TheLawyer.sh
Tilbage

Bestemmelser om etablering og drift af helikopterflyvepladser (BL 3-8, 1. udgave)

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 9154 af 01/03/2006 I medfør af § 52 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:

  1. Referencedokumenter 1.1 ICAO Annex 14, Aerodromes, Volume I og II, seneste udgave. 1.2 ICAO Doc 9261, Heliport Manual, AN/909, seneste udgave. 1.3 BL 3-1, Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyvepladser, seneste udgave. 1.4 BL 3-2, Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser, seneste udgave. 1.5 BL 3-5, Bestemmelser om helikopterdæk på havanlæg, seneste udgave. 1.6 BL 3-12, Bestemmelser om arbejdsaktiviteter på offentlige flyvepladser. 1.7 BL 3-18, Bestemmelser om flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser m.v., seneste udgave. 1.8 BL 3-25, Bestemmelser om etablering af helikopterflyvepladser på Færøerne og i Grønland, seneste udgave. 1.9 BL 3-31, Bestemmelser om selvvalg af helikopterflyvepladser, seneste udgave. 1.10 BL 6-08, Bestemmelser om certifikater for betjening af radioanlæg i luftfartsradiostationer, seneste udgave. 1.11 BL 7-18, Bestemmelser om etablering af meteorologisk udstyr på flyvepladser, seneste udgave. 1.12 BL 7-21, Bestemmelser om etablering af lufttrafiktjeneste, seneste udgave. 1.13 BL 7-22, Bestemmelser om VHF-radioanlæg på jorden for talekommunikation, seneste udgave. 1.14 BL 9-10, Bestemmelser om Statens Luftfartsvæsens gebyrer, seneste udgave. 1.15 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1-1.2, kan købes ved henvendelse til ICAO Headquarters Attn.: Document Sales Unit 999 University Street Montréal, Quebec Canada H3C 5H7 1.15.1 Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.1, findes endvidere på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk . 1.16 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.3 - 1.14, findes på Retsinformations hjemmeside www.retsinfo.dk og på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk . Dokumenterne kan endvidere købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen Postboks 744 Ellebjergvej 50 2450 København SV
  2. Definitioner D-værdien (D) (D value (D)): D-værdien (D) er den totale længde af en helikopter fra forkant af hovedrotor til bagerste del af halerotor. Helikopter (Helicopter): Et luftfartøj, der er tungere end luft, og som under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser. Helikopterflyveplads (Heliport): En flyveplads eller et nærmere afgrænset område på bygningsværk, beregnet til udelukkende eller delvis brug for helikoptere, der lander, starter, ruller eller manøvrerer i lav højde. Helikopterrullevej: En rullevej på jorden til brug alene for helikoptere. Helikopterstart- og landingsområde (Final approach and take-off area, FATO): I denne BL forstås ved helikopterstart- og landingsområde et afgrænset område, inden for hvilket den sidste del af en indflyvning samt hovering eller landing med en helikopter foregår, og start med en helikopter påbegyndes.

Hindring (Obstacle): Enhver fast, midlertidig eller permanent, eller flytbar genstand eller dele heraf, der befinder sig på et område, der er beregnet til luftfartøjers manøvrering på jorden, eller gennemskærer en nærmere angivet flade, hvis formål det er at beskytte luftfartøjer under flyvning. Hoverlane (Air taxiway): En markering uden for FATO, rulleveje og forpladser beregnet til at skulle følges af helikoptere, der normalt manøvrerer under jordeffekt (ground effect) over flyvepladsens område med en fart over jorden mindre end 20 kt. Hældning (Slope): Maksimal koteforskel over en nærmere fastsat distance, udtrykt i procent. Hævet helikopterflyveplads (Elevated heliport): En helikopterflyveplads der er placeret på en struktur (bygning, konstruktion og lignende) på land, der er hævet mere end 3 m over det omgivende terræn. Indflyvningssektor (Approach sector): Et areal, over hvilket indflyvning til og udflyvning fra en flyveplads finder sted. MTOM (Maximum take-off mass): Største tilladte startmasse. Performanceklasse 1, 2 og 3 operationer (Performance class 1, 2 and 3 operations): Performanceklasse 1 operationer er operationer, der i tilfælde af en fejl på den kritiske motor muliggør, at helikopteren er i stand til at lande inden for distancen, der er til rådighed for en afbrudt start, eller til at fortsætte flyvningen sikkert til et passende landingsområde, afhængig af hvornår fejlen indtræffer. Performance klasse 2 operationer er operationer, hvor der i tilfælde af en fejl på den kritiske motor er performance til rådighed, der muliggør, at helikopteren kan fortsætte flyvningen sikkert bortset fra, hvis fejlen opstår under startmanøvren eller sent i landingsmanøvren, i hvilke tilfælde en tvungen landing kan være nødvendig. Performance klasse 3 operationer er operationer, hvor en motorfejl på ethvert tidspunkt under en flyvning kan gøre en tvungen landing nødvendig for en flermotoret helikopter, men vil gøre det nødvendigt for en enmotoret helikopter. Sikkerhedszone for helikopterflyveplads (Heliport runway strip): Et nærmere angivet område, der indeholder et FATO, og som er hindringfrit bortset fra hindringer, der er nødvendige af navigationsmæssige grunde, og hvis formål er at reducere risikoen for skader på luftfartøjer, der utilsigtet kører ud af helikopterstart - og landingsområdet. Sætningsområde (Touch down and lift off area, TLOF): Et afgrænset bæredygtigt område, hvorpå en helikopter kan sættes ved landing, og hvorfra en helikopter kan lette ved start. Tjenestetid (Hours when service is provided): Den periode, hvor der på en offentlig flyveplads ydes flyvepladstjeneste og lufttrafiktjeneste. Åbningstid (Hours when aerodrome is avail-able for use): Den periode, en offentlig flyveplads er stillet til rådighed for luftfart. 3. Anvendelsesområde 3.1 Denne BL fastsætter bestemmelser om etablering af permanente VMC-helikopterflyvepladser, der skal anvendes til erhvervsmæssig luftfart, dog undtaget a. helikopterflyvepladser på havanlæg, som er omfattet af BL 3-5 og

b. helikopterflyvepladser på Færøerne og i Grønland omfattet af BL 3-25, for så vidt angår helikoptere certificeret til højst 19 passagerer, med en MTOM, der ikke overstiger 10.000 kg, og hvis totallængde (D) ikke overstiger 20 m. Anm.: Private helikopterflyvepladser der kun anvendes til ikke erhvervsmæssig flyvning skal alene anmeldes i henhold til BL 3-7. 3.2 Bestemmelserne i afsnit 8 gælder tillige for særlige områder til start og landing for helikoptere på flyvepladser til brug for flyvemaskiner. 3.3 Bestemmelserne i pkt. 8.9.7 og 8.9.9 gælder tillige for selvvalgte helikopterflyvepladser, der skal anvendes til VFR-nat flyvninger. Anm.: For selvvalgte helikopterflyvepladser gælder i øvrigt BL 3-31 og for VFR-nat flyvninger med helikoptere gælder i øvrigt BL 5-38. 3.4 Helikopterflyvepladser, der skal anvendes til IMC-beflyvning, skal ud over bestemmelserne i denne BL, opfylde de krav til indretning og udstyr, som Statens Luftfartsvæsen i hvert enkelt tilfælde fastsætter i henhold til ICAO Annex 14, Volume II. 4. Ansvar Ansvaret for, at en helikopterflyveplads etableres, ændres og forsynes med udstyr i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL påhviler den, der har fået tilladelse til at drive pladsen, eller som forestår driften, i det følgende kaldet koncessionshaveren, jf. BL 3-18. 5. Etableringstilladelse og projektgodkendelse 5.1 Etablering af en helikopterflyveplads i henhold til denne BL kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. Anm. 1: Ansøgninger om etablering af helikopterflyveplads, der vil blive stillet til rådighed for offentlig anvendelse forelægges af Statens Luftfartsvæsen for Transport- og Energiministeriet. Anm. 2: Det påhviler den, der ønsker at etablere en helikopterflyveplads, at indhente fornødne tilladelser i medfør af anden lovgivning, såsom miljøbeskyttelseslovgivningen, naturfredningslovgivningen og planlægningslovgivningen. 5.2 Ansøgning om tilladelse til etablering af en helikopterflyveplads skal være Statens Luftfartsvæsen i hænde senest 6 måneder, før anlægsaktiviteten vil kunne påbegyndes for pladser, der stilles til rådighed for offentligheden, og senest 3 måneder før for øvrige pladser. Ansøgningen skal være vedlagt følgende: a. Dokumentation af ejerforholdet samt oplysninger om eventuelle servitutter og tingbogsnoteringer eller tilsvarende vedrørende de hindringsbegrænsende flader. b. Et kort i målestoksforholdet 1:5.000 med angivelse af flyvepladsens beliggenhed, ind- og udflyvningssektorer og de hindringsbegrænsende flader, jf. pkt. 8.7.2. c. Situationsplan i målestoksforholdet 1: 500, der viser placering og dimensioner af helikopterflyvepladsen, dens anlæg og udstyr samt oplysning om flyvepladsens referencepunkt og højde over havet. d. Målsatte tegninger og beskrivelse af helikopterflyvepladsens anlæg og udstyr. e. Afmærknings- og bemalingsplan. f. Angivelse af helikopter performanceklasse og den største helikoptertype, som forventes at beflyve pladsen. g. Oplysning om arten og omfanget af den forventede trafik.

h. Oplysning om flyvepladsens forventede åbningstid og tjenestetid. i. Erklæring om, at der i forbindelse med ovennævnte er taget hensyn til

  1. pladsens topografi, nødlandingsområder og luftfartshindringer på og i nærheden af pladsen,
  2. den fremherskende vindretning,
  3. forekomsten af restriktionsområder, fareområder, forbudte områder, bebyggede områder, specielt i de beregnede ind- og udflyvningssektorer,
  4. eventuelle problemer med støjgener for eksisterende og planlagte bebyggelser i nærheden af pladsen eller under ind- og udflyvningssektorerne,
  5. afstanden til nærliggende flyvepladser og
  6. fremtidige udbygningsmuligheder. 5.3 Etableringstilladelse til offentlige helikopterflyvepladser gives med gyldighed indtil videre. 5.3.1 Hvis en etableringstilladelse ikke er udnyttet inden for 2 år efter, at tilladelsen er givet, bortfalder den.
  7. Teknisk godkendelse 6.1 Før en helikopterflyveplads tages i brug, skal den være teknisk godkendt af Statens Luftfartsvæsen. 6.2 Godkendelse gives i form af et godkendelsesbevis med en gyldighedsperiode på op til 5 år. 6.3 Ansøgning om teknisk godkendelse skal vedlægges en flyvepladshåndbog, jf. BL 3-18. 6.4 Det er en forudsætning for teknisk godkendelse, at flyvepladsen opfylder de tekniske krav, jf. afsnit 8 og 10, samt at der er etableret de tjenester, der er nævnt i afsnit 9. 6.5 Enhver senere ændring af helikopterflyvepladsen, dens anlæg, udstyr og tjenester skal forud godkendes af Statens Luftfartsvæsen og udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i BL 3-12. 6.5.1 Arbejdsaktiviteter som følge af de ændringer, der er nævnt i pkt. 6.5, må ikke iværksættes, før godkendelsen foreligger.
  8. Koncession til drift af helikopterflyveplads 7.1 Før en offentlig helikopterflyveplads sættes i drift, skal der af Statens Luftfartsvæsen være udstedt en koncession. 7.2 Koncession kan udstedes, når a. der foreligger en etableringstilladelse, jf. pkt. 5.1, b. der foreligger en teknisk godkendelse, jf. pkt. 6.1 og c. der er indbetalt gebyr i henhold til BL 9-10. 7.3 Koncessionen gives på bestemt tid og kan gøres afhængig af yderligere vilkår, hvis dette skønnes påkrævet. 7.3.1 Ansøgning om forlængelse af koncessionen indsendes til Statens Luftfartsvæsen senest 1 måned før koncessionens udløb.
  9. Tekniske krav 8.1 FATO 8.1.1 FATO kan have form af et kvadrat, et rektangel eller en cirkel. For performance klasse 1 operationer skal størrelsen mindst være som beskrevet i flyvehåndbogen for den dimensionerende helikoptertype og mindst sådan, at der kan indskrives en cirkel med diameter 1,5 x D. For performance klasse 2 og 3 operationer skal området kunne indeholde en cirkel med diameter 2 X D. 8.1.2 For FATO placeret på vandet, skal ovennævnte dimensioner forøges med 10 %. 8.1.3 FATO’s overflade skal være plan med en hældning på højst 3%, og områdets overflade skal have en sådan beskaffenhed, at løse genstande, såsom græs, sten, sand eller jord, ikke suges op af rotorslipstrømmen. 8.1.4 På helikopterflyvepladser, hvor der ikke er etableret et TLOF, skal hele FATO have en bæreevne, der mindst svarer til den maksimalt tilladte startmasse (MTOM) for den tungeste helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen.

8.1.5 For hævede helikopterflyvepladser skal der i dimensioneringen tages hensyn til den øgede belastning, der kan forekomme i forbindelse med vindpåvirkning, personers ophold, sne, fragt, brændstof udstyr, redningsudstyr mv. Anm.: Se ICAO´s Heliport Manual Doc 9261-AN/909 vedrørende vejledning i dimensionering. 8.1.6 Overfladen på en hævet helikopterflyveplads skal være tæt og forsynet med afløb, herunder en rende i hele pladsens omkreds til opsamling af eventuelt spildt brændstof. Afløbet skal kunne modstå brændende brændstof. 8.1.7 Statens Luftfartsvæsen kan stille særlige krav til godkendelse og benyttelse af et vandområde som FATO. 8.2 TLOF 8.2.1 Hvor hele FATO ikke er anvendeligt til sætning, skal der etableres et TLOF inden for eller i nærheden af start - og landingsområdet. Anm.: Normalt er FATO og TLOF sammenfaldende. 8.2.2 TLOF skal mindst være så stort, at det kan indeholde en cirkel med diameteren 1,5 x den største dimension af længden eller bredden af understellet på den største helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen. 8.2.3 Hvis TLOF etableres i FATO, skal det så vidt muligt placeres i områdets midte. Hvor dette ikke er muligt, skal afstanden til hindringer mindst være som angivet i tabel 2. 8.2.4 Hvis TLOF etableres uden for FATO, skal afstanden fra et hvilket som helst punkt på en helikopter, der er placeret i TLOF, til faste hindringer eller til områder, hvor køretøjer findes, mindst være som angivet i tabel 2, og der skal etableres en rullevej eller en hoverlane mellem TLOF og FATO. 8.2.5 TLOF´s overflade skal være plan med en hældning, der sikrer effektiv afvanding, dog på højst 2%, og have en bæreevne, der mindst svarer til den maksimalt tilladte startmasse (MTOM) for den tungeste helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen 8.2.6 Områdets overflade skal være skridsikker, have en friktionskoefficient på mindst 0,4 og en sådan beskaffenhed, at løse genstande, såsom græs, sten, sand eller jord, ikke suges op af rotorslipstrømmen. 8.2.7 For hævede helikopterflyvepladser skal TLOF være placeret inden for start- og landingsområdet. 8.3 Sikkerhedszone 8.3.1 Der skal etableres en sikkerhedszone ud til en afstand af 0,25 x D, dog mindst 3 m fra FATO. 8.3.2 Sikkerhedszonen skal være en umiddelbar forlængelse af FATO og skal være jævn med en maksimal hældning på 4 %. 8.3.3 Området skal have en sådan beskaffenhed og bæreevne, at helikoptere, der kommer uden for FATO, ikke beskadiges, samt at løse genstande, såsom græs, sten, sand eller jord, ikke kan suges op af rotorslipstrømmen. 8.3.4 I sikkerhedszonen må der ikke findes hindringer. Genstande, hvis funktion gør det nødvendigt, at de placeres i sikkerhedszonen, må ikke have en højde på mere end 25 cm over FATO. 8.3.5 Anlæg og udstyr, der er nødvendigt for en sikker afvikling af helikoptertrafikken, og som ikke kan anbringes uden for sikkerhedszonen, skal være af let konstruktion og være forsynet med brudkobling samt hindringsafmærkning. 8.4 Helikopterrullevej 8.4.1 Hvis der findes et særskilt parkeringsområde, skal der etableres en helikopter-

rullevej mellem FATO og parkeringsområdet. 8.4.2 Helikopterrullevejen skal have en bredde som angivet i tabel 1. Tabel 1 Rullevejsbredder 8.4.3 Afstanden fra helikopterrullevejens centerlinie til hindringer skal for den største helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen, opfylde kravene i tabel 2. 8.4.4 Helikopterrullevejen skal have en sådan beskaffenhed og bæreevne, at kørsel ikke indebærer nogen sikkerhedsmæssig risiko for helikopteren. 8.4.5 Helikopterrullevejens længdehældning må ikke overstige 3 %. Tværhældningen skal sikre en effektiv vandafledning og må ikke overstige 2 %. 8.4.6 Der skal etableres en sikkerhedszone omkring rullevejen med afstanden D fra centerlinien. Området skal have en sådan beskaffenhed og bærerevne, at helikoptere, der kommer uden for rullevejen, ikke beskadiges, samt at løse genstande, såsom græs, sten, sand eller jord, ikke kan suges op af rotorslipstrømmen. 8.5 Hoverlane 8.5.1 Hvis de fysiske forhold umuliggør anlæg af en rullevej i henhold til pkt. 8.4, skal der etableres en hoverlane mellem FATO og parkeringsområdet. 8.5.2 En hoverlane skal have en bredde af mindst 2 x rotordiameteren for den største helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen. 8.5.3 Afstanden fra centerlinien af en hoverlane til hindringer skal for den største helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen, opfylde kravene i tabel 2. Tabel 2 Afstanden mellem rulleveje og hoverlanes udtrykt i multipla af D værdier for største helikoptertype 8.5.4 En hoverlanes overflade skal være velegnet til nødlanding og have en sådan beskaffenhed, at benyttelse af den ikke indebærer nogen sikkerhedsmæssig risiko for helikopteren. 8.5.5 Terrænet under en hoverlane må ikke have en længdehældning, der overstiger 7 ° , og tværhældningen må ikke overstige 10 ° . 8.6 Forpladsområde 8.6.1 På helikopterflyvepladser, der skal kunne anvendes af flere helikoptere samtidig, skal der etableres et parkeringsområde af en sådan størrelse og udformning, at bestemmelserne i BL 3-1 afsnit 13 om forpladser er opfyldt. Forpladser og parkeringsområder skal placeres i en sådan afstand fra FATO, at parkerede helikoptere ikke gennembryder de hindringsbegrænsende flader. 8.6.2 Parkeringsområdets overflade skal være plant med en hældning på højst 2 % og have en bæreevne, der mindst svarer til den maksimalt tilladte startmasse (MTOM) for den tungeste helikoptertype, som skal kunne benytte pladsen. Overfladen skal have en sådan beskaffenhed, at løse genstande som f.eks. græs, sten, sand eller jord ikke kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for helikopteren. 8.7 Hindringsbegrænsende flader 8.7.1 Ind- og udflyvningsretninger 8.7.1.1 Der skal på en helikopterflyveplads forefindes mindst to ind- og udflyvningsretninger. Vinklerne mellem disse må ikke være mindre end 150 ° , jf. bilag 1, figur 1. 8.7.1.2 Hvor det er hensigtsmæssigt, kan den forlængede centerlinie udformes med en krumningsradius på ikke mindre end 500 m. Den ydre kant placeres i sådanne tilfælde vinkelret på ind- og udflyvningsretningens centerlinie, jf. bilag 1, figur 1.

8.7.1.3 På helikopterflyvepladser, der har form af en cirkel, kan ind- og udflyvningsretningerne erstattes af en hindringsfri ind- og udflyvningssektor over en vinkel på mindst 150 ° , jf. bilag 1, figur 2. 8.7.2 Hindringsbegrænsende flader 8.7.2.1 Til sikring af beflyvningen af en helikopterflyveplads skal der være hindringsfrit over de flader, som er beskrevet nedenfor, jf. bilag 1, figur 6 og 7. Ind- og udflyvningsflade a. Den indre kant falder sammen med sikkerhedszonens ydre grænse, der er beliggende vinkelret på ind- og udflyvningsretningen og har en bredde, der er lig med bredden af FATO plus sikkerhedszonens bredde. b. De to sidelinier, der udgår fra den indre kants endepunkter, divergerer ud fra ind- og udflyvningsretningen med 10% for dagbeflyvning og 15% for natbeflyvning. c. Den ydre kant er beliggende vinkelret på den forlængede centerlinie i en afstand svarende til en højde på 150 m over FATO. d. Fladen har en hældning bort fra sikkerhedszonen og opad på 8% ud til en afstand på 245 m, herfra 12,5% til bredden er 7 x D (dag) eller 10 x D (nat) og herfra 15%, indtil højden er 150 m over FATO. Overgangsflade a. Den nederste kant falder sammen med ind- og udflyvningsfladens sidelinier og sikkerhedszonens ydre grænse. b. Den øverste kant er beliggende parallelt med sikkerhedszonens ydre grænse i en højde af 45 m over flyvepladsens niveau og strækker sig herfra og indtil ind- og udflyvningsfladens bredde er 7 x D for dagbeflyvning og 10 x D for natbeflyvning. c. Fladen har en hældning bort fra FATO samt ind- og udflyvningsfladen og opad på 100%. 8.7.2.2 Til sikring af beflyvningen af en helikopterflyveplads uden fastlagte ind- og udflyvningsretninger skal der være hindringsfrit over en vinkel på mindst 150 ° med en hældning bort fra sikkerhedszonens kant og opad på 8% ud til en afstand på 245 m og herefter 12,5%, indtil højden 150 m over FATO, jf. bilag 1, figur 2. 8.7.2.3 Nye genstande eller forlængelse af eksisterende genstande må ikke gennemskære en hindringsbegrænsende flade. 8.7.2.4 Hvis Statens Luftfartsvæsen efter en nærmere vurdering accepterer gennemskæring af en hindringsbegrænsende flade, skal den pågældende genstand afmærkes som en luftfartshindring, jf. BL 3-10. 8.7.2.5 Hvor der inden for de hindringsbegrænsende fladers projektion på jorden findes en vej, der er åben for trafik, eller en jernbane, skal hindringsfriheden beregnes ud fra en højde på 5 m for køretøjer og 7 m for jernbanevogne. 8.7.3 Nødlandingsområder 8.7.3.1 Der skal på et hvilket som helst tidspunkt under ind- og udflyvningen findes mindst et velegnet nødlandingsområde under ind- og udflyvningsfladen. 8.7.3.2 Et vandområde kan godkendes som nødlandingsområde, når helikopteren er udstyret med flotører eller nødflotører. 8.7.3.3 Hvis en helikopterflyveplads alene er godkendt til brug for performance klasse 1 operationer, kan der ses bort fra kravet til nødlandingsområder. 8.8 Visuelle hjælpemidler 8.8.1 Vindpose 8.8.1.1 På en helikopterflyveplads skal der forefindes mindst en vindpose.

8.8.1.2 Vindposen skal være kegleformet, og dens længde, største åbning og mindste åbning skal være henholdsvis 240 cm, 60 cm og 30 cm. Farven skal være rød/hvid i fem lige brede bånd begyndende med et rødt bånd. 8.8.1.3 Vindposen skal placeres uden for de hindringsbegrænsende flader og således, at den er synlig fra en helikopter i luften samt overalt på helikopterflyvepladsen. Vindposen må ikke kunne påvirkes af luftstrømme omkring nærliggende genstande eller bygninger. 8.8.2 Dagafmærkning 8.8.2.1 Identifikationsmarkering 8.8.2.1.1 En helikopterflyveplads skal forsynes med en identifikationsmarkering, der skal placeres i centrum på FATO. 8.8.2.1.2 Identifikationsmarkeringen skal bestå af et hvidt ”H”, der har en højde på 3 m, en bredde på 1,8 m og en liniebredde på 0,4 m. Undtaget herfra er helikopterflyvepladser, der er placeret ved sygehuse, hvor et rødt ”H” med ovennævnte dimensioner placeres i et hvidt kors. Tværlinien i H’et skal placeres vinkelret på den foretrukne indflyvningsretning, jf. bilag 1, figur 3 og 4. 8.8.2.1.3 Identifikationsmarkeringen skal udføres som bemaling på FATO med fast belægning. Markeringen skal etableres i form af hvide fliser i områder uden fast belægning. 8.8.2.1.4 Hvis TLOF har begrænset bæreevne, skal den maksimale startmasse (MTOM) angives med to cifre efterfulgt af et ”t”, der angiver belastningen i tons, jf. bilag 1, figur 8. 8.8.2.2 Markering FATO 8.8.2.2.1 FATO’s ydre begrænsning skal afmærkes enten i form af bemaling eller med keglestubbe, hvis udstrækningen ikke er umiddelbart indlysende. 8.8.2.2.2 En afmærkning i form af bemaling skal udformes som rektangulære 3 m lange og 1 m brede hvide striber, jf. bilag 1, figur 3. 8.8.2.2.3 Hvis afmærkningen sker med keglestubbe, skal de placeres med en indbyrdes afstand, der ikke overstiger 10 m. Keglestubbene skal være af let konstruktion med en højde på maksimalt 0,25 m. Farven skal være orange eller rød/hvid i fem lige brede bånd, begyndende med et rødt felt. 8.8.2.2.4 Hvor FATO er sammenfaldende med TLOF, kan der afmærkes som TLOF alene. 8.8.2.3 Sigtepunktsmarkering 8.8.2.3.1 Sigtepunktsmarkering skal etableres på helikopterflyvepladser, hvor det er nødvendigt at foretage indflyvning mod et bestemt punkt, inden der fortsættes mod TLOF. 8.8.2.3.2 Sigtepunktet skal markeres med en ligesidet trekant, der placeres med den ene side vinkelret på centerlinien og spidsen mod den fremherskende vindretning. Trekanten skal være hvid, og siderne skal have en længde på 9 m og en bredde på 1 m. 8.8.2.4 Markering af TLOF 8.8.2.4.1 TLOF’s ydre begrænsninger skal afmærkes med en 0,3 m bred hvid stribe. På områder uden fast belægning skal denne afmærkning udføres med hvide fliser. 8.8.2.4.2 Hvis det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt, at helikopteren sættes på et bestemt punkt, skal dette punkt afmærkes med en gul cirkel, hvis diameter er lig med halvdelen af D, dog ikke mindre end 6 m. Liniens bredde skal mindst være 0,5 m. 8.8.2.4.3 Afmærkning af et sætningspunkt skal udføres således, at den største helikoptertype, der skal anvende pladsen, er fri af alle hindringer med en sikker margin, når den er placeret med hovedunderstellet inden for markeringen og piloten placeret over markeringen.

8.8.2.5 Afmærkning af rulleveje Rulleveje skal afmærkes som beskrevet i BL 3-1, Bestemmelser for etablering af offentlige VMC-flyvepladser. 8.8.2.6 Markering af hoverlane En hoverlanes centerlinie skal være afmærket med keglestubbe. Keglestubbene skal opstilles i en indbyrdes afstand af ikke over 30 m på lige strækninger og ikke over 15 m i kurver. Keglestubbene skal være af let konstruktion, og deres højde over terræn må ikke overstige 1 m. Keglerne skal fremtræde med tre horisontale bånd med farverne gul/grøn/gul. 8.9 Lysanlæg 8.9.1 Helikopterflyvepladser, der skal kunne benyttes til beflyvning i mørke, skal være udstyret med belysning. 8.9.2 Da helikoptere ofte kommer tæt på anden uvedkommende belysning, er det vigtigt, at det sikres, at sådan belysning eller refleksioner herfra ikke kan genere trafik til og fra helikopterflyvepladsen. 8.9.2.1 Hævede lysarmaturer ved FATO og TLOF skal have så lav en masse som muligt og skal være forsynet med brudanvisning. Armaturerne må ikke have en højde på over 25 cm over terræn og skal være farvet gule eller orange. 8.9.2.2 Nedsænkede lysarmaturer skal have tilstrækkelig styrke til ikke at blive beskadiget af belastningen af de tungeste helikoptere. 8.9.2.3 Temperaturen mellem et nedsænket armatur og et dæk må ikke overstige 160 ° C efter en 10 minutters kontaktperiode. 8.9.3 Belysningen på FATO og TLOF skal forsynes af 2 uafhængige forsyningskredse, der skal etableres således, at udfald af en kreds ikke medfører en væsentlig ændring af systemets synsindtryk. 8.9.4 Hvert enkelt lyssystem skal kunne tændes og slukkes separat. 8.9.5 For lyssystemer, der indeholder lys, som med den krævede farve har en intensitet på mere end 100 candela (cd), skal der etableres et reguleringsudstyr, hvis laveste indstillingsmulighed giver en intensitet på ca. 25 cd. 8.9.6 Belysningsanlægget skal så vidt muligt tilsluttes en nødstrømsforsyning. 8.9.7 Der skal forefindes en belyst vindpose. 8.9.8 Lysfyr 8.9.8.1 Der skal etableres et lysfyr ved helikopterflyvepladsen, der placeres således, at dette ikke blænder indflyvende piloter. 8.9.8.2 Lysfyret skal udsende gentagede serier af korte hvide blink som angivet i bilag 1, figur 5. Lysfyret skal være rundstrålende og have en intensitet og lysfordeling som angivet i tabel 3. Tabel 3 Lysfyr effektiv intensitet 8.9.9 Lys ved FATO 8.9.9.1 FATO skal forsynes med kantbelysning bortset fra situationer, hvor FATO er sammenfaldende med TLOF, hvor lysafmærkning af TLOF er tilstrækkeligt. 8.9.9.2 Kantlysene skal placeres med en konstant indbyrdes afstand, der ikke må overstige 50 m. Der skal være mindst 4 lys pr. side, inklusive et i hvert hjørne. 8.9.9.2.1 For cirkulære områder skal kantlysene placeres langs periferien med en konstant indbyrdes afstand, der ikke må overstige 5 m. 8.9.9.2.2 For hævede helikopterflyvepladser må den indbyrdes afstand mellem lysene ikke overstige 3 m. 8.9.9.2.3 Kantlysene skal være rundstrålende og vise fast hvidt lys med en lysintensitet og lysfordeling som vist i tabel 4.

8.9.10 Sigtepunktsbelysning 8.9.10.1 Hvor der er etableret en sigtepunktsmarkering, skal denne forsynes med belysning bestående af mindst 6 lys placeret i trekantens hjørner og på midten af siderne. 8.9.10.2 Lysene skal være nedsænkede og vise fast hvidt rundstrålende lys med en lysintensitet og lysfordeling som vist i tabel 4. Tabel 4 Lysintensitet ved FATO og sigtepunkter 8.9.11 Lys ved TLOF 8.9.11.1 TLOF skal afmærkes med enten a. perimeterlys eller b. rækker af punktformede lys (arrays of point source lighting) eller luminescens paneler, hvor der i forvejen er etableret FATO belysning. For hævede helikopterflyvepladser skal endvidere etableres overfladebelysning. 8.9.11.2 Lysene skal placeres langs kanten højest 1,5 m fra denne med konstant indbyrdes afstand, der ikke må overstige 5 m. På hævede helikopterflyvepladser må den indbyrdes afstand ikke overstige 3 m. 8.9.11.3 Der skal mindst være 4 lys på hver side, inklusive et lys i hvert hjørne. Runde TLOF skal mindst udstyres med 14 lys. 8.9.11.4 Kantlysene skal være rundstrålende og vise fast grønt lys med en lysintensitet og lysfordeling som vist i tabel 5. 8.9.11.5 Mønsteret i lysene ved et TLOF må ikke kunne ses fra et niveau, der er lavere end TLOF. Tabel 5 Lysintensitet (grønt lys) for TLOF 8.9.11.6 Der skal etableres overfladebelysning, hvor det er nødvendigt at tydeliggøre sætningspunktet og identifikationsmarkeringen eller at fremhæve overfladedetaljer. 8.9.11.7 Overfladebelysningen skal have en spektral sammensætning, der sikrer, at markeringer kan identificeres korrekt. 8.9.12 Rullevejsbelysning 8.9.12.1 Der skal etableres kantlys på rulleveje, som skal anvendes i mørke 8.9.12.2 Lysene skal placeres i en afstand af højest 3 m fra rullevejskanten. 8.9.12.3 Lysene skal placeres i to rækker parallelt med rullevejscenterlinien og parvis på en linie, der er vinkelret på centerlinien. Dette gælder dog ikke for lys i kurver. 8.9.12.4 Lysene langs hver side skal placeres med en indbyrdes afstand på højest 60 m. I kurver skal den indbyrdes afstand mindskes, således at rullevejens kanter tydeligt er markeret. 8.9.12.5 Lysene skal være rundstrålende og skal vise fast blåt lys fra vandret og op til 30° over dette plan. 8.10 Indhegning og skiltning 8.10.1 Der skal etableres skiltning, som forbyder uvedkommende adgang under helikopteroperationer. 8.10.2 Statens Luftfartsvæsen kan stille krav om, at en helikopterflyveplads skal være indhegnet. 8.10.3 Indhegningen skal anbringes således, at den respekterer de hindringsbegrænsende flader. 8.10.4 Til opfangning af personer skal en hævet helikopterflyveplads, hvor der ikke findes anden beskyttelse, i sin omkreds være forsynet med et fleksibelt sikkerhedsnet, der skal være mindst 1,5 m bredt. Nettet skal kunne optage faldenergien fra en masse på 100 kg, der falder 1 m. Nettets inderste kant skal være fastgjort i niveau med eller lidt under FATO. Den yderste kants højde over FATO niveau må ikke overstige 25 cm, og nettets hældning opad/udad skal være mindst 10 ° .

8.10.5 Der skal etableres skiltning, som viser, hvor brandsluknings- og redningsudstyr findes. Denne skiltning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard (DS). 8.11 Brand- og redningsudstyr 8.11.1 På en helikopterflyveplads skal der forefindes følgende let tilgængeligt udstyr til brandslukning og redning: 8.11.1.1 Brandslukningsudstyr Der skal etableres brandslukningsudstyr i henhold til tabel 6 og 7. Tabel 6 Slukningsmidler Tabel 7 Slukningsmidler for hævede helikopterflyvepladser Anm. 1: Kategori H1, H2 og H3 i tabel 6 og 7 omfatter henholdsvis helikoptere med totallængde (D) optil 15 m (H1), fra 15 m op til 24 m (H2) og fra 24 m og derover (H3). Anm. 2: De angivne mængder af slukningsmidler for hævede helikopterflyvepladser i tabel 7 omfatter ikke behovet, der kan være for beskyttelse af en underliggende bygning/konstruktion. 8.11.1.1.1 For helikopterflyvepladser, hvor der foregår erhvervsmæssig luftfart i et større omfang med helikoptere i kategorien H1, kan Statens Luftfartsvæsen stille krav om, at der skal etableres udstyr til levering af syntetisk skum. I sådanne tilfælde skal der mindst være 500 l til rådighed for skumproduktion, og udstyret skal have en tømningshastighed på mindst 250 l/min. 8.11.1.1.2 For hævede helikopterflyvepladser skal der findes et slangearrangement, der er forsynet med et skumstrålerør, som har en kapacitet på mindst 250 l/min. 8.11.1.1.3 For hævede helikopterflyvepladser kategori H2 og H3 skal der forefindes to skumkanoner, der hver kan levere den krævede mængde slukningsmiddel. Skumkanonerne skal så vidt muligt placeres diametralt modsat af hinanden. 8.11.1.1.4 For hævede helikopterflyvepladser skal skumslukningsanlægget kunne yde indsats inden for 15 sekunder. 8.11.1.1.5 På en hævet helikopterflyveplads skal der findes beskyttelsesdragter for brand inklusive handsker, støvler og hjelme med visir til mindst to personer. Når udstyret ikke anvendes, skal det opbevares tæt ved helikopterflyvepladsen i et skab eller en kasse mærket ”Branddragter”. 8.11.1.2 Redningsudstyr Der skal forefindes følgende udstyr:

  • 1 luftfartøjsøkse,
  • 1 stor økse,
  • 1 kniv til frigørelse af fastspændte,
  • 1 koben,
  • 1 boltsaks,
  • 1 bidetang,
  • 1 nedstryger med reserveklinger,
  • 1 hammer,
  • 1 mejsel,
  • 1 pladesaks,
  • 1 sæt brandimprægnerede arbejdshandsker,
  • 1 nødhjælpskasse. (Kassen skal holdes i forskriftsmæssig stand, og indholdet skal suppleres efter brug). Anm.: Førstehjælpskasserne fra Arbejdstilsynet og Falcks Redningskorps A/S er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. 8.11.1.2.1 Der skal forefindes orienterings- og crashcards for de aktuelle helikoptertyper. 8.12 Vejning Ved en helikopterflyveplads skal der være mulighed for vejning af passagerer og gods. 8.13 Alarmering Ved en helikopterflyveplads skal der være adgang til en telefon. Ved denne skal der forefindes et skilt med angivelse af, til hvem der skal slås alarm i tilfælde af ulykke på eller i nærheden af flyvepladsen, samt oplysninger om meldetjenestekontorer. 8.14 Fortøjningsgrej

Ved en helikopterflyveplads skal der være stopklodser og fortøjningsgrej til rådighed for helikopterbesætningen. 8.15 Kommunikationsanlæg 8.15.1 På helikopterflyvepladser, der er hævet, skal der etableres et VHF–radioanlæg, jf. bestemmelserne i BL 7-22. 8.15.2 På helikopterflyvepladser ved sygehuse skal der etableres kommunikationsforbindelse mellem helikopter og pladsen, når der foregår beflyvning. Meteorologisk udstyr Ved hævede helikopterflyvepladser skal der forefindes en vindmåler, som viser vindretning og styrke, jf. BL 7-18. Vindmåleren skal placeres således, at den påvirkes mindst muligt af bygninger, konstruktioner mv. Aflæsningen af målingerne skal ske et sted, hvorfra de kan videregives til piloten. 8.17 Signal for lukning Der skal forefindes en signalflage, som skal anvendes ved lukning af helikopterflyvepladsen. Flagen skal i påkommende tilfælde placeres over pladsens ”H”. Signalet udformes med et mål på 3 m x 3 m med rød baggrund visende to gule 0,5 m brede diagonaler. 8.18 Adgangsveje Til en hævet helikopterflyveplads skal der være mindst to bekvemme, tydeligt afmærkede adgangsveje, der er anbragt så fjernt fra hinanden som praktisk muligt. Adgangsvejene skal have en fri passage på mindst 60 cm. 9. Tjenester 9.1 Der skal etableres en driftsorganisation og udpeges en flyvepladschef i henhold til BL 3-18. 9.1.1 Der skal udarbejdes en flyvepladshåndbog, jf. specifikationerne herfor i BL 3-18. 9.2. Helikopterflyvepladsen skal være bemandet, når den anvendes til erhvervsmæssig luftfart, medmindre andet er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. På helikopterflyvepladser ved sygehuse skal der altid være bemanding ved beflyvning. Tjenesten skal udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2. 9.3 Flyvepladsledelsen skal udsende NOTAM vedrørende forhold, hvor anlæg, udstyr eller tjenester midlertidigt afviger fra det niveau, der ligger til grund for pladsens godkendelse. 9.4 På helikopterflyvepladser der er hævet, skal der ved helikopteroperationer være bemanding med to personer, der er uddannet i anvendelse i brugen af pladsens udstyr. Endvidere skal tjenesten udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2. 9.5 Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde bestemme, at der skal etableres lufttrafiktjeneste og/eller vejrobservationstjeneste. 10. Farver 10.1 De farver, der er omtalt i denne BL, skal opfylde de CIE-normer, der er beskrevet i ICAO Annex 14, Volume I, Appendix 1. 11. Dispensation Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser. 12. Tilbagekaldelse 12.1 Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde en teknisk godkendelse, hvis a. betingelserne for opnåelse af den tekniske godkendelse ikke længere er opfyldt, og forholdet ikke bliver rettet inden for en frist, der fastsættes af Statens Luftfartsvæsen, eller b. der under udøvelsen af virksomheden finder væsentlig tilsidesættelse sted af bestemmelserne i denne BL eller af gældende love og bestemmelser for virksomheden.

12.2 Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde en koncession, hvis a. betingelserne for opnåelse af koncessionen ikke længere er opfyldt, og forholdet ikke bliver rettet inden for en frist, der fastsættes af Statens Luftfartsvæsen, b. der under udøvelsen af virksomheden finder væsentlig tilsidesættelse sted af bestemmelserne i denne BL eller af gældende love og bestemmelser for virksomheden, eller c. det må antages, at koncessionshaver ikke er i stand til behørigt at opretholde den tilladte virksomhed. 13. Straf 13.1 Etablering af en helikopterflyveplads i strid med pkt. 5.1, ibrugtagning i strid med pkt. 6.1 eller drift i strid med pkt. 9.1 straffes med bøde. 13.2 For overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14. 14. Ikrafttræden 14.1 Denne BL træder i kraft den 1. april 2006. Samtidigt ophæves BL 3-11, 1. udgave af 15. maj 1984.

Bilag 1 til BL 3-8, 1. udgave

Bilag 1 Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5. Lysfyr signalformat Figur 6. Ind- og udflyvningsflader Figur 7 Figur 8

Flyvepladstjeneste for helikopterflyvepladser

Bilag 2 Flyvepladstjenesten for helikopterflyvepladser skal mindst omfatte følgende aktiviteter, der skal være beskrevet i flyvepladshåndbogen:

  1. Inspektionsvirksomhed Inspektionsvirksomheden skal sikre, at de installerede anlæg og udstyr fungerer, som de er godkendt, at der ikke findes uvedkommende personer, dyr eller genstande i FATO eller i sikkerhedszoner under helikopteroperationer, og at de hindringsbegrænsende flader ikke gennemskæres af hindringer, hvis tilstedeværelse ikke er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Eventuelle fejl og mangler skal snarest udbedres, og disse skal, indtil dette er sket, rapporteres i NOTAM. FATO skal inspiceres før hver helikopteroperation.
  2. Renholdelse af FATO FATO og sikkerhedszoner skal renholdes for løse genstande som emballage, græs, sten, sand eller jord, der kan suges ind i motorer eller op af rotorslipstrømmen. FATO skal renholdes for sne, is og anden nedbør.
  3. Regelmæssig funktionsprøvning af udstyr Regelmæssige funktionsprøver af det udstyr, der er etableret på helikopterflyvepladsen, skal gennemføres efter en fast udarbejdet plan.
  4. Vedligeholdelse af anlægget og dets udstyr Det etablerede anlæg med tilhørende udstyr skal løbende vedligeholdes, således at det til enhver til lever op til det oprindelige godkendelsesniveau. Kommunikation
  5. For helikopterflyvepladser, hvor der er etableret et VHF-kommunikationsanlæg, skal helikopterflyvepladschefen eller dennes stedfortræder være indehaver af et gyldigt N-JOR certifikat, jf. BL 6-08.
  6. Under helikopteroperationer skal helikopterflyvepladschefen oplyse helikopterpiloten om FATO’s tilstand samt om forhold, der kan frembyde risiko, såsom uvedkommende aktiviteter og fejl og mangler ved anlægget og dets udstyr. Aktiviteter i forbindelse med helikopteroperationer Helikopterflyvepladschefen skal sikre,
  • at der ikke er personer på FATO under helikopteroperationer,
selskab
  • at start- og landingsområdet er ryddet for uvedkommende genstande,
  • at der ikke ryges eller anvendes åben ild på FATO,
  • at de procedurer, der er fastsat af helikopteroperatøren, i forbindelse med afsætning eller optagning af passagerer eller fragt følges,
  • at der under helikopteroperationer til stadighed er en person placeret således, at alarmering og brandslukning kan påbegyndes øjeblikkeligt, samt at brandslukning kan udføres fra en gunstig position i forhold til den aktuelle vindretning,
  • at passagerer, der skal optages, først forlader venterum eller et særligt afmærket venteområde, når der er givet klartegn til ombordstigning, og
  • at farligt gods ikke bringes ombord uden helikopterbesætningens accept. Helikopterflyvepladschefen skal sikre
  • inden landing
  • at landingslyset er tændt, og
  • at brand- og redningsudstyr er klart og tilgængeligt,
  • efter landing
  • at ingen personer bevæger sig i nærheden af den aktuelle helikoptertypes farlige områder,
  • inden start
  • at FATO er klart, og
  • at materiel og udstyr er fjernet. Helikopterflyvepladschefen skal ved parkering medvirke ved at
  • anbringe bremseklodser og
  • hjælpe helikopterbesætningen med at sikre helikopteren. Anvendelse af beskyttelsesdragter Under helikopteroperationer på hævede helikopterflyvepladser skal helikopterflyvepladschefen eller dennes medhjælper være iklædt støvler, branddragt og hjelm med visir, og brandhandsker skal endvidere medbringes.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006
Bestemmelser om etablering og drift af helikopterflyvepladser (BL 3-8, 1. udgave) | TheLawyer.sh