Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen
BEK nr 673 af 21/06/2006 I medfør af § 61, stk. 3, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Følgende beføjelser, som efter lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) er tillagt transport- og energiministeren, udøves af Søfartsstyrelsen på ministerens vegne, når beføjelserne vedrører mobile offshoreanlægs konstruktion, styrke, flydeevne, indretning og udstyr af maritim karakter samt faste offshoreanlægs redningsmidler og udsættelsesarrangementer:
- Meddelelse af tilladelser efter lovens §§ 28 og 29 samt af forhåndstilsagn efter lovens § 32.
- Meddelelse af påbud efter lovens § 45, stk. 3, om ændringer i en udarbejdet beredskabsplan, jf. lovens § 45, stk. 2.
- Udøvelse af tilsyn efter lovens § 61, stk. 1, med, at offshoresikkerhedsloven og regler, der er udstedt i medfør heraf, overholdes. Stk. 2. Søfartsstyrelsen udøver endvidere de beføjelser, som tillægges Søfartsstyrelsen i regler udstedt i medfør af offshoresikkerhedsloven. Stk. 3. Søfartsstyrelsen modtager underretning og materiale på vegne af transport- og energiministeren vedrørende de beføjelser, der er nævnt i stk. 1 og 2.
(Stk. 2)
§ 2. Transport- og energiministeren kan bestemme, at en afgørelse, der efter denne bekendtgørelse henhører under Søfartsstyrelsen, træffes af ministeren. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan give direktøren for Søfartsstyrelsen instruktion vedrørende udøvelse af de beføjelser, der er henlagt til Søfartsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006.
Transport- og Energiministeriet, den 21. juni 2006, den 21. juni 2006 /Flemming Hansen Ib Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006