Bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser\n(Funktionsevnebekendtgørelsen)

§ 1. Formålet med bekendtgørelsen er:

1. at sikre, at der foretages en helhedsvurdering af den samlede livssituation for borgeren og dennes familie,
2. at sikre, at borgeren oplever synlighed og gennemskuelighed i afgørelser og procedurer,
3. at sikre, at borgeren involveres og får indflydelse på egen sag gennem dialog med kommunen,
4. at sikre, at afgørelse træffes efter en koordineret indsats i kommunen samt andre involverede instanser,
5. at sikre dokumentationsgrundlaget for vurderingen af borgerens funktionsevne,
6. at bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af borgerens funktionsevne,
7. at sikre et grundigt, hurtigt og smidigt sagsforløb både for borgeren og for kommunen,
8. at styrke borgerens retssikkerhed i overensstemmelse med god forvaltningsskik og
9. at sikre, at kommunen vurderer behovet for, at der bliver lavet en skriftlig handleplan for den enkelte efter lovens § 141.

§ 2. Bekendtgørelsen skal anvendes, når kommunen behandler sager om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter lovens § 100. I sager hvor kommunen umiddelbart vurderer, at borgerens funktionsnedsættelse er ubetydelig, kan den beslutte ikke at anvende bekendtgørelsen. Dog skal bekendtgørelsen altid anvendes i de tilfælde, hvor borgeren ønsker det. Stk. 2. Bekendtgørelsen kan anvendes, når kommunen behandler sager om andre handicapkompenserende ydelser efter serviceloven end de ydelser, der er omfattet af stk.1.

§ 4. Kommunen udsender et samtaleskema til borgeren, der skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af borgerens funktionsevne ved en efterfølgende dialog om borgerens problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. Stk. 2. I samtaleskemaet skal indgå spørgsmål om, hvilke begrænsninger der er i de hverdagsfunktioner og -aktiviteter, som danner grundlag for, at borgeren kan fungere som enkelt individ og som samfundsborger. Samtaleskemaet skal i den forbindelse omfatte spørgsmål om:

1. Borgerens helbredsmæssige forhold,
2. borgerens sociale og arbejdsmæssige forhold og
3. barrierer i det omgivende samfund, som borgeren kan støde imod. Stk.3. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal fremgå i beskrivelsen og i vurderingen af borgerens funktionsevne. Der udarbejdes i fællesskab mellem borgeren og kommunen en sammenfatning som afrunding på samtalen. Stk. 4. Sammenfatningen indarbejdes i et aftaleskema, hvori kommunen noterer, hvad der videre skal ske. Stk. 5. Hensigten med samtaleskemaet og aftaleskemaet er:
4. at sikre, at borgeren får indflydelse på sagsbehandlingen,
5. at sikre, at borgeren får indsigt i sagsbehandlingens forløb, samt
6. at sikre, at sagsbehandlingen udmunder i den rigtige kompensationsindsats. Stk. 6. Kommunen sender en kopi af aftaleskemaet sammen med en kopi af sammenfatningen og det udfyldte samtaleskema til borgeren. Stk. 7. Hvis borgeren er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale efter stk. 6, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen. Stk. 8. Det er kommunen, der træffer afgørelse om bevilling af handicapkompensation. Dette sker på baggrund af en beskrivelse og en vurdering af borgerens funktionsevne, jf. stk. 2 og 3. Ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen på baggrund af den samlede udredning rådgive borgeren om, hvilke ydelser der kan bevilliges.

§ 5. Til brug ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen tage stilling til, hvilke oplysninger der skal indhentes fra praktiserende læge, speciallæge, hospital m.fl., jf. i øvrigt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 3 a. Stk.2. Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af funktionsevnen i henholdsvis sammenfatningen og aftaleskemaet efter § 4, tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere borgerens funktionsevne.

§ 7. Efter lovens § 141 skal kommunen, når der ydes hjælp til personer under 67 år efter servicelovens afsnit V, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen, jf. lovens § 141. Stk. 2. Kommunen skal, jf. lovens § 141 tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til:

1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
2. personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller
3. personer, som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3. Det skal fremgå af sagen, at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af den konkrete handleplan, herunder om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan.