TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om finansieringsbidrag\n(Om beregning, opkrævning og indbetaling mv.)

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 836 af 24/07/2006 (Om beregning, opkrævning og indbetaling mv.) I medfør af § 9, stk. 12, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 85 c, stk. 21, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 114, stk. 18, i om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, § 66, stk. 14, i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, samt § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 18. august 2005, som ændret ved § 16 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, fastsættes efter forhandling med Lønmodtagernes Garantifond, direktøren for Arbejdsdirektoratet, undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension:

Arbejdsgivernes finansieringsbidrag

Arbejdsgivernes finansieringsbidrag

ansættelse
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt i bekendtgørelsens § 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 85 c, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 114, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge samt § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 2. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen i stk. 1, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

ansættelsemoms
§ 2

§ 2. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Finansieringsbidrag

ansættelse
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Private arbejdsgivere skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt under stk. 2-5. Stk. 2. Finansieringsbidrag ved arbejdsløshed og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (finansieringsbidrag ved arbejdsløshed mv.) . Dette finansieringsbidrag dækker følgende udgifter:

  1. 1/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager dagpenge, jf. § 85 c, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  2. 1/2 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for personer, der modtager jobrotationsydelse fra Arbejdsformidlingen, jf. § 114, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
  3. 1/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales af fuld VEU-godtgørelse for deltagere, der er medlem af en a-kasse, jf. § 13, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og
  4. 1/2 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for deltagere, som ikke er medlem af en a-kasse, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 3. Finansieringsbidrag ved sygdom. Dette finansieringsbidrag dækker, sammen med bidrag fra offentlige arbejdsgivere, 2/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for modtagere af sygedagpenge, jf. § 65, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Stk. 4. Finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond (LG). Dette finansieringsbidrag dækker fondens samlede udgifter, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Stk. 5. I finansieringsbidrag efter stk. 2-4 indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag. Fastsættelse af finansieringsbidrag ved arbejdsløshed mv.
ansættelse
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter beskæftigelsesministeren for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 2. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets og - for modtagere af VEU-godtgørelse - undervisningsministerens skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge eller VEU-godtgørelse for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 5. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt. Fastsættelse af finansieringsbidrag ved sygdom

ansættelseregnskab
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af sygedagpenge, jf. § 3, stk. 3. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets skøn over antallet af timer, der skal udbetales sygedagpenge for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 5. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt. Fastsættelse af finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond

ansættelseregnskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af fondens udgifter, jf. § 3, stk. 4. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Lønmodtagernes Garantifond beregner finansieringsbidraget på grundlag af et skøn over udbetalinger til dækning af krav på løn mv., nødvendige reserver med fradrag af dividende- og renteindtægter det følgende år. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 5. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til over-/underskuddet af de indbetalte skønnede finansieringsbidrag i forhold til de faktiske afholdte finansieringsbidrag i det senest afsluttede regnskabsår. Opkrævning og tilbagebetaling

ansættelsefradragregnskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere. Stk. 2. Der indgås skriftlig aftale mellem på den ene side Beskæftigelsesministeriet – på vegne af staten vedrørende de til enhver tid omfattede statslige ressortmyndigheder – og Lønmodtagernes Garantifond og på den anden side Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag, herunder om fordeling af administrationsomkostningerne på alle ordninger. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at kunne opkræve og inddrive finansieringsbidrag og renter. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente oplysningerne hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan også indhente de fornødne oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre til brug for beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag og renter.

ansættelseskat
§ 8

(Stk. 4)

§ 8. De finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne skal betale til Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidrag, der indbetales for modtagere af sygedagpenge, kan opkræves sammen med finansieringsbidrag for modtagere af barseldagpenge som et samlet beløb. Stk. 2. Finansieringsbidraget opkræves af og indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 2, og som er under 100,00 kr. i en opkrævningsperiode, vil dog ikke blive opkrævet og bortfalder. Opkræves finansieringsbidraget samlet, skal beløbet i 1. pkt. forstås som den samlede sum af finansieringsbidrag. Stk. 4. Overskydende finansieringsbidrag modregnes i forventede krav på finansieringsbidrag – det vil sige allerede beregnede krav på grundlag af indbetalte ATP-bidrag – for det følgende kvartal, medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt. Er der ikke forventede krav på finansieringsbidrag for det følgende kvartal, tilbagebetaler ATP det overskydende beløb. Beløb under 100,00 kr. for en beregningsperiode tilbagebetales dog kun efter anmodning. Beregning og indbetaling

ansættelse
§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Arbejdsgiveren skal betale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Stk. 2. Finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører, jf. stk. 5. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag. Stk. 3. Den kvartalsmæssige beregning efter stk. 2 sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode efter stk. 5, divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag i bilag 1. Beregningsresultatet (for antal fuldtidsbeskæftigede) afrundes til nærmeste to decimaler og ganges med satsen for finansieringsbidrag i bilag 1. Satser gældende på det tidspunkt, hvor ATP-bidraget modtages, finder anvendelse ved beregning i 1. og 2. pkt. Stk. 4. En arbejdsgiver, der i løbet af et kvartal (beregningsperiode), jf. stk. 5, registreres som afgiftspligtig efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, skal betale et forholdsmæssigt finansieringsbidrag svarende til forholdet mellem den afgiftspligtige periode og hele kvartalet. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver afmeldes som afgiftspligtig i løbet af et kvartal. Stk. 5. Finansieringsbidraget for 1.-4. kvartal beregnes på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget af arbejdsgiveren i følgende perioder:

ansættelsemoms
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Finansieringsbidraget for 1.-4. kvartal, jf. § 9, stk. 5, forfalder til betaling og har sidste rettidige betalingsdag i forfaldsmåneden på følgende tidspunkter: Stk. 2. Falder sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for betaling til den nærmest følgende hverdag. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan efter forudgående anmodning fastsætte en længere tidsfrist for indbetalingen, når særlige omstændigheder taler for det. Betalingsform

§ 11

§ 11. Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling af finansieringsbidraget.

ansættelse
§ 12

§ 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension sender via Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) en opkrævning på finansieringsbidraget til arbejdsgiverne.

ansættelse
§ 13

(Stk. 8)

§ 13. En arbejdsgiver, der er tilmeldt Dataløn, vil automatisk få overført finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, medmindre arbejdsgiveren selv ønsker at betale finansieringsbidraget. Vælger arbejdsgiveren at betale selv, skal pågældende arbejdsgiver aktivt afmelde den automatiske overførsel af finansieringsbidraget. Betalingen efter 1. pkt. er rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag. Stk. 2. De arbejdsgivere, der ikke er tilmeldt Dataløn, får tilsendt et indbetalingskort fra Arbejdsmarkedets Tillægspension via PBS. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan vælge at betale finansieringsbidraget ved at benytte BetalingsService (BS), hvorefter beløbet automatisk overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen er rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag. Stk. 4. Betaler arbejdsgiveren finansieringsbidraget på et posthus eller i et pengeinstitut, er betalingen rettidig, hvis indbetalingskortet er stemplet på posthuset eller i pengeinstituttet senest sidste rettidige betalingsdag. Stk. 5. Betaler arbejdsgiveren finansieringsbidraget ved at sende indbetalingskortet til betaling via et pengeinstitut, er betalingen rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag. Stk. 6. Betaler arbejdsgiveren via homebanking, er betalingen rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag. Stk. 7. Betaler arbejdsgiveren ved check, er betalingen rettidig, hvis checken er modtaget senest sidste rettidige betalingsdag hos Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for normal åbningstid. Stk. 8. Arbejdsgiveren kan ikke kræve særskilt kvittering fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Morarenter

ansættelse
§ 14

§ 14. Sker indbetaling af finansieringsbidraget ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Inddrivelse, henstand og eftergivelse

ansættelse
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag og renter, når særlige omstændigheder taler herfor. Kontering

§ 16

§ 16. Opkræves flere finansieringsbidrag samlet, og betaler arbejdsgiveren ikke det fulde opkrævede beløb, konterer Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede indbetalte beløb forholdsmæssigt til ordningerne i forhold til finansieringsbidragets størrelse. Konteringen skal stille de omfattede ordninger lige, så der er en procentvis lige stor dækning af ordningernes krav på finansieringsbidrag. Forældelse

ansættelse
§ 17

§ 17. Krav på finansieringsbidrag og renter forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

§ 18

§ 18. Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for ATP’s Ankenævn. Ikrafttræden mv.

§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. august 2006. Bekendtgørelsen har virkning for finansieringsbidrag, der forfalder første gang til betaling den 1. januar 2007 (3. kvartals finansieringsbidrag for 2006) og beregnes på grundlag af ATP-bidrag modtaget i beregningsperioden fra den 23. august-22. november 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 521 af 18. juni 2003 om finansieringsbidrag. Stk. 3. Ved regulering af finansieringsbidraget for 2006, jf. § 5, stk. 3, indgår ved opgørelsen af den regnskabsmæssige ubalance for regnskabsåret 2004 den kumulerede ubalance for alle tidligere regnskabsår for bidrag, der er opkrævet efter de hidtil gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 4. Ved regulering af finansieringsbidraget for 2007 og 2008, jf. § 5, stk. 3, indgår den regnskabsmæssige ubalance for tidligere regnskabsår for bidrag, der er opkrævet efter de hidtil gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Udarbejdelse af bilag

regnskab
§ 20

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan hvert år udarbejde bilag til denne bekendtgørelse, som indeholder de årsvise satser, som beskæftigelsesministeren og Lønmodtagernes Garantifond fastsætter som nævnt i denne bekendtgørelses §§ 4-6.

Beskæftigelsesministeriet, den 24. juli 2006, den 24. juli 2006 /Claus Hjort Frederiksen Vibeke Dalbro/

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om finansieringsbidrag\n(Om beregning, opkrævning og indbetaling mv.) | TheLawyer.sh