TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 8 af 09/01/2006 I medfør af udlændingelovens § 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes:

Definitioner m.v.

Definitioner m.v.

§ 1

§ 1. Ved beregningen af den periode, udlændingen skal have boet her i landet for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-5, fratrækkes perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet, medmindre udlændingen er udstationeret i udlandet for en virksomhed eller organisation eller for danske myndigheder, eller der er tale om kortvarige udlandsophold.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ved fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, forstås, at beskæftigelsesforholdet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende har været af et ikke ubetydeligt omfang. Stk. 2. Udlændingen må antages fortsat at være fast tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse

  1. ved erklæring kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,
  2. ved erklæring kan godtgøre at være selvstændig erhvervsdrivende, som ikke er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, eller
  3. på anden måde ved erklæring kan godtgøre, at den pågældende forventer at være tilknyttet arbejdsmarkedet i en periode på et år efter meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
ansættelse
§ 3

§ 3. Ved væsentlig tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, forstås navnlig, at

  1. udlændingen gennem karakteren af sin beskæftigelse har opnået en høj grad af kontakt til det danske samfund,
  2. udlændingen ved siden af sin beskæftigelse er aktiv i foreningslivet på en måde, der rummer integrationsfremmende aspekter, eller
  3. udlændingen ved siden af sin beskæftigelse har gennemført et længerevarende uddannelsesforløb i Danmark.

Introduktionsprogram og danskprøve

Introduktionsprogram og danskprøve

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed. Stk. 2. Har udlændingen været berettiget til introduktionsydelse efter integrationslovens § 25, stk. 1, anses udlændingens introduktionsprogram for gennemført, hvis udlændingens introduktionsydelse ikke er nedsat eller ophørt efter integrationslovens regler herom på grund af udlændingens egne forhold. Stk. 3. Et tilbudt andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, anses for gennemført, hvis udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af det tilbudte forløb. Stk. 4. Er udlændingen tilbudt danskuddannelse, skal udlændingen have bestået den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen i henhold til § 6, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er indplaceret på, jf. § 5. Stk. 5. Er udlændingen tilbudt et introduktionsprogram eller andre forløb, der kan sidestilles hermed, i flere kommuner, skal udlændingen i hver af de pågældende kommuner have gennemført de dele af introduktionsprogrammet eller de andre forløb, som udlændingen er tilbudt i hver af de pågældende kommuner.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har bestået den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen i henhold til § 6, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er indplaceret på. Stk. 2. Er udlændingen ikke tilbudt deltagelse i danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, stk. 3, kan udlændingen alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen består den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen ville have været indplaceret på, jf. stk. 1 og § 6, stk. 3, og § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, og som ikke er tilbudt et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. bilaget til denne bekendtgørelse.

§ 6

§ 6. En udlænding, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. bilaget til denne bekendtgørelse.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Uanset §§ 4-6 kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis

  1. den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller andet forløb, der kan sidestilles hermed, eller det forhold, at udlændingen ikke har bestået danskprøven, skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller
  2. den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller andet forløb, der kan sidestilles hermed, eller det forhold, at udlændingen ikke har bestået danskprøven, i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold. Stk. 2. Uanset § 4 kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis
  3. nedsættelse eller ophør af udlændingens introduktionsydelse alene er sket i begrænset omfang, eller
  4. den manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet eller andet forløb, der kan sidestilles hermed, skyldes graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning eller påbegyndt arbejde eller uddannelse.

Gæld til offentlige myndigheder

Gæld til offentlige myndigheder

§ 8

§ 8. Der kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, til en udlænding, der på tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse har forfalden gæld til offentlige myndigheder med hensyn til

  1. skatter og afgifter,
  2. tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service,
  3. børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
  4. daginstitutionsbetaling efter lov om social service,
  5. tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, eller
  6. tilbagebetaling af boligindskudslån efter lov om individuel boligstøtte.
skat
§ 9

§ 9. Uanset § 8 kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, hvis

  1. den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume, sygdom, graviditet, barsel, manglende anvisning af børnepasning, uforskyldt arbejdsløshed eller påbegyndt fuldtidsuddannelse, eller
  2. den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden eller andre rimelige grunde.

Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 indhentes af Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 skal indeholde oplysning om, hvorvidt udlændingen

  1. har været berettiget til introduktionsydelse efter integrationsloven, og i så fald om introduktionsydelsen er nedsat eller ophørt efter integrationslovens regler herom på grund af udlændingens egne forhold,
  2. har været tilbudt et andet forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, og i så fald om udlændingen har deltaget i mindst 85 pct. af det tilbudte forløb, og
  3. har bestået den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen i henhold til § 6, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er indplaceret på, jf. § 7. Stk. 3. Er udlændingen ikke tilbudt deltagelse i danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, stk. 3, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde oplysning om, hvilken danskuddannelse udlændingen ville have været indplaceret på, jf. § 6, stk. 3, og § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i kommunen allerede foreliggende oplysninger. Kommunalbestyrelsen giver udlændingen lejlighed til at fremkomme med en udtalelse til kommunalbestyrelsens udtalelse efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 5.
§ 11

§ 11. Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en fuldstændig udskrift vedrørende udlændingen fra Det Centrale Kriminalregister.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt udlændingen har forfalden gæld til offentlige myndigheder. Stk. 2. Har udlændingen ifølge CFR forfalden gæld til en eller flere kommuner, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den eller de pågældende kommuner, om, hvorvidt udlændingen har gæld, som efter reglerne i § 9 og § 10 er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives på grundlag af de i kommunen allerede foreliggende oplysninger. Stk. 3. Har udlændingen ifølge CFR forfalden gæld vedrørende skatter og afgifter, der ikke kan henføres til en kommune, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse fra SKAT, om, hvorvidt udlændingen har gæld, som efter reglerne i § 9 og § 10 er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. SKAT’s udtalelse afgives på grundlag af de i styrelsen allerede foreliggende oplysninger.

skat
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens ægtefælles samtykke oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister (CFR) om, hvorvidt ægtefællen har forfalden indkomstskattegæld til offentlige myndigheder. Stk. 2. Har udlændingens ægtefælle ifølge CFR forfalden indkomstskattegæld til en eller flere kommuner eller SKAT, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse fra de pågældende myndigheder om, hvorvidt udlændingen som følge af sin subsidiære hæftelse herfor, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2, aktuelt har indkomstskattegæld til det offentlige. Myndighedernes udtalelser afgives på grundlag af de hos myndighederne allerede foreliggende oplysninger.

skat
§ 14

§ 14. Til brug for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 4 og 5, indhenter Udlændingestyrelsen med udlændingens samtykke en udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt udlændingen i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til tidspunktet for kommunalbestyrelsens udtalelse har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2006. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 28. februar 2002. For disse udlændinge finder de tidligere gældende regler anvendelse. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ophæves, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse finder fortsat anvendelse i sager, hvor udlændinge har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 28. februar 2002.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 9. januar 2006, den 9. januar 2006 /Rikke Hvilshøj Oluf Engberg/

Dokumentation for en udlændings danskkundskaber, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3 og § 6

Bilag 1 Følgende prøver m.v. anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3 og § 6: – Danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven. – Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 i danskdisciplinerne bortset fra orden. – Gymnasiale uddannelser (det almene gymnasium og det tekniske gymnasium) samt HF. – VUC: Dansk som andetsprog, Dansk trin 1, Dansk trin 2 og HF i dansk med et karaktergennemsnit på mindst 6. – Bestået Danskprøve 3 fra studieskolerne. – Bestået FVU-læsning, trin 2, 3 eller 4. – Erhvervsuddannelser o. lign. (f.eks. ”Handelsskolens Grunduddannelse/Grundforløb”, ”Bevis for Erhvervsuddannelsernes Grundforløb” og ”Eksamensbevis for Grundfag i Erhvervsuddannelsen”) med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på niveau A-G og et gennemsnit af standpunkts- og prøvekarakterer på mindst 6. – Social- og sundhedsuddannelsernes grundforløb med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin og med gennemsnit af standpunkts- og prøvekarakterer i dansk på mindst 6. – Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse ( pgu ), social- og sundhedsassistentuddannelsen med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekaraktererne i dansk på mindst 6. – Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, sygeplejeskoler, seminarier m.v., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb. – Sprogcentrenes Almenprøve 1 eller Almenprøve 2 med et karaktergennemsnit på mindst 6. – Sprogcentrenes uddannelsesforberedende modulprøve (DUF) med et karaktergennemsnit på mindst 6. – Sprogcentrenes Arbejdsmarkedsforberedende modulprøve (DAF) med et karaktergennemsnit på mindst 6. – Bestået prøve efter sprogcentrenes Danskprøve 2. – Bestået prøve efter sprogskolernes Test 1. – Sprogskolernes Profiltest med et gennemsnit på 2 eller derover. – Midtvejstesten på spor 3 med et gennemsnit på 3 eller derover. – Sprogskolernes erhvervsforberedende prøve (ERH), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C.

leje
§ 15

(Stk. 4)

– Sprogskolernes voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller C. – Bestået prøve efter sprogskolernes Basis 2/Niveau 2/G2 (f.eks. Test 2). – Bestået Danskprøve 1 fra Studieskolen (gælder kun ansøgninger indgivet inden den 1. februar 2006). – Bestået prøve fra Københavns Intensive Sprogskole på klassetrin 7 eller niveauerne derover (gælder kun ansøgninger indgivet inden den 1. februar 2006). Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland – Med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig. Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere – Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig. Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere – Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber m.v. Særligt med hensyn til tidligere danske statsborgere – Tidligere danske statsborgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d (eller tidligere § 9, stk. 1, nr. 1), der har haft mindst seks års skolegang i dansk skole, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006