Bekendtgørelse om betaling for universitetsuddannelse i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
BEK nr 670 af 20/06/2006 I medfør af § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, og efter aftale med beskæftigelsesministeren, fastsættes:
§ 1. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har i henhold til § 7 b i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 565 af 9. juni 2006 truffet beslutning om, at loven også skal gælde for universitetsuddannelser, der er berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter betaling for uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Videnskabsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud eller bevilling fra Videnskabsministeriet, men som i medfør af lovens § 1, stk. 3, uanset tilskudsbestemmelserne i Videnskabsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Videnskabsministeriet til uddannelse af de i § 3 nævnte personer.
§ 3. Bekendtgørelsen omfatter arbejdsformidlingens og kommunernes betaling for uddannelse af:
- Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse.
- Personer, der er under forrevalidering efter § 46, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen omfatter betaling for uddannelse på universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, hvortil der ydes tilskud eller bevilling fra dette ministerium. Det drejer sig om følgende institutioner: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Farmaceutiske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, IT-Universitetet i København, Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet. Stk. 2. Uddannelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling omfatter følgende uddannelsesaktiviteter: Bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og deltidsuddannelse.
(Stk. 2)
§ 5. Arbejdsformidlingen eller kommunen skal ved tilmelding til uddannelse omfattet af § 4 af en person, der er omfattet af personkredsen i § 3, udfylde og underskrive en tilmeldingsblanket og fremsende den til det universitet, hvor personen skal deltage i undervisning eller uddannelse. Tilmeldingsblanketten skal indeholde de oplysninger, som fremgår af den standardblanket med vejledning, der er optaget som bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 2. Tilmeldingsblanketten skal endvidere indeholde oplysninger om deltagerbetaling i forbindelse med deltidsuddannelse. Deltagerbetalingen følger de gældende regler for deltagerbetaling i forbindelse med deltidsuddannelse.
(Stk. 2)
§ 6. Universitetet opkræver betaling hos arbejdsformidlingen eller kommunen. Stk. 2. Proceduren for betalingen aftales mellem universitetet og arbejdsformidlingen eller kommunen. Universitetet fastsætter en betalingsfrist for arbejdsformidlingen og kommunen på 1 måned.
(Stk. 4)
§ 7. Universitetet opkræver betaling ud fra de takster, der er fastsat i finansloven for det pågældende år for uddannelsen. Stk. 2. Betalingen opkræves for antallet af årsstuderende efter denne bekendtgørelse. For så vidt angår deltidsuddannelse opkræves tillige deltagerbetaling. Stk. 3. Taksterne offentliggøres i et takstkatalog, der findes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside. Stk. 4. Opgørelsen af antallet af årsstuderende under uddannelse efter denne bekendtgørelse sker efter samme regler, som gælder for ordinære årsstuderende på heltidsuddannelser. Universitetet skal ved et semesters start registrere studerende under uddannelse efter denne bekendtgørelse. Opgørelsen på deltidsuddannelse skal følge de gældende regler for opgørelsen af ordinære studerende på deltidsuddannelser.
(Stk. 2)
§ 8. Universitetet skal til Universitets- og Bygningsstyrelsen indberette antallet af årsstuderende efter denne bekendtgørelse som ikke-ressourceudløsende. Stk. 2. Indberetningen sker på samme måde som indberetning af ordinære årsstuderende, herunder i elektronisk form. Indberetning skal ske samtidig med indberetningen af øvrige årsstuderende på uddannelsen.
(Stk. 2)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006 og har virkning for samtlige uddannelsesaktiviteter efter denne dato. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1156 af 13. december 2002 om betaling for universitetsuddannelse i forbindelse med aktivering ophæves.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 20. juni 2006, den 20. juni 2006 /Helge Sander Kirsten Mathiasen/
Standardblanket, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1
Bilag 1 TILMELDINGSBLANKET ( Skal udfyldes af AF eller kommunerne) Udfyldes af AF eller kommunen. Oplysninger om den studerende:
- Navn ;............................................................................ ......................................
- Adresse ;............................................................................ .................................. ;............................................................................ ..................................................... ;............................................................................ .....................................................
- Cpr. nr. ;............................................................................ .................................
- Telefonnummer ;............................................................................ .......................
- Uddannelsestype (heltidsuddannelse eller deltidsuddannelse) ................................
- Udannelsesforløbets navn ;............................................................................ ........ Oplysninger om AF/kommunen:
- Navn og adresse på AF-region /kommune, der henviser den studerende ............... ;............................................................................ ..................................................... ;............................................................................ .....................................................
- Nummer på AF-region /kommune, der henviser den studerende ............................
- Telefonnummer ;............................................................................ .......................
- Telefaxnummer ;............................................................................ .......................
- Email-adresse ;............................................................................ .........................
- Navn på sagsbehandler ;............................................................................ ........... Dato Underskrift . Udfyldes af universitetet:
- Uddannelsestype (heltidsuddannelse eller deltidsuddannelse) .................................
- Uddannelsesforløbets navn ;............................................................................ ......
- Uddannelsesforløbets aktivitetsgruppekode ( r) og –tekst(er), jf. myndighedskravene til universiteternes studieadministrative systemer: Aktivitetsgruppekode: Aktivitetsgruppekodetekst: _______________ _ _ ___________________ _______________ _ _ ___________________ _______________ _ _ ___________________
(Stk. 2)
- Uddannelsesforløbets varighed (forventet start og slutdato) .
- Forventet udgift, dvs. takster gange STÅ, jf. takstkataloget, der findes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: ..
- Udgiftsspecificering: Forventet udgift specificeres på aktivitet og takster. Taksttype Aktivitet (STÅ/årselever) Udgift Undervisningstakst:
Praktiktakst:
Fællesudgiftstakst:
Bygningstakst:
Færdiggørelsestakst:
- Deltagerbetaling til deltidsuddannelse. ...................................................................
- Navn og adresse for universitetet ;......................................................................... ;............................................................................ ..................................................... ;............................................................................ .....................................................
- Telefonnummer ;............................................................................ ........................
- Telefaxnummer ;............................................................................ ........................
- Email-adresse ;............................................................................ ..........................
- Navn på sagsbehandler ;............................................................................ ............ Dato . Underskrift . Universitetet skal sende en kopi af den udfyldte blanket til den henvisende myndighed. Evt. supplerende oplysninger: Vejledning til udfyldelse af blanketten. Blanketten skal udfyldes af AF eller kommunen for a) personer, som deltager i uddannelse som led i visse tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, b) personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, og c) personer, der er under forrevalidering efter § 46, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 1. Ad punkt 1 – 4. Udfyldes med oplysninger om den studerende: Navn, adresse, personnummer og telefonnummer. Punkt 1, 2 og 3 skal udfyldes. Ad punkt 5. Udfyldes med oplysninger om den studerende deltager i aktiviteter, der er en del af universitetets uddannelsestilbud på heltidsuddannelse eller deltidsuddannelse.
(Stk. 2)
Ad punkt 6. Udfyldes med uddannelsens navn. Ad punkt 7 – 12. Udfyldes med oplysninger om den aktiverende myndighed, dvs. oplysninger om AF-regionen eller kommunen: Navn og adresse, nummer på AF-region eller kommunens nummer, telefonnummer, telefaxnummer og e-mail-adresse. Endelig i punkt 12 navn på sagsbehandler, samt dato og underskrift. Punkt 7, 8 og 12 skal udfyldes. Punkt 9, 10 og 11 udfyldes i det omfang, oplysningerne foreligger. Ad punkt 13 - 15. Udfyldes med de samme oplysninger som punkt 5-6. Det er vigtigt, at disse oplysninger også udfyldes af universitetet til bekræftelse af oplysningerne udfyldt af AF-regionen eller kommunen. Universitetet skal endvidere udfylde pkt. 15 med hvilke aktivitetsgruppekoder og –tekster, der er tilknyttet den uddannelse som den studerende deltager i, jf. myndighedskravene til universiteternes studieadministrative systemer. Ad punkt 16. Udfyldes med uddannelsens forventede varighed, dvs. startdato samt forventet slutdato. Forventet slutdato kan ligge i et andet finansår end uddannelsens startdato. Ad punkt 17. Her anføres summen af forventet udgift i årets prisniveau. Summen beregnes ved at opgøre den forventede aktivitet og den heraf afledte taksameterudgift. Ad punkt 18. Her anføres den forventede aktivitet og udgift fordelt på taksametre. Ad punkt 19. Her anføres deltagerbetaling i forbindelse med aktivering til deltidsuddannelse. Ad punkt 20 – 23. Udfyldes med oplysninger om universitetet: Navn og adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-mail-adresse. Ad punkt 24. Her anføres navnet på universitetets sagsbehandler samt dato og underskrift. Dette felt skal udfyldes.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006