TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 90 af 15/02/2006 I medfør af § 29, § 30, stk. 1 og 3, § 32, § 67 og § 70, stk. 3 og 4, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:

§ 1

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. »Fjerkræ« : Høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl eller produktion af kød eller konsumæg.
  2. »Andre fugle«: Andre fugle end fjerkræ.
§ 2

§ 2. Denne bekendtgørelse gælder for hold af fjerkræ og andre fugle, hvis besætningen udgør mere end 100 stk.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Ejeren af fjerkræ eller andre fugle skal sørge for, at disse holdes fysisk adskilt fra vilde fugle. Ejeren skal endvidere sørge for, at fjerkræ eller andre fugle holdes indendørs. Stk. 2. Ænder, gæs og strudse kan dog fortsat holdes udendørs, hvis de fodres og vandes indendørs eller under en overdækning, der sikrer, at vilde fugle ikke kan komme i kontakt med det foder og vand, der er tiltænkt det pågældende fjerkræ. Stk. 3. Fødevareregionen kan i særlige tilfælde på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt., for andre typer af fjerkræ og andre fugle end ænder, gæs eller strudse.

§ 4

§ 4. Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle.

§ 5

§ 5. Fjerkræ og andre fugle må ikke få vand fra overfladevandreservoirer, herunder opsamlet regnvand, som vilde fugle har adgang til, medmindre vandet er blevet behandlet for at sikre, at eventuelle vira er blevet inaktiveret.

§ 6

§ 6. Udendørs vandreservoirer, hvortil fjerkræ eller andre fugle har adgang, skal være afskærmet mod vilde fugle.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3, stk. 1-2, §§ 4-6, eller
  2. tilsidesætter vilkår fastsat efter § 3, stk. 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. februar 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1149 af 5. december 2005 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza.

Fødevarestyrelsen, den 15. februar 2006, den 15. februar 2006 /P.S.V.Anders Munk Jensen Sten Mortensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006