TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fratrædelsesgodtgørelse m.v.

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 76 af 01/02/2006 I medfør af § 25, stk. 1 og 3, i lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, fastsættes:

§ 1

§ 1. En tjenestemand under 60 år, som fratræder med ret til opsat pension, og som overgår til anden ansættelse med tilknyttet pensionsordning, kan efter reglerne i §§ 2-10 vælge at få en fratrædelsesgodtgørelse overført til det pensionsinstitut, hvor pensionsordningen i det nye ansættelsesforhold er oprettet.

ansættelse
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Fratrædelsesgodtgørelsen kan overføres til en pensionsordning, der opfylder de generelle krav, der stilles til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. med hensyn til ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte. De generelle krav, der er anført i §§ 2–4, udtrykker minimums- eller maksimumsgrænser for visse dele af pensionsordningens indhold og ikke absolutte krav til indholdet. Stk. 2. Det er en forudsætning for overførsel af fratrædelsesgodtgørelsen til det nye pensionsinstitut, at pensionsordningen, der er knyttet til det nye ansættelsesforhold, inden for 2/3 af det samlede pensionsbidrag indeholder:

  1. Livsvarigt løbende livsbetinget alderspension.
  2. Invalidepension løbende indtil alderspensioneringstidspunktet eller livsvarigt løbende invalidepension.
  3. Børnepension ved død længst indtil barnets fyldte 24. år. Stk. 3. Inden for de i stk. 2 nævnte 2/3 af det samlede pensionsbidrag kan pensionsordningen indeholde mulighed for, at der kan etableres en livsbetinget livsvarigt løbende eller tidsbegrænset ægtefællepension og samleverpension. Samleverpensionen skal være etableret for samlevere, der opfylder de i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra d, 2. led, fastsatte krav. Stk. 4. Inden for de i stk. 2 nævnte 2/3 af det samlede pensionsbidrag kan pensionsordningen indeholde mulighed for, at der kan etableres en gruppelivsforsikring, gruppeulykkesforsikring, gruppeinvalideforsikring og forsikring i forbindelse med kritisk sygdom. Stk. 5. Det er en forudsætning, at der til pensionsordningen indbetales et pensionsbidrag på mindst 10 pct. af lønnen i det nye ansættelsesforhold.
ansættelseskat
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Pensionsordningen kan indeholde mulighed for, at 1/3 af det samlede pensionsbidrag kan anvendes valgfrit af den enkelte medarbejder inden for de rammer, der af det pågældende pensionsinstitut stilles til rådighed, herunder til kapital- og ratepension. Til kapitalpension og andre sumydelser end de i § 2, stk. 4, nævnte, kan dog maksimalt anvendes 1/6 af det samlede pensionsbidrag. Stk. 2. Inden for den valgfri 1/3 af det samlede pensionsbidrag kan pensionsordningen indeholde mulighed for, at medarbejderen efter eget valg kan investere inden for de investeringspuljer, der stilles til rådighed af pensionsinstituttet eller andre finansinstitutter, som pensionsinstituttet indgår aftale med herom.

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Ved eventuel senere udtræden af det pensionsinstitut, hvortil fratrædelsesgodtgørelsen er overført, kan den del af pensionsordningens tilbagekøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse, der hidrører fra den indbetalte fratrædelsesgodtgørelse, kun tilbagekøbes, hvis én af de betingelser, der er anført i stk. 2-5 er opfyldt. Stk. 2. Tilbagekøb kan ske, hvis den forsikrede er fyldt 60 år og udtræder af arbejdsmarkedet, eller den forsikrede er tilkendt invalidepension. I begge tilfælde er det en betingelse, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til udbetaling, ikke overstiger et grundbeløb på 5.300 kr. årligt, der reguleres, som anført i personskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2006 8.900 kr.). Stk. 3. Tilbagekøb kan ske, hvis der ikke er foretaget indbetaling på pensionsordningen i de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og depotet ikke overstiger et grundbeløb på 5.300 kr., der reguleres som anført i personskattelovens § 20 (pr. 1. januar 2006 8.900 kr.). Stk. 4. Tilbagekøb kan ske, hvis den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folkeregistret i Danmark, ikke har ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Danmark, hvor der ikke er sket indbetaling af bidrag de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og depotet ikke overstiger 20.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997, der procentreguleres svarende til statens lønninger). Stk. 5. Tilbagekøb kan ske, hvis den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager varigt ophold i udlandet.

ansættelseskat
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Ved eventuel senere udtræden af det pensionsinstitut, hvortil fratrædelsesgodtgørelsen er overført, kan den del af pensionsordningen, der hidrører fra den indbetalte fratrædelsesgodtgørelse, overflyttes til en anden pensionsordning, der opfylder de i §§ 2-4 anførte krav til ydelsessammensætning og tilbagekøb. Stk. 2. Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, indeholder regler om ydelsessammensætning og/eller tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse, kan pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således, at den del, der er opsparet i staten, fortsat respekterer de betingelser, der hidtil har været gældende.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Hvis den pågældende igen ansættes i en stilling med tjenestemandspensionsrettigheder, der medregnes i den pågældendes pensionsalder i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4 eller tilsvarende regler, skal den del (inkl. bonus) af tilbagekøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen, der hidrører fra den overførte fratrædelsesgodtgørelse, indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen. Stk. 2. I tilfælde, hvor den pågældende i medfør af § 4, har fået udbetalt tilbagekøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse, skal beløbet inkl. statsafgift indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, med tillæg af renter. Finansministeriet fastsætter forrentningen, og indtil andet bestemmes beregnes rente en gang om året, svarende til diskontoen.

§ 7

§ 7. Betingelserne i §§ 4-6 skal noteres og knyttes til den enkeltes rettigheder i den pensionsordning, hvortil fratrædelsesgodtgørelsen er overført.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes på grundlag af den opsatte pension og på grundlag af det tillæg, der ydes til egenpensionister indtil det 65. år med de satser, der gælder på beløbsoverførselstidspunktet. Stk. 2. Fremgangsmåden ved beregningen fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Beregningen foretages ved anvendelse af de faktorer til beregning af fratrædelsesgodtgørelse, der er anført i bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 9

(Stk. 7)

§ 9. Ved en tjenestemands fratræden beregner den pensionsberegnende myndighed en opsat pension. Stk. 2. Inden 1 år efter fratræden fra tjenestemandsstillingen kan den pågældende over for den pensionsberegnende myndighed anmode om beregning af en fratrædelsesgodtgørelse. Stk. 3. D en pensionsberegnende myndighed beregner fratrædelsesgodtgørelsen med henblik på, at den fratrådte tjenestemand kan undersøge den mulige pensionsdækning i den nye pensionsordning. Ved beregningen af fratrædelsesgodtgørelsen tager den pensionsberegnende myndighed forbehold for, at den pensionsordning, hvortil fratrædelsesgodtgørelsen ønskes overført, opfylder betingelserne i §§ 2-6. Stk. 4. Hvis den pågældende ønsker fratrædelsesgodtgørelsen overført, skal dette skriftligt meddeles den pensionsberegnende myndighed senest 3 måneder efter, at beregningen er modtaget. Anmodningen skal være vedlagt dokumentation for, at fratrædelsesgodtgørelsen overføres til en pensionsordning, der opfylder betingelserne i §§ 2-6. Stk. 5. Overførsel kan ikke finde sted efter den pågældendes fyldte 60. år uanset bestemmelserne i stk. 2-4. Finansministeriet kan dog i ganske særlige tilfælde tillade overførsel. Stk. 6. Når fratrædelsesgodtgørelsen er overført, kan valget ikke omgøres, og godtgørelsen kan ikke tilbagebetales til statskassen for i stedet at få ret til opsat pension. Stk. 7. Proceduren i stk. 2-4 skal følges, uanset om der i pensionsordningen knyttet til det nye ansættelsesforhold er en karenstid for optagelse. Fratrædelsesgodtgørelsen overføres dog ikke, før den fratrådte tjenestemand er optaget i denne nye pensionsordning.

ansættelseopsigelse
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 23 af 14. januar 1994 om fratrædelsesgodtgørelse m.v.

§ 11

§ 11. Pensionsbidrag, der er udbetalt i medfør af lov om tjenestemandspension for ansættelsestid forud for 1. juli 1969, skal ved genansættelse som tjenestemand indbetales til den myndighed, der til sin tid skal udbetale pensionen, efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958, § 50, stk. 3.

Finansministeriet, den 1. februar 2006, den 1. februar 2006 /Thor Pedersen Pia Staniok/

Fremgangsmåden ved beregning af fratrædelsesgodtgørelse

Bilag 1 Beregning af fratrædelsesgodtgørelsen foregår i 2 led: Eksempel: En 42-årig tjenestemand ønsker den 1. juni 2005 fratrædelsesgodtgørelse overført til en ny pensionsordning: Tjenestemanden har været aflønnet på skalatrin 27 og har optjent en pensionsalder på 11 år:

  1. Fra bilag 2
  2. Faktor I fra bilag 2
  3. Faktor II fra bilag 2
  1. led Følgende beløb beregnes: a) Tjenestemandens opsatte pension på beløbsoverførselstidspunktet beregnet efter tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 5, 1. punktum. b) Det tillæg, der ville blive ydet efter lovens § 24, stk. 5, sidste punktum, indtil den fratrådte tjenestemand fylder 65 år Opsat pension x faktor I1)
  • Tillæg indtil 65 år faktor II1) Fratrædelsesgodtgørelse
  1. led a) 47.283,79 kr. b) 11.179,70 kr.
  2. led 47.283,79 7, 96192) = 376.468,80 kr. 11.179,70 1, 50723) = 16.850,04 kr. Fratrædelsesgodtgørelse 393.318,84 kr.

Faktorer til beregning af fratrædelsesgodtgørelse

Bilag 2 Alder på beløbsoverførselstidspunktet Faktor I Faktor II 28 5,6372 1,4395 29 5,7826 1,4553 30 5,9309 1,4698 31 6,0821 1,4831 32 6,2363 1,4949 33 6,3937 1,5052 34 6,5542 1,5139 35 6,7180 1,5208 36 6,8852 1,5259 37 7,0559 1,5290 38 7,2297 1,5298 39 7,4073 1,5284 40 7,5885 1,5242 41 7,7734 1,5173 42 7,9619 1,5072 43 8,1543 1,4939 44 8,3506 1,4769 45 8,5508 1,4559 46 8,7551 1,4308 47 8,9636 1,4010 48 9,1766 1,3663 49 9,3942 1,3264 50 9,6168 1,2810 51 9,8449 1,2299 52 10,0790 1,1729 53 10,3199 1,1099 54 10,5687 1,0409 55 10,8264 0,9662 56 11,0947 0,8861 57 11,3758 0,8013 58 11,6721 0,7130 59 11,9872 0,6227

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006