Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. (Servicelovens §§ 79, 83 og

§ 1. Kommunen træffer beslutning om betaling for tilbud efter servicelovens §§ 79, 83 og 84. Ved fastsættelsen af betalingen kan højst kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbudet, medregnes, jf. dog §§ 2-3. Kommunen kan vælge at fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbudet, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede indtægter over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til tilbudet. Stk. 2. Ved midlertidigt døgnophold, herunder aflastningsophold, skal den samlede betaling for ydelser efter §§ 83 og 84 fastsættes således, at den pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter, der er nødvendige for opretholdelsen af den hidtidige bolig. Kommunen kan ikke opkræve betaling for bolig ved midlertidigt døgnophold.

§ 3. For hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, der ydes midlertidigt, og for hjælp efter servicelovens § 84, som ikke er omfattet af servicelovens §§ 41, 42, 96 og 100 beregner kommunen betalingen på grundlag af modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag, jf. stk. 2-8. Stk. 2. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de heri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) medregnes arbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af socialministeren om fremgangsmåden ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 3. Opgørelsesperioden for indkomstgrundlaget efter stk. 2 er indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 4. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 2-3 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 3, og pr. 1. januar det følgende år. Stk. 5. I indkomstgrundlaget opgjort efter stk. 2-4 fradrages et beløb på 117.400 kr. for enlige og 176.200 kr. for gifte. Fradragsbeløbene, der er angivet i 2006-niveau reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 6. For personer med børn fradrages yderligere et beløb for hvert barn, som for gifte svarer til det særlige børnetilskud pr. 1. januar og for enlige svarer til 3 gange det særlige børnetilskud pr. 1. januar, jf. § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ydes der hjælp på grund af graviditet, medregnes det ventede barn. Stk. 7. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6, anses personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som gifte. Stk. 8. Såfremt indkomsten på betalingstidspunktet varigt er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. stk. 1-7, skal de ændrede indkomstforhold lægges til grund for betalingen. Stk. 9. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget.

§ 4. Betaling for hjælp efter § 3, stk. 1, udgør 3 kr. pr. time, hvis indkomstgrundlaget opgjort efter § 3, stk. 1-8, udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr. time for hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Betalingen kan dog ikke overstige 104 kr. pr. time. Hvis betalingen udgør mindre end 60 kr., kan kommunerne vælge ikke at opkræve beløbet. Beløbene i 3. og 4. pkt., der er angivet i 2006-niveau reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 2. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde nedsætte eller forhøje den beregnede betaling under hensyn til modtagerens økonomiske forhold.