Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse
BEK nr 557 af 07/06/2006 I medfør af § 5, stk. 1-3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, fastsættes:
Uddannelsens formål, varighed og betegnelse
Uddannelsens formål, varighed og betegnelse
(Stk. 2)
§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at udvikle, tilrettelægge og markedsføre tv- og medieprojekter i virksomheder, der arbejder med medier, samt give forudsætninger for at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at kunne
- arbejde kreativt, innovativt og analytisk med tv- og medieproduktioner og anvende dette ved planlægning af projekter inden for dette område,
- beherske forskellige digitale medieteknologier og kunne implementere disse i praktiske medieprojekter og
- styre juridiske, økonomiske og markedsføringsmæssige aspekter af tv- og medieproduktioner.
(Stk. 3)
§ 2. Uddannelsen foregår ved institutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Institutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 4 studenterårsværk, svarende til 240 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 8 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.
§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of TV and Media Management.
Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold
Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold
(Stk. 3)
§ 4. Uddannelsen tilrettelægges således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 3. Praktikken er placeret som en samlet praktikperiode i 4., 5. og 6. semester. Praktikken kan gennemføres på op til 3 praktiksteder.
§ 5. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for uddannelsen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.
§ 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
(Stk. 6)
§ 7. Uddannelsen omfatter følgende fagområder:
- Indholdsproduktion, svarende til 60 ECTS-point, jf. stk. 2.
- Projektledelse, økonomi og jura, svarende til 30 ECTS-point, jf. stk. 3.
- Kommunikation og markedsføring, svarende til 15 ECTS-point, jf. stk. 4.
- Kreativitet og konceptudvikling, svarende til 15 ECTS-point, jf. stk. 5.
- Medieteknologi, svarende til 15 ECTS-point, jf. stk. 6.
- Praktik, svarende til 90 ECTS-point, jf. § 8.
- Bachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point, jf. § 9. Stk. 2. Målet med fagområdet indholdsproduktion er, at den studerende erhverver sig kompetencer inden for udvikling, produktion og tilrettelæggelse af indhold til medier. Stk. 3. Målet for fagområdet projektledelse, økonomi og jura er, at den studerende erhverver sig kompetencer inden for ledelse af medieprojekter og –produktioner og får indsigt i økonomiske og juridiske problemstillinger, der gør sig gældende inden for medietilrettelæggelse. Stk. 4. Målet med fagområdet kommunikation og markedsføring er, at den studerende erhverver sig kompetencer i problemstillinger dels inden for kommunikationsteori og –processer, dels i relation til afsætningsøkonomi og marketing af medieprodukter. Stk. 5. Målet med fagområdet kreativitet og konceptudvikling er, at den studerende erhverver sig kompetencer i problemstillinger inden for konceptudvikling, kreativitet og innovation. Stk. 6. Målet med fagområdet medieteknologi er, at den studerende erhverver sig kompetencer inden for en række teknologiske felter og derved bliver i stand til at udvikle medieprojekter i relation til forskellige teknologier.
(Stk. 5)
§ 8. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre en professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige område. Stk. 2. Praktikken, der er lønnet, jf. dog stk. 3, foregår på praktiksteder, der er godkendt af institutionen. Det påhviler institutionen at sikre, at praktikstedet forud for hver praktikperiode udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen. Stk. 3. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, eller der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Ulønnet praktik kan dog for den enkelte studerende højst anvendes i et omfang af 6 sammenhængende måneder. Stk. 4. Praktikstedet afgiver en udtalelse som dokumentation for den studerendes gennemførelse af den del af praktikforløbet, som er gennemført ved det pågældende praktiksted. Stk. 5. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelses- og mødepligt i praktikken, fastsættes i studieordningen.
(Stk. 2)
§ 9. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne eller problem, der er centralt i forhold til uddannelsens mål. Stk. 2. I projektet behandles med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik en selvvalgt problemstilling, der skal godkendes af institutionen.
(Stk. 2)
§ 10. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af institutionen efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt, samt hvilke virkninger der eventuelt knytter sig til manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligten.
Eksamen og bedømmelse
Eksamen og bedømmelse
(Stk. 6)
§ 11. Uddannelsen indeholder som minimum 7 prøver. Prøverne skal bestås hver for sig. Stk. 2. 1 prøve placeres inden udgangen af 2. semester og 1 prøve i relation til den gennemførte praktik placeres efter den samlede praktik. Den eksterne prøve i bachelorprojektet placeres i 8. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Stk. 4. For at kunne indstille sig til prøven i relation til den gennemførte praktik skal den studerende have gennemført praktikken. Stk. 5. For at kunne indstille sig til prøve i bachelorprojektet skal den studerende have bestået prøven i relation til den gennemførte praktik samt have bestået øvrige prøver. Stk. 6. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).
Studieordningen
Studieordningen
(Stk. 4)
§ 12. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:
- Undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 4, stk. 2.
- Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 7.
- Mål for samt indhold, vilkår, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 4, stk. 3, og § 8.
- Godkendelse af praktiksteder og de studerendes deltagelses- og mødepligt til praktikken, jf. § 8, stk. 5.
- Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 9.
- Deltagelses- og mødepligt i uddannelsen samt virkninger ved manglende overholdelse, jf. § 10, stk. 2.
- Bedømmelse af de enkelte fag og af praktikken, jf. § 11.
- Overgangsregler, jf. § 13, stk. 2.
- Merit, jf. § 15. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
(Stk. 3)
§ 13. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og væsentlige ændringer heri. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
Andre regler
Andre regler
§ 14. Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår, og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
(Stk. 2)
§ 15. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.
§ 16. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.
§ 17. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
(Stk. 2)
§ 18. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006.
Undervisningsministeriet, den 7. juni 2006, den 7. juni 2006 /P.M.V.Ivan SørensenUddannelsesdirektør Jens Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006