TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om prioritering af ansøgninger om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 91 af 14/02/2006 I medfør af § 11, jf. § 3, nr. 1, og § 12 i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 967 af 4. december 2002, ved § 33 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og ved § 39 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Ansøgning om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, som træffer afgørelse om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 1013 af 16. november 2000 om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer, bekendtgørelse nr. 388 af 24. maj 2004 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer samt nærværende bekendtgørelse. Stk. 2. Der træffes afgørelse om tilskud til ansøgninger, der er indkommet inden for følgende frister:

  1. Den 15. marts 2006
  2. Den 1. juni 2006 Stk. 3. Efter ordningen kan der i alt gives tilsagn for et samlet beløb på 240 mio. kr.. For de ansøgninger, der er indkommet senest den 15. marts 2006, kan der højst gives tilsagn inden for en bevillingsmæssig ramme, som fastsættes af direktoratet. Stk. 4. Der kan ikke gives tilsagn efter 1. oktober 2006.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Det er en betingelse for tilskud, at fartøjets samlede landingsværdi i 2005 udgør mindst 224.000 kr. Stk. 2. Der kan kun meddeles tilsagn til ejere af fartøjer for hvilke landingsværdien for de i stk. 3 nævnte arter opgjort for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2005 udgjorde mindst en fjerdedel af fartøjets samlede landingsværdi. Stk. 3. Følgende arter indgår ved afgørelsen af om betingelsen i stk. 2 er opfyldt:

  1. Torsk i Nordsøen.
  2. Torsk i Kattegat.
  3. Torsk i Skagerrak.
  4. Torsk i Østersøen og Bælterne, underområde 22-24.
  5. Torsk i Østersøen, underområde 25-32.
  6. Tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
  7. Tunge i Nordsøen EF-farvande.
  8. Rødspætte i Nordsøen.
  9. Rødspætte i Kattegat.
  10. Rødspætte i Skagerrak.
  11. Rødspætte i Østersøen og Bælterne.
  12. Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
  13. Jomfruhummer i Nordsøen EF-farvande.
  14. Jomfruhummer i Nordsøen Norske farvande.
  15. Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
  16. Kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
  17. Kuller i Nordsøen.
  18. Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
  19. Dybvandsrejer i Nordsøen EF-farvande.
  20. Dybvandsrejer i Nordsøen Norske farvande.
  21. Kulmule i Nordsøen EF-farvande.
  22. Pighvar og slethvar i Nordsøen EF-farvande.
  23. Havtaske i Nordsøen Norske farvande.
  24. Brisling, som er fisket i Nordsøen EF-farvande af fartøjer som i 2005 har drevet fiskeri efter brisling hele året på rationsvilkår.
  25. Brisling som i øvrigt er fisket i Nordsøen EF farvande.
  26. Brisling i Skagerrak og Kattegat.
  27. Brisling i Østersøen og Bælterne.
  28. Sild i Østersøen og Bælterne.
  29. Laks i Østersøen og Bælterne. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1013 af 16. november 2000 om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 388 af 24. maj 2004, kan der kun ydes tilskud til ansøgere, der lader deres fartøj fysisk ophugge.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. De rettidigt indkomne ansøgninger prioriteres af Direktoratet for FødevareErhverv efter den andel, som deres landingsværdi af de i § 2, stk. 3, nævnte arter, med undtagelse af de under nummer 25 nævnte, opgjort for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2005 udgjorde i forhold til deres samlede landingsværdi. Fartøjer med den største andel prioriteres højest. Hvis 2 eller flere fartøjer får samme andel, prioriteres det fartøj, som har fisket den største mængde. Stk. 2. Ved opgørelsen af landingsværdien til prioritering efter stk. 1 ganges værdien af torsk, tunge og laks med 4. Stk. 3. De højst prioriterede ansøgninger meddeles tilsagn inden for de i § 1, stk. 3, nævnte bevillingsmæssige rammer.

§ 4

§ 4. Klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse indgives efter reglerne i bekendtgørelse om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2006.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bekendtgørelse om prioritering af ansøgninger om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer | TheLawyer.sh