Bekendtgørelse om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn
BEK nr 801 af 13/07/2006 I medfør af § 17 i lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager (forbrugerklageloven) fastsættes:
§ 1. De i vedtægterne for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme i § 5, stk. 3, angivne beløb udgør 2.741 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 3, nr. 1, og 818 kr., hvis sagen forliges, således at forbrugeren får medhold, jf. stk. 3, nr. 2.
(Stk. 2)
§ 2. De i vedtægterne for Ankenævnet for Hulrumsisolering i § 25, stk. 1, angivne beløb udgør
- for erhvervsdrivende, der løbende bidrager til Nævnets drift via Garantiordningen for Bygningsisolering, 1.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 500 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2, og
- for erhvervsdrivende, der ikke som medlem af Garantiordningen for Bygningsisolering bidrager til Nævnets drift, 4.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 2.000 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2. Stk. 2. De i vedtægternes § 25, stk. 4, angivne omkostninger udgør 6.125 kr. (ekskl. moms).
§ 3. De i vedtægterne for Ankenævnet på Energiområdet i § 24, stk. 1, angivne beløb udgør 7.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 2.900 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
§ 4. De i vedtægterne for Klagenævnet for Ejendomsformidling i § 25, stk. 1, angivne beløb udgør 9.200 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 4.600 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
(Stk. 2)
§ 5. De i vedtægterne for Rejseankenævnet i § 24, stk. 1, angivne beløb udgør
- for erhvervsdrivende, der er registreret i Rejsegarantifonden eller tilsluttet Ankenævnet, jf. vedtægternes § 23, stk. 2; 1.500 kr. (kategori 1 sag) eller 2.300 kr. (kategori 2 sag), hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 1.200 kr., jf. stk. 1, nr. 2, hvis sagen forliges, og
- for andre end de i nr. 1 nævnte erhvervsdrivende, 3.500 kr. (kategori 1 sag) eller 4.500 kr. (kategori 2 sag), hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 1.800 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2. Stk. 2. En kategori 2 sag, som nævnt i stk. 1, er sagstyper, der erfaringsmæssigt er mere ressourcekrævende end kategori 1 sager, jf. stk. 1, og som i udbudsmaterialet er markedsført som indeholdende særligt fremhævede oplevelsesmæssige elementer, for eksempel
- Opera-, golf-, jagt-, dykker-, fiskeri-, sprog-, vin- og lignende temarejser.
- Rundrejser.
§ 6. De i vedtægterne for Teleankenævnet i § 25 stk. 2, jf. stk. 1, angivne beløb udgør 14.700 kr., hvis klageren får medhold og 9.500 kr., hvis sagen forliges i det væsentligste til klagers fordel.
§ 7. De i vedtægterne for Håndværkets Ankenævn i § 29, stk. 1, angivne beløb udgør
- for erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 5.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, 500 kr., hvis sagen forliges før sagkyndig erklæring indhentes, og 2.500 kr., såfremt sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2, og
- for erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 13.500 kr., hvis forbrugeren får medhold, 2.000 kr., såfremt sagen forliges, inden sagkyndig erklæring indhentes, og 10.000 kr., såfremt sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2.
§ 8. De i vedtægterne for Ankenævnet for Bedemandsbranchen i § 25, stk. 1, angivne beløb udgør
- for erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 1.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 500 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2, og
- for erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 5.644 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 2.833 kr., hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
§ 9. Forbrugerstyrelsen kan kræve betaling fra et godkendt, privat klage- eller ankenævn for dokumenterede udgifter, som Forbrugerstyrelsen har haft i forbindelse med udpantning for et nævn, såfremt udgifterne ikke kan dækkes af den erhvervsdrivende hos hvem, der er sket udpantning.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2006. § 8 træder dog først i kraft den 1. september 2006. Bekendtgørelse nr. 1244 af 13. december 2004 om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn ophæves samtidig. Alle øvrige sagstyper falder under kategori 1.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 13. juli 2006, den 13. juli 2006 /Lars Barfoed Bent Bagge/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006