TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 850 af 31/07/2006 I medfør af § 13, stk. 5, og § 28, stk. 2, i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes:

Den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcenteret efter integrationsloven

Den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcenteret efter integrationsloven

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Kommunen varetager følgende opgaver i jobcenteret for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven:

  1. Opgaver efter integrationslovens kapitel 4 vedrørende introduktionsprogrammet, jf. dog stk. 2.
  2. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, vedrørende udlændingens mulighed for at bevare retten til introduktionsydelse under ophold i udlandet, jf. integrationslovens § 25, stk. 2.
  3. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om, hvorvidt udlændingen eller dennes eventuelle ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder, herunder om der er rimelige grunde, til at udlændingen eller dennes eventuelle ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. integrationslovens § 25, stk. 3-7.
  4. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om, hvorvidt udlændingen, hvis denne eller dennes ægtefælle er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, og som den pågældende har mulighed for at genoptage, er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, stk. 10.
  5. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om, hvorvidt en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp, jf. integrationslovens § 25 a, stk. 1.
  6. Bistand i forbindelse med udlændingens registrering som arbejdssøgende, når udlændingen ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf. integrationslovens § 25 a, stk. 2 og 4.
  7. Indkaldelse til individuel samtale og iværksættelse af opfølgende indsats efter samtalen efter integrationslovens § 25 a, stk. 5 og 6, som følge af oplysninger, som kommunalbestyrelsen har modtaget på baggrund af en offentlig kontrolaktion.
  8. Initiativer efter integrationslovens § 25 d, nr. 1-3.
  9. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om nedsættelse eller ophør af udbetaling af ydelsen, jf. integrationslovens §§ 30 og 31.
  10. Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler ydelsen, om hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 34.
  11. Udtalelse til brug for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. integrationslovens § 52. Stk. 2. Jobcenteret træffer ikke afgørelsen om, hvorvidt en mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse skal tilbydes et introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 6. Hvis den mindreårige uledsagede asylansøger tilbydes et introduktionsprogram, varetager jobcenteret de opgaver vedrørende introduktionsprogrammet, som i øvrigt følger af integrationslovens kapitel 4.

Kontrakter og udbud

Kontrakter og udbud

§ 2

§ 2. Indgår en kommunalbestyrelse aftale med andre aktører, jf. integrationslovens § 5, stk. 1, om opgaver efter integrationsloven, jf. § 1, finder §§ 39-45 i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 31. juli 2006, den 31. juli 2006 /Rikke Hvilshøj Susanne S. Clausen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene | TheLawyer.sh