Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved fund af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab
BEK nr 9329 af 02/06/2006 I medfør af § 29, § 30, stk. 1 og 3, §§ 33-34, § 37, § 44, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3 og 5, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om lov om hold af dyr, som senest ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006, § 39, § 49, stk. 1, og § 60, stk. 3 og 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, samt § 1 og § 2 i kongelig anordning nr. 141 af 3. marts 2006 om at visse bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender vedrørende udbrud af smitsomme dyresygdomme ikke optages i Lovtidende, fastsættes:
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- »Fjerkræ« : Alle fugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på produktion af kød eller æg til konsum, produktion af andre varer, genopbygning af fuglevildtbestande eller med henblik på avlsprogrammer for produktion af disse kategorier af fugle.
- »Andre fugle i fangenskab« : Andre fugle end fjerkræ, som holdes i fangenskab til ethvert andet formål end de i nr. 1 nævnte, herunder med henblik på skuer, konkurrencer, udstillinger, avl eller salg.
- »B edrift« : En landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, herunder rugerier, cirkusser, zoologiske haver, fuglehandler, fuglemarkeder og volierer, hvor der opdrættes eller holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Denne definition omfatter dog ikke slagterier, transportmidler, karantænefaciliteter og karantænecentre, grænsekontrolsteder og laboratorier, som af den kompetente myndighed er godkendt til at opbevare aviær influenzavirus.
- »E rhvervsdrivende fjerkræbedrift« : En bedrift, hvor der holdes fjerkræ i erhvervsmæssigt øjemed.
- »Lavpatogen aviær influenza«: Infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7, som ikke er omfatettet af definitionen i nr. 6.
- »Højpatogen aviær influenza« : Ved "højpatogen aviær influenza (HPAI)" forstås: infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af:
- a) aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7 med en genotypefrekvens kodende for flere basiske aminosyrer på hæmagglutininets kløvningssted, svarende til, hvad der er konstateret for andre HPAI-virus, og som indikerer, at hæmagglutininet kan kløves af proteaser, der forekommer ubikvitært i værten, eller
- b) aviær influenzavirus med et intravenøst patogenicitetsindeks hos seks uger gamle kyllinger på over 1,2.
(Stk. 3)
§ 2. Fødevareregionen foranstalter følgende på den smitteramte bedrift:
- Bedriften sættes under offentligt tilsyn.
- Optælling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab eller eventuelt et skøn over antallet opdelt efter fjerkrætype eller art samt optælling af alle husdyr, som er pattedyr.
- Udarbejdelse af en liste over fjerkræ og andre fugle i fangenskab og pattedyr, som er syge eller døde, eller som potentielt kan blive inficeret på bedriften. Listen skal opdateres dagligt, så længe mistanke om udbrud foreligger.
- Der foretages en epidemiologisk undersøgelse.
- Bedriften tømmes for fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevareregionen fastsætter vilkår herfor,
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab, som er nævnt i nr. 5, skal aflives. Stk. 2. Fødevareregionen kan undlade at iværksætte foranstaltninger nævnt i stk. 1, nr. 5 og 6, i tilfælde af udbrud af lavpatogen aviær influenza i en hobbybesætning, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, hvis det ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare, jf. herved stk. 3. Stk. 3. Hvis foranstaltninger nævnt i stk. 1, nr. 5 og 6, ikke iværksættes, jf. stk. 2, skal fødevareregionen påse, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab:
- Anbringes i en bygning eller lignende på bedriften og forblive der. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis deres velfærd er truet, skal de lukkes inde andetsteds på den samme bedrift, så de ikke kommer i kontakt med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på andre bedrifter. Der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres kontakt med vilde fugle mest muligt.
- Underkastes yderligere overvågning og test og ikke flyttes, før laboratorieundersøgelser viser, at der ikke længere er en væsentlig risiko for yderligere spredning af lavpatogen aviær influenza.
- Ikke flyttes fra oprindelsesbedriften, undtagen med henblik på slagtning eller flytning til en anden bedrift i Danmark i overensstemmelse med fødevareregionens bestemmelser eller i et andet EU- land, hvis dette land har givet samtykke hertil.
(Stk. 4)
§ 3. På den smitteramte bedrift er det forbudt at holde fjerkræ og andre fugle i fangenskab udendørs. Dog kan strudsefugle fortsat holdes udendørs, hvis de fodres og vandes indendørs eller under overdækning, der sikrer at vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder eller vand, der er tiltænkt de pågældende strudsefugle. Tilsvarende gælder opdrættet fjervildt, hvis det opdrættede fjervildt endvidere holdes under net med en maskestørrelse på maksimum 100 mm. Stk. 2. Dødt fjerkræ eller andre døde fugle i fangenskab, fjerkrækød, redskaber, foder, materialer, affald, gødning, gylle, brugt strøelse eller andet, der kunne tænkes at overføre aviær influenza fra bedriften, må ikke fjernes herfra uden fødevareregionens tilladelse. Stk. 3. Der må ikke tilføres eller fraføres fjerkræ eller andre fugle i fangenskab inden tømningen, jf. § 2, nr. 5. Stk. 4. Færdsel til eller fra bedriften af personer, husdyr, udstyr og køretøjer eller transportmidler m.v. må ikke ske uden fødevareregionens tilladelse.
§ 4. Ved ind- og udgange til de bygninger, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, skal der anvendes passende desinfektionsmidler.
§ 5. I tilfælde af udbrud af lavpatogen aviær influenza på en bedrift bestående af to eller flere individuelle produktionsenheder kan fødevareregionen for produktionsenheder med sundt fjerkræ undlade at iværksætte foranstaltninger nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5 og 6, hvis dette ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.
(Stk. 2)
§ 6. Fødevareregionen afgør på grundlag af en epidemiologiske undersøgelse, hvorvidt en bedrift skal betragtes som kontaktbedrift. Stk. 2. Indtil forekomsten af lavpatogen aviær influenza er blevet udelukket, finder § 2, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 3-4 tilsvarende anvendelse.
§ 7. Der oprettes en spærrezone med en radius på mindst 1 km omkring bedriften, hvor lavpatogen aviær influenza er konstateret.
(Stk. 2)
§ 8. Fødevareregionen foretager hurtigst muligt en optælling af alle erhvervsdrivende bedrifter i spærrezonen, og gennemfører laboratorieundersøgelser på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter i spærrezonen. Stk. 2. Fødevareregionen påser, at selvdøde eller aflivet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i spærrezonen bortskaffes.
§ 9. Flytning af fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg inden for eller til spærrezonen må kun ske efter tilladelse fra fødevareregionen og under iagttagelse af de yderligere kontrolforanstaltninger, som fødevareregionen måtte finde hensigtsmæssige. Dette gælder dog ikke for transit gennem spærrezonen ad vej eller med jernbane uden aflæsning eller ophold undervejs.
(Stk. 2)
§ 10. Fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen må ikke komme ind på eller forlade en bedrift i spærrezonen uden fødevareregionens tilladelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til mennesker, hvis de ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes.
(Stk. 2)
§ 11. Det er forbudt at flytte fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg fra spærrezonen: Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fødevareregionen dog give tilladelse til direkte transport af:
- Fjerkræ til slagtning til et slagteri i Danmark.
- Levende fjerkræ til en bedrift i Danmark, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ. Det levende fjerkræ skal forblive der i 21 dage, og bedriften sættes under offentlig overvågning, når fjerkræet er ankommet.
- Daggamle kyllinger
- a) som transporteres til en bedrift i Danmark. De daggamle kyllinger skal forblive der i 21 dage, og bedriften sættes under offentlig overvågning, når de er ankommet, eller
- b) som er udklækket af æg med oprindelse i fjerkræbedrifter uden for spærrezonen, til en anden bedrift, forudsat at rugeriet med sine logistiske systemer og biosikkerhedsmæssige forhold kan sikre, at de ikke har været i kontakt med rugeæg eller daggamle kyllinger, som har oprindelse i fjerkræflokke inden for spærrezonen og derfor har en anden sundhedsstatus.
- Rugeæg til et udpeget rugeri, hvis æggene og emballagen desinficeres inden afsendelsen, og det sikres, at æggene kan tilbagespores.
- Konsumæg til et pakkeri, hvis de pakkes i engangsemballage, og der træffes biosikkerhedsforanstaltninger efter fødevareregionens anvisninger.
- Æg til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004, og som ligger inden for eller uden for spærrezonen.
- Æg til bortskaffelse.
§ 12. Det er forbudt at udsætte fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til genopbygning af vildtbestande i spærrezonen.
(Stk. 2)
§ 13. Det er forbudt at fjerne eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle i spærrezonen. Stk. 2. Uanset bestemmelsen stk. 1 kan fødevareregionen tillade, at gødning eller gylle under anvendelse af biosikkerhedsforanstaltninger flyttes fra en bedrift i spærrezonen til et udpeget anlæg til behandling eller til midlertidig opbevaring med henblik på efterfølgende behandling med det formål at tilintetgøre eventuelle aviær influenzavirus, jf. forordning (EF) nr. 1774/2002.
§ 14. Personer, der skal ind på eller forlader bedrifter i spærrezonen, skal træffe relevante biosikkerhedsforanstaltninger for at forhindre spredning af aviær influenza.
§ 15. Køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab samt foder, gødning, gylle og strøelse, og andre potentielt kontaminerede materialer eller stoffer skal rengøres og desinficeres straks efter kontaminering efter fødevareregionens anvisninger.
§ 16. Fødevareregionen kan undlade at iværksætte foranstaltninger nævnt i §§ 9-15, i tilfælde af udbrud af lavpatogen aviær influenza i et rugeri, en hobbybesætning, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af truede arter eller af officielt registrerede sjældne racer af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, hvis det ikke bringer sygdomsbekæmpelsesindsatsen i fare.
§ 17. Fødevareregionen kan fastsætte vilkår for tilladelser givet i henhold til § 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 1 og 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 13, stk. 2, og § 15.
(Stk. 2)
§ 18. Med bøde straffes den, der
- overtræder §§ 3-4, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, § 13, stk. 1, § 14 og § 15, eller
- tilsidesætter vilkår eller anvisninger fastsat efter § 2, stk. 1, nr. 5, § 3, stk. 1 og 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 13, stk. 2, og § 15. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2006.
Fødevarestyrelsen, den 2. juni 2006, den 2. juni 2006 /P.S.V.Preben Willeberg Birgit Hendriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006