stk. 1 og 3, fastsatte øvre aktionsværdier , skal arbejdsgiveren undersøge årsagen, og arbejdsgiveren skal planlægge og træffe tekniske og administrative foranstaltninger således, at støjbelastningen og de dermed forbundne risici elimineres ved kilden eller begrænses mest muligt. Ved valg af foranstaltninger skal følgende tillægges særlig opmærksomhed:
- Alternative arbejdsmetoder, som mindsker støjbelastningen.
- Valg af passende tekniske hjælpemidler med det lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres.
- Udformning og indretning af arbejdssteder og arbejdspladser.
- Relevant information, instruktion og oplæring, så de tekniske hjælpemidler anvendes korrekt og på en sikker måde, således at støjbelastningen nedbringes mest muligt.
- Reduktion af luftbåret støj, f.eks. ved hjælp af afskærmninger, indeslutninger og afdækninger med lydabsorberende materiale.
- Reduktion af strukturbåret støj, f.eks. ved hjælp af støjdæmpning eller isolering.
- Passende planer for vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler, arbejdssteder og arbejdspladser.
- Begrænsning af støjbelastningens varighed og styrke.
- Passende arbejdstider med tilstrækkelige pauser.
§ 13. Såfremt den daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk kan forventes at overstige de i § 10, stk. 2 og 3, fastsatte nedre aktionsværdier, skal arbejdsgiveren sikre, at de ansatte og sikkerhedsorganisationen på havanlægget modtager fyldestgørende oplysninger og behørig instruktion om de potentielle høreskader som følge af udsættelse for støj, herunder navnlig:
- karakteren af sådanne risici,
- de foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen for støj eller nedbringe den til et minimum, og de omstændigheder, hvorunder disse foranstaltninger finder anvendelse,
- pligten til at overholde forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger,
- de grænseværdier og aktionsværdier, der er fastsat i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3,
- resultaterne af vurderinger og støjmålinger, der er udført i henhold til §§ 7 og 19, samt en forklaring af deres betydning og de potentielle risici,
- korrekt brug af høreværn,
- hvorfor og hvordan tegn på høreskader skal opdages og anmeldes, og herunder betydningen af kontrollen af høreevnen i overensstemmelse med § 14,
- hvornår den ansatte har ret til en arbejdsmedicinsk undersøgelse og formålet med arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. §§ 15 og 17, og
- sikker arbejdspraksis, der kan begrænse støjbelastningen mest muligt.
Kontrol af høreevne og arbejdsmedicinske undersøgelser
Kontrol af høreevne og arbejdsmedicinske undersøgelser
(Stk. 2)
§ 14. I tilfælde, hvor den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk, uanset de i medfør af § 12 trufne foranstaltninger, overskrider de i § 10, stk. 1 og 3, fastsatte øvre aktionsværdier, har den ansatte ret til at få høreevnen kontrolleret af en læge eller under en læges ansvar og, hvis lægen finder det nødvendigt, af en specialist. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der udsættes for en daglig personlig støjbelastning eller en maksimal værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk, som overskrider de i § 10, stk. 2 og 3, fastsatte nedre aktionsværdier, gives adgang til præventive, audiometriske undersøgelser, særlig når de vurderinger og målinger, der er nævnt i § 7, stk. 1 og 2, indikerer en risiko for sundheden.
(Stk. 3)
§ 15. Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat, der vurderes at være udsat for støj, jf. § 7, stk. 1, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis
- støjbelastningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af sundheden kan sættes i forbindelse med udsættelsen,
- det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder under,
- den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer minimal risiko for den ansatte, og
- der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen. Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser. Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.
§ 16. Eventuelle rimelige udgifter til den i § 14, stk. 1, nævnte kontrol af høreevnen, den i § 14, stk. 2, nævnte audiometriske undersøgelse og den i § 15 nævnte arbejdsmedicinske undersøgelse afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sørge for, at kontrollen eller undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.
(Stk. 2)
§ 17. Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 15, stk. 3, indsender resultaterne heraf til Energistyrelsen og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren. Stk. 2. Energistyrelsen orienterer virksomheden, hvis resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.
Skiltning
Skiltning
(Stk. 3)
§ 18. Ved indgangen til rum og adgangen til områder med et støjniveau over de i § 10, stk. 1 og 3, fastsatte øvre aktionsværdier skal det ved skiltning angives, at høreværn er påbudt i det pågældende rum eller område. De pågældende rum og områder skal også afgrænses og adgangen til dem begrænses, når dette er teknisk muligt, og risikoen for støjbelastning gør dette berettiget. Stk. 2. Ved indgangen til rum og adgang til områder med et støjniveau under de i § 10, stk. 1 og 3, fastsatte øvre aktionsværdier, men hvor støjniveauet overstiger de i § 10, stk. 2 og 3, fastsatte nedre aktionsværdier eller i øvrigt er skadeligt eller stærkt generende, skal det ved skiltning angives, at brug af høreværn anbefales. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får den fornødne oplæring og instruktion i betydningen og anvendelsen af ovennævnte skiltning.
Måling af støj
Måling af støj
(Stk. 2)
§ 19. Støjmålinger skal foretages, suppleres eller revurderes:
- før ibrugtagning af et mobilt havanlæg på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde, medmindre der inden for de sidste 5 år har været foretaget støjmålinger på anlægget, og støjforholdene ikke har ændret sig,
- efter ibrugtagning af et nyt fast havanlæg,
- efter ibrugtagning af et havanlæg, der er ombygget, eller hvorpå der har været foretaget ændringer, der skønnes at påvirke støjniveauet,
- hvis det i øvrigt antages, at støjforholdene har ændret sig, eller
- hvis Energistyrelsen i øvrigt anmoder om det. Stk. 2. Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages ved tilrettelæggelse og vurdering af målingerne.
(Stk. 4)
§ 20. De metoder og det apparatur, der benyttes, skal være tilpasset de bestående forhold, idet der navnlig tages hensyn til den støj, der skal måles, belastningens varighed, omgivelserne og måleapparaturets særlige beskaffenhed. Stk. 2. Metoderne og apparaturet skal gøre det muligt at bestemme de i § 2, nr. 3-7, definerede størrelser og afgøre, om de i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3, fastsatte værdier er overskredet. Stk. 3. Målingerne skal foretages af sagkyndige, herunder firmaer, institutioner m.m., som er anerkendt i et EU-medlemsland eller et EØS-land. Efter aftale med Energistyrelsen kan målinger endvidere foretages af operatøren, ejeren eller brugeren af havanlægget. Stk. 4. Vurdering og måling af støj skal foregå ved anvendelse af en objektiv målemetode i overensstemmelse med ISO 1999:1990 eller en tilsvarende internationalt anerkendt standard.
Projektering af havanlæg
Projektering af havanlæg
§ 21. Ved projektering af nye faste havanlæg eller ved projektering af ændringer på eksisterende faste og mobile havanlæg, der ikke umiddelbart er uden sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal det ved placering og valg af støjende udstyr m.v. samt ved støjdæmpende foranstaltninger sikres og dokumenteres, at støjniveauet på anlægget bliver så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt. Heri skal indgå hensynet til funktionen og anvendelse af arbejdsrum, opholdsrum m.v. Skillevægge og etageadskillelser skal være udført af materialer med tilstrækkelig lydisolering med henblik på at undgå forstyrrelser fra tilstødende rum. I den forbindelse skal der foretages støjprædiktion, som omfatter beregninger af det forventede støjniveau i de berørte områder på anlægget.
Inddragelse af de ansatte og dokumentation
Inddragelse af de ansatte og dokumentation
(Stk. 3)
§ 22. Sikkerhedsorganisationen på havanlægget skal høres og deltage i afgørelsen af spørgsmål, der er omfattet af denne bekendtgørelse, herunder navnlig:
- den i § 5 nævnte mulighed for personlige høreværn,
- den i § 7 nævnte vurdering af risici og angivelse af, hvilke foranstaltninger, der skal træffes,
- de i § 12 nævnte foranstaltninger med sigte på at fjerne eller begrænse støjbelastning, og
- de i § 19 nævnte vurderinger og støjmålinger. Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er oprettet nogen sikkerhedsorganisation, skal de ansatte høres og deltage i afgørelsen af spørgsmål, som er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Dokumentation for de i medfør af §§ 20 og 21 udførte målinger og prædiktioner, med tydelig angivelse af positioner, støjniveauer, støjkilder og anbefalinger vedrørende eventuelt mulige støjreducerende tiltag, skal være tilgængelig for sikkerhedsorganisationen og de øvrige ansatte på havanlægget.
Dispensation
Dispensation
§ 23. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt samt i det omfang det er foreneligt med direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
(Stk. 3)
§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3-7, § 8, stk. 1, §§ 9-13, § 14, stk. 2, § 15, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-20 og § 22. Stk. 2. For overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 2)
§ 25. Denne bekendtgørelse træder i kraft d. 15. februar 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 303 af 10. maj 1999 om støj på flytbare havanlæg og bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1999 om støj på faste havanlæg.
Energistyrelsen, den 31. januar 2006, den 31. januar 2006 /Ib Larsen Hanne Windemuller/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006