Bestemmelser om nødradiopejlsendere (ELT)\n(BL 1-10, 1. udgave)
BEK nr 9413 af 23/06/2006 (BL 1-10, 1. udgave) I medfør af § 22, stk. 2, jf. § 153, stk. 1, § 82 og § 149, stk. 10 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:
- Referencedokumenter 1.1 BL 1-12, Bestemmelser om luftdygtighedsbevis og flyvetilladelse samt luftdygtighedskrav, generelt, seneste udgave. 1.2 BL 5-50, Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttrafik i henhold til JAR-OPS 1 og/eller JAR-OPS 3, seneste udgave. 1.3 ICAO Annex 6, Operation of Aircraft, Part II og Part III, Section III, seneste udgave. 1.4 ICAO Annex 10, Aeronautical Telecommunications, Volume III, Part II, kapitel 5, og bilag 1 hertil, seneste udgave. 1.5 ICAO Doc 8585, Designators for Aircraft Operating Agencies, Aeronautical Authorities and Services, seneste udgave. 1.6 Cospas-Sarsat System Data, seneste udgave. 1.7 “Cospas-Sarsat Guidelines on 406 MHz Beacon Coding, Registration and Type Approval”, C/S G.005, seneste udgave. 1.8 ”Specification for Cospas-Sarsat 406 MHz Distress Beacons”, C/S T.001, seneste udgave. 1.9 ETSO-2C126, 406 MHz Emergency Locator Transmitter (ELT). 1.10 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 og 1.2, findes på Retsinformations hjemmeside w w w.retsinfo.dk og på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk. Dokumenterne kan endvidere fås ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen Servicecentret Postboks 744 Ellebjergvej 50 2450 København SV 1.11 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.3 - 1.5, findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside www.slv.dk og kan endvidere erhverves ved henvendelse til ICAO Headquarters Attn.: Document Sales Unit 999 University Street Montréal, Quebec Canada H3C 5H7 1.12 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.6 - 1.8, findes på Cospas-Sarsats hjemmeside www.cospas-sarsat.org. 1.13 Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.9, findes på EASA’s hjemmeside www.easa.eu.int.
- Definitioner COSPAS-SARSAT (COsmicheskaya Sistyema Poiska Avariynich Sudov - SeArch and Rescue SAtellite-aided Tracking): Globalt dækkende satellitbaseret alarmeringssystem med positions- og identifikationsbestemmelse af 406 MHz nødradiopejlsendere. ELT (Emergency Locator Transmitter): Nødradiopejlsender, der sender på frekvenserne 121,5 og 406 MHz. ELT (AD): (Automatic Deployable): Automatisk aktiveret ELT med egen antenne. ELT’en er fastgjort til luftfartøjet og aktiveres samt frigøres automatisk ved G-, stress- eller vandpåvirkning. ELT (AF): (Automatic Fixed): Fastmonteret automatisk aktiveret ELT tilsluttet ekstern antenne. ELT (AP): (Automatic Portable): Fastholdt automatisk aktiveret og transportabel ELT, som let kan afmonteres og medbringes. ELT (S): Bærbar ELT med fastgjort antenne. Manuelt eller automatisk aktiveret. Kan fastgøres til en person, en redningsflåde eller lignende.
Helikopter Performanceklasse 1 operationer: Operationer, der i tilfælde af en fejl på den kritiske motor muliggør, at helikopteren er i stand til at lande inden for den distance, der er til rådighed for en afbrudt start, eller til at fortsætte flyvningen sikkert til et passende landingsområde, afhængig af hvornår fejlen indtræffer. Helikopter Performanceklasse 2 operationer: Operationer, hvor der i tilfælde af en fejl på den kritiske motor er performance til rådighed, der muliggør at helikopteren kan fortsætte flyvningen sikkert, bortset fra hvis fejlen opstår under startmanøvren eller sent i landingsmanøvren, i hvilke tilfælde en tvungen landing kan være nødvendig. Helikopter Performanceklasse 3 operationer: Operationer, hvor en motorfejl på ethvert tidspunkt under en flyvning kan gøre en tvungen landing nødvendig for en flermotoret helikopter, men vil nødvendiggøre det for en enmotoret helikopter. Identifier: Kode på 15 hexadecimale tegn dannet ved omskrivning af den del (60 bits) af den digitale meddelelse, som indeholder bl.a. landekode og registrering. Kodning: En godkendt ELT med 406 MHz sender, som er programmerbar og i stand til at udsende forprogrammeret digital meddelelse på 112 eller 144 bits. Protokol: Opbygning og format af programmeret meddelelse. ICAO Annex 10, Volume III, kapitel 5, bilag 1 angiver forskellige protokolopbygninger. Alle protokoltyper er beskrevet i referencedokumenterne, jf. punkt 1.4. RCC: Rescue Co-ordination Center: Redningscentral. 3. Anvendelsesområde 3.1 Denne BL gælder for danske luftfartøjer. 3.1.1 Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret eller opereres i henhold til en dansk driftstilladelse, jf. luftfartslovens § 4, stk. 2. 4. Generelt 4.1 Luftfartøjer opdeles i denne BL i nedenstående 4 grupper, idet der, jf. afsnit 5-8, er forskellige krav til ELT afhængig af anvendelse og kategori: a. Flyvemaskiner, der anvendes til erhvervsmæssig lufttrafik, jf. BL 5-50 (JAR-OPS 1). b. Helikoptere, der anvendes til erhvervsmæssig lufttrafik, jf. BL 5-50 (JAR-OPS 3). c. Flyvemaskiner, der ikke er omfattet af BL 5-50. d. Helikoptere, der ikke er omfattet af BL 5-50. 4.2 ELT’en skal være godkendt til installation i luftfartøjer og skal være certificeret af COSPAS-SARSAT. 4.2.1 Ejeren/brugeren af luftfartøjet er ansvarlig for, at kravet i pkt. 4.2 er opfyldt. 4.3 Luftfartsforetagendet er ansvarlig for, at kravene i afsnit 5 og 6 er opfyldt. 4.4 Luftfartøjschefen er ansvarlig for, at kravene i afsnit 7 og 8 er opfyldt. 5. Flyvemaskiner, der opereres efter reglerne i BL 5-50 (JAR-OPS 1) 5.1 Flyvemaskiner, der opereres efter reglerne i BL 5-50, skal være udstyret med ELT i overensstemmelse med kravene i JAR-OPS 1.820 og, afhængig af flyvemaskinens anvendelse, tillige kravene i JAR-OPS 1.830 og 1.835. 5.2 ELT skal installeres efter gældende certificeringsregler for installation i luftfartøjer. ELT (S) kan opbevares i et let tilgængeligt, afmærket aflukke eller i en dertil beregnet og umiddelbart tilgængelig fastgjort holder.
5.3 Positionen for fastgørelse af en ELT skal vælges, så sandsynligheden for utilsigtet transmission minimeres. 6. Helikoptere, der opereres efter reglerne i BL 5-50 (JAR-OPS 3) 6.1 Helikoptere, der opereres efter reglerne i BL 5-50, skal være udstyret med ELT i overensstemmelse med kravene i JAR-OPS 3.820 og, afhængig af helikopterens anvendelse, tillige kravene i JAR-OPS 3.830 og 3.835. 6.2 ELT skal installeres efter gældende certificeringsregler for installation i luftfartøjer. ELT (S) kan opbevares i et let tilgængeligt, afmærket aflukke eller i en dertil beregnet og umiddelbart tilgængelig fastgjort holder. 6.3 Positionen for fastgørelse af en ELT skal vælges, så sandsynligheden for utilsigtet transmission minimeres. 7. Flyvemaskiner, der ikke opereres efter reglerne i BL 5-50 7.1 Flyvemaskiner, der skal overflyve et åbent vandområde med afstande til et på land egnet nødlandingsområde, der er større end
- 100 NM for enmotorede flyvemaskiner og for flermotorede flyvemaskiner, der ikke er i stand til at fortsætte flyvningen med én motor ude af drift, og
- 200 NM for flermotorede flyvemaskiner, der er i stand til at fortsætte flyvningen med én motor ude af drift, skal være udstyret med mindst én automatisk aktiveret ELT (ELT (AD), (AF) eller (AP)). 7.2 Flyvemaskiner, der skal overflyve et landområde, som er udlagt og bekendtgjort i pågældende AIP som et område, der er særlig vanskeligt for eftersøgnings- og redningstjenesten, skal være udstyret med mindst én automatisk aktiveret ELT (ELT (AD), (AF) eller (AP)). 7.3 ELT skal installeres efter gældende certificeringsregler for installation i luftfartøjer. 7.4 Positionen for fastgørelse af en ELT skal vælges, så sandsynligheden for utilsigtet transmission minimeres.
- Helikoptere, der ikke opereres efter reglerne i BL 5-50 8.1 Helikoptere, der opereres i henhold til Performanceklasse 1, 2 og 3, og som skal overflyve et åbent vandområde i afstande til et på land egnet nødlandingsområde, der er større end
- den distance, der ved ”Normal cruising speed” tilbagelægges i løbet af 10 minutter for helikoptere, som opereres i henhold til Performanceklasse 1 og 2, og
- den distance, der kan tilbagelægges ved autorotation for helikoptere, som opereres i henhold til Performanceklasse 3, skal være udstyret med mindst én automatisk aktiveret ELT (ELT (AD), (AF) eller (AP)) tillige med en ELT(S) i redningsflåden. 8.2 Helikoptere, der skal overflyve et landområde, som er udlagt og bekendtgjort i pågældende AIP, som et område, der er særlig vanskeligt for eftersøgnings- og redningstjenesten, skal være udstyret med mindst én automatisk aktiveret ELT (ELT (AD), (AF) eller (AP)). 8.3 ELT skal installeres efter gældende certificeringsregler for installation i luftfartøjer. 8.4 Positionen for fastgørelse af en ELT skal vælges, så sandsynligheden for utilsigtet transmission minimeres.
- ELT registrering, kodning og rapportering 9.1 Enhver ELT skal tildeles en unik kode til identifikation af ELT’en eller luftfartøjet, hvori den er installeret.
9.2 En operatør/ejer af et luftfartøj, som skal være udstyret med ELT i henhold til bestemmelserne i denne BL, skal registrere alle kodede ELT’er hos Statens Luftfartsvæsen ved brug af skemaet i bilag 1 eller på anden vis med tilsvarende oplysninger. 9.2.1 Ændringer i operatør-/ejerforhold skal rapporteres til Statens Luftfartsvæsen ved brug af skemaet i bilag 1 eller på anden vis med tilsvarende oplysninger. 9.3 Operatøren/ejeren af luftfartøjet har pligt til at føre kartotek over, hvor hver enkelt ELT befinder sig, således at relevante oplysninger umiddelbart kan oplyses til redningscentralen. 9.4 Kodning udføres i henhold til ICAO Annex 10, Volume III, kapitel 5, bilag 1. Af de 112 eller 144 bits, som ELT’en kan indeholde, er det kun bit 26 - 85, i alt 60 bits, der skal bestemmes. Bit 1 - 25 er kodet af fabrikanten og skal ikke ændres. Bit 86 og opefter benyttes bl.a. til positionsdata, hvis ELT’en er konstrueret til dette og forbindes til NAV-systemet eller har egen GPS-modtager. De 60 bits omskrevet til hexadecimal kode på 15 tegn er ELT’ens ”Identifier” og skal rapporteres til Statens Luftfartsvæsen ved brug af skemaet i bilag 1 eller på anden vis med tilsvarende oplysninger. 9.5 Valg af protokol 9.5.1 Til en ELT, som er fast tilknyttet en bestemt flyvemaskine, skal der benyttes en protokol, som indeholder flyets registrering og en landekode. Hvis der er mere end én fast tilknyttet ELT, skal der benyttes en protokol med operatør kode (ICAO), ELT-serienummer til ELT nr. 2 og efterfølgende. Samme protokol skal benyttes til en ELT, som skifter luftfartøj i forbindelse med specielle flyvninger, og til placering i redningsflåder. De protokoller, som skal benyttes, fremgår af bilag 2. 9.6 I et lejet luftfartøj, der opereres i henhold til en dansk driftstilladelse, men forbliver på udenlandsk registrering, skal som minimum landekoden i ELT-kodningen ændres, og dette skal rapporteres til Statens Luftfartsvæsen ved brug af skemaet i bilag 1 eller på anden vis med tilsvarende oplysninger. 10. Dispensation Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser i denne BL. 11. Straf 11.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 4.2, afsnit 5 og 6 straffes med bøde. 11.2 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 7 og 8 straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8 med bøde eller fængsel i indtil 2 år. 11.3 For overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14. 12. Ikrafttræden Denne BL træder i kraft den 1. september 2006.
Bilag 1
Nødkontakt (24 timer). Navn: Nødkontakt: Navn: A. Oplysninger om ELT. Fabrikat: Model/ type: Cospas-Sarsat godkendelsesnr. Identificering: Angiv, hvilken af nedenstående koder, som er benyttet ved programmering af ELT. ICAO kode, Operator designator Registreringsbogstaver (ICAO Doc. 8585) ICAO Kode: Registrering: Identifier: 15 tegn Hexadecimal kode.(ELT bit 26 tom 85). Kan fås af den, som programmerer. Hvis der er mere end én ELT i luftfartøjet, udfyldes et skema for hver.
Fabrikat: Model/ type: Cospas-Sarsat godkendelsesnr. ICAO Kode: Registrering: Fabrikat: Model/ type: Cospas-Sarsat godkendelsesnr. ICAO Kode: Registrering: B. Brugerdata: Ejer/ Bruger: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Nødkontakt (24 timer). Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Nødkontakt: Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Ejer/ Bruger: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Nødkontakt (24 timer). Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Nødkontakt: Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Ejer/ Bruger: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Nødkontakt (24 timer). Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail: Nødkontakt: Navn: Adresse: Telefon: Fax: Mobil: E-mail:
Protokoller, som skal benyttes
Bilag 2 Standard short location, Aircraft Address 25 26 27---------------36 37-40 41-------------------------------------------64 65--------------------------------------------85 Country 0011 Aircraft Address (24 bits) Position Data (Default)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006