Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut
BEK nr 674 af 21/06/2006 I medfør af § 5 og § 14, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 19. juli 2005, fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner m.v.
Anvendelsesområde og definitioner m.v.
(Stk. 3)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på instituttet omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Stk. 2. Hvor denne bekendtgørelse henviser til regler i lov om finansiel virksomhed, der finder tilsvarende anvendelse, forstås alene generelle regler for finansielle virksomheder og særlige regler for pengeinstitutter i lov om finansiel virksomhed, medmindre andet er anført. Pengeinstitutter henholdsvis finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed skal således i forhold til denne bekendtgørelse læses som instituttet omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Stk. 3. Realkreditobligationer i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven skal i forhold til denne bekendtgørelse læses som obligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut, dog ikke i § 14, stk. 1, nr. 4, § 19, stk. 2, og § 21, stk. 5, nr. 1.
§ 2. Kapitel 2 i lov om finansiel virksomhed om definitioner finder tilsvarende anvendelse i denne bekendtgørelse.
§ 3. Et skibsfinansieringsinstitut kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer. Skibsfinansieringsinstituttet skal underrette Finanstilsynet herom.
§ 4. Et skibsfinansieringsinstitut, der ønsker at etablere en filial eller en dattervirksomhed i et andet land end Danmark, skal have Finanstilsynet s tilladelse hertil. Finanstilsynet giver kun tilladelse, hvis tilsynet vurderer, at der ikke er grund til at betvivle, at instituttets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering.
God skik, ejerforhold og ledelse samt videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.
God skik, ejerforhold og ledelse samt videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.
§ 5. §§ 43-48 i lov om finansiel virksomhed om god skik, prisoplysning og kontraktforhold finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
§ 6. Kapitel 7 i lov om finansiel virksomhed om ejerforhold finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
§ 7. Kapitel 8, bortset fra §§ 81-96, i lov om finansiel virksomhed om ledelse og indretning af virksomheden finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
§ 8. Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
Sikkerheder og solvens m.v.
Sikkerheder og solvens m.v.
(Stk. 6)
§ 9. Et skibsfinansieringsinstitut kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse. Stk. 2. Et skibsfinansieringsinstitut skal fastsætte en værdi af skibet eller skibene til brug for sikkerhedsstillelsen. Stk. 3. Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen skal ske på grundlag af en af skibsfinansieringsinstituttet foretaget eller godkendt vurdering. Stk. 4. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for værdiansættelsen, herunder for besigtigelse af pantsatte skibe og for anvendelse af uafhængige vurderinger. Disse retningslinjer skal offentliggøres på skibsfinansieringsinstituttets hjemmeside og i ledelsesberetningen, jf. § 26, stk. 1. Stk. 5. Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsvilkår for den pågældende skibstype må skønnes at ville betale for skibet. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen. Instituttet skal ved værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- og strukturforhold. Stk. 6. Skibets værdi til brug for sikkerhedsstillelsen skal fastsættes tidligst på det tidspunkt, hvor instituttet afgiver lånetilbud, og senest når instituttet udbetaler lånet.
(Stk. 5)
§ 10. Skibsfinansieringsinstituttet kan kun yde lån mod registreret panteret i det finansierede skib inden for 70 pct. af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat til, jf. dog §§ 11-13. Stk. 2. Panteretten efter stk. 1 kan frafaldes mod, at der
- stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 14, eller
- foretages merbelastning af instituttets solvens, jf. § 16, stk. 4. Stk. 3. Et skibsfinansieringsinstitut kan endvidere yde lån mod registreret panteret inden for 70 pct. af værdien fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen i andre skibe end det eller de finansierede. Stk. 4. Et skibsfinansieringsinstitut skal træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre, at lån i hele lånets løbetid opfylder instituttets formålsbestemmelse, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut. Stk. 5. Stk. 2, nr. 1, og stk. 4 anses for opfyldt, såfremt en centralbank i zone A indtræder som låntager i hele lånets restløbetid.
(Stk. 2)
§ 11. Långivning ud over 70 pct., men inden for 100 pct. af det finansierede skibs eller de finansierede skibes værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen, kan kun ydes mod, at der for denne del af lånet
- stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 14, eller
- foretages merbelastning af instituttets solvens, jf. § 16, stk. 4. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet mod registreret panteret i andre skibe end det eller de finansierede ud over 70 pct., men inden for 100 pct. af det pantsatte skibs eller de pantsatte skibes værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen.
§ 12. Uanset §§ 10 og 11 kan et skibsfinansieringsinstitut yde lån mod registreret panteret i det finansierede skib inden for 80 pct. af det af Erhvervs- og Byggestyrelsen godkendte maksimale finansieringsgrundlag uden anden sikkerhed af særlig god bonitet eller merbelastning, såfremt
- lånet er ydet i overensstemmelse med de i »Aftale mellem Den danske stat v/Økonomi- og Erhvervsministeren og Danmarks Skibskreditfond« dateret 13. juni 2003 fastsatte betingelser, og
- låntagerens kreditværdighed vurderes at være særlig god, jf. § 18, stk. 2.
(Stk. 3)
§ 13. Uanset §§ 10-12 kan skibsfinansieringsinstitut yde byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib, mod at der
- stilles sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 14,
- foretages merbelastning af instituttets solvens, jf. § 16, stk. 4, eller
- stilles de i stk. 2 og 3 anførte sikkerheder, hvilket medfører den i § 17, stk. 4, anførte solvensmæssige behandling. Stk. 2. For lån omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der gives transport og indtrædelsesret i byggekontrakten efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering af aftalegrundlaget i hvert enkelt tilfælde samt gives transport i sikkerhedsstillelsen for betalinger under byggekontrakten, jf. stk. 3. De i første pkt. anførte sikkerheder skal være gældende, indtil skibet er færdigbygget, leveret og behørigt godkendt, dog senest indtil byggelånet er indfriet. Stk. 3. For lån omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der for betalinger under byggekontrakten
- stilles sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 14, eller
- stilles sikkerhed, der opfylder kravene i det kommende kapitalkravsdirektiv til den bedste eller næstbedste risikoklasse, jf. option 1 for standardmetoden i Basel komitéens »International Convergence of Capital Measurement and Capital Standards, A Revised Framework«, juni 2004.
(Stk. 2)
§ 14. Som sikkerhed af særlig god bonitet kan kun anvendes følgende:
- Indskud i eller garanti fra centralbanker i zone A.
- Garanti fra regeringer eller regionale myndigheder i zone A.
- Obligationer og gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.
- Realkreditobligationer samt andre obligationer, som frembyder tilsvarende sikkerhed, udstedt af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, kan ikke anvendes.
- Obligationer udstedt af skibsfinansieringsinstituttet eller af et kreditinstitut, der er skibsfinansieringsinstituttets moder- eller dattervirksomhed.
- Garanti udstedt af eller indskud i et kreditinstitut i et land, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering i hvert enkelt tilfælde.
- Lignende sikkerhed med en tilsvarende særlig høj likviditet og en tilsvarende særlig lav modpartsrisiko. Herunder medregnes garanti udstedt af eller indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i USA, og som har opnået den bedste eller næstbedste rating af internationalt anerkendte ratingbureauer. Videre medregnes særligt likvide obligationer, som er udstedt af sådanne institutter, og som er noteret på en fondsbørs eller autoriseret markedsplads, som er godkendt af en kompetent myndighed, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Indskud og værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, kan ikke anvendes. Stk. 2. De under stk. 1, nr. 7, anførte sikkerheder kan samlet for instituttet maksimalt medregnes for et beløb af samme størrelse som 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 17, stk. 1.
§ 15. Løbetiden for de af skibsfinansieringsinstituttet ydede lån kan højest udgøre 15 år fra lånets udbetalingstidspunkt og for byggelån højst 4 år regnet fra tidspunktet for første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske under behørig hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.
(Stk. 5)
§ 16. Basiskapitalen i et skibsfinansieringsinstitut skal mindst udgøre 10 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet). Stk. 2. Instituttets bestyrelse og direktion skal på baggrund af instituttets risikoprofil opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som basiskapitalen i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 1. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end det, der fremgår af stk. 1. Stk. 4. I de tilfælde, hvor der foretages merbelastning af instituttets solvens, skal långivningen ved solvensberegningen fradrages i kernekapitalen. Er lånets restgæld med fradrag af sikkerheder opgjort til realisationsværdi mindre end merbelastningen tillagt nedskrivningen, kan det i 1. pkt. anførte fradrag reduceres med forskellen. Stk. 5. Den solvensmæssige overdækning, jf. § 17, stk. 4, er den andel af kernekapitalen, som overstiger kravet til basiskapitalen, jf. stk. 1 og 3, efter fradrag, jf. stk. 4.
(Stk. 6)
§ 17. §§ 128-143 i lov om finansiel virkso mh ed finder tilsvarende anvendelse på et skibsfinansieringsinstitut. Stk. 2. Et skibsfinansieringsinstitut skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med stk. 3-5. Stk. 3. Bekendtgørelse om kapitaldækning udstedt i medfør af § 143, nr. 1-2, 4 og 6, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på et skibsfinansieringsinstitut. Stk. 4. Byggelån omfattet af § 13, stk. 1, nr. 3, indgår ved opgørelsen af kapitaldækningen, jf. stk. 1, med en vægt på 2,0, i det omfang instituttets efterfinansiering af byggelånet omfattes af § 10, stk. 1 og 2, eller § 12. Summen af byggelån efter 1. pkt. må ikke overstige 125 pct. af den solvensmæssige overdækning, jf. § 16, stk. 5. Stk. 5. Kapitaldækningsopgørelsen skal for instituttet og koncernen indberettes til Finanstilsynet i den i bilag 7 til bekendtgørelse om kapitaldækning angivne form senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-3. kvartal. Indberetningen af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Stk. 6. Et skibsfinansieringsinstitut kan ansøge Finanstilsynet om hel eller delvis fritagelse for at udarbejde kapitaldækningsopgørelse i den i bilag 7 til bekendtgørelse om kapitaldækning angivne form under hensyn til instituttets særlige forhold.
Midlernes anbringelse, likviditet og koncernregler m.v.
Midlernes anbringelse, likviditet og koncernregler m.v.
(Stk. 2)
§ 18. Bestyrelsen i et skibsfinansieringsinstitut skal fastsætte regler for instituttets spredning af risici. Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte regler for vurdering af, om låntagers kreditværdighed er særlig god, jf. § 12, nr. 2.
(Stk. 3)
§ 19. §§ 146 og 147 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af denne bekendtgørelse. Stk. 2. § 153 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på institutter omfattet af denne bekendtgørelse. Udover de aktiver, som er nævnt i § 153, stk. 1, nr. 1-4, kan et skibsfinansieringsinstitut anbringe midler til opfyldelse af bestemmelsen i § 153, stk. 1, i nedenstående aktiver:
- Ikke efterstillet indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
- Ikke efterstillet indskud i kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i USA, og som har opnået den bedste eller næstbedste rating af internationalt anerkendte ratingbureauer.
- Ikke efterstillede særligt likvide obligationer, som er udstedt af kreditinstitutter som anført under nr. 1 og 2 og er noteret på en fondsbørs eller autoriseret markedsplads, som er godkendt af en kompetent myndighed. Stk. 3. De under stk. 2, nr. 2 og 3, anførte aktiver må samlet for skibsfinansieringsinstituttet maksimalt udgøre 25 pct. af de midler, der skal anbringes i aktiver som anført i § 153, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
§ 20. Et skibsfinansieringsinstituts långivning skal ske på grundlag af udstedelse af obligationer, udlån af instituttets basiskapital, jf. dog § 19, samt optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder.
(Stk. 9)
§ 21. § 2, nr. 2 og 3, § 3, § 4, stk. 1, §§ 6-8, kapitel 4 og 6, § 14, stk. 2, samt kapitel 8 og 9 i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici, udstedt i medfør af § 20, stk. 2, § 21, § 26, stk. 4, og § 39, stk. 2 og 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og § 148, nr. 4, § 373, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse for skibsfinansieringsinstituttet. Stk. 2. Kravene i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici kan fraviges, såfremt instituttet gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker. Stk. 3. Instituttet kan udstede obligationer som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af instituttets afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet. Stk. 4. Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige summen af instituttets afgivne lånetilbud samt instituttets kernekapital, jf. § 129 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 17, stk. 1. Stk. 5. Overskydende midler, jf. § 5, stk. 6, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, holdes adskilt fra øvrige midler og anbringes
- i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici, eller
- som indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder. Stk. 6. Et fremtidigt likviditetsunderskud for instituttet som følge af, at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici, må ikke overstige instituttets basiskapital. Stk. 7. De i stk. 6 nævnte likviditetsunderskud for instituttet omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici, eller som indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder. Stk. 8. Valutakursrisikoen på instituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 2,0 pct. af instituttets basiskapital, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 17, stk. 1, med tillæg af den samlede valutarisiko på nedskrivninger på udlån i fremmed valuta. Valutarisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2. Stk. 9. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 8 og i § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutarisici midlertidigt overskrides.
§ 22. Kapitel 12, bortset fra § 182, i lov om finansiel virksomhed om koncernregler, konsolidering m.v. finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
Regnskab og revision
Regnskab og revision
§ 23. Kapitel 13, bortset fra § 189, § 196, stk. 1, og § 198, i lov om finansiel virkso mh ed om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
(Stk. 7)
§ 24. Der skal foretages en nøje gennemgang af samtlige udestående fordringer og en individuel bedømmelse af den risiko, som de enkelte engagementer er forbundet med. Herefter skal foretages sådanne nedskrivninger af disse fordringer, som instituttets ledelse skønner nødvendigt. Nedskrivninger skal ikke alene ske for så vidt angår konstaterede, men også for sandsynliggjorte tab. Stk. 2. Udover nedskrivninger efter stk. 1 skal der foretages nedskrivning på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande til dækning af landerisikoen (transfereringsrisiko m.v.), således at de samlede nedskrivninger af disse fordringer er tilstrækkelige til at dække kreditrisikoen og landerisikoen. Stk. 3. I det omfang nedskrivningen overstiger et endeligt afskrevet tab, skal instituttet bogføre beløbet på en nedskrivningskonto. Denne konto skal fratrækkes den aktivpost, der er nedskrevet, således at aktiverne fremtræder med deres virkelige værdi. Stk. 4. Nedskrivningskontoen skal opdeles i to dele: Stk. 5. Ved enhver nedskrivning foretages en markering af, hvorvidt der er tale om en nedskrivning, som er rubriceret efter stk. 4, nr. 1 eller 2. En nedskrivning vedrørende en given juridisk enhed kan kun rubriceres som enten foretaget efter stk. 4, nr. 1 eller 2.
- Nedskrivninger, hvor der er sandsynliggjort risiko for tab.
- Nedskrivninger, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud. Stk. 6. Beløb skal fjernes fra nedskrivningskontoen senest efter endelig konstatering af tab. Stk. 7. Nedskrivninger skal tilbageføres, når begrundelsen for at foretage nedskrivning ikke længere består.
(Stk. 2)
§ 25. I årsrapporten skal indgå en ledelsesberetning, der udover de krav, der følger af § 23, i det mindste indeholder oplysninger om instituttets spredningsregler og faktiske spredning på engagementer og skibstyper, retningslinjer for værdiansættelse af skibe til brug for sikkerhedsstillelse, jf. § 9, stk. 4, samt oplysninger om de af bestyrelsen fastsatte regler for vurdering af, om låntagers kreditværdighed er særlig god, jf. § 18, stk. 2. Hvis årsrapporten i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved udarbejdelsen af årsrapporten, skal der gives oplysninger herom i en særskilt del af ledelsesberetningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse. Stk. 2. Bestemmelser for pengeinstitutter og koncerner i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner udstedt i medfør af § 199, stk. 11, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og § 71, stk. 10, § 113, § 114 f og § 132, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
Sammenlægning, ophør og krisehåndtering
Sammenlægning, ophør og krisehåndtering
§ 26. § 204, stk. 1, i lov om finansiel virkso mh ed finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
(Stk. 2)
§ 27. Kapitel 15, bortset fra § 223, i lov om finansiel virksomhed om ophør finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet. Stk. 2. § 223 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskab, der driver virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed, jf. § 11, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.
§ 28. Kapitel 16 i lov om finansiel virkso mh ed om krisehåndtering finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
(Stk. 2)
§ 29. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, 2. pkt., § 4, 1. pkt., § 9, § 10, stk. 1 og 4, §§ 14 og 15, § 16, stk. 1 og 2, og stk. 4, 1. pkt., § 17, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 18, § 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 20, § 21, stk. 4-6 og 8, § 24 og § 25, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 30. Overtrædelse af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som efter denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet, straffes efter reglerne i § 373, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. Overtrædelsen af bestemmelser i regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed, som efter denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet, straffes efter straffebestemmelserne fastsat i disse regler. Stk. 2. § 373, stk. 5-8, og § 374 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på skibsfinansieringsinstituttet og de i bestemmelserne anførte personer og organer i skibsfinansieringsinstituttet.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1167 af 15. december 2000 om Danmarks Skibskreditfond.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 21. juni 2006, den 21. juni 2006 /Bendt Bendtsen Henrik Bjerre-Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006