TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilsyn med statslige bevillinger til kommuner, der bemyndiges til at varetage udøvelsen af den statslige beskæftigelsesindsats efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 671 af 21/06/2006 I medfør § 70, stk. 3, i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes:

§ 1

§ 1. Nærværende bekendtgørelse anvendes i forhold til de kommuner, der i medfør af § 18 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bemyndiges til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. lovens § 6, stk. 2.

§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen anvendes for revision og regnskabsaflæggelse for følgende statslige bevillinger, der ydes til kommunerne, jf. lovens § 70, stk. 1:

  1. Bevilling til driften af opgaver i jobcentre efter lovens §§ 5-12 (statens bidrag til dækning af kommunernes administrationsudgifter).
  2. Bevilling til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
regnskab
§ 3

§ 3. Bevillingen til beskæftigelsesindsatsen til kommunerne for det kommende år udmeldes endeligt efter finanslovens vedtagelse.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Statens bidrag til dækning af kommunernes administrationsudgifter anvises månedsvist bagud. Stk. 2. Bevillinger efter § 2, nr. 2, anvises på baggrund af en opgørelse af de forventede udgifter og den forventede aktivitet i året til og med udgiftskvartalet. Opgørelsen af udgifterne reguleres efter de faktiske udgifter gennem en løbende restafregning. Opgørelserne foretages på skemaer udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Kommuner skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring i kommunens regnskab af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love og lovbestemmelser, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1. Stk. 2. Konteringen skal følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i det kommunale budget- og regnskabssystem.

regnskab
§ 6

§ 6. For at opnå tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Ydelsen eller tilskuddet skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
  2. Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.
  3. Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.
§ 7

§ 7. Arbejdsmarkedsstyrelsen anviser kvartals- og månedsbeløbene til kommunen.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Beløbene anvises til kommunens konto i Offentlig Betalingssystem (OBS), jf. lov om Offentligt Betalingssystem. Stk. 2. Beløb til kommunen efter § 2, nr. 1, (driftsbevillingen) anvises således, at beløbet er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den måned, bevillingen vedrører. Stk. 3. Beløb til kommunen efter § 2, nr. 2, (aktivbevillingen) anvises således, at beløbet er til disposition til kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, bevillingen vedrører.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Foreløbig bevillingsafregning af bevillingen efter § 2, nr. 2, finder sted en gang årligt og foretages af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen afgive en foreløbig bevillingsafregning på baggrund af den gennemførte aktivitet for det foregående regnskabsår, herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år i underskrevet stand senest den 20. marts. Opgørelserne foretages på skemaer udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 2. Har kommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Har kommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre, end den er berettiget til, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen snarest efterbetale beløbet.

regnskab
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af Arbejdsmarkedsstyrelsen, når kommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal afgive den underskrevne endelige bevillingsafregning, herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år, til Arbejdsmarkedsstyrelsen straks når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I den endelige opgørelse af de modtagne beløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts. Stk. 3. Har kommunen ifølge den endelige bevillingsafregning fået udbetalt mere, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen samtidig med, at den endelige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Har kommunen ifølge den endelige opgørelse fået udbetalt mindre, end den er berettiget til, skal Arbejdsmarkedsstyrelsen snarest efterbetale beløbet.

regnskab
§ 11

§ 11. Har revisionen påpeget, at et beløb med urette er modtaget i tilskud, eller at der er anvist for store beløb fra staten, påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre, at der sker en tilbagebetaling af beløbet til staten. Revisionen påser som led i revisionen det efterfølgende år, at det er sket.

regnskab
§ 12

§ 12. Revisionen af kommunernes regnskaber på områderne omfattet af denne bekendtgørelse udføres af den kommunale revision, jf. § 42 i lov om kommunernes styrelse.

regnskab
§ 13

§ 13. Bevillinger til drift af opgaver i jobcentre, jf. § 2, nr. 1, revideres i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i § 42 i lov om kommunernes styrelse.

§ 14

(Stk. 6)

§ 14. For bevillinger efter § 2, nr. 2, efterprøver revisionen, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen foretager en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Stk. 2. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis på områder omfattet af denne bekendtgørelse, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen omfatter kommunens anvendelse af edb-systemer i tilknytning hertil. Stk. 4. Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens forretningsgange, kontrolmiljø mv. Stk. 5. Revisionen gennemføres ved stikprøvevise undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af tilskud indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan udarbejde en vejledning om revisionens udførelse.

regnskab
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Revisionen af regnskabet for statslige bevillinger skal som udgangspunkt omfatte et antal sager inden for hvert enkelt bevillingsområde, jf. § 2, nr. 2. Stk. 2. Revisor skal efterprøve, om kommunens afholdelse af udgifter er korrekt, herunder

  1. at betingelserne for at afholde udgifter er opfyldt og dokumenteret og
  2. at de tilbudte forløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i overensstemmelse med lovens bestemmelser og bekendtgørelser på området.
regnskab
§ 16

§ 16. Kommunen skal give revisor de oplysninger, som revisor anser af betydning for bedømmelsen af jobcentrets regnskab for indsatsen for forsikrede ledige, samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Kommunen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

regnskab
§ 17

§ 17. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give kommunalbestyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen meddelelse herom. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Revisionen afgiver hvert år senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens øvrige regnskaber beretning om revisionen af kommunens regnskaber af tilskud omfattet af denne bekendtgørelse. Beretningen vedlægges som bilag til kommunens beretning til Beskæftigelsesministeriet om revisionen af ydelser og tilskud omfattet af bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder. Stk. 2. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en vejledning om krav til udformningen af beretningen.

regnskab
§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Senest samtidig med, at revisionsberetninger m.v. for kommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen den i § 18 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i et eksemplar til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samtidig sendes et eksemplar af besvarelsen til revisionen. Stk. 2. Såfremt revisionsberetningen indeholder anbefalinger om væsentlige ændringer i kommunens administration mv., som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse til kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen ved fremsendelse af revisionsberetningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, redegøre for eventuelle påtænkte ændringer og angive frister for gennemførelsen heraf. Det påhviler kommunalbestyrelsen efterfølgende at orientere Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunens revisor, når foranstaltningerne er blevet gennemført. Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de i § 2 nævnte områder. Arbejdsmarkedsstyrelsen meddeler kommunalbestyrelsen og revisionen Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse af spørgsmål af betydning for bevillinger samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

regnskab
§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Rigsrevisor udøver tilsyn med de i §§ 1 og 2 nævnte områder i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Rigsrevisor kan af kommunen forlange alle sådanne oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for tilsynet, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

regnskab
§ 21

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og gælder fra regnskabsåret 2007.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 21. juni 2006, den 21. juni 2006 /Marie Hansen Søren Tingskov/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006