TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 586 af 12/06/2006 I henhold til § 5, stk. 2 og § 7, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som ændret ved lov nr. 314 af 19. april 2006, fastsættes:

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning

§ 1

§ 1. Vejledning efter denne bekendtgørelse varetages af kommunalbestyrelsen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. dog § 5, stk. 2.

Formål, indhold, tilrettelæggelse mv.

Formål, indhold, tilrettelæggelse mv.

§ 2

§ 2. Vejledningen skal opfylde målene i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og på det grundlag kvalificere den unges ønsker og gøre det muligt for den unge selvstændigt at træffe uddannelses- og erhvervsvalg på et kvalificeret grundlag .

§ 3

§ 3. Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige placering afpasses efter den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af personlige forudsætninger, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, etnisk baggrund eller andre forhold, har et særligt behov for vejledning.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Vejledningen skal omfatte vejledning om valg af ungdomsuddannelser, vejledningsaktiviteter og andre valgforberedende tilbud i overgangen fra grundskolen og 10. klasse til ungdomsuddannelserne, herunder brobygningsforløb, og skal gives i overensstemmelse med vejledningsloven. Stk. 2. Vejledningen tilrettelægges med individuelle og kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus arrangementer, virksomhedsbesøg, praktikforløb mv. Stk. 3. Vejledningen skal ligeledes tilrettelægges, så den enkelte får kompetence til selvstændigt at kunne søge og anvende tilgængelige vejledningsinformationer og -tilbud, herunder it-baserede tilbud. Stk. 4. Vejledning af unge under 18 år skal tilrettelægges således, at forældremyndighedens indehaver inddrages i vejledningen og i den unges uddannelsesplanlægning.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Vejledning til elever på friskoler, private grundskoler og frie kostskoler, som gives af kommunalbestyrelsen efter reglerne i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, følger reglerne i bekendtgørelsen med mindre andet er aftalt med hjemmel i loven. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at vejledning til elever i ungdomsskolens heltidsundervisning varetages af ungdomsskolen.

Uddannelsesplanlægning i folkeskolen

Uddannelsesplanlægning i folkeskolen

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at eleverne i folkeskolen løbende arbejder med individuel uddannelsesplanlægning. Stk. 2. Uddannelsesplanlægningen skal mindst omfatte:

  1. udarbejdelse af uddannelsesbog, jf. §§ 8-9,
  2. udarbejdelse af uddannelsesplan, jf. §§ 10-12, og
  3. vejledningsaktiviteter, jf. § 4, stk. 2.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Uddannelsesplanlægningen skal tilrettelægges, således at den bidrager til, at eleven får kendskab til egne kompetencer og potentialer, til uddannelsessystemet og til mulighederne på arbejdsmarkedet med henblik på, at eleven opnår et solidt grundlag for at vælge uddannelse og erhverv. Stk. 2. Uddannelsesplanlægningen bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fra 1. – 9. klasse, jf. folkeskolelovens regler herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen i tilrettelæggelsen af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Uddannelsesbogen

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. På 6. klassetrin påbegyndes arbejdet med uddannelsesbogen. Arbejdet med uddannelsesbogen skal løbende afdække den enkelte elevs behov for vejledning og danne udgangspunkt for den individuelle og kollektive vejledning. Uddannelsesbogen er elevens ejendom. Stk. 2. Uddannelsesbogen skal indeholde en række temaer, der danner grundlag for vejledningssamtalerne, og som har betydning for elevens valg af uddannelse og erhverv, herunder:

  1. valg af 2. fremmedsprog i 6. klasse,
  2. valg af valgfag i henholdsvis 7. og 8. klasse i henhold til folkeskolelovens § 9, samt eventuelt valg af tilbudsfag og valgfag efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens § 8 og § 9, herunder undervisningsforløb i henhold til lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse,
  3. mulighed for opfyldelse af undervisningspligten efter henholdsvis 7. og 8. klasse, hvor der er særlig begrundelse herfor, samt
  4. mulighed for prøveaflæggelse. Stk. 3. Uddannelsesbogen udarbejdes af eleven og justeres løbende i samarbejde med forældremyndighedens indehaver, skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning indtil eleven forlader folkeskolen. Stk. 4. Uddannelsesbogen skal sikre progression og differentiering i vejledningsprocessen, herunder sikre, at eleven har tilstrækkeligt grundlag for at træffe de valg, som har betydning for senere uddannelses- og erhvervsvalg. Stk. 5. Arbejdet med uddannelsesbogen tager udgangspunkt i elevens stærke sider, interesser, forventninger til fremtiden og udviklingsønsker.
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Fra 8. klasse inddrages elevens konkrete uddannelsesønsker efter grundskolen eller efter 10. klasse således, at eleven, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning kan indlede en dialog om de fremtidige muligheder. Stk. 2. Betydningen af aflæggelse af folkeskolens afsluttende prøver indgår som en del af vejledningen om elevens valg af ungdomsuddannelse, herunder eventuelle optagelseskrav, således at eleven indser værdien af at lade sig bedømme i folkeskolens afsluttende prøver med henblik på at kunne dokumentere erhvervede kompetencer fra folkeskolen. Uddannelsesplaner på 9. og 10. klassetrin

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. På 9. og 10. klassetrin udarbejder den enkelte elev en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, og hvilke elementer der skal indgå for at eleven kan nå disse mål. Stk. 2. På 9. klassetrin udarbejdes uddannelsesplanen på baggrund af uddannelsesbogen, og på 10. klassetrin udarbejdes den tillige på baggrund af uddannelsesplanen fra 9. klasse. Stk. 3. På 10. klassetrin har uddannelsesplanen sammenhæng med den obligatoriske selvvalgte opgave, jf. folkeskolelovens bestemmelser herom. Stk. 4. Uddannelsesplanen udarbejdes i et skema, der som minimum indeholder:

  1. elevens præsentation af sig selv,
  2. elevens valg af ungdomsuddannelse samt forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejlednings bemærkninger hertil,
  3. elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv,
  4. forhold, der giver anledning til særlig opmærksomhed ved elevens start på ungdomsuddannelse,
  5. behovet for særlige støtteforanstaltninger på ungdomsuddannelsen,
  6. hvilke vejledningsaktiviteter eleven har deltaget i og
  7. skolen og Ungdommens Uddannelsesvejlednings bemærkninger til planen, herunder stillingtagen, jf. § 12, hvis eleven søger en gymnasial ungdomsuddannelse. Stk. 5. Hvis den unge ønsker at søge optagelse på en produktionsskole i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse, kan uddannelsesplanen tillige rumme en vurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 16, stk. 1 og 6.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. På 9. og 10. klassetrin træffer eleven i samråd med forældremyndighedens indehaver afgørelse om valg af ungdomsuddannelse. Valget fremgår af uddannelsesplanen. Stk. 2. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den afgivende skole, at eleven har valgt en gymnasial uddannelse på et urealistisk eller utilstrækkeligt grundlag, indstilles eleven til en optagelsesprøve.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Ved ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse medsendes elevens uddannelsesplan, som herefter indgår i ungdomsuddannelsesinstitutionens planlægning af elevens videre uddannelsesforløb. I andre tilfælde opbevares uddannelsesplanen af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Stk. 2. Elevens uddannelsesplan skal være udfærdiget senest den 15. marts.

Uddannelses- og erhvervsvejledning af unge under 19 år, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssig situation

Uddannelses- og erhvervsvejledning af unge under 19 år, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssig situation

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal gennem opsøgende aktiviteter tilbyde unge under 19 år, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssig situation, vejledning om valg af uddannelse og erhverv. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, inddrages forældremyndighedens indehaver i vejledningen. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder sammen med den unge en uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler, som den unge tilbydes. Uddannelsesplanen bygger på den vejledning, den unge tidligere har modtaget. Stk. 3. Hvis den unge ønsker at søge optagelse på en produktionsskole, kan uddannelsesplanen tillige rumme en vurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 16, stk. 1 og 6.

§ 14

(Stk. 6)

§ 14. Vejledningen omfatter bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på at skaffe uddannelse eller beskæftigelse. Stk. 2. Vejledningen skal tilbydes løbende og mindst 2 gange om året, indtil den unge er kommet i en tilfredsstillende vejlednings-, undervisnings- eller beskæftigelsesmæssig situation. Stk. 3. Hvor det ikke er muligt at komme i kontakt med den unge skriftligt, elektronisk eller telefonisk, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der rettes personlig henvendelse til den unge. Stk. 4. Vejledningen efter dette kapitel koordineres med den vejledning, som gives i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 5. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give forældremyndighedens indehaver, der inddrages i vejledningen af unge efter § 13, stk. 1, 2. pkt., tilbud om dialog om den unges uddannelsesmuligheder og –behov, samt mulighed for at deltage i planlægningen af den unges uddannelse. Stk. 6. Hvis den unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, ikke bor sammen med forældremyndighedens indehaver, kan Ungdommens Uddannelsesvejledning efter samråd med den unge og de sociale myndigheder beslutte tillige at inddrage en anden voksen, som den unge støtter sig til, i vejledningen af den unge. Uddannelses- og erhvervsvejledning af unge i alderen fra 19 til 25 år

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Unge fra 19 til 25 år, som har bopæl i kommunen, skal ved henvendelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning, der primært retter sig mod valg af ungdomsuddannelse og sekundært mod at opnå beskæftigelse. Stk. 2. Hvis den unge ønsker optagelse på en produktionsskole, skal vejledningen omfatte en vurdering, jf. § 16, stk. 1 og 6.

Vejledning om optagelse på produktionsskole

Vejledning om optagelse på produktionsskole

§ 16

(Stk. 8)

§ 16. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer om unge med bopæl i kommunen, der agter at ansøge eller har ansøgt om optagelse på en produktionsskole, tilhører produktionsskolernes målgruppe, jf. lov om produktionsskoler. Stk. 2. Vurderingen udføres efter anmodning fra den unge eller fra produktionsskolen på den unges vegne. Stk. 3. Vurderingen skal foretages umiddelbart og senest 14 dage efter den unges henvendelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Stk. 4. Den unge har krav på efter anmodning at få foretaget en ny vurdering 6 måneder efter at en tidligere vurdering har fundet sted. Stk. 5. Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager vurderingen efter stk. 1 på baggrund af en helhedsvurdering af den unges kort- og langsigtede uddannelsesmæssige muligheder, hvor den unges erfaringer fra gennemførte og eventuelt afbrudte skole-, uddannelses- og beskæftigelsesforløb inddrages. Der gennemføres mindst en samtale med den unge. Stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i forbindelse med vurderingen tillige tilbyde den unge vejledning og udarbejdelse af en uddannelsesplan efter reglerne i §§ 10, 13 og 15. Stk. 7. Afgørelsen skal være skriftlig. Stk. 8. Inden for de første 6 måneder efter afslutningen af vurderingen skal Ungdommens Uddannelsesvejledning ved henvendelse fra en produktionsskole, hvor den unge ansøger om optagelse, oplyse om resultatet af vurderingen. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge tilhører målgruppen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning tillige sende kopi af afgørelsen til produktionsskolen, hvis der anmodes herom.

Indberetningspligt

Indberetningspligt

§ 17

(Stk. 5)

§ 17. En uddannelsesinstitution skal underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning, når en ung under 19 år, der har opfyldt undervisningspligten, ikke starter på eller afbryder et skole- eller uddannelsesforløb, som den unge er indskrevet til, samt når institutionen vurderer, at der er overhængende risiko for, at den unge vil afbryde forløbet. Stk. 2. Når den unge er under 18 år, skal institutionen tillige underrette forældremyndighedens indehaver. Stk. 3. En institution, der tilbyder ungdomsuddannelse, skal ud over den underretning, der skal gives efter stk. 1, underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning, når en ung fra 19 til 25 år ikke starter på eller afbryder den ungdomsuddannelse, som den unge er indskrevet til. Stk. 4. Ved indgåelse og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser underretter den skole, der foretager registreringen af uddannelsesaftalen eller ophævelsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning herom. Stk. 5. Underretningen efter stk. 1 og 3 og 4 skal ske til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret, og skal ske snarest muligt og uden unødigt ophold. Underretningen af forældremyndighedens indehaver efter stk. 2 skal ske samtidigt med underretningen af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Samarbejde

Samarbejde

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats indgår Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med de regionale vejledningscentre, ungdomsuddannelsesinstitutioner, det regionale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, institutioner der udbyder undervisning til unge med særlige behov samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i andre geografiske områder, hvor dette samarbejde er relevant. Stk. 2. Samarbejdet skal omfatte konkrete vejledningsaktiviteter samt udvikling, tilrettelæggelse og koordinering af den samlede vejledningsindsats. Stk. 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse af vejledningsaktiviteter, jf. § 4, stk. 2, skal ske i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de uddannelsesinstitutioner og virksomheder mv., der står for gennemførelsen af arrangementerne. Samarbejdet omfatter bl.a. arrangementernes formål, indhold og varighed og tidsmæssig placering på året.

§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Vejledningen i henhold til kapitel 3 tilrettelægges i samarbejde med skolen. Stk. 2. Skolen sikrer, at arbejdet med elevernes uddannelsesplanlægning kan foregå inden for skolens fysiske rammer og i elevens undervisningstid. Stk. 3. Skolen stiller egnede lokaler til rådighed for Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor samtaler kan finde sted, undervisnings- og vejledningsmaterialer kan opbevares og edb-udstyr kan anvendes. Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning sikrer, at arbejdet med elevernes uddannelsesplanlægning kan indgå hensigtsmæssigt i skolens samlede planlægning og undervisning.

Kvalitetssikring og selvevaluering

Kvalitetssikring og selvevaluering

§ 20

§ 20. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal have et system til kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatvurdering af de vejledningsaktiviteter, der udbydes. Kvalitetssystemet skal, med udgangspunkt i de i henhold til vejledningslovens § 10, stk. 2, opstillede mål og rammer, som minimum belyse:

  1. aktiviteternes art og omfang,
  2. sammenhængen mellem vejledningens vilkår og rammer og efterspørgslen efter vejledning,
  3. samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutioner, det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), Arbejdsformidlingen, erhvervslivet og øvrige kommunale samarbejdspartnere samt
  4. procedurer for en årlig selvevaluering og for inddragelse af de personer, der er modtager af vejledning samt ansatte i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
§ 21

§ 21. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder på baggrund af den årlige selvevaluering en plan for opfølgning med henblik på at gennemføre de justeringer, som planen giver anledning til.

§ 22

§ 22. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at planen for kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og resultatvurderingen af vejledningsaktiviteterne er oplyst på en lettilgængelig måde på de berørte kommuners hjemmesider.

Almen orientering af forældre til unge 15-17-årige

Almen orientering af forældre til unge 15-17-årige

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at alle borgere i kommune, som har forældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, bliver orienteret om den uddannelses- og erhvervsvejledning, som kommunen tilbyder de unge, og om hvilke uddannelsesmuligheder de unge har efter at have opfyldt undervisningspligten. Stk. 2. Er den unges forældre af anden etnisk herkomst end dansk, skal kommunen så vidt muligt tilbyde en orientering, der sprogligt er målrettet forældrene.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1319 af 14. december 2004 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Undervisningsministeriet, den 12. juni 2006, den 12. juni 2006 /P.M.V.Ivan SørensenDirektør Thyge Trentemøller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006