Tilbage
Teknisk forskrift om ændring af teknisk forskrift om skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lystfiskerskie m.v.)
DanmarkBekendtgørelse2006
BEK nr 9484 af 12/06/2006
§ 1
§ 1. I teknisk forskrift nr. 15 af 20. november 2000 om skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lystfiskerskibe mv.) foretages følgende ændringer:
- Indledningen affattes således:
- § 1 affattes således:
- » § 1. Forskriften gælder for originale eller kopierede historiske skibe, der skal anvendes til sejlads med mere end 12 passagerer i indenrigsfart, er konstrueret før 1965, fortrinsvis bygget af de oprindelige materialer, og anerkendt som traditionelle skibe af Søfartsstyrelsen.
- Stk. 2. Ved Søfartsstyrelsens afgørelse af, om et skib kan anerkendes som traditionelt, vil der blive lagt vægt på, om skibet:
- er erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden,
- anvendes til et formål, der er foreneligt med dets kulturhistoriske værdi,
- har en længde mindre end 45 m,
- har en bruttotonnage under 300,
- har en indretning, der både gør det let for besætningen til enhver tid at overskue, hvor passagerne opholder sig, og ikke gør det nødvendigt for dem at bevæge sig mere end et dæk op eller ned for at komme til et samlings- og evakueringsområde,
- ikke skal anvendes til transport af gods, køretøjer m.v., og
- ikke vil blive anvendt til fast rutefart.
- Stk. 3. Forskriften gælder endvidere for skibe, der anvendes som uddannelsesskibe, socialpædagogiske projekter, lejrskoleskibe, lystfiskerskibe eller til lignende særlige formål, og som er ombygget og godkendt til formålet inden 1. januar 2001.
- Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, stk. 2, og stk. 3, gælder forskriften ikke for:
- krigsskibe og troppetransportskibe,
- skibe, der udelukkende er i fart i havneområder, og
- fritidsfartøjer, medmindre de befordrer passagerer i erhvervsmæssigt øjemed eller udlejes med fører.«
- § 2 affattes således:
- » § 2. De nærmere bestemmelser for skibenes konstruktion og udstyr m.v. er optrykt som bilag til forskriften.
- Stk. 2. For skibe, der er anerkendt af Søfartsstyrelsen, som traditionelle, tages der ved anvendelse af de enkelte bestemmelser hensyn til skibets oprindelige udseende, konstruktion, udstyr og materialer.
- Stk. 3. For kopierede historiske skibe vil Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, baseret på de foreliggende muligheder, stille passende krav, der kan gå videre end de i bilaget anførte bestemmelser.«
- § 3, stk.6, ophæves.
leje
§ 2
§ 2. Forskriften træder i kraft den 1. august 2006.
Søfartsstyrelsen, den 12. juni 2006, den 12. juni 2006 /Steen Nielsen Anne Skov Strüver/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006