TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsgivernes finansieringsbidrag til kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 841 af 21/07/2006 I medfør af § 45, stk. 3, i lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel fastsættes efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt i bekendtgørelsens § 3. Stk. 2. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen i stk. 1, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

ansættelsemoms
§ 2

§ 2. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

ansættelse
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Private arbejdsgivere skal betale et finansieringsbidrag, der sammen med bidrag fra offentlige arbejdsgivere, dækker 2/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for modtagere af barseldagpenge, jf. § 44, stk. 3, i barselloven. Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter finansieringsbidraget efter stk. 1 for et år ad gangen til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af barseldagpenge. Finansieringsbidraget fastsættes med et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 3. Fastsættelse af finansieringsbidrag efter stk. 2 sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af et skøn over antallet af timer, der skal udbetales barseldagpenge for. Stk. 4. I finansieringsbidrag efter stk. 2 indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag. Stk. 5. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.

ansættelseregnskab
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for beregning, opkrævning og inddrivelse af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge. Stk. 2. Finansieringsbidrag efter denne bekendtgørelse opkræves sammen med andre finansieringsbidrag på grundlag af en skriftlig aftale, der indgås mellem på den ene side Beskæftigelsesministeriet - på vegne af staten vedrørende de til enhver tid omfattede statslige ressortmyndigheder – og på den anden side Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag, herunder om fordeling af administrationsomkostningerne på alle ordninger. Stk. 3. Beregning, opkrævning og inddrivelse af arbejdsgivernes finansieringsbidrag til kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge sker efter de bestemmelser, som er fastsat i beskæftigelsesministerens bekendtgørelse om finansieringsbidrag.

ansættelse
§ 5

§ 5. Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for ATP’s Ankenævn.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. august 2006. Stk. 2. For 2006 opkræves bidraget til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge som en del af det bidrag, der er fastsat i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1199 af 9. december 2005 om fastsættelse af bidrag for 2006 for private arbejdsgivere til finansiering af de kommunale dagpengemyndigheders indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge. Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren det beløb, som finansieringsbidraget i 2007 skal reguleres med efter § 3, stk. 5.

Familiestyrelsen, den 21. juli 2006, den 21. juli 2006 /Dorrit Sylvest Nielsen Merethe Johansen/

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om arbejdsgivernes finansieringsbidrag til kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge | TheLawyer.sh