Bekendtgørelse om oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med fund af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle ved Ullerslev på Fyn
BEK nr 9187 af 07/04/2006 I medfør af § 30, stk. 1 og 3, og § 34 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og kongelig anordning nr. 141 af 3. marts 2006 om at visse bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender vedrørende udbrud af smitsomme dyresygdomme ikke optages i Lovtidende § 1 og § 2, fastsættes følgende:
§ 1. Som følge af fund af højpatogen aviær influenza hos vilde fugle ved Ullerslev på Fyn opretter fødevareregionen med virkning fra i dag en beskyttelses- og overvågningszone, jf. § 2 i bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos vilde fugle.
(Stk. 3)
§ 2. Der oprettes en beskyttelseszone, jf. bilag 1, med en radius på 3 km fra UTM zone 32 (EURREF89) koordinaten 603.961; 6.137.799 ved Ullerslev på Fyn. Stk. 2. Overvågningszonen, jf. bilag 2, har følgende udstrækning:
- Ved Slude Strand, Storebælt; mod vest og følger Hagenborgvej, videre ad Langæblevej indtil Svendborg Landevej.
- Herfra mod sydvest ad Svenborg Landevej indtil krydset Svendborg Landevej og Kirke Alle/ Førrupvej. Ad Førrupvej mod vest indtil den krydser med Svendborgvej.
- Herfra mod nordvest ad Svenborgvej indtil krydset Svenborgvej, Ålykkevej/ Hovedgaden, Fåborgvej.
- Herfra mod nord ad Hovedgaden indtil krydset med Hulvejen. Videre mod nordvest ad Hulvejen indtil krydset Hulvejen, Odensevej/Assensvej.
- Videre mod sydvest ad Assensvej indtil krydset med Højholtvej. Videre ad Højholtvej og ad Rødamsvej. Herefter videre ad Blaakærvej og videre ad Ørbækvej indtil vejen møder jernbanen.
- Videre mod nord langs jernbanen, forbi Ringe station indtil Lindeskovgyden. Herfra mod øst ad Lindeskovgyden indtil rundkørslen og herfra mod nord ad Ny Svendborgvej indtil krydset med Ørbækvej.
- Fra Ørbækvej mod sydøst indtil rundkørslen. Herfra videre mod nordøst ad C.F.Tietgens Boulevard indtil krydset med Krogslundsvej.
- Videre mod nordvest ad Krogslundsvej og videre ad Staupudevej, Åsum Bygade og Lunden indtil krydset med Kertemindevej.
- Herfra mod øst ad Kertemindevej indtil krydset med Oldermandsgyden. Herfra mod nordøst ad Oldermandsgyden, indtil Oldermandsgyden drejer mod nordøst langs kysten og herfra ud i Odense Fjord. Stk. 3. Fødevareregionen underretter politiet om oprettelsen af zonerne.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. april 2006.
Fødevarestyrelsen, den 7. april 2006, den 7. april 2006 /P.S.V.E.B.Birgit Hendriksen Sten Mortensen/
Beskyttelseszonen
Bilag 1
Overvågningszonen
Bilag 2
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006