Bekendtgørelse om radiografuddannelsen

§ 1. Formålet med radiografuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som radiograf og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal give de studerende indsigt i radiograffaglige problemkomplekser, således at de kan anvende teorier og metoder, der er knyttet til udøvelse og udvikling af radiografens profession. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere radiografiske opgaver inden for diagnostik, behandling, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder strålebeskyttelse, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for radiografiens professionsområde. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at:

1. Udvikle og tilegne sig teoretiske og kliniske kundskaber inden for centrale områder i radiografien, der kvalificerer til selvstændig, etisk og fleksibel udøvelse af radiografi i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige, organisatoriske og samfundsmæssige udvikling såvel nationalt som internationalt.
2. Udvikle og tilegne sig faglige og personlige kompetencer som forudsætning for selvstændig ledelse af radiografiske procedurer samt forudsætning for at indgå i samarbejde med andre faggrupper.
3. Udvikle og tilegne sig kritisk analytiske og refleksive kompetencer med henblik på at kunne beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger til gavn for faget, arbejdsstedet og dermed den enkelte borger.
4. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.
5. Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.
6. Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

§ 2. Uddannelsen til radiograf foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for radiografuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer. Stk. 2. Radiografuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 1/2 studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System ( ECTS-point ). Hvert semester varer 18-24 uger. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 9. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 105 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 105 ECTS-point. Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 30 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for radiografisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for radiografi og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 11. Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Stk. 2. Den kliniske undervisning, der udgør 105 ECTS-point, foregår på godkendte kliniske undervisningssteder med radiografisk relevant virksomhed. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen. Stk. 3. Den kliniske undervisning er nærmere beskrevet i bilaget til bekendtgørelsen.

E ksamen

E ksamen

§ 12. Uddannelsen indeholder 4 eksterne prøver i radiografi, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester, en prøve placeres ved udgangen af en klinisk uddannelsesperiode og en prøve placeres som afslutning på bachelorprojektet. Placeringen af den 4. eksterne prøve og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/ Ikke bestået. Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen, censorer m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stu dieordningen

Stu dieordningen

§ 13. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.
2. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.
3. Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.
4. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 7.
5. Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2.
6. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9, stk. 2.
7. Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning. jf. § 11, stk. 2.
8. Merit, jf. § 16.
9. Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.
10. Internationalisering. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 14. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 2. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Stk. 3. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for det kliniske undervisningssted. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Stk. 4. Studieordningen skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Forskellige regler

Forskellige regler

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen godkende, at uddannelseselementer fra en anden uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet. Stk. 2. Klagefristen efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

I krafttræden og overgangsregler

I krafttræden og overgangsregler

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2001 om radiografuddannelsen ophæves. Stk. 3. Institutionen tilrettelægger overgangsordninger for studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2006, således at disse studerende kan afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 11. juli 2006, den 11. juli 2006 /P.M.V./E.B.Steffen JensenKontorchef Troels Breindal/

Bilag af august 2006

Bilag 1 Samspillet mellem kernefagene synliggøres løbende i koblingen mellem teoretisk og klinisk uddannelse, hvor kernefagene giver de studerende mulighed for at tilegne sig et teoretisk og metodisk grundlag for observation og analyse af data i relation til det enkelte undersøgelses- og behandlingsforløb som grundlag for selvstændig udøvelse af faget. Beskrivelse af fagområder i radiografuddannelsen: Samspillet mellem teoretisk og klinisk undervisning er tilrettelagt med fælles fokus betegnet fokusområde. Grundlæggende radiografi : 1. og 2. semester (60 ECTS-point ) Målet for fokusområde 1 er, at de studerende tilegner sig viden om grundlæggende begreber og metoder fra alle radiografiens kerneområder og udvikler grundlæggende praktiske kvalifikationer. Den kliniske undervisning finder sted på en billeddiagnostisk afdeling, hvor de studerende har mulighed for selvstændigt at udføre almindeligt forekommende undersøgelser og den dertil hørende observation, omsorg og pleje. Mennesket : 3. semester (30 ECTS-point ) Målet for fokusområde 2 er, at de studerende tilegner sig viden om mennesket belyst fra et sundhedsvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt og humanistisk perspektiv, således at de studerende selvstændigt er i stand til at foretage individuelle bedømmelser af den enkelte borgers tilstand og situation. Den kliniske undervisning finder sted på relevante uddannelsessteder, hvor de studerende har mulighed for at udvikle kvalifikationer, der sætter dem i stand til selvstændigt at kommunikere og vejlede patienter samt udføre omsorg og pleje i relation til disses grundlæggende behov. Modaliteter : 4. og 5. semester (60 ECTS-point ) Målet for fokusområde 3 er, at de studerende tilegner sig viden om undersøgelsesmodaliteter og deres forskellige muligheder og begrænsninger set fra et naturvidenskabeligt og sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Den kliniske undervisning afvikles på billeddiagnostisk afdeling, hvor de studerende skal udvikle kvalifikationer, der sætter dem i stand til at udføre mere komplicerede undersøgelser, som foregår både i og uden for billeddiagnostisk afdeling, dels under vejledning dels selvstændigt. Kvalitetssikring og udvikling i radiografi : 6. og 7. semester (60 ECTS-point ) I fokusområde 4 skal de studerende tilegne sig viden om radiografiens kompleksitet og de udviklingsmuligheder, fagområdet indeholder fagligt og tværfagligt. Der lægges vægt på, at de studerende udvikler analytiske og problemløsende kvalifikationer og kan forholde sig kritisk til radiografiske procedurer. Gennem tværfagligt samarbejde skal de studerende demonstrere evne til at bearbejde tværgående sundhedsfaglige problemstillinger, belyst fra sundhedsvidenskabeligt, naturvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt perspektiv.