BEKENDTGØRELSE OM KAPITALDÆKNING

§ 2. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag. Stk. 2. Aktiver og ikke-balanceførte poster, der ikke er en del af handelsbeholdningen, jf. § 4, vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2. Poster i handelsbeholdningen vægtes efter bestemmelserne i kapitel 3, jf. dog §§ 38-39. Alle poster i fremmed valuta vægtes desuden efter bestemmelserne i kapitel 4. Poster med markedsrisiko består af poster i handelsbeholdningen og poster i fremmed valuta.

§ 10i. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., herunder positioner i konvertible gældsbeviser, Stk. 5. Positioner i aktier mv. omfatter Stk. 6. Positioner i råvarer omfatter afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer og råvareindeks, herunder kontrakter, der indeholder aftale om fysisk levering. Stk. 7. Pengeinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers positioner i valuta i handelsbeholdningen omfatter alene afledte finansielle instrumenter baseret på valuta. Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition. Sådanne forretninger indgår ved opgørelsen af positioner i gældsinstrumenter mv. og ved opgørelsen af modpartsrisiko, jf. § 30. Stk. 8. Virksomheder kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til, at virksomheden ved opgørelsen af den generelle risiko ved gældsinstrumenter medtager alle poster med renterisiko i og uden for handelsbeholdningen.

§ 5. Ved zone A forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en periode på fem år. De lande, der var omfattet af zone A den 30. november 2005, er angivet i bilag 1. Stk. 2. Ved zone B forstås alle andre lande end de af stk. 1 omfattede.

§ 6. Ved multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond, Det Interamerikanske Investeringsselskab og Organisationen for Multilaterale Garantier.

§ 8. Ved kreditinstitutter forstås i denne bekendtgørelse de i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn. Stk. 2. Ved fondsmæglerselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i lov om finansiel virksomhed § 9, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn. Stk. 3. Ved investeringsforvaltningsselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i lov om finansiel virksomhed § 10, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn. Stk. 4. Ved henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone A forstås sådanne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone A. Filialer af disse etableret i lande i zone B anses også for at være henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone A. Stk. 5. Ved henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone B forstås sådanne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone B. Filialer af disse etableret i lande i zone A anses også for at være henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone B. Stk. 6. Ved markedsdeltagere forstås i denne bekendtgørelse de i stk. 1-4 nævnte kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, de i § 9 nævnte fondsbørser og clearingcentraler samt centralbanker. Stk. 7. Ved fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger forstås følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 3 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.:

§ 9. Ved fondsbørser forstås i denne bekendtgørelse de i lov om værdipapirhandel mv. § 16, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn. Begrebet fondsbørser omfatter også fondsbørser, hvorpå råvarer er optaget til notering. Stk. 2. Ved clearingcentraler forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der udfører den i lov om værdipapirhandel mv. § 50, stk. 4, nævnte virksomhed, eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn.

§ 11. Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Erhvervede call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang position. Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Solgte call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en kort position. Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den korte position i identiske værdipapirer og afledte finansielle instrumenter. Kapitel 2 Poster uden for handelsbeholdningen

§ 14. , stk. 2 og 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Stk. 3. Poster, der er garanteret, kan for den del, der er garanteret, vægtes med garantistillerens vægt, jf. stk. 1. Hvis garantistilleren dækker tab på pro-rata basis, da vægtes den ikke-garanterede del med modpartens oprindelige vægt. Hvis garantien indeholder en selvrisiko, således at garantistilleren først dækker tab, efter et på forhånd fastsat beløb er overskredet, da vægtes den ikke-garanterede del som en post under stregen, jf. § 13, stk. 3. Uanset at et engagement er garanteret, kan engagementet medtages uden hensyn til garantien.

§ 13. Ikke-balanceførte poster opdeles i poster under stregen og poster med modpartsrisiko. Stk. 2. Poster under stregen opdeles i poster med meget høj risiko (vægt 12,5), poster med høj risiko (vægt 3,5), poster med fuld risiko (vægt 1,0), poster med mellemliggende risiko (vægt 0,5) og poster med mellemliggende/lav risiko (vægt 0,2), jf. bilag 6, afsnit V. For poster med fuld risiko, poster med mellemliggende risiko og poster med mellemliggende/lav risiko multipliceres den beregnede værdi med modpartens risikovægt i henhold til § 12. Poster med meget høj risiko og poster med høj risiko indgår med den beregnede værdi. Stk. 3. Hvis en garanti på et engagement indeholder en selvrisiko, jf. § 12, stk. 3, og selvrisikoen er tildelt en rating, som afspejler risikoen for tab på selvrisikoen, og denne rating er på BBB- eller højere i henhold til Standard & Poor's ratingskala eller en tilsvarende rating fra et andet ratingbureau, da medtages selvrisikoen under poster med fuld risiko. En selvrisiko med en rating fra BB- til og med BB+ i henhold til Standard & Poor's ratingskala eller en tilsvarende rating fra et andet ratingbureau medtages under poster med høj risiko. En selvrisiko, der enten ikke er ratet, eller har en rating under BB- i henhold til Standard & Poor's ratingskala eller en tilsvarende rating fra et andet ratingbureau, medtages under poster med meget høj risiko.

§ 14. Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster uden for handelsbeholdningen vægtes i henhold til stk. 2-8: Stk. 2. Ved risikovægtningen af de i stk. 1 nævnte poster skal markedsværdimetoden anvendes. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der i henhold til § 38 eller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen efter dette kapitel, kan dog anvende det oprindelige engagements metode, dog kun for så vidt angår rente- og valutakursrelaterede poster. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der beregner nettobeløb i forbindelse med bilaterale aftaler om netting, jf. stk. 7, skal under alle omstændigheder anvende markedsværdimetoden. Stk. 3. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 7. Markedsværdierne af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Kontrakternes hovedstole indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende kontrakters restløbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Stk. 4. Ved det oprindelige engagements metode indgår alle kontrakters hovedstole både med vægte, der afhænger af kontrakternes oprindelige løbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Stk. 5. Hvor der ved risikovægtningen i stk. 3 og 4 skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres denne ved beregningen til 0,5. Stk. 6. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der ved beregningen anvender markedsværdimetoden, kan ikke senere vælge det oprindelige engagements metode. Stk. 7. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, reducerer de beløb, der skal risikovægtes. Stk. 8. Ved vægtningen anvendes de i bilag 6, afsnit VI, jf. afsnit XI, og bilag 7 angivne vægte.

§ 19f. or specifik risiko og § 20 for generel risiko. Stk. 2. I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte gældsinstrumenter mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet. Stk. 3. Der kan kun beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter, jf. bilag 2, afsnit 2.1. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Ved opgørelsen af nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på gældsinstrumenter mv., jf. §§ 17-18. Endvidere medtages ved opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af aktierelaterede instrumenter, jf. §§ 23 og 24, og som ikke er aktiepositioner, samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af råvarerelaterede instrumenter, jf. § 27, og som ikke er råvarepositioner. Stk. 4. Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i, og omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen, jf. § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det vægtede beløb for den specifikke og den generelle risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.

§ 17. Obligations- og rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter), terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter, ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i gældsinstrumenter, optioner baseret på gældsinstrumenter mv., renteswaps og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2-8. Beregningen af de vægtede beløb for den specifikke risiko på disse positioner og for positionerne i de i stk. 10 omtalte valutaforretninger sker i henhold til § 19, stk. 3. Uafviklede spotkøb eller -salg af gældsinstrumenter behandles i overensstemmelse med stk. 9. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger behandles i overensstemmelse med stk. 10. Stk. 2. En lang obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position i det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Stk. 3. En solgt FRA opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. En købt FRA opdeles tilsvarende i en kort og en lang position. Stk. 4. Et terminskøb af et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position. Stk. 5. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af spotsalg mod terminskøb medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af terminssalg mod terminskøb medtages som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget. Stk. 6. Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ved udlån af værdipapirer indgår det tilbagekøbte hhv. udlånte værdipapir i kapitaldækningsopgørelsen. Ved ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og lån af værdipapirer indgår det

§ 32. , stk. 5. Stk. 7. Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang position i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Stk. 8. En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager variabel rente og betaler fast rente, opdeles i en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast rente og betaler variabel rente, opdeles i en kort position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en lang position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. Stk. 9. Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende gældsinstrumenter, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende gældsinstrumenter. Stk. 10. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og lignende valutaforretninger opdeles i lange og korte positioner svarende til forretningernes betalinger. Valutaoptioner opdeles på tilsvarende måde, idet de fremkomne positioner multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3.

§ 18. Positioner i futures på et obligationsindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer. Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til § 19. Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed. Stk. 4. Ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et såkaldt ”cheapest to deliver”-princip, skal virksomheden ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.

§ 12. Stk. 2. Med hensyn til den specifikke risiko er vægtene for danske realkreditobligationer, jf. § 18, stk. 1, og § 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond det halve af vægtene i stk. 1, nr. 2-4. Stk. 3. Efter opdelingen, jf. § 17, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner baseret på underliggende syntetiske positioner indgår begge de nye positioner med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger. Ved en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter opdelingen i henhold til

§ 17m. ed nulvægt og den lange position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en terminsforpligtelse til salg af et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og den korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning medtages den korte position med nulvægt. Ved en ægte købs- og tilbagesalgsforretning medtages den lange position med nulvægt. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller råvarer, jf. §§ 23, 24 og 27, medtages de positioner, der ikke er aktiepositioner hhv. råvarepositioner, med nulvægt. Stk. 4. Uafviklede spotforretninger medtages med vægten i henhold til stk. 1 for det pågældende gældsinstrument.

§ 20. Virksomhedens nettopositioner i gældsinstrumenter mv., inkl. de gældsinstrumenter, der opstår efter opdelingen i henhold til §§ 17, 23 og 27, vægtes med deres modificerede varighed og en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, efter metoden i bilag 2, afsnit 3 og 4. De korte og lange varighedsvægtede nettopositioner fordeles på 3 varighedszoner og matches herefter indbyrdes i henhold til metoden i bilag 2, afsnit 5. Stk. 2. De herved fremkomne varighedsvægtede matchede og umatchede positioner indgår med følgende vægte ved beregningen af den generelle risiko:

§ 20. , kan virksomheden efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter og deraf afledte finansielle instrumenter mv. med nettobetalingsstrømmene fra positionerne, jf. stk. 2-3. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle sådanne positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan virksomheden dog anvende den i stk. 2-3 anførte metode på en del af handelsbeholdningen. Stk. 2. Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes betalingsstrømme ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende tidsintervaller: Fra 0 t.o.m. 1 måned Fra 1 måned t.o.m. 3 måneder Fra 3 måneder t.o.m. 6 måneder Fra 6 måneder t.o.m. 12 måneder Fra 1 år t.o.m. 2 år Fra 2 år t.o.m. 3 år Fra 3 år t.o.m. 4 år Fra 4 år t.o.m. 5 år Fra 5 år t.o.m. 7 år Fra 7 år t.o.m. 10 år Fra 10 år t.o.m. 15 år Fra 15 år t.o.m. 20 år Over 20 år Stk. 3. For hvert rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til § 20. Positive nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme som for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate beregninger for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i, inkl. danske kroner. Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet. Stk. 4. En virksomhed, der vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsinstrumenter efter principperne i stk. 1-3, kan ikke uden Finanstilsynet s godkendelse senere ophøre med at anvende disse principper. Positionsrisiko, aktier mv.

§ 25. , stk. 1, for specifik risiko og § 25, stk. 2, for generel risiko. Stk. 2. I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte aktier mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet. Stk. 3. Ved opgørelsen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktiepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. §§ 23 og 24. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Stk. 4. Ved beregningen af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser eller mellem konvertible obligationer mv. og de aktier, som obligationerne kan konverteres til. Stk. 5. Nettopositionerne i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen inden beregningen af den specifikke og den generelle risiko.

§ 23. Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til køb eller salg af aktier og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2 til 7. Stk. 2. En købt future på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i den underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Stk. 3. Et terminskøb af en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Et terminssalg af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den lange position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Stk. 4. Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt lån og udlån af aktier behandles efter de samme principper som er angivet i § 17, stk. 5 og 6. Stk. 5. En swap, i henhold til hvilken virksomheden betaler fast eller variabel rente og modtager et afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den korte position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast eller variabel rente og betaler en ydelse, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en lang position i et gældsinstrument og en kort position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den lange position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). Stk. 6. Optioner baseret på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3. Stk. 7. Warrants, herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det underliggende værdipapir (covered warrants), behandles på samme måde som optioner. Stk. 8. Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende aktier, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende aktier.

§ 24. Positioner i futures på et aktieindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltaktier eller som futurepositioner i selve indekset. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede aktier, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier. Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle risiko i § 25, stk. 2, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i § 25, stk. 1: Stk. 4. I alle andre tilfælde indgår futurepositionerne i indekset i beregningerne af såvel den generelle som den specifikke risiko.

§ 25. Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning af den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i aktier i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 0,5. Stk. 2. Den samlede nettoposition i aktier beregnes som den numeriske forskel mellem summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner. Til dækning af den generelle risiko indgår den samlede nettoposition i aktier i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 1,0. Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle instrumenter

§ 26. Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, jf. § 4, stk. 6, indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 28, stk. 2 og 3, opgjort for hver enkelt råvare. Stk. 2. Spotpriser for de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet. Stk. 3. Ved opgørelsen medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på råvarer, jf. § 27. Stk. 4. Ved beregning af nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem positioner i identiske råvarer. Stk. 5. Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition, jf. § 35.

§ 28. Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn, vægter med nul. Stk. 2. For hver enkelt råvare opgøres en nettoposition pr. udløbstidspunkt og pr. instrument. Summen af lange nettopositioner minus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede nettoposition i råvaren. Den samlede nettoposition i hver råvare vægtes med 1,875. Stk. 3. Summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver råvare vægtes med 0,375. Opgørelse af positionsrisiko ved anvendelse af interne modeller

§ 10. Nr. 1 omfatter spotforretninger i obligationer samt ugaranterede obligationsfutures og rentefutures, men ikke terminsforretninger i obligationer, idet disse indgår efter reglerne i § 32, stk. 1 og 2. Stk. 3. Ved risikovægtningen af kontrakter på ugaranterede afledte finansielle instrumenter i handelsbeholdningen anvendes markedsværdimetoden. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 5. Markedsværdierne af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Hovedstolene af kontrakterne indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende kontrakters restløbetid og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Stk. 4. Hvor der ved risikovægtningen skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til

§ 31. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer, herunder spotforretninger, terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med vægten 12,5, indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko. Stk. 2. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen.

§ 12. , for den modpart, som værdipapirerne er udlånt til. Stk. 5. Hvis der er en positiv forskel mellem markedsværdien af sikkerhederne for værdipapirer, som virksomheden har lånt, og markedsværdien af de lånte værdipapirer, indgår forskellen med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er lånt af. Dette forudsætter enten Stk. 6. Under alle omstændigheder skal de pågældende transaktioner være begrundet i markedsmæssige forhold. Ved øvrige lån af værdipapirer mod sikkerhed vægtes forretningerne i henhold til § 12. Stk. 7. Hvis virksomheden har leveret værdipapirer til en modpart men endnu ikke har modtaget betaling herfor fra modparten eller har betalt en modpart for værdipapirer, som modparten endnu ikke har leveret, indgår virksomhedens tilgodehavende hos modparten, dvs. leveringsrisikoen, i kapitaldækningsopgørelsen med modpartens vægt, jf. § 12.

§ 35. Virksomhedens valutaposition opgøres som indikator 1, der beregnes efter metoden i bilag 4. Indikator 1 skal opgøres og indberettes, hvis virksomheden har positioner i fremmed valuta, herunder hvis virksomheden har positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter. Stk. 2. Valutaoptioner indgår i opgørelsen af valutapositionen med deres deltaværdi. Stk. 3. Valutapositionen indgår med vægten 1,0 i kapitaldækningsopgørelsen. Kapitel 5 Indberetningsform, straffebestemmelser og ikrafttræden mv.

§ 36. Kapitaldækningsopgørelsen skal for virksomheden og koncernen indberettes til Finanstilsynet i den i bilag 7 angivne form senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-3. kvartal. For virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 1, nr. 2-3, skal kapitaldækningsopgørelsen for virksomheden og koncernen indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Indberetning af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Stk. 2. For koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje datterselskaber, der er forsikringsselskaber, er fristen for indberetningen for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed udgangen af februar måned. Stk. 3. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion. Stk. 4. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart medium. Stk. 5. Koncernindberetninger fra virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser, jf. lov om finansiel virksomhed § 171, stk. 2,

§ 37. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital (indlån + udstedte obligationer mv. + efterstillet kapital + egenkapital) på under 250 mio. kr. skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen ved udløbet af hvert halvår. Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje datterselskaber, der er forsikringsselskaber, skal der for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed alene indberettes kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af et kalenderår. Stk. 3. For finansielle holdingvirksomheder omfattet af stk. 2 skal der, såfremt den finansielle holdingvirksomhed ikke har andre datterselskaber end helejede forsikringsselskaber, alene ske indberetning for den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra indberetningskravene for modervirksomheder og koncerner omfattet af § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§ 38. For pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber kan posterne i handelsbeholdningen vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2 i stedet for efter bestemmelserne i kapitel 3 såfremt: Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, skal vægte poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 3.

§ 39. Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 9, stk. 8, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af § 10, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan vægte posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2 i stedet for efter bestemmelserne i kapitel 3. Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1 skal vægte poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 3.

§ 12. , stk. 1, nr. 4, litra c-d, og § 12, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet, den. marts 2006 HENRIK BJERRE-NIELSEN / Thomas Kjøller ER--- Bilag 1 Lande omfattet af zone A Følgende lande var omfattet af zone A pr. 30. november 2005, jf. bekendtgørelsens § 5: Australien Belgien Canada Cypern (græsk del) Danmark De Forenede Stater (USA) Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland) Estland Finland Frankrig Grækenland Irland Island Italien Japan Letland Litauen Luxembourg Malta Mexico Nederlandene (Holland) New Zealand Norge Polen Portugal Saudi Arabien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Sydkorea Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ungarn Østrig ER--- Bilag 2 Vægtning og matchning af positioner i gældsinstrumenter mv. (generel risiko) De varighedsvægtede matchede og umatchede nettopositioner, jf. bekendtgørelsens § 20, skal beregnes og vægtes i henhold til den procedure, der er angivet i dette bilag. Når der henvises til VS-skemaer, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-skemaer. Ved indberetningen anvendes skema VS 15 i bilag 7. Ved opgørelsen medtages de under afsnit 1 nævnte positioner. Hver position opgøres netto til markedsværdien, jf. afsnit 2, og multipliceres med henholdsvis den modificerede varighed, jf. afsnit 3, og en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, jf. afsnit 4. De således fremkomne varighedsvægtede positioner matches herefter efter metoden i afsnit 5. 1. Positioner der er omfattet. Opgørelsen omfatter virksomhedens positioner i gældsinstrumenter mv. i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Herunder medtages følgende positioner, jf. dog afsnit 1.1: a) Positioner i variabelt og fast forrentede gældsbeviser. Disse positioner omfatter stats- og realkreditobligationer (herunder udtrukne obligationer), skatkammerbeviser, statsgældsbeviser, corporate bonds, certificates of deposit, commercial paper notes, konvertible gældsbeviser og lignende fast og variabelt forrentede gældsbeviser, jf. § 10 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og skema ES 2, post 6 og 7. Posten indeholder tillige egne obligationer. b) Positioner der opstår ved opdelingen af positioner i afledte finansielle instrumenter baseret på gældsbeviser, renter eller valuta i henhold til bekendtgørelsens §§ 17 og 18. Disse instrumenter omfatter terminsforretninger, futures, swaps og optioner, herunder caps, floors, swaptions o.lign. c) Positioner i gældsinstrumenter mv., der opstår ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier mv. i henhold til bekendtgørelsens §§ 23 og 24. d) Positioner i gældsinstrumenter mv., der opstår ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer i henhold til bekendtgørelsens § 27. 1.1. Positioner der ikke er omfattet. Positioner i følgende gældsinstrumenter indgår ikke i opgørelsen: a) Indeksobligationer. b) Præmieobligationer. c) Pantebreve. Disse skal i stedet medtages under poster uden for handelsbeholdningen. 1.2. Positioner i fremmed valuta. Opgørelsen og matchningen af positionerne skal foretages

separat for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i. Der kan således ikke beregnes nettopositioner eller ske matchning mellem positioner i forskellige valutaer. Positioner i gældsinstrumenter mv. denomineret i fremmed valuta omregnes til danske kroner inden opgørelsen i henhold til principperne fastlagt i § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Positionerne og de matchede positioner i fremmed valuta føres på samme skema (VS 15) som positionerne i danske kroner. Positionerne og de matchede positioner i hver fremmed valuta opgøres hver for sig i danske kroner i henhold til proceduren nedenfor. Derpå adderes disse med de tilsvarende positioner og matchede positioner i danske kroner. De således fremkomne summer føres på VS 15, post 2.1 til 3.7. 2. Opgørelse af positioner. 2.1. Opgørelse af nettopositioner. De under afsnit 1, litra a-d, nævnte positioner indgår efter dispositionsprincippet, dvs. fra og med det tidspunkt, hvor kontrakt eller aftale om køb eller salg er indgået. Positionerne indgår netto i opgørelsen. Nettopositionerne beregnes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens § 11, sidste pkt., og § 16, stk. 3 og 4. Afledte finansielle instrumenter skal opdeles i to positioner, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27. De positioner, der fremkommer efter opdelingen, indgår i beregningen af nettopositionerne. Der beregnes nettopositioner mellem positioner i obligationer og andre gældsbeviser og de tilsvarende positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på de samme obligationer og gældsbeviser. Der kan kun beregnes nettopositioner for identiske gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen, at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente, afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres nettopositioner mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode. Når der i det følgende anføres »positioner«, skal der hermed forstås »nettopositioner«. 2.2. Opgørelse af positionernes markedsværdi. Positionerne, jf. afsnit 1 ovenfor, indgår i opgørelsen med deres markedsværdi på opgørelsestidspunktet. Markedsværdien af en position beregnes i henhold til nedenstående regler.

§ 20. , stk. 2. De vægtede beløb anføres på VS 15 i kolonnen for vægtet beløb. Herefter adderes de varighedsvægtede matchede og umatchede positioner til et samlet vægtet beløb for den generelle risiko. Bilag 3 Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende afledte finansielle instrumenter Deltaer og deltaværdier for positioner i optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, råvarer og valuta beregnes og vægtes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Opgørelsen omfatter de under afsnit 1 nævnte positioner. Virksomheden kan anvende de deltaer, der offentliggøres af den fondsbørs, hvorpå optionerne er noteret, eller den clearingcentral, der clearer optionskontrakterne, jf. bekendtgørelsens § 9. Virksomheden kan alternativt anvende egne modeller til beregning af deltaer på de pågældende optioner. Modellerne skal give deltaværdier, der er mere nøjagtige end deltaværdierne nedenfor. Nøjagtigheden skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet. Hvis virksomheden ikke anvender de deltaer, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral eller egne modeller, skal virksomheden anvende de i afsnit 2-5 angivne modeller til beregning af delta og den i afsnit 6 angivne model for beregning af optionstillæg. Hvis modellerne angivet i afsnit 2-5 kun anvendes for nogle optioner, skal optionstillægget medtages for disse optioner. Når der henvises til VS-skemaerne, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-skemaerne. 1. Positioner der er omfattet. I henhold til bekendtgørelsens § 17, stk. 7, opdeles optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps i to positioner, idet begge positioner multipliceres med optionens delta. I henhold til § 23, stk. 6 og 7, og § 27 gælder dette også for optioner baseret på aktier og aktieindeks, warrants samt råvarer. Endelig indgår valutaoptioner med deltaværdien, jf. bekendtgørelsens

§ 17. , stk. 10, og § 35, stk. 3. Den deltavægtede position i en option betegnes i denne bekendtgørelse og bilagene hertil som positionens deltaværdi. Ved opgørelsen af modpartsrisikoen anvendes delta ikke. 2. Anvendte betegnelser. Delta udtrykker, hvor meget værdien af en option eller et lignende finansielt instrument forholdsmæssigt ændrer sig ved en marginal ændring i værdien af de(t) underliggende instrument(er) eller værdipapir(er). I modellerne anvendes følgende betegnelser: T = Restløbetiden målt i år (er restløbetiden ikke et helt år, anvendes faktiske dage/365). A = Aftalekurs. K = Spotkurs på det underliggende aktiv. For optioner baseret på renter og gældsinstrumenter mv. anvendes nutidsværdien (spotkurs inklusiv vedhængende renter) korrigeret for nutidsværdien af eventuelle betalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid. For aktier korrigeres spotkursen for nutidsværdien af eventuelle kendte/forventede udbyttebetalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid. B = (K-A)/A for en call-option og (A-K)/A for en put-option. D g = Delta for optioner baseret på gældsinstrumenter og renter mv. D a = Delta for optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants. 3. Beregning af delta for optioner på gældsinstrumenter og renter. For optioner på gældsinstrumenter og renter beregnes: D g = B + 0,5 (0,03 ´ T) + 0,03 En options delta sættes til følgende værdier: D g = 0, hvis D g < 0,01 D g = D g , hvis 0,01 £ Dg £ 1 D g = 1, hvis Dg > 1. Efter opdelingen af positioner i optioner baseret på gældsinstrumenter og renter, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 7, multipliceres hver position med delta som beregnet ovenfor. Positionerne indgår herefter med deltaværdien i kapitaldækningsopgørelsen. 4. Beregning af delta for optioner på aktier mv. For optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants beregnes: D a = B + 0,6 (0,05 ´ T) + 0,15 En options delta sættes til følgende værdier: D a = 0, hvis Da < 0,01 D a = Da, hvis 0,01 £ Da £ 1 D a = 1, hvis Da > 1. Efter opdelingen af positioner i optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 6 og 7, multipliceres hver position med delta som beregnet ovenfor. Positionerne indgår herefter med deltaværdien i kapitaldækningsopgørelsen. 5. Beregning af delta for optioner på valutaer og råvarer. For optioner baseret på valutaer og råvarer gælder samme regler som for optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants. 6. Beregning af optionstillæg. Udover at indgå med deltaværdien ved beregningen af de åbne positioner indgår optioner baseret på renter og gældsinstrumenter, aktier og aktieindeks, warrants samt optioner baseret på valuta eller råvarer med et særligt optionstillæg. I følgende tilfælde indgår optionerne dog ikke med et optionstillæg:

§ 11. Den samlede valutaposition indgår i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 1,0, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 3. Opgørelsen sker på skema VS 20. Bilag 5 Opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer ved anvendelse af interne modeller Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende interne modeller til opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer, dvs. aktiekursrisiko, renterisiko, valutakursrisiko og råvarerisiko. Opgørelsen af risici ved anvendelse af interne modeller sker på skema VS 21-23. Finanstilsynet har i vejledning om anvendelse af interne modeller fastsat generelle krav til interne modeller, der ønskes anvendt til opgørelse af poster med positionsrisiko. En tilladelse kan vedrøre anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positionsrisici eller positionsrisici for en delportefølje, således at virksomhedens samlede positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer beregnes ved en kombination af interne modeller og standardmetoden i bilag 2, 3, 4 og 6. Tilladelsen til at beregne aktiekursrisiko, renterisiko, valutakursrisiko og/eller råvarerisiko ved anvendelse af interne modeller kan kun gives, såfremt virksomheden overholder følgende kvalitative og kvantitative krav. 1. Kvalitative krav Virksomhedens interne model/modeller kan kun anvendes til beregning af positionsrisici, hvis virksomhedens interne risikostyring og kontroller er fyldestgørende og gennemføres på betryggende vis. Dette indebærer bl.a., at følgende kvalitative krav skal være opfyldt: a) Modellen/modellerne skal være tæt integreret i virksomhedens daglige risikostyring og skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens bestyrelse og direktion. b) Virksomheden skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til virksomhedens direktion. Risikokontrolfunktionen skal have til opgave at udforme, opdatere og implementere virksomhedens risikostyringssystemer, herunder interne modeller. Funktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapportering vedrørende modellens/modellernes resultater, herunder udarbejde rapportering vedrørende overholdelse af limits fastsat i instrukser mv. c) Virksomhedens bestyrelse og direktion skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere virksomhedens positioner og risici. d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkelig stort antal kvalificerede medarbejdere i handels-, kontrol- og back-office-funktioner samt i intern revision. e) Virksomheden skal have fastlagt kontrolprocedurer, der sikrer, at virksomhedens skriftlige instrukser og forretningsgange vedrørende anvendelse af modellen/modellerne efterleves og overvåges. f) Virksomheden skal have tilstrækkelig dokumentation for, at modellen/modellerne historisk har beregnet virksomhedens risici med rimelig nøjagtighed. g)

Virksomheden skal hyppigt gennemføre omfattende stress-tests, og resultaterne deraf skal gennemgås af direktionen. Resultaterne af udførte stress-tests skal afspejles i instrukser og limits, der fastsættes af bestyrelsen og direktionen. h) Intern revision skal foretage uafhængige undersøgelser af modellen/modellerne, herunder anvendelse af den/disse i handels- og kontrolfunktioner. i) Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en undersøgelse af modellen/modellerne og risikostyringen som helhed, hvilket som minimum indebærer en undersøgelse af: 1. hvorvidt dokumentationen af modellen/modellerne, risikostyringen samt risikokontrolfunktionens organisering og opgaver er fyldestgørende, 2. hvorledes markedsrisici beregnet ved modellen/modellerne er integreret i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen er fyldestgørende, 3. virksomhedens interne procedurer for godkendelse af risikoberegnings- og værdiansættelsesmetoder samt systemer hertil, der anvendes af handels- og back-office-funktioner, 4. de markedsrisici, der er omfattet af risikoberegningsmetoderne, og vurdering af eventuelle større ændringer i risikoberegningsmetoderne, 5. hvorvidt opgørelsen af virksomhedens positioner er korrekt og fuldstændig, hvorvidt beregnede volatiliteter og korrelationer er nøjagtige, samt hvorvidt opgørelsen og beregningen af risikofølsomheder er nøjagtige, 6. den kontrolproces, som virksomheden anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges i modellen/modellerne, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige, og 7. virksomhedens procedurer for udarbejdelse af back-tests, som gennemføres med henblik på at vurdere den interne models nøjagtighed. 2. Kvantitative krav Virksomhedens interne model/modeller skal som minimum anvende følgende kvantitative kriterier ved beregning af positionsrisici: a) Beregning af virksomhedens potentielle risiko på mindst daglig basis. b) Ensidigt 99 pct. konfidensinterval. c) Ihændehaverperiode svarende til 10 dage. d) Effektiv observationsperiode på mindst et år, medmindre en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig ændring af prisvolatiliteten. e) Mindst kvartalsvis ajourføring af korrelationer, volatiliteter mv. 3. Back-tests Virksomheden skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af modellen/modellerne ved at gennemføre back-tests. Back-tests udføres ved, at den daglige potentielle risiko for tab, der beregnes ved hjælp af virksomhedens interne model/modeller for porteføljens daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag. Virksomheden skal kunne udføre back-tests på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien. Back-tests på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag,

dvs. der ses bort fra de handler, som indgås den efterfølgende dag. Back-tests på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi med slutværdien på virksomhedens portefølje den efterfølgende dag, dvs. der tages højde for handler, som indgås den efterfølgende dag. Virksomheden skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at forbedre sine back-tests, hvis disse må anses for at være mangelfulde. 4. Beregning af generel risiko Såfremt virksomheden anvender interne modeller, udgør generel risiko det største beløb af følgende værdier: a) Generel risiko beregnet for gårsdagens positioner. b) Gennemsnittet af generel risiko beregnet de sidste 60 arbejdsdage. Ved beregning i punkt b) skal den generelle risiko ganges med en multiplikationsfaktor på mindst 3 tillagt en plusfaktor, som afhænger af antallet af overskridelser konstateret ved virksomhedens back-tests de seneste 250 arbejdsdage. Plusfaktorens værdi ligger i intervallet 0 og 1 i overensstemmelse med tabellen nedenfor. Antal overskridelser Plusfaktor under 5 0,00 5 0,40 6 0,50 7 0,65 8 0,75 9 0,85 10 eller flere 1,00 Virksomheden skal beregne de daglige overskridelser ensartet ved back-tests på grundlag af enten faktiske eller hypotetiske ændringer i værdien af porteføljen. En overskridelse er en daglig ændring i værdien af porteføljen, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko, der er beregnet ved hjælp af virksomhedens interne model/modeller. Antallet af overskridelser opgøres løbende med henblik på fastsættelsen af plusfaktoren. Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde og på grund af særlige omstændigheder se bort fra kravet om en plusfaktor i overensstemmelse med tabellen ovenfor, hvis virksomheden over for Finanstilsynet kan påvise, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at den interne model principielt er korrekt. Såfremt virksomhedens interne model/modeller har mange overskridelser, hvilket indikerer, at den ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker Finanstilsynet anerkendelsen tilbage eller pålægger virksomheden at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den interne model omgående forbedres. 5. Risikofaktorer Virksomhedens interne model/modeller skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af virksomhedens aktivitetsniveau på de respektive markeder, herunder væsentlige risici vedrørende optioner og optionslignende positioner. Som minimum skal følgende bestemmelser overholdes: a) For renterisici skal den interne model anvende en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, hvori virksomheden har rentefølsomme balance- og ikke-balanceførte positioner. Virksomheden skal estimere afkastkurverne ved anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder. For betydelige renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at opfange forskelle i volatiliteter langs rentekurven. Den interne model skal

tillige opfange risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig. b) For valutakursrisici skal den interne model anvende risikofaktorer, der svarer til de enkelte fremmede valutaer (guld medregnet), virksomheden har positioner i. c) For aktiekursrisici skal den interne model anvende mindst en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor virksomheden har positioner. d) For råvarerisici skal den interne model anvende mindst en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori virksomheden har positioner. Den interne model skal tillige tage højde for risikoen ved ikke-fuldstændigt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som følge af, at løbetiderne ikke er sammenfaldende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika, herunder især leveringstidspunkter og dealernes mulighed for at lukke positioner. Finanstilsynet kan give virksomheden tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens model/modeller til vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis. 6. Beregning af specifik risiko Finanstilsynet kan give virksomheden tilladelse til at anvende interne modeller til beregning af specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter. Modellerne skal udover kravene i pkt. 5 opfylde følgende: a) Forklare porteføljens historiske prisudsving. b) Tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen. c) Være robust over for ændringer i forudsætninger. d) Valideres gennem back-test, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Hvis Finanstilsynet tillader, at der gennemføres back-test på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsekvent vis. Opfylder virksomhedens interne model/modeller ikke punkterne a)-d), skal den specifikke risiko beregnes ved standardmetoden. Hvis Finanstilsynet giver virksomheden tilladelse til at anvende interne modeller i overensstemmelse med punkterne a)-d) med henblik på at beregne den specifikke risiko, skal den opgøres for hver enkelt risikokategori, dvs. aktier og gældsinstrumenter eller for underporteføljer af disse, som indebærer en specifik risiko. Vælger virksomheden at opgøre specifik risiko for underporteføljer, skal det på forhånd gøre rede for sammensætningen af sine underporteføljer og må ikke ændre disse uden Finanstilsynet s samtykke. Finanstilsynet kan undlade at stille krav om den særskilte beregning af specifik risiko anført ovenfor. Dette forudsætter, at virksomheden godtgør, at dets interne model/modeller til opgørelse af generel risiko i tråd med de aftalte internationale normer præcist tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder og misligholdelse (“event and default risk”), når det gælder dets aktier og gældsinstrumenter. Bilag 6 Udfyldelse af indberetningsskemaerne Opgørelsen af solvensprocenten mv. skal ske på skemaerne VS

1 til VS 23. Opgørelsen af den konsoliderede solvensprocent mv. skal ske på skemaerne VK 1 til VK 23. Når der henvises til VS-, ES- eller AS-skemaerne, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-, EK- eller AK-skemaerne. Der indberettes ikke ES- og EK-skemaer pr. ultimo december. Når der henvises til poster på ES- og EK-skemaer, skal der pr. ultimo december forstås de tilsvarende poster på AS- og AK-skemaerne. I. Solvensprocent mv. VS 1. På VS 1 beregnes solvensprocenten på baggrund af opgørelserne på de øvrige skemaer. Endvidere skal der på skemaerne for ultimo december anføres supplerende oplysninger, hvor der anvendes principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber. A. Beregning af solvensprocenter Solvensprocenten skal opgøres på to måder:

§ 125. , stk. 4. Solvensbehov, der alene er fastsat af virksomheden, er interne retningslinier, der ikke skal offentliggøres, men det må gerne offentliggøres. De forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet, er mangeartede. For pengeinstitutter og realkreditinstitutter vil der som minimum skulle tages højde for instituttets forretningsprofil, risikokoncentration, store engagementer, udlånsvækst, vækstforventninger, muligheder for at fremskaffe kapital, udbyttepolitik, kontrolmiljø og konjunkturfølsomhed. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler, jf. lov om finansiel virksomhed § 157. Dette medfører, at selskaberne i relation til minimumskapitalkravet har en højere solvens. I forbindelse med overgangen til de nye regnskabsregler vil især pengeinstitutternes egenkapital blive større, uden at virksomhedens risikoprofil har ændret sig, hvorfor virksomhederne skal lade denne effekt indgå i vurderingen af solvensbehovet. Omfanget af de forhold, der skal indgå ved vurderingen af solvensbehovet vil afhænge af den enkelte virksomheds størrelse og risikoprofil. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen af solvensbehovet skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske modeller. De virksomheder, der anvender sådanne modeller, kan naturligvis anvende disse som en del af grundlaget for at opgøre solvensbehovet. Mindre og mellemstore virksomheder med ukomplicerede forretninger vil kunne opfylde kravet på grundlag af relativt simple følsomhedsanalyser. For de forhold, der ikke kan dækkes af en sådan følsomhedsanalyse, skal følsomhedsanalysen kombineres med en kvalitativ vurdering foretaget af virksomhedens ledelse. En følsomhedsanalyse kunne for et pengeinstitut f.eks. indeholde en opgørelse af solvensprocenten under forudsætning af x procent fald i ordinære indtægter, y procent nedskrivninger på udlån m.v., z procent stigning i rente (renterisiko), xx procent fald i værdien af pengeinstituttets ejendomme, yy procent fald i værdien af aktiebeholdningen og zz tab på valutapositioner (valutakursrisiko) m.v. Ved vurdering af renterisiko og valutarisiko vil der kunne tages udgangspunkt i de indberetninger, der foretages herom til Finanstilsynet. De virksomheder, der har en risikokoncentration som følge af f.eks. mange store engagementer eller som følge af, at engagementerne er meget koncentreret geografisk eller branchemæssigt, bør anvende en højere nedskrivningsprocent i følsomhedsanalysen end virksomheder med en mere diversificeret portefølje. De virksomheder, der har store vækstforventninger, må forventes at anvende de budgetterede balancetal i stedet for de aktuelle ved følsomhedsanalysen. Det er ledelsen, der skal tage stilling til, hvilke tab ledelsen finder, at virksomheden skal kunne klare. Ledelsen skal foretage en vurdering af kontrolmiljøet. Det vil sige en vurdering af omfanget af interne forretningsgange, graden af

funktionsadskillelse og om der er de nødvendige kontroller. Hvis ledelsen f.eks. på grund af virksomhedens størrelse accepterer de risici, der f.eks. er forbundet med manglende funktionsadskillelse, skal ledelsen overveje, om der skal tages højde herfor i solvensbehovet. Det vil ikke være et krav, at der ligger en egentlig beregning til grund for, at der tages højde for sådanne risici ved opgørelsen af solvensbehovet. Det skal tilføjes, at andre bestemmelser i lov om finansiel virksomhed vil have indvirkning på ledelsens vurdering af solvensbehovet. F.eks. vil der skulle tages højde for, at basiskapitalen ikke må være mindre end 4 gange størrelsen af det største engagement som følge af, at et engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen, jf. lov om finansiel virksomhed

§ 146v. il også kunne have indflydelse på ledelsens vurdering af solvensbehovet. Vurderingen af solvensbehovet skal foretages løbende og være fremadrettet. Virksomhederne kan justere solvensbehovet, såfremt de finder behov herfor. Der skal dog foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forretningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden bevæger sig ind i nye geografiske områder eller på anden måde øger sine risici. Der henvises i øvrigt til Finanstilsynet s vejledende retningslinjer om opgørelse af solvensbehov. Virksomheden skal udover solvensbehovet tillige indberette et eventuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet i henhold til § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6, jf. VS 1, post 10, samt deres minimumskapitalkrav i henhold til FiL § 124, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 eller § 125, stk. 1, nr. 2-4, jf. post 11 på VS 1. Ved indberetning af solvenskravet skal virksomheden anføre et solvenskrav på 8 pct., medmindre virksomheden har fået fastsat et andet solvenskrav af Finanstilsynet. Ved indberetning af minimumskapitalkravet skal virksomheden anføre et minimumskapitalkrav på modværdien i danske kr. (DKK) af 5 mio. euro, medmindre virksomheden har fået fastsat et minimumskapitalkrav i henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2. I henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 4, og

§ 125. , stk. 6, har Finanstilsynet mulighed for at fastsætte individuelle solvenskrav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Dette vil ske, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov efter § 124, stk. 3, henholdsvis § 125, stk. 5, ikke er tilstrækkeligt, og vil sædvanligvis ske i forbindelse med en undersøgelse af virksomheden, men det kan også ske på andre tidspunkter. Finanstilsynet kan herefter pålægge den pågældende virksomhed et individuelt solvenskrav. Dette individuelle solvenskrav kan ikke være mindre end kravene efter henholdsvis § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1. Finanstilsynet vil ikke offentliggøre et individuelt solvenskrav pålagt en virksomhed. Fastsættes der et individuelt solvenskrav, skal virksomhedens solvensbehov som minimum svare hertil. Såfremt Finanstilsynet over for et børsnoteret selskab fastsætter et solvenskrav, som er større end lovgivningens minimumskrav, må det afgøres efter de almindelige børsretlige regler, hvorvidt virksomheden skal offentliggøre Finanstilsynet s krav. De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet efter lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 3, henholdsvis § 125, stk. 5, hvorfor der henvises hertil. I Finanstilsynet s vurdering vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen – herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte virksomheder, hvilket også kan danne grundlag for Finanstilsynet s afgørelse. Såfremt Finanstilsynet fastsætter et solvenskrav, der er højere end den solvensprocent, virksomheden har på tidspunktet for fastsættelsen af solvenskravet, vil virksomheden få en frist til at opfylde det individuelle solvenskrav. Fristen vil blive fastsat individuelt i det konkrete tilfælde. Investeringsforvaltningsselskaber skal derudover indberette kapitalkravet tillagt tillæg til minimumskapitalkravet, jf. post 12 på VS 1. Endelig skal fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber indberette kravet til basiskapital i henhold til FiL § 125, stk. 4, jf. VS 1, post 13. B. Supplerende oplysninger vedrørende ultimo december Som anført ovenfor tager kapitaldækningsopgørelsen pr. ultimo december udgangspunkt i tal fra årsregnskabets AS- og AK-skemaer. Ved opgørelsen af solvensprocenten tillader lov om finansiel virksomhed

§ 131i. midlertid alene, at overskud, der fremgår af et årsregnskab, tillægges kernekapitalen, og først når dette årsregnskab er revideret. Der skal derfor på skemaerne pr. ultimo december anføres supplerende oplysninger, hvor der anvendes principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber. I skemaerne pr. ultimo januar-november udfyldes disse poster med nuller. De supplerende oplysninger omfatter følgende poster: Post 14. Basiskapital efter fradrag opgjort efter principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber. Denne post svarer til post 10 på VS 3. Ved beregningen af post 14 på VS 1 anvendes imidlertid principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber, dvs. de principper som post 10 på VS 3 beregnes efter pr. ultimo januar-november. For post 14 på VS 1 indebærer dette, at hvis virksomheden har haft et overskud i det forløbne år, må det ikke tillægges kernekapitalen. Et underskud i det forløbne år skal derimod være fratrukket på samme måde som i opgørelsen på VS 2-3. Det udbytte, som forventes udbetalt ved den kommende generalforsamling, skal ikke fratrækkes ved opgørelsen af post 14. Behandlingen af overskud og forventet udbytte kan betyde, at opgørelsen af post 14 på VS 1 også afviger fra opgørelsen af post 10 på VS 3 med hensyn til VS 2, post 7 og VS 3, post 9. Post 15. Solvensprocent ifølge FiL § 124, stk. 1, eller § 125, stk. 1, opgjort efter principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber. Denne post svarer til post 7 på VS 1. Post 15 på VS 1 beregnes som (post 14/post 6) x 100. Den beregnede procent skal ifølge lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, være mindst 8 pct. II. Basiskapital. VS 2 - VS 4. VS 2 og VS 3. Post 1. Kernekapital. Post 1.1. Aktiekapital/garantikapital/andelskapital. Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 17. Medregning af garantikapital til sparekassers basiskapital er betinget af, at § 26 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. er opfyldt. Post 1.2. Overkurs ved emission. Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 18. Post 1.3. Reserver Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 20. Posten indeholder bl.a. bunden sparekassereserve, jf. lov om finansiel virksomhed § 212, og bunden fondsreserve i realkreditinstitutter. Post 1.4. Overført overskud eller underskud Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 21. Pr. ultimo december anføres beløbet i AS 2, passivpost 21. Post 1.5. Årets løbende overskud Her anføres det beløb, der er bekræftet af virksomhedens eksterne revisorer til indregning i virksomhedens kernekapital, jf. § 129, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed. Det er en forudsætning for indregningen, at de eksterne revisorer forinden har bekræftet beløbets størrelse, og at beløbet er fratrukket enhver form for skat, forventet udbytte og andre forudselige udgifter. Inden indregningen skal de eksterne revisorer i revisionsprotokollen endvidere have oplyst om det udførte arbejde i forbindelse

med bekræftelsen af årets løbende overskud, jf. § 129, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, herunder om virksomhedens solvensprocent før og efter indregning af årets løbende overskud. Ved opgørelsen af årets løbende overskud skal beregningen følge virksomhedens normale principper, dvs. principperne fastlagt i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, kan således ikke indregne det opgjorte overskud efter disse principper. Post 1.6. Garantikapital i sparekasseaktieselskaber, jf. FiL § 208, stk. 2 Her posteres garantikapital, der er forblevet indestående i sparekasser, der er omdannet til aktieselskaber, og som kan medregnes i kernekapitalen i henhold til lov om finansiel virksomhed § 208, stk. 2. Post 1.7. Reserver i serier med tilbagebetalingspligt, jf. FiL § 129, stk. 1, nr. 9. Den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. lov om finansiel virksomhed § 129, stk. 1, nr. 9, som ikke kan komme til udbetaling. Post 1.8. Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt, jf. FiL § 129, stk. 1, nr. 9. Virksomhedens seriereservefonde i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagerne, jf. lov om finansiel virksomhed

§ 129. , stk. 1, nr. 9. Post 1.9. Minoritetsinteresser (kun VK 2) Her anføres beløbet i EK 2, passivpost 22, fratrukket minoritetsinteressernes andel af periodens resultat år til dato, jf. EK 1, felt 38. Post 2. Fradrag i kernekapital. Post 2.1. Foreslået udbytte. Her anføres beløbet i AS 3, felt 44, indtil beløbet er udbetalt. Post 2.2. Immaterielle aktiver. Her anføres summen af beløbene i ES 2, aktivpost 12 og ES 5, felt 13. Post 2.3. Aktiverede skatteaktiver. Her anføres den del af beløbet i ES 2, aktivpost 16, der udgøres af aktiverede skatteaktiver. Post 2.4. Årets løbende underskud. Her anføres beløbet resultat år til dato efter skat, jf. ES 1, felt 36. Beløbet skal kun overføres, hvis det er negativt. Hvis virksomheden ikke har underskud, skal posten udfyldes med et nul. På VS 2 for 4. kvartal skal posten altid udfyldes med et nul. Post 2.5. Akkumuleret værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme. Her anføres størrelsen af den akkumulerede værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme, jf. ES 2, passivpost 19.3. Reguleringen kan være positiv eller negativ. Post 2.6. Akkumuleret værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko. Her anføres størrelsen af den akkumulerede værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko, jf. ES 5, felt 18. Ændringen kan være positiv eller negativ. Post 3. Kernekapital efter fradrag. Kernekapital efter fradrag opgøres som post 1 minus post 2. Post 4. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2, og VS 4, post 2.3 (maks. 15 pct. af post 5). Hybrid kernekapital kan medregnes i kernekapitalen, såfremt kernekapitalen (ekskl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 3, udgør mindst 5 pct. af virksomhedens vægtede aktiver mv., og betingelserne i lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 1, er opfyldt. Hybrid kernekapital må højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 5. Post 5. Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag opgøres som summen af post 3 og post 4. Post 6. Supplerende kapital. Post 6.1. Ansvarlig lånekapital, jf. FiL § 136, og VS 4, post 1.4. Kapitalindskuddene skal opfylde betingelserne for supplerende kapital i lov om finansiel virksomhed § 136. Kapitalindskuddene specificeres på VS 4, og beløbet i VS 4, post 1.4, overføres til VS 2, post 6.1. Post 6.2. Opskrivningshenlæggelser. Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 19.1. Post 6.3. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2 (ekskl. post 4). Hybrid kernekapital, der opfylder betingelserne fastsat i lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 1, men som ikke kan medregnes til kernekapitalen som følge af grænserne fastsat i lov om finansiel virksomhed § 129, stk. 1, nr. 8, eller stk. 2, kan medregnes i den supplerende kapital. Post 6.4. Tilbagebetalingspligtige seriereserver, jf. FiL § 135, stk. 1, nr. 4. Her anføres virksomhedens andel af de ældre seriereserver

med tilbagebetalingspligt, der ikke kan tilbageholdes ved ordinær indfrielse, men kun svarende til maksimalt 8 pct. af de risikovægtede aktiver mv. i disse ældre serier. Post 7. Medregnet supplerende kapital. I henhold til lov om finansiel virksomhed § 135, stk. 2, må summen af supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag. Hvis den supplerende kapital, jf. post 6, er mindre end eller lig med kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 5, overføres beløbet under post 6 til post 7. Hvis post 6 er større end post 5, overføres i stedet beløbet under post 5 til post 7. Post 8. Basiskapital før fradrag. Basiskapitalen før fradrag udgøres af summen af kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 5, og medregnet supplerende kapital, jf. post 7. Post 9. Fradrag i basiskapital. Post 9.1. Kapitalkrav i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. FiL

§ 139. , stk. 1, nr. 3. Her føres aktier og andre kapitalandele samt efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud) i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der skal fradrages i henhold til lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 3. Der skal foretages fradrag for hele investeringen. Der skal alene foretages fradrag for efterstillede tilgodehavender, hvis virksomhedens besiddelse af kapitalandele mv. overstiger 10 pct. grænsen i lovens § 139, stk. 1, nr. 3. Hvis kredit- eller finansieringsvirksomheden indgår i den konsoliderede solvensopgørelse på VK-skemaerne, skal der ikke foretages fradrag for kapitalandele og efterstillede tilgodehavender ved opgørelsen af basiskapitalen på ikke-konsolideret basis på VS-skemaerne. Kapitalandele defineres i henhold til lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 4. Efterstillede tilgodehavender defineres som tilgodehavender, der i tilfælde af låntagers likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan gøres gældende efter fyldestgørelse af øvrige kreditorkrav. Ved kreditinstitutter forstås de i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt tilsvarende udenlandske institutter. Ved finansieringsinstitutter forstås de i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 6, angivne virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. fondsmæglerselskaber, investeringsforeninger, leasingselskaber, factoringselskaber og lignende. Post 9.4. Summen af kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 4. Her føres kapitalandele og efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud), der skal fradrages i henhold til lov om finansiel virksomhed

§ 139. , stk. 1, nr. 4. Som grundlag for beregningen anvendes summen af alle kapitalandele og efterstillede tilgodehavender i kredit- og finansieringsinstitutter bortset fra de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er fratrukket under post 9.3, og de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er omfattet af konsolidering. Det er alene den del af summen af kapitalandelene og tilgodehavenderne, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag, der skal fradrages. Beregningen foretages i forhold til basiskapital før fradrag, jf. VS 2, post 8. Post 9.5. Kapitalandele > 15 pct., jf. FiL

§ 125. , stk. 2, og § 141, på 0,02 pct. af investeringsforvaltningsselskabers portefølje. Tillæg til minimumskapitalkravet beregnes som 0,02 pct. af den kapital, der indgår i investeringsforvaltningsselskabets porteføljer, jf. FiL § 141, og som overstiger 250 mio. euro. Ved beregning af tillægget kan der foretages et fradrag i henhold til FiL § 125, stk. 2, 2. pkt. Tillægget kan maksimalt udgøre 10 mio. euro. Post 12. Den del af tillægget til investeringsforvaltningsselskabers minimumskapitalkrav, der er garanteret af et kreditinstitut eller et forsikringsselskab (maks. 50 pct. af post 11), jf. FiL

§ 125. , stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabet kan anmode Finanstilsynet om tilladelse til, at op til 50 pct. af tillægget til minimumskapitalkravet kan bestå af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Under post 12 angives den del af tillægget, der er garanteret. Post 13. Kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet for investeringsforvaltningsselskaber. Under denne post anføres summen af investeringsforvaltningsselskabets kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet. Beløbet overføres til VS 1, post 12. Post 14. Foregående års faste omkostninger for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. FiL § 143, stk. 1, nr. 4. Opgørelse af det foregående års faste omkostninger skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 8, stk. 7. Ved foregående års faste omkostninger forstås faste omkostninger ultimo seneste regnskabsår. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år, jf. lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 4. Post 15. Krav til basiskapitalen for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber (25 pct. af post 14), jf. FiL § 125, stk. 4, overføres til VS 1, post 13. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber har udover de andre krav til kapital tillige et krav til basiskapitalen, der skal udgøre mindst 25 pct. af det foregående års faste omkostninger, jf. FiL

§ 136. Her anføres bruttobeløbet af de af virksomheden udstedte værdipapirer, jf. lov om finansiel virksomhed § 136. Posten indeholder kun det indbetalte beløb. Post 1.2. Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3 år inden forfald, jf. FiL § 136, stk. 4. I henhold til lov om finansiel virksomhed § 136, stk. 4, skal kapitalindskud med fast løbetid reduceres med 25 pct. årligt de sidste 3 år inden forfald. Det samlede beløb, hvormed de pågældende værdipapirer reduceres, anføres under denne post. Post 1.3. Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af virksomheden, jf. FiL § 136, stk. 4, nr. 4, og FiL § 136, stk. 6. I henhold til lov om finansiel virksomhed § 136, stk. 4, nr. 4, skal beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af virksomheden, modregnes i det beløb, hvormed værdipapirerne indgår i den supplerende kapital. Der sker dog kun modregning efter et eventuelt fradrag efter lov om finansiel virksomhed

§ 132. Her anføres bruttobeløbet af den af virksomheden udstedte hybride kernekapital, jf. lov om finansiel virksomhed § 132. Posten indeholder kun det indbetalte beløb. Post 2.2. Beholdning af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af virksomheden, jf. FiL § 132, stk. 4. I henhold til lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 4, skal beholdningen af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af virksomheden, modregnes i det beløb, hvormed værdipapirerne indgår i kernekapitalen/den supplerende kapital. 2.3. Hybrid kernekapital, netto. Under denne post anføres nettobeløbet, hvormed hybrid kernekapital medregnes i kernekapitalen/den supplerende kapital. Beløbet beregnes som post 2.1 minus post 2.2. Beløbet overføres til VS 2, post 4. III. Vægtning af aktiver og ikke-balanceførte poster. På skema VS 5 til VS 23 vægtes virksomhedens aktiver og ikke-balanceførte poster med henblik på følgende risici:

§ 12. Summen af de uvægtede aktivposter uden for handelsbeholdningen og de uvægtede aktivposter i handelsbeholdningen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den tilsvarende ES-post. Ved kapitaldækningsopgørelsen medtages aktiver uden for handelsbeholdningen således efter afviklingsprincippet, mens poster i handelsbeholdningen medtages efter dispositionsprincippet. For de enkelte poster gælder følgende: Post 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Post 1.1. Vægt 0,0. Her føres kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone A samt anfordringstilgodehavender hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta. Post 1.2. Vægt 1,0. Her føres anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone B undtagen de under post 1.1 anførte vedrørende zone B. Post 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker. Post 2.1. Vægt 0,0. Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og centralregeringer i zone A, EF-institutioner og EF. Post 2.2. Vægt 0,2. Her føres gældsbeviser udstedt af kreditinstitutter i zone A og gældsbeviser med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B. Post 2.3. Vægt 1,0. Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og centralregeringer i zone B, gældsbeviser med en restløbetid på mere end 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B og andre gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker. Virksomheden kan ved opgørelse af post 2.2 og 2.3 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker. Post 3.1. Vægt 0,0. Her føres tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone A samt tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta. Endvidere føres her unoterede efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, som fratrækkes virksomhedens basiskapital under VS 3, post 9. Post 3.2. Vægt 0,1. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses). Post 3.3. Vægt 0,2. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A, inkl. margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, og tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos kreditinstitutter i zone B. Endvidere føres margintilgodehavender i clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Post 3.4. Vægt 1,0. Her føres tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1 år hos kreditinstitutter i zone B. Desuden føres virksomhedens ansvarlige lånekapital i clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Endvidere føres efterstillede tilgodehavender, som ikke er anført under post 3.1. Virksomheden kan ved opgørelse af post 3.3 og 3.4 vælge at

anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi. Under denne post føres virksomhedens udlån og tilgodehavender til dagsværdi. Posten følger de samme principper som skitseret under post 5. Post 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris. Under denne post føres virksomhedens udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris. Tilgodehavender omfatter f.eks. långivning til en kunde, således at denne kan udføre en transaktion, hvori långiver deltager. Desuden føres pantebreve samt ægte købs- og tilbagesalgsforretninger, der ikke opfylder forudsætningerne i bekendtgørelsens

§ 32. , stk. 5. Post 5.1. Vægt 0,0. Her føres tilgodehavender:

• hos eller garanteret af EF,
• hos eller garanteret af centralregeringer i zone A eller garanteret af centralbanker i zone A, f.eks. statsgaranterede studielån,
• hos centralregeringer i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta,
• garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone B i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta,
• hos eller garanteret af Den Danske Folkekirke,
• hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre eller sikret ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,
• hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,
• sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af centralregeringer eller centralbanker i zone A, EF-institutioner eller EF, idet nulvægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, eller
• sikret ved pant i indlån i virksomheden. Post 5.2. Vægt 0,1. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A i form af tinglysningsgarantier, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 8, stk. 1-2, med en løbetid på højst 1 år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af kreditvirksomheden. Post 5.3. Vægt 0,2. Her føres tilgodehavender: a) hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone A, herunder pantebreve, der er garanteret af kreditinstitutter i zone A, b) med en restløbetid på til og med 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B, c) hos eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6, d) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond, e) hos eller garanteret af det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, f) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone A undtagen de under post 5.1 anførte, g) hos eller garanteret af offentlige virksomheder i zone A, jf. bekendtgørelsens

§ 9. , j) sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6, og regionale eller lokale myndigheder i zone A, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, k) sikret ved pant i indlån i andre kreditinstitutter i zone A, eller l) sikret ved pant i realkreditobligationer og andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, ekskl. værdipapirer, der er efterstillet andre kreditorer, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Post 5.4. Vægt 0,5. Her føres tilgodehavender: a) sikret ved pant i beboelsesejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, til helårsbrug, idet 0,5-vægt alene gives for den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter) eller en tilsvarende forsigtig vurdering for så vidt angår ejendomme beliggende uden for Danmark, b) sikret ved pant i fritidshuse, idet 0,5-vægt alene gives for den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter) eller en tilsvarende forsigtig vurdering for så vidt angår fritidshuse beliggende uden for Danmark, c) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark; vægt 0,5 kan gives for den del af pantet, som er sikret inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det er en betingelse, at ejendommen vil blive brugt af ejeren selv, eller at der er sikkerhed for lejeindtægten, jf.

§ 31. , stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling (realkreditinstitutter) eller ved, at mindst 80 pct. af ejendommen er udlejet på 10-årige lejekontrakter til en eller flere uafhængige lejere, eller at der er garanti stillet af pengeinstitutter for lejeindtægten (pengeinstitutter). Såfremt ejendomspriserne falder med mere end 10 pct. i forhold til tidspunktet for seneste offentlige vurdering, kan Finanstilsynet fastlægge andre retningslinier for solvensvægtningen af tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark, eller d) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt. Kontor- og forretningsejendomme, hvorved der kan foretages nedvægtning i henhold til punkterne c og d, omfatter alene de typer af ejendomme, der er nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. Endvidere føres beholdningen af pantebreve i beboelsesejendomme til helårsbrug, fritidshuse og kontor- og forretningsejendomme, såfremt pantebrevet ligger inden for henholdsvis 80 pct., 60 pct. og 50 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller henholdsvis 80 pct., 60 pct. og 50 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), jf. ovenfor. Såfremt et udlån ved etableringen eller senere er sikret inden for henholdsvis 80 pct. og 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller henholdsvis 80 pct. og 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), antages det, at tilgodehavendet er sikret i hele lånets løbetid. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden accepterer at rykke for yderligere pant. I sådanne tilfælde skal der foretages en ny opgørelse, jf. ovenfor under litra a og b. Såfremt et udlån ved etableringen eller senere er sikret inden for 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, skal der foretages en ny opgørelse, hver gang der kommer en offentlig ejendomsvurdering, eller der rykkes for yderligere pant, jf. ovenfor under litra c. Post 5.5. Vægt 1,0. Her føres tilgodehavender: a) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone B, b) med en restløbetid på mere end 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B, c) hos eller garanteret af fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fondsbørser og clearingcentraler i zone B, eller d) hos private kunder, herunder erhvervsvirksomheder, som ikke er medtaget ovenfor som følge af den stillede sikkerhed. Endvidere føres efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder og beholdningen af pantebreve, som ikke er anført under post

5.4. Virksomheden kan ved opgørelsen af post 5.5, litra b, vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 5.6. Vægt 1,25. Her føres tilgodehavender: a) sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, b) sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, c) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi på baggrund af markedslejen. Post 5.7. Vægt 2,0. Her føres tilgodehavender: a) sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, b) sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, Post 6. Obligationer til dagsværdi. Under denne post føres obligationer til dagsværdi uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Posten omfatter bl.a. alle præmieobligationer og indeksobligationer. Post 6.1. Vægt 0,0. Her føres egne udstedte realkreditobligationer, skatkammerbeviser, statsgældsbeviser og statsobligationer udstedt af centralregeringer i zone A, undtagen de som er medtaget under post 2.1, obligationer udstedt af danske amtskommuner og danske kommuner, herunder obligationer udstedt af KommuneKredit, eller regionale regeringer og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, samt obligationer udstedt af Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre. Endvidere føres virksomhedens beholdning af egen supplerende kapital samt egne udstedte obligationer mv. Post 6.2. Vægt 0,1. Her føres obligationer udstedt af realkreditinstitutter i Danmark, herunder indeksobligationer, og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond. Post 6.3. Vægt 0,2. Her føres obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit udstedt af kreditinstitutter i zone A og obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B. Post 6.4. Vægt 1,0. Her føres beholdningen af obligationer, commercial paper

notes og certificates of deposit med en restløbetid på mere end 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B samt obligationer udstedt af andre virksomheder. Desuden føres beholdningen af præmieobligationer her. Virksomheden kan ved opgørelsen af post 6.3 og 6.4 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 7. Obligationer til amortiseret kostpris. Under denne post føres obligationer til amortiseret kostpris uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Posten følger de samme principper som skitseret under post 6. Post 8. Aktier mv. Her føres aktier og andre kapitalandele uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Post 8.1. Vægt 0,0. Her føres beholdningen af aktier, beviser for garantikapital i sparekasser, beviser for andelskapital i andelskasser, investeringsforeningsandele og andre kapitalandele, som fratrækkes basiskapitalen under VS 3, post 9. Post 8.2. Vægt 1,0. Her føres beholdningen af aktier, beviser for garantikapital i sparekasser, beviser for andelskapital i andelskasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, som ikke er anført under post 6.1. Post 9. Kapitalandele i associerede virksomheder. Post 9.1. Vægt 0,0. Her føres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, som fratrækkes basiskapitalen under VS 3, post 9. Post 9.2. Vægt 1,0. Her føres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, som ikke er fratrukket basiskapitalen under VS 3, post 9. Post 10. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Post 10.1. Vægt 0,0. Her føres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, som fratrækkes basiskapitalen under VS 3, post 9, herunder fradraget for besiddelse af datterforsikringsselskaber og associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed. Post 10.2. Vægt 1,0. Her føres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, der ikke er fratrukket basiskapitalen under VS 3, post 9, herunder kapitalandele i dattervirksomheder, der driver accessorisk virksomhed, og den del af kapitalandele i datterforsikringsselskaber og associerede forsikringsvirksomheder, der ikke er fratrukket basiskapitalen under VS 3, post 9. Post 11. Aktiver tilknyttet puljeordninger. Post 11.1. Vægt 0,0. Her føres aktiver tilknyttet puljeordninger, jf. ES 2, aktivpost 11. Post 12. Immaterielle aktiver. Post 12.1. Vægt 0,0. Her anføres summen af beløbene i ES 2, aktivpost 12 og ES 5, felt 13. Immaterielle aktiver fratrækkes endvidere kernekapitalen på VS 2, post 2.2. Post 13. Grunde og bygninger. Post 13.1. Vægt 1,0. Her føres grunde og bygninger, jf. ES 2, aktivpost 13. Posten indeholder såvel investeringsejendomme, erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg, som ejendomme, der anvendes i egen drift. Post 14. Øvrige materielle aktiver. Post 14.1. Vægt 1,0. Her føres øvrige materielle aktiver, jf. ES 2, aktivpost 14. Post 15. Aktuelle skatteaktiver. Post 15.1. Vægt 0,0. Her føres den skat, der er betalt og overstiger den aktuelle

skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, jf. ES 2, aktivpost 15. Post 16. Udskudte skatteaktiver. Post 16.1. Vægt 0,0. Her føres udskudte skatteaktiver, jf. ES 2, aktivpost 16, der fratrækkes kernekapitalen på VS 2, post 2.3. Post 17. Midlertidigt overtagne aktiver. Post 17.1. Vægt 1,0. Her føres materielle aktiver, herunder ejendomme, som virksomheden midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Post 18. Andre aktiver. Andre aktiver skal fordeles på de anførte vægte afhængig af modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12. Andre aktiver i form af tilgodehavende renter på poster i handelsbeholdningen (dog ikke vedhængende renter på obligationer i handelsbeholdningen, da den vedhængende rente er inkluderet i markedsværdien af obligationer og derfor føres på skema VS 14 og VS 15) føres ikke på dette skema men under VS 19, post 2. Virksomheder, der i henhold til § 38 eller § 39 vægter posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2, skal føre alle tilgodehavende renter under andre aktiver. Post 18.1. Vægt 0,0. Her føres bl.a. den positive markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., for sådanne poster såvel i som uden for handelsbeholdningen. Markedsværdien indgår også på hhv. VS 10-11 samt VS 17, 18 og 19. Endvidere føres bl.a. tilgodehavende renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,0, dvs. centralregeringer og centralbanker i zone A, EF-institutioner, EF, centralregeringer og centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta, danske amtskommuner og danske kommuner, KommuneKredit, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og regionale og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt. Post 18.2. Vægt 0,1. Her føres bl.a. tilgodehavende renter på danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og hos kreditinstitutter, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses). Post 18.3. Vægt 0,2. Her føres bl.a. tilgodehavende renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,2, dvs. kreditinstitutter i zone A, kreditinstitutter i zone B, hvor restløbetiden er til og med 1 år, Den Europæiske Investeringsbank, multilaterale udviklingsbanker, det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de under post 18.1 anførte, og offentlige virksomheder i zone A. Post 18.4. Vægt 0,5. Her føres bl.a. tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i ejendomme til helårsbrug, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), henholdsvis fritidshuse, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), jf. bemærkningerne til VS 5, post 5.4. Tillige føres tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme, såfremt betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt. Post 18.5. Vægt 1,0. Her føres andre aktiver undtagen de under post 18.1-4 anførte. Post 19. Periodeafgrænsningsposter. Periodeafgrænsningsposter skal fordeles på de anførte vægte afhængig af modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12. Periodeafgrænsningsposter i form af kurtage, provision og dividende på poster i handelsbeholdningen føres ikke på dette skema men under VS 19, post 2. Post 19.1. Vægt 0,0. Her føres bl.a. forudbetalte renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,0, dvs. centralregeringer og centralbanker i zone A, EF-institutioner, EF, centralregeringer og centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta, danske amtskommuner og danske kommuner, KommuneKredit, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og regionale og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt. Post 19.2. Vægt 0,1. Her føres bl.a. forudbetalte renter på danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og hos kreditinstitutter, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses). Post 19.3. Vægt 0,2. Her føres bl.a. forudbetalte renter, hvor modpart eller garantistiller har risikovægt 0,2, dvs. kreditinstitutter i zone A, kreditinstitutter i zone B, hvor restløbetiden er til og med 1 år, Den Europæiske Investeringsbank, multilaterale udviklingsbanker, det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de under post 19.1 anførte, og offentlige virksomheder i zone A. Post 19.4. Vægt 1,0. Her føres øvrige periodeafgrænsningsposter. Post 20. Aktiver uden for handelsbeholdningen i alt. Posten udgøres af summen af posterne 1 til 19, og summen af de vægtede beløb overføres til VS 1, post 2. V. Poster under stregen. VS 9. Poster under stregen omfatter samtlige garantier mv. og andre forpligtelser. I kolonnen for uvægtet beløb anføres forpligtelsens størrelse, dvs. det beløb, som forpligtelsen er opført til under eventualforpligtelser på ES 5. Forpligtelserne placeres afhængig af forpligtelsens

§ 12. , nr. 3, pkt. i, j og k, angivne måde, anføres den del af posten, der er sikret, under vægt 0,2. Dette gælder ikke for poster med meget høj risiko og poster med høj risiko. De uvægtede beløb multipliceres med de under posten anførte vægte, og de herefter beregnede beløb anføres i kolonnen for vægtet beløb. Post 1. Meget høj risiko. Under denne post føres selvrisici på garantier, der ikke er ratede eller som har en rating på under BB- i henhold til Standard & Poor's ratingskala eller en tilsvarende rating fra et andet ratingbureau. Post 2. Høj risiko. Under denne post føres selvrisici på garantier med en rating fra BB- til og med BB+ i henhold til Standard & Poor's ratingskala eller en tilsvarende rating fra et andet ratingbureau. Post 3. Fuld risiko. Følgende poster føres under denne post:

• Finansgarantier. Herved forstås f.eks. garantier for udlandslån, garantier for forhåndslån og andre lån i realkredit- eller erhvervsfinansieringsinstitutter, pantebrevsgarantier, garantier vedrørende formidling af lån til kunder (markedslån) og garantier for indskud i andre kreditinstitutter.
• Kautioner eller lånegarantier. Kautioner eller lånegarantier, der udgør kreditsubstitutter, og som fuldt ud er sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i § 12, stk. 1, nr. 4, fastsatte betingelser, indgår med en vægtning på 0,5. Dette omfatter f.eks. garantier stillet overfor realkreditinstitutter, hvor garantistiller har indtrædelsesret i realkreditinstituttets pant. I tilfælde hvor garantistillelsen sker i forbindelse med belåning af fast ejendom i et realkreditinstitut, kan procentsatserne i § 12, stk. 1, nr. 4, relateres til ejendomsværdien vurderet af realkreditinstituttet, jf. bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.
• Accepter og endossementsforpligtelser mv. Herved forstås de forpligtelser, der er ført under ikke-balanceførte poster.
• Aktiver købt i henhold til terminskontrakt. Under denne post må kun føres aktiver uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Posten omfatter bl.a. aktier og obligationer købt på termin, købte futures og udlån, der er erhvervet på en fremtidig dato. Såfremt en købt future, der er garanteret af en clearingcentral, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, er lukket med en tilsvarende solgt future, skal den købte future ikke medtages ved opgørelsen af de risikovægtede aktiver, poster under stregen og poster med modpartsrisiko. En købt future betragtes som lukket, såfremt den solgte future har samme hovedstol samt er indgået i samme valuta og med samme udløbsdag. Valutaterminsforretninger og valutafutures skal ikke medtages her. Disse forretninger medtages under poster med modpartsrisiko.
• Forward forward deposits. Herved forstås aftaler om indskud i et kreditinstitut på et fast fremtidigt tidspunkt i en fast periode med fast rente, f.eks. indskud af 1 mio. kr. om tre måneder i seks måneder til 5 pct. p.a. i rente. Indskuddene medtages i opgørelsen fra tidspunktet for aftalens indgåelse. Forward Rate

Agreements føres ikke her men under poster med modpartsrisiko.

• Selvrisici på garantier med en rating på BBB- eller derover i henhold til Standard & Poor's ratingskala eller en tilsvarende rating fra et andet ratingbureau.
• Andre poster, der har fuld risiko. Herved forstås andre garantier end de under litra a nævnte, og som træder i stedet for en kredit til kunden, f.eks. told-, skatte- og afgiftsgarantier. Post 4. Mellemliggende risiko. Følgende poster føres under denne post: a) Andre garantier og indeståelser. Herved forstås andre garantier end de under pkt. 1.a, 1.b, 1.f, 2.d, 2.e, 3.a og 3.b nævnte, f.eks. arbejdsgarantier, garantier i forbindelse med tvangsauktioner, konverteringsgarantier og andre garantier og indeståelser, der ikke træder i stedet for en kredit til kunden (garantirekvirenten), herunder garantier afgivet overfor Garantifonden for indskydere og investorer samt kontoførende institutters garantistillelse overfor fejl i andre kontoførende institutter i forbindelse med registrering i Værdipapircentralen. Posten omfatter endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser. b) Uigenkaldelige kredittilsagn. Herved forstås kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes med under 1 års varsel. Alle kredittilsagn, der er posteret under eventualforpligtelser, skal medtages. Kassekreditter, der kan opsiges med kortere varsel end 1 år, skal ikke medtages her, uanset at der er aftalt en længere løbetid end 1 år. c) Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Herved forstås alle forretninger, der er posteret under andre eventualforpligtelser på ES 5, felt 7. d) Lange emissionsgarantier mv. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer (udstedt af virksomhedens kunder), hvor forpligtelsens oprindelige løbetid er mere end 1 år, uanset om værdipapirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen. e) NIF's og RUF's mv. Herved forstås Note Issuance Facilities (NIF's) og Revolving Underwriting Facilities (RUF's) og lignende, der indebærer en forpligtelse for virksomheden til at købe værdipapirer. Faciliteterne medtages uanset løbetiden. f) Andre poster med mellemliggende risiko. Dette omfatter alle andre poster end de ovenfor nævnte med mellemliggende risiko. Post 5. Mellemliggende/lav risiko. Følgende poster føres under denne post: a) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen, bortset fra de under 2.d og 2.e nævnte forpligtelser. b) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Dette omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet overfor Værdipapircentralens kapitalgrundlag. Post 6. Poster under stregen i alt. Posten udgøres af summen af posterne 1 til 5, og summen af de vægtede beløb overføres til VS 1, post 3. VI. Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen. VS 10 - VS 12. Ved vægtningen af poster med modpartsrisiko kan

§ 4. Disse omfatter bl.a. afledte finansielle instrumenter, der afdækker forskelle mellem betalingsrækker, jf. § 4, stk. 2 samt § 7 i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip og rente- og valutarisici. Virksomheder, der i henhold til bekendtgørelsens § 38 eller § 39 vægter posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2, fører alle poster med modpartsrisiko på VS 10 og VS 11 eller VS 12. Ved fastsættelse af modpartsvægt for poster, der er garanteret eller sikret, kan den del, der er garanteret hhv. sikret, vægtes med garantistillerens vægt hhv. vægtes i henhold til § 12. Ved opgørelsen anvendes de opgørelsesmetoder, der er anført under afsnit XI (skema VS 17 og VS 18), herunder bestemmelserne vedrørende opgørelse af risiko, opdelingen på instrumenter og løbetid, beregning af nettobeløb i forbindelse med bilaterale aftaler om netting samt vægtningen af posterne. Repo-/reverseforretninger og obligationsterminsforretninger udenfor handelsbeholdningen med leveringsrisiko føres tillige på VS 10-11. De underliggende hovedstole skal ikke medtages. Ved opgørelsen efter det oprindelige engagements metode anvendes efterfølgende opgørelsesmetode. Det oprindelige engagements metode. Post 1. Modpartsvægt 0. Post 1.1. Rentekontrakter. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter (defineret i afsnit XI, punkt 1), der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h. Post 1.2. Valutakurskontrakter. Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter (defineret i afsnit XI, punkt 1), der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h. Post 2. Modpartsvægt 0,2. Post 2.1. Rentekontrakter. Post 2.1.1. Opr. løbetid < 1 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Post 2.1.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens

§ 12. , nr. 2, pkt. b. Risikovægten a) i skemaet beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,2 fås følgende vægte: Oprindelig løbetid Vægt Over 2 år men højst 3 år 0,004 Tillæg for hvert følgende år 0,002 Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid. Post 2.2. Valutakurskontrakter. Post 2.2.1. Opr. løbetid < 1 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Post 2.2.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens

§ 12. , nr. 2, pkt. b. Risikovægten b) i skemaet beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,2 fås følgende vægte: Oprindelig løbetid Vægt Over 2 år men højst 3 år 0,016 Tillæg for hvert følgende år 0,006 Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid. Post 3. Modpartsvægt 1,0. Post 3.1. Rentekontrakter. Post 3.1.1. Opr. løbetid < 1 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Post 3.1.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Post 3.1.3. Opr. løbetid > 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år, indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Risikovægten c) i skemaet beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten, som dog reduceres til 0,5, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 5. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,5 fås følgende vægte: Oprindelig løbetid Vægt Over 2 år men højst 3 år 0,01 Tillæg for hvert følgende år 0,005 Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid. Post 3.2. Valutakurskontrakter. Post 3.2.1. Opr. løbetid < 1 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Post 3.2.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Post 3.2.3. Opr. løbetid > 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år, indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Risikovægten d) i skemaet beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten, som dog reduceres til 0,5, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 5. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,5 fås følgende vægte: Oprindelig løbetid Vægt Over 2 år men højst 3 år 0,04 Tillæg for hvert følgende år 0,015 Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et

§ 27. Gældsinstrumentdelen medtages under gældsinstrumenterne på VS 14 og VS 15. Betegnelsen gældsinstrumenter mv. omfatter også de efter opdelingen fremkomne positioner i gældsinstrumenter. De solgte værdipapirer i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger forbliver på virksomhedens balance, og de indgår dermed i opgørelsen. I opgørelsen indgår virksomhedens nettopositioner i de enkelte instrumenter opgjort til markedsværdi. Nettopositioner opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 11, og bilag 2, afsnit 2. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens §§ 17, 18, 23, 24 og 27, indgår de opdelte positioner i beregningen af nettopositioner. Alle positioner indgår i vægtningen af såvel den specifikke som den generelle risiko, jf. nedenfor. VS 14. Post 1. Specifik risiko. Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument. Gældsinstrumenter under post 1.2 og 1.3 medtages i opgørelsen af den specifikke risiko efter deres restløbetid. Konverterbare obligationer medtages på samme måde som andre obligationer. Restløbetiden for udtrukne obligationer sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsesdagen. Positionerne medtages i opgørelsen som nettopositioner i henhold til afsnit 2.1 i bilag 2, og der kan således kun foretages modregning mellem positioner i eller baseret på identiske gældsinstrumenter. Positionerne medtages i øvrigt i henhold til bekendtgørelsens § 16, jf. bilag 2, afsnit 1 og 2, samt §§ 18 og 19. Post 1.1. Statsobligationer mv. Her føres gældsinstrumenter udstedt af modparter med vægt 0 i henhold til bekendtgørelsens § 12. Post 1.2. Danske realkreditobligationer mv. Post 1.2.1 til 1.2.3. Her føres positioner i realkreditobligationer, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 18, stk. 1, og

§ 19. , samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond. Positionerne fordeles efter restløbetiden, idet positioner i obligationer med en restløbetid under 6 måneder føres under post 1.2.1, positioner i gældsinstrumenter med en restløbetid på mindst 6 måneder men højst 2 år under post 1.2.2 og øvrige positioner under post 1.2.3. Post 1.3. Andre gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter mv. Post 1.3.1 til 1.3.3. Her føres positioner i gældsinstrumenter, der er udstedt af emittenter med vægt 0,2 i henhold til bekendtgørelsens § 12. Positionerne fordeles på post 1.3.1 til 1.3.3 efter restløbetiden for instrumentet på samme måde som danske realkreditobligationer mv., jf. post 1.2.1 til 1.2.3. Post 1.4. Øvrige gældsinstrumenter mv. Her føres alle andre positioner i gældsinstrumenter end de under post 1.1 til 1.3 nævnte. Posten omfatter bl.a. obligationer, commercial papers og andre omsættelige gældsinstrumenter udstedt af emittenter med modpartsvægt 1,0 i henhold til bekendtgørelsens § 12. VS 15. Post 2. Positioner fordelt på varighedszoner. De varighedsvægtede matchede og umatchede positioner beregnes i henhold til den procedure, der er anført i bekendtgørelsens bilag 2. Proceduren følges separat for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i. Positioner i fremmed valuta omregnes pr. opgørelsestidspunktet til danske kroner inden opgørelsen i henhold til principperne i § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Positionerne og de matchede positioner summeres herefter for samtlige valutaer. Summerne føres som angivet nedenfor under post 2.1 til 3.7. Under post 2.1 til 2.6 anføres positionerne inden matchningen i henhold til bilag 2. Virksomhedens uvægtede positioner opgjort til markedsværdi anføres i kolonnen for uvægtet beløb. Hver position føres under den relevante post 2.1 til 2.6 efter varighedszone og efter, om det er en lang eller en kort position. Hver enkelt position vægtes herefter med henholdsvis den modificerede varighed for det pågældende gældsinstrument og vægten, der afhænger af den forudsatte renteændring for den relevante varighedszone, jf. bilag 2. Når positionerne er blevet vægtet, anføres summen af de vægtede beløb i kolonnen for vægtet beløb. Disse fordeles efter varighedszoner og efter, om de er korte eller lange, på samme måde som de uvægtede positioner. Post 3. Generel risiko. Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument. De varighedsvægtede matchede positioner beregnes i henhold til bilag 2. Under post 3.1 til 3.7 anføres de beregnede matchede og umatchede positioner. Der sker separat matchning af virksomhedens positioner i hver valuta. Under denne post omfatter kolonnen for uvægtet beløb de varighedsvægtede matchede og umatchede positioner. De matchede positioner vægtes med de anførte vægte. Eksempelvis svarer vægten på 0,02 til, at hver af de to positioner, der

indgår i matchningen, vægtes med 0,01. Post 3.1 til 3.3. Matchede positioner i zone 1 til 3. For hver af de tre varighedszoner matches de korte og de lange positioner med hinanden. De matchede positioner i hver varighedszone anføres under post 3.1 til 3.3 i kolonnen for uvægtet beløb. Post 3.4 og 3.5. Matchede positioner mellem zone 1 og zone 2 hhv. zone 2 og zone 3. De lange (korte) positioner i varighedszone 1, der ikke er matchet med andre positioner i varighedszone 1, matches med de korte (lange) positioner i varighedszone 2, der ikke er blevet matchet med andre positioner i varighedszone 2. Det matchede beløb anføres under post 3.4 i kolonnen for uvægtet beløb. De positioner i varighedszone 2, der ikke kan matches med andre positioner i varighedszone 2 eller positioner i varighedszone 1, matches på tilsvarende vis med positionerne i varighedszone 3. Det matchede beløb anføres under post 3.5 i kolonnen for uvægtet beløb. Virksomheden kan dog vælge at matche positionerne i varighedszone 2 og 3 først og derpå matche de umatchede positioner i varighedszone 2 og 3 med positionerne i varighedszone 1. Post 3.6. Matchede positioner mellem zone 1 og zone 3. De positioner i varighedszone 1 og 3, der endnu ikke er matchet, matches til sidst, og den matchede position anføres under post 3.6 under kolonnen for uvægtet beløb. Post 3.7. Umatchede positioner. Her føres de varighedsvægtede positioner, der ikke har kunnet matches med andre positioner. Hvis virksomheden ikke har nogen korte positioner, vil post 3.7 indeholde summen af virksomhedens varighedsvægtede positioner, og post 3.1 til 3.6 vil indeholde et nul. Post 4. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv., i alt. Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko (post 1) og summen af det vægtede beløb for den generelle risiko (post

§ 24v. algfrit behandles som enten en lang position i selve KFX-indekset eller en lang position i hver af de af KFX-indekset omfattede aktier. I førstnævnte tilfælde skal positionen ikke medregnes ved opgørelsen af den specifikke risiko. I sidstnævnte tilfælde medregnes hver af positionerne med den vægt, hvormed de indgår i KFX-indekset, multipliceret med virksomhedens samlede position i KFX-indekset. De således beregnede positioner medtages i beregningen af nettopositioner i de enkelte aktier. Desuden medregnes alle positionerne ved opgørelsen af den specifikke risiko. Positioner i købte futures på andre indeks, der opfylder kriterierne i § 24, stk. 3, behandles på tilsvarende måde. Solgte futures på et aktieindeks behandles på tilsvarende måde som hhv. en lang position i et gældsinstrument og en kort position i indekset respektive korte positioner i de underliggende aktier. Post 1. Positioner: Post 1.1. Summen af lange nettopositioner. Her føres summen af virksomhedens lange nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3. Post 1.1.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko. Her føres summen af lange nettopositioner i de aktieindeks, der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Positionerne skal medregnes i summen under post 1.1. Post 1.2. Summen af korte nettopositioner. Her føres den numeriske sum af virksomhedens korte nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3. Post 1.2.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko. Her føres summen af korte nettopositioner i de aktieindeks, der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Positionerne skal medregnes i summen under post 1.2. Post 2. Specifik risiko. Den samlede bruttoposition beregnes som summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og de korte nettopositioner, jf. post 1.2. Aktieindeks uden specifik risiko, jf. § 24, stk. 3, medregnes dog ikke i det vægtede beløb. Den samlede bruttoposition indgår med vægten 0,5, hvorved fås det vægtede beløb for den specifikke risiko på aktier mv. For hver valuta beregnes den samlede bruttoposition som post 1.1 plus post 1.2 minus post 1.1.1 og post 1.2.1. Post 3. Generel risiko. Den samlede nettoposition beregnes som den numeriske forskel mellem summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og summen af de korte nettopositioner, jf. post 1.2. I denne opgørelse indgår aktieindeks uden specifik risiko. Der skal beregnes samlet nettoposition for hver valuta, som virksomheden har aktiepositioner i. En kort nettoposition i aktier denomineret i én valuta kan således ikke fratrækkes en lang position i en anden valuta. For hver valuta beregnes den samlede nettoposition. Summen af de samlede nettopositioner i hver valuta føres under post 3. Den samlede nettoposition indgår med vægten 1,0, hvorved fås det vægtede beløb for den generelle risiko på aktier mv. Post 4. Poster med positionsrisiko, aktier mv. i alt. Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko, jf. post 2, og det vægtede beløb for den generelle risiko, jf. post

3, på aktier mv. Beløbet overføres til VS 13, post 2. X. Poster med positionsrisiko, råvarer. VS 16, post 5. Det vægtede beløb på VS 16, post 5, beregnes som angivet nedenfor for positioner i råvarebaserede afledte finansielle instrumenter. For positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument, beregnes nettopositionen pr. udløbstidspunkt og pr. instrument som forskellen mellem de lange og de korte positioner. Den samlede nettoposition, der indeholder samtlige udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de lange nettopositioner minus den numeriske sum af de korte nettopositioner. Er der eksempelvis for en given råvare en kort og en lang position i hver af tre forskellige udløbstidspunkter, hvor to af nettopositionerne er positive og en enkelt negativ, beregnes den samlede nettoposition som summen af de to positive minus den numeriske værdi af den negative nettoposition. Den numeriske værdi heraf vægtes med 1,875. Kapitalkravet for den dækkede position i hvert udløbstidspunkt er nul, jf. ovenfor. Den samlede bruttoposition, der indeholder samtlige udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de lange nettopositioner plus den numeriske sum af de korte nettopositioner. I eksemplet ovenfor, hvor der er forudsat kun at være en type instrument, beregnes den samlede bruttoposition som summen af de to positive plus den numeriske værdi af den negative nettoposition. Summen vægtes med 0,375. Post 5. Positionsrisiko, råvarer Post 5.1. Summen af nettopositionerne for de enkelte råvarer. De uvægtede nettopositioner i de enkelte råvarer, virksomheden har positioner i, lægges sammen, idet der ikke kan foretages nettoopgørelser mellem positioner i forskellige råvarer. Summen vægtes herefter med 1,875. Post 5.2. Summen af bruttopositionerne for de enkelte råvarer. Bruttopositionen i en råvare beregnes som summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende råvare. De uvægtede bruttopositioner opgjort for hver enkelt råvare, virksomheden har positioner i, lægges sammen. Summen vægtes herefter med 0,375. XI. Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen. VS 17 og VS 18. Modpartsrisikoen er risikoen for, at en modpart i en kontrakt på et afledt finansielt instrument ikke kan opfylde sin forpligtelse. Skemaerne anvendes til at opgøre og vægte modpartsrisiko på spotforretninger i gældsinstrumenter samt ugaranterede kontrakter på afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens § 30. Ved risikovægtningen af kontrakter anvendes markedsværdimetoden. Poster med modpartsrisiko på VS 17 og VS 18 opdeles på

§ 38e. ller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2, anvender ikke VS 17 og VS 18. Derimod anvender disse virksomheder VS 10 og VS 11 eller VS 12. Følgende forretninger vægtes på VS 17 og VS 18 efter bestemmelserne om modpartsrisiko på rente-, aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede poster: 1. Renterelaterede kontrakter. Ugaranterede renterelaterede kontrakter bortset fra obligationsterminsforretninger vægtes efter bestemmelserne nedenfor. a) Spotforretninger i gældsinstrumenter. Herved forstås afsluttede men endnu ikke afviklede køb og salg af obligationer og andre omsættelige gældsinstrumenter med afvikling senest 3 arbejdsdage efter handelsdagen. Også forretninger, der ikke er afviklet på den aftalte afviklingsdag, indgår i opgørelsen, indtil afvikling er sket. Forretninger, der ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades af vægtningen af den positive markedsværdi, jf. post 1.1, post 2.1 og post 3.1. Sådanne handler skal under alle omstændigheder medtages under poster med afviklingsrisiko på VS 19, post 1. b) Renteswaps (single currency swaps). Herved forstås aftaler, hvor to parter bytter rente af givne beregnede (syntetiske) hovedstole. Både renterne og hovedstolene skal være i samme valuta. Der sker ikke udveksling af hovedstolene. c) Forward rate agreements (FRA'er). Herved forstås aftaler mellem to parter om udveksling af givne renter for givne beregnede (syntetiske) hovedstole for en given fremtidig periode (kontraktperioden). Forretningerne afvikles sædvanligvis på den første dag i kontraktperioden. Der sker ingen udveksling af hovedstolen. På afviklingstidspunktet udveksles alene forskellen mellem den aftalte rente og den aktuelle markedsrente for den aftalte periode. Forretningens løbetid anses for at være perioden mellem indgåelsestidspunktet og kontraktperiodens sidste dag. d) Rentefutures. Herved forstås aftaler om udveksling af aftalte renter på et givet fremtidigt tidspunkt. Aftalerne skal endvidere opfylde følgende kriterier:

§ 125. , stk. 1, (post 1/post 6)×100, 1 decimal 7 pct. 8. Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag i procent af vægtede poster i alt (VS 2, post 5/VS 1, post 6)×100, 1 decimal 8 pct. 9. Solvensbehov ifølge FiL § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 5, 1 decimal 9 pct. 10. Solvenskrav fastsat af Finanstilsynet i henhold til FiL § 124, stk. 4, eller § 125, stk. 6, 1 decimal 10 pct. 11. Minimumskapitalkrav ifølge FiL § 124, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, eller § 125, stk. 1, nr. 2-4 11 12. Kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet for investeringsforvaltningsselskaber, jf. VS 3, post 13 12 13. Krav til basiskapital for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. VS 3, post 15 13 Supplerende oplysninger vedrørende ultimo december:

§ 129. , stk. 1, nr. 9 8 Kernekapital i alt 9 2. Fradrag i kernekapital: 2.1. Foreslået udbytte 10 2.2. Immaterielle aktiver 11 2.3. Aktiverede skatteaktiver 12 2.4. Årets løbende underskud 13 2.5. Akkumuleret værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme 14 2.6. Akkumuleret værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko 15 Fradrag i alt 16 3. Kernekapital efter fradrag (post 1 - post 2) 17 4. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2, og VS 4, post 2.3 (maks. 15 pct. af post 5) 18 5. Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag (post 3 + post 4) 19 6. Supplerende kapital: 6.1. Ansvarlig lånekapital, jf. FiL § 136, og VS 4, post 1.4 20 6.2. Opskrivningshenlæggelser 21 6.3. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2 (ekskl. post 4) 22 6.4. Tilbagebetalingspligtige seriereserver, jf. FiL

§ 135. , stk. 1, nr. 4 23 Supplerende kapital i alt 24 7. Medregnet supplerende kapital (maks. post 5) 25 8. Basiskapital før fradrag (post 5 + post 7) 26 Reg.nr. VS 3 Virksomhedens navn Basiskapital pr. ultimo ________________ 20 ____. Beløb 1.000 kr. 9. Fradrag i basiskapital: 9.1. Kapitalkrav i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 1 1 9.2. Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 2 2 9.3. Kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 3 3 9.4. Summen af kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL

§ 139. , stk. 1, nr. 4 4 9.5. Kapitalandele > 15 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 5 5 9.6. Kapitalandele > 60 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 6 6 Fradrag i alt 7 10. Basiskapital (post 8 - post 9), overføres til VS 1, post 1 8 11. Tillæg til minimumskapitalkravet, jf. FiL § 125, stk. 2, og § 141, på 0,02 pct. af investeringsforvaltningsselskabers portefølje 9 12. Den del af tillægget til investeringsforvaltningsselskabers minimumskapitalkrav, der er garanteret af et kreditinstitut eller et forsikringsselskab (maks. 50 pct. af post 11), jf. FiL § 125, stk. 3 10 13. Kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet for investeringsforvaltningsselskaber, overføres til VS 1, post 12 11 14. Foregående års faste omkostninger for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. FiL § 143, stk. 1, nr. 4 12 15. Krav til basiskapitalen for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber (25 pct. af post 14), jf. FiL § 125, stk. 4, overføres til VS 1, post 13 13 Reg.nr. VS 4 Virksomhedens navn Specifikation af ansvarlig lånekapital, jf. FiL

§ 129. , stk. 1, nr. 9 8 1.9. Minoritetsinteresser 9 Kernekapital i alt 10 2. Fradrag i kernekapital: 2.1. Foreslået udbytte 11 2.2. Immaterielle aktiver 12 2.3. Aktiverede skatteaktiver 13 2.4. Årets løbende underskud 14 2.5. Akkumuleret værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme 15 2.6. Akkumuleret værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko 16 Fradrag i alt 17 3. Kernekapital efter fradrag (post 1 - post 2) 18 4. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2, og VK 4, post 2.3 (maks. 15 pct. af post 5) 19 5. Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag (post 3 + post 4) 20 6. Supplerende kapital: 6.1. Ansvarlig lånekapital, jf. FiL § 136, og VK 4, post 1.4 21 6.2. Opskrivningshenlæggelser 22 6.3. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2 (ekskl. post 4) 23 6.4. Tilbagebetalingspligtige seriereserver, jf. FiL

§ 135. , stk. 1, nr. 4 24 Supplerende kapital i alt 25 7. Medregnet supplerende kapital (maks. post 5) 26 8. Basiskapital før fradrag (post 5 + post 7) 27 Reg.nr. VK 3 Koncernens navn Basiskapital pr. ultimo ________________ 20 ____. Beløb 1.000 kr. 9. Fradrag i basiskapital: 9.1. Kapitalkrav i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 1 1 9.2. Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 2 2 9.3. Kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 3 3 9.4. Summen af kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL