TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 622 af 15/06/2006 I medfør af § 139 i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service. Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden skal beskrive det serviceniveau på stofmisbrugsbehandlingsområdet, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, herunder de politiske målsætninger og prioriteringer, som ligger bag beslutningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard og kommunalbestyrelsens opfølgning og revision på kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder som minimum på internettet.

regnskab
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling, som er nævnt i § 1, skal som minimum omfatte en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af § 101:

  1. De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet.
  2. Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling.
  3. Det overordnende mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på.
  4. Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes.
  5. Visitationsproceduren.
  6. Behandlingsgaranti.
  7. Muligheden for frit valg.
  8. Hvilken målsætning, der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner.
  9. Hvordan brugerinddragelsen sikres.
  10. Reglerne for betaling for kost og logi m.v.
  11. Information om sagsbehandling og klageadgang.
  12. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling.
  13. Monitorering af indsatsen. Stk. 2. Det skal desuden beskrives i kvalitetsstandarden, hvordan der i forbindelse med social behandling for stofmisbrug efter § 101 sikres opmærksomhed på forholdene for stofmisbrugerens eventuelle hjemmeboende børn under 18 år. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen oplyser endvidere om den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Kommunalbestyrelsen sørger for i kvalitetsstandarden at informere borgerne om de kvalitetskrav m.m., som kommunalbestyrelsen stiller til de døgnbehandlingstilbud, som kommunen anvender til løsning af opgaver efter § 101. Stk. 2. Informationen skal tillige indeholde oplysninger om behandlingsform, målgruppe, kerneydelser, personaleforhold, fysiske forhold, pris m.v. i de enkelte tilbud.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Kommunalbestyrelsen reviderer kvalitetsstandarden mindst hvert andet år. Stk. 2. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for stofmisbrugerne og eventuelt deres pårørende.

regnskab
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder første gang en kvalitetsstandard inden den 1. juli 2007. Stk. 3. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 398 af 26. maj 2004 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 85 i lov om social service.

Socialministeriet, den 15. juni 2006, den 15. juni 2006 /Eva Kjer Hansen Peter Juul/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006