TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om ændring af færdselsloven \n(Overgangsbestemmelser vedrørende ændring af reglerne om generhvervelse af førerretten efter frakendelse som følge af spiritus- eller promillekørsel)

DanmarkLov2006

Transportministeriet

LOV nr 543 af 08/06/2006 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven. (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) foretages følgende ændring:

  1. I § 3 indsættes som stk. 4 og 5:
  • »Stk. 4. Personer, hvorom der inden den 1. september 2005 er truffet afgørelse om frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan indbringe spørgsmålet om generhvervelse af førerretten for domstolene, når halvdelen af frakendelsestiden, dog mindst 1½ år, er forløbet. Såfremt førerretten i sådanne tilfælde er frakendt for bestandig, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er forløbet. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den pågældende i mindst 1 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.
  • Stk. 5. Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden og før den 1. september 2005 er sket fornyet frakendelse af førerretten, regnes de i stk. 4 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende.«
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Fredensborg Slot, den 8. juni 2006, den 8. juni 2006 Margrethe R. Givet på Fredensborg Slot, den 8. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Lene Espersen

Metadata

Type
Lov
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
16. november 2006