TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed m.v.

DanmarkBekendtgørelse2006

BEK nr 973 af 22/09/2006 I medfør af § 4, stk. 7, § 18, § 23, stk. 1, og § 24, stk. 4 og 5, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. For befordring af farligt gods med jernbane, i såvel national som international trafik, gælder Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID), der findes som bilag 1 til appendiks C til den internationale jernbanekonvention, COTIF, med bilagene CIM og CIV, samt regler, der fastsættes af transport- og energiministeren eller Trafikstyrelsen. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte RID-reglement er ved anordning nr. 777 af 4. juli 2006 undtaget fra indførelse i Lovtidende. En dansk oversættelse af reglementet offentliggøres på Trafikstyrelsens hjemmeside.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Vogne, der befordres gennem Storebæltstunnelen med farligt gods hørende til klasse 1 eksplosiver, må højst indeholde 5.000 kg nettoeksplosivstofmasse pr. vogn. Stk. 2. Vogne, der befordres gennem Drogdentunnelen under Øresund med farligt gods hørende til klasse 1 eksplosiver, må højst indeholde 1.000 kg nettoeksplosivstofmasse pr. vogn.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Afsenderen skal erstatte ethvert tab, som jernbanevirksomheden påføres som følge af indlevering af gods, der er udelukket fra eller kun på visse betingelser modtages til befordring, under urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller i strid med gældende sikkerhedsforskrifter. Stk. 2. Jernbanevirksomheden har til enhver tid ret til at undersøge, om sendingen svarer til angivelserne i fragtbrevet, og om de sikkerhedsforskrifter, der er angivet i jernbanevirksomhedens forretningsbetingelser, er iagttaget. Stk. 3. Trafikstyrelsen har til enhver tid ret til at undersøge, om sendingen svarer til angivelserne i fragtbrevet, og om de gældende sikkerhedsforskrifter for farligt gods er overholdt. Stk. 4. Den rådighedsberettigede skal så vidt muligt have lejlighed til at overvære undersøgelsen efter stk. 2 og 3.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Jernbanevirksomheder, der ifølge kontrakter udfører trafik som offentlig service, kan opkræve kontrolafgift og ekspedtionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel (billet og kort). Stk. 2. Jernbanevirksomheder, der udfører anden form for trafik end den i stk. 1 nævnte, kan opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel (billet og kort). Stk. 3. Kontrolafgift og ekspeditionsgebyr fastsættes i jernbanevirksomhedens forretningsbetingelser. Kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter stk. 1 tillægges udpantningsret.

§ 5

§ 5. Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed giver ikke i sig selv adgang til specifikke strækninger.

§ 6

§ 6. Trafikstyrelsen kan udstede tilladelser, hvortil der knyttes særlige vilkår, med henblik på:

  1. efterfølgende dokumentation for, at betingelser er opfyldt,
  2. kørsel på en begrænset del af jernbaneinfrastrukturen, og
  3. en eller flere enkelte kørsler (ad hoc tilladelser).
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Hvis jernbanevirksomheden træder i likvidation, undergives konkursbehandling eller standser sine betalinger, skal virksomheden straks give meddelelse herom til Trafikstyrelsen. Stk. 2. Såfremt en jernbanevirksomhed går konkurs eller anmelder betalingsstandsning, kan Trafikstyrelsen meddele en midlertidig tilladelse til fortsat drift af virksomheden, med henblik på afvikling, afhændelse eller finansiel rekonstruktion af virksomheden. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis Trafikstyrelsen finder, at der ikke er mulighed for midlertidig fortsættelse af virksomhedens drift.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Jernbanevirksomheder, der er godkendt af Trafikstyrelsen som uddannelses- eller praktiksted for lokomotivfører eller andre jernbanetekniske uddannelser, modtager i overensstemmelse med kontrakten mellem jernbanevirksomheden og Transport- og Energiministeriet, elever eller praktikanter fra andre jernbanevirksomheder, på lige og ikke diskriminerende vilkår og mod betaling. Stk. 2. Jernbanevirksomheder giver i den forbindelse adgang til lokomotivfører fra andre jernbanevirksomheder, med henblik på strækningsindøvelse m.v. til specifikke strækninger i Danmark.

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Klage til Jernbaneklagenævnet indgives skriftligt til Energiklagenævnets sekretariat, Frederiksborggade 15,1360 København K. Stk. 2. Med klagen til nævnet skal følge et gebyr på 4.000 kr. Sker dette ikke, og betales gebyret ikke inden en af formanden fastsat frist, afvises klagen. Der opkræves ikke gebyr for klager over afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven. Stk. 3. Afviser nævnet at behandle klagen, tilbagebetales gebyret. Stk. 4. Klage til Jernbaneklagenævnet har ikke opsættende virkning. Jernbaneklagenævnet kan dog, når der foreligger særlige forhold, tillægge en klage opsættende virkning.

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. oktober 2006. Stk. 2. Klager, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er indgivet til Transport- og Energiministeriet, Sekretariatet for Jernbaneklagenævnet, skal ikke indgives på ny til Energiklagenævnets sekretariat. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 920 af 16. december 1998 om jernbanevirksomhed ophæves. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1047 af 17. december 1997 om koordineringskomite på jernbaneinfrastrukturområdet ophæves.

Transport- og Energiministeriet, den 22. september 2006, den 22. september 2006 /Flemming Hansen Jeppe Gaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2006
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2006