Bekendtgørelse om delegation af beføjelser til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S
BEK nr 887 af 21/08/2006 I medfør af § 83 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 1. juni 2006, fastsættes:
(Stk. 4)
§ 1. Finanstilsynet delegerer i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 83 a, stk. 1, sine beføjelser efter de i stk. 2 nævnte bestemmelser til Københavns Fondsbørs A/S, jf. dog § 2. Stk. 2. Delegationen til Københavns Fondsbørs A/S omfatter Finanstilsynets beføjelser efter
- reglerne udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 22, stk. 4, og § 25, stk. 5,
- lov om værdipapirhandel m.v. § 27 a, stk. 2, og § 28 a, stk. 5, samt reglerne udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 29, stk. 3, § 30, § 33, stk. 4, 1. pkt, og
- lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af § 27, § 28, § 28 c, § 29, stk. 1 og 2, og § 33, stk. 1. Stk. 3. Delegationen til Københavns Fondsbørs A/S omfatter sager, der relaterer sig til værdipapirer, der er eller søges optaget til notering på Københavns Fondsbørs A/S eller værdipapirer, der er eller søges optaget til handel på XtraMarked, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Delegationen omfatter for værdipapirer, der er eller søges optaget til handel på XtraMarked, kun stk. 2, nr. 2-3.
§ 2. Delegationen til Københavns Fondsbørs A/S omfatter ikke Finanstilsynets beføjelser efter
- lov om værdipapirhandel m.v. § 23, stk. 2, og § 23 a, stk. 1-3 og 5, samt reglerne udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2,
- lov om værdipapirhandel m.v. § 31, stk. 4, og § 33, stk. 2, samt reglerne udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 32, stk. 3,
- lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1,
- lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, til at påse, at reglerne om finansiel information i andre dokumenter end års- og halvårsrapporter, herunder fondsbørsmeddelelser, er overholdt, når bortses fra påseelsen af rettidig og konsistent offentliggørelse,
- bekendtgørelse om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v. § 1, stk. 2, og § 4, stk. 5,
- bekendtgørelse om storaktionærer § 4, stk. 1, og
- bekendtgørelse om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs § 17, stk. 3, og § 26, stk. 2.
(Stk. 3)
§ 3. Finanstilsynet delegerer i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 83 a, stk. 1, sine beføjelser efter de i stk. 2 nævnte bestemmelser til Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, jf. dog § 4. Stk. 2. Delegationen til Dansk Autoriseret Markedsplads A/S omfatter Finanstilsynets beføjelser efter
- lov om værdipapirhandel m.v. § 27 a, stk. 2, § 28 a, stk. 5, samt reglerne udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 29, stk. 3, § 30, § 33, stk. 4, 1. pkt., og
- lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af § 27, § 28 c, § 29, stk. 1 og 2, og § 33, stk. 1. Stk. 3. Delegationen til Dansk Autoriseret Markedsplads A/S omfatter sager, der relaterer sig til værdipapirer, der er eller søges optaget til handel på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S.
§ 4. Delegationen til Dansk Autoriseret Markedsplads A/S omfatter ikke Finanstilsynets beføjelser efter
- lov om værdipapirhandel m.v. § 31, stk. 4, og § 33, stk. 2, samt reglerne udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. § 32, stk. 3,
- lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1,
- lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, til at påse, at reglerne om finansiel information i andre dokumenter end års- og halvårsrapporter, herunder fondsbørsmeddelelser, er overholdt, når bortses fra påseelsen af rettidig og konsistent offentliggørelse, og
- bekendtgørelse om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v. § 1, stk. 2, og § 4, stk. 5.
§ 5. Finanstilsynet kan i konkrete sager ved skriftlig meddelelse tilbagekalde bemyndigelsen til Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S.
(Stk. 2)
§ 6. Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S varetager de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Stk. 2. Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autorisret Markedsplads A/S skal opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt lov om offentlighed i forvaltningen, når de træffer afgørelse inden for de områder, der er delegeret efter §§ 1 og 3.
§ 7. Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S kan kræve betaling for varetagelsen af de opgaver, de har fået delegeret efter §§ 1 og 3. Betalingen skal fastsættes på markedsmæssige vilkår.
(Stk. 3)
§ 8. Finanstilsynet kan udveksle fortrolige oplysninger i sager inden for de delegerede områder med Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Stk. 2. Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S er inden for de delegerede områder underlagt tavshedspligten i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 1 og 2. Stk. 3. Kun fysiske eller juridiske personer, som i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. er tillagt partsstatus inden for de delegerede områder, anses som part i forhold til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, når disse træffer afgørelse på Finanstilsynets vegne.
§ 9. Afgørelser truffet af Københavns Fondsbørs A/S henholdsvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S inden for de delegerede områder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2006. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 608 af 20. juni 2005 om delegation af beføjelser til Københavns Fondsbørs A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Tavshedspligt, partsbegreb samt anke
Finanstilsynet, den 21. august 2006 Henrik Bjerre-Nielsen /Stig Nielsen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006