Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole
BEK nr 98 af 17/02/2006 I medfør af § 3 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser og § 3 i lov nr. 17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole fastsættes:
Område
Område
§ 1. Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov ved bachelor- og kandidatuddannelsen på Danmarks Biblioteksskole.
Adgangskrav
Adgangskrav
(Stk. 3)
§ 2. Adgang til bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab forudsætter en gymnasial uddannelse, jf. stk. 2, samt specifikke adgangskrav, jf. § 3. Stk. 2. Følgende gymnasiale uddannelser er adgangsgivende:
- Studentereksamen (stx).
- Højere forberedelseseksamen (hf).
- Højere handelseksamen (hhx).
- Højere teknisk eksamen (htx).
- Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse ( GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen i Grønland, Færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland og eksamen fra Duborgskolen.
- Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).
- Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International du Baccalaureat (OIB).
- Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som Danmarks Biblioteksskole har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Stk. 3. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 2, nr. 8, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.
(Stk. 3)
§ 3. Adgang til bacheloruddannelsen kan endvidere forudsætte specifikke adgangskrav, som enten er bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, og/eller en praktisk prøve efter regler fastsat af skolen. De specifikke adgangskrav fastsættes af kulturministeren efter indstilling fra skolen. Stk. 2. De specifikke adgangskrav og skærpelser heraf skal være offentliggjort på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk mindst 2 år, før de træder i kraft. Stk. 3. Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding.
(Stk. 2)
§ 4. Adgang til en bacheloruddannelse kan endvidere forudsætte, at den gymnasiale eksamen er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 6,0. Karakterkrav fastsættes af skolen. Stk. 2. Skolens beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal sendes til Kulturministeriet, der offentliggør kravet på Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk mindst 2 år, før kravet træder i kraft.
(Stk. 2)
§ 5. Skolen kan optage ansøgere på bacheloruddannelsen, selv om de i § 3 forudsatte specifikke adgangskrav ikke er opfyldt, jf. dog stk. 2. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter skolens nærmere bestemmelse opfylder adgangskravene inden studiestart eller inden studiestart supplerer til et niveau, der efter skolens vurdering kan sidestilles med adgangskravene. Stk. 2. Skolen kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på bacheloruddannelsen bestemme, at betinget optagelse efter stk. 1 ikke længere kan finde sted. Skolens beslutning herom skal være offentliggjort på skolens hjemmeside mindst 1 år, før kravet træder i kraft, og forinden skal ministeriet være orienteret herom.
(Stk. 2)
§ 6. Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for optagelse, når eksamensgennemsnittet enten stilles som en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium. Stk. 2. Skolen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
(Stk. 3)
§ 7. Skolen kan tillade ansøgere at søge optagelse på bacheloruddannelsen på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, jf. § 2 og § 3, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og skolen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer nødvendige kvalifikationer. Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved den pågældende skole.
§ 8. Ansøgere, der skal til sygeeksamen, eller andre ansøgere, der inden optagelse vil opfylde forudsætningerne for optagelse, men som af anden grund ikke har modtaget deres endelige eksamensbevis inden 5. juli, kan søge om optagelse inden den ordinære ansøgningsfrists udløb. Ansøgeren indsender snarest muligt herefter eksamensbeviset til skolen. Disse ansøgere vurderes på lige fod med de øvrige ansøgere, men får normalt svar senere end de øvrige ansøgere.
(Stk. 2)
§ 9. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1 eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til kandidatuddannelsen fremgår af uddannelsens uddannelsesbekendtgørelse og studieordning. Stk. 2. Skolen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Skolen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.
(Stk. 3)
§ 10. Skolen kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. Stk. 2. Skolen kan kræve, at studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 6. Stk. 3. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af skolens hjemmeside. Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber.
(Stk. 2)
§ 11. Skolen kan kræve, at ansøgerne senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, hvis uddannelsen eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk. Skolen kan fastsætte, at ansøgere skal bestå en særligt tilrettelagt prøve. Stk. 2. Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af skolens hjemmeside. Skærpelser af krav til engelskkundskaber skal varsles med 2 år. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om engelskkundskaber.
§ 12. Ved adgang til bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, gælder reglerne i dette kapitel, medmindre andet følger af andre regler.
Optagelse og optagelseskapaciteten
Optagelse og optagelseskapaciteten
§ 13. Skolen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.
§ 14. Kulturministeriet fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser ved Danmarks Biblioteksskole.
(Stk. 3)
§ 15. En bestået bacheloruddannelse ved skolen giver ret til optagelse, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde/fagområder, ved samme skole i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog § 16. Stk. 2. Skolen fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilken bacheloruddannelse ved skolen, der giver ret til optagelse i henhold til stk. 1. Endvidere fastsættes det i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser ved andre højere uddannelsesinstitutioner, der giver adgang til kandidatuddannelsen, jf. § 9, stk. 1. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., må ikke udelukke, at studerende med en faglig relevant bacheloruddannelse fra andre højere uddannelsesinstitutioner kan optages på kandidatuddannelsen.
(Stk. 2)
§ 16. Ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages på skolens bachelor- eller kandidatuddannelser, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen. Stk. 2. Skolen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Optagelse på bacheloruddannelser
(Stk. 4)
§ 17. Studiepladserne til bacheloruddannelser, jf. § 14, stk. 1, opdeles i kvote 1 og kvote 2. Kvote 1 kan opdeles i kvote 1a og kvote 1b. Alle bacheloruddannelser skal opdeles i kvote 1a og kvote 2. Ministeriet fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 1a og kvote 1b, efter indstilling fra skolen. Stk. 2. Overskydende pladser fra kvote 2 overføres til kvote 1. Stk. 3. Ministeriet kan godkende, at skolen på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet. Stk. 4. Skolen offentliggør den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 3 på sin hjemmeside.
(Stk. 3)
§ 18. Studiepladserne i kvote 1a tildeles efter faldende optagelseskvotient, jf. stk. 2, ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-8, bortset fra ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen justeret i henhold til reglerne i § 19, eller eksamensgennemsnittet af en omregnet udenlandsk eksamen. Stk. 3. Skolen kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder sygdom, handicap m.v., dispensere fra reglerne i stk. 1.
(Stk. 4)
§ 19. En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-4, der under uddannelsen har taget et ekstra fag på det højeste niveau i den pågældende adgangsgivende uddannelse som erstatning for et fag på lavere niveau, får justeret sit eksamensgennemsnit, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. § 18. Stk. 2. Er den adgangsgivende uddannelse en højere forberedelseseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, der er afsluttet i 2006 eller tidligere, kan fag på B-niveau kun medføre justering efter stk. 1, hvis faget er begyndersprog (B). Stk. 3. Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit med 1,03 for gennemførelse af et ekstra niveau og med 1,06 for gennemførelse af to ekstra niveauer. Gennemsnittet beregnes med én decimal. Stk. 4. En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 3, jf. stk. 1. Det påhviler ansøgeren over for skolen at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt.
(Stk. 4)
§ 20. Studiepladserne i kvote 1b tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-4, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote 1a, men som ikke har kunnet optages i denne kvote. Stk. 2. Optagelseskvotienten efter stk. 1 beregnes som gennemsnittet af 4 skriftlige eksamenskarakterer i den gymnasiale uddannelse beregnet med én decimal, jf. nr. 1-4, lagt sammen med eksamensgennemsnittet beregnet efter § 18, stk. 2:
- For ansøgere med en studentereksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.
- For ansøgere med en højere forberedelseseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave.
- For ansøgere med en højere handelseksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.
- For ansøgere med en højere teknisk eksamen, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, indgår dansk, matematik, engelsk samt teknologi. Stk. 3. For ansøgere med flere fag på A-niveau, udover dansk og eventuelt engelsk, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, indgår karakteren fra det A-niveau fag, hvori der er opnået den højeste karakter. For ansøgere, der har fag på et højere niveau end det krævede i den pågældende gymnasiale uddannelse, indgår karakteren fra faget på det højere niveau, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Stk. 4. En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, 7 og 8, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, korrigeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2. Kravet om dansk kan erstattes af ansøgerens modersmål på A-niveau eller tilsvarende niveau. Det påhviler ansøgeren overfor skolen at dokumentere, at betingelsen for korrigering er opfyldt.
§ 21. Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, jf. §§ 18 og 20 optages ældre ansøgere før yngre. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor skolen på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient.
(Stk. 6)
§ 22. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af skolen til:
- Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1a og 1b.
- Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 2, stk. 2, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse.
- Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. § 7.
- Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1. Stk. 2. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Skolen offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive kriterier, der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Hvis erhvervsarbejde indgår i vurderingen, er værnepligtstjeneste sidestillet hermed. Skolen må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år. Hvis skolen lader aktiviteter indgå i vurderingen, må der højst indgå aktiviteter for en periode på sammenlagt 12 måneder. Stk. 3. Hvis erhvervsarbejde indgår i den konkrete vurdering, skal erhvervsarbejde, der optjenes ved udstationering som led i kontrakt med forsvaret, medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, sidste pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart. Det samme gælder for værnepligtstjeneste. Stk. 4. I skolens vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Stk. 5. Skolen kan give betinget garanti for en studieplads det følgende år eller ved førstkommende optagelsesrunde. Stk. 6. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder sygdom, handicap m.v., kan skolen dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2.
(Stk. 2)
§ 23. Skolen kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som kan søges samtidig med ansøgning om optagelse. Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Skolen kan bestemme, at der kun optages til ventelister i kvote 1. Stk. 2. Retten til en optagelsesplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om optagelsesplads inden for en frist fastsat af skolen. Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, indsendes der på ny ansøgning året efter.
(Stk. 3)
§ 24. Ansøgning om optagelse sker digitalt via Undervisningsministeriets optagelsesportal på internetadressen www.optagelse.dk eller manuelt ved brug af skemaer på papir. Stk. 2. Der kan søges om optagelse ved indtil 8 af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. stk. 1. Stk. 3. Ansøgeren sender ansøgningsskema sammen med dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution. Dokumentation for adgangsgrundlag skal eftersendes, jf. § 8, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis eller lignende før udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 25.
(Stk. 4)
§ 25. Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er følgende:
- Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2, og for ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 2, stk. 2, nr. 7 og 8.
- Ansøgningsfristen er den 5. juli kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1, jf. dog § 41, stk. 2. Stk. 2. Skolen skal senest den 28. juli give de ansøgere, der kan optages ved skolen, tilbud om en studieplads. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af skolen. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Stk. 3. Sekretariatet for den koordinerede tilmelding, jf. bekendtgørelse om procedure for koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, giver senest den 28. juli på vegne af skolen meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser. Stk. 4. Skolen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 26. For optagelse til ledige pladser fastsætter skolen selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister. Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af skolen. Skolen må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på skolens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser. Optagelse på kandidatuddannelser
§ 27. For optagelse til kandidatuddannelser fastsætter skolen selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.
§ 28. Med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse kan skolen i studieordningen for kandidatuddannelsen fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet bacheloruddannelsen.
(Stk. 3)
§ 29. Kan skolen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af skolen, jf. dog § 15, stk. 1. Adgangsbegrænsningen skal være offentliggjort på skolens hjemmeside mindst 1 år før begrænsningen træder i kraft. Stk. 2. Skolen må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Skolen må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på skolens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen. Stk. 3. I skolens vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.
Indskrivning m.v.
Indskrivning m.v.
(Stk. 5)
§ 30. Den studerende indskrives administrativt på det relevante studietrin på uddannelsen til en af følgende kategorier:
- Bacheloruddannelse.
- Kandidatuddannelse.
- Modul med henblik på merit i anden uddannelse.
- Gæstestuderende i øvrigt. Stk. 2. Hvis de optagne fordeles på flere studiestartstidspunkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart. Stk. 3. Er der flere studiestartstidspunkter på en bachelor- eller kandidatuddannelse, skal skolen informere ansøgerne herom samt oplyse om kriteriet for fordeling fra det tidspunkt, hvor der kan søges om optagelse på uddannelsen. Stk. 4. Efter indskrivning er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse. Stk. 5. Skolen kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen.
(Stk. 2)
§ 31. Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. dog § 30, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 2. Skolen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
(Stk. 6)
§ 32. Skolen bringer indskrivningen til ophør, når den studerende
- har gennemført en uddannelse,
- er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg.
- er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse,
- melder sig ud af uddannelsen, eller
- er varigt bortvist fra skolen, jf. skolens ordensregler. Stk. 2. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 1, kan den pågældende ikke på ny søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse. Stk. 3. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 2, som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg, kan skolen tillade den pågældende at søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse på ny, jf. dog § 16. Stk. 4. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 3, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog § 16. Stk. 5. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 4, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog stk. 1, nr. 1-3, og § 16. Optagelse kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør. Stk. 6. Hvor den pågældende optages/indskrives på ny, jf. stk. 3-5, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen. Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan skolen give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse.
§ 33. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, jf. § 32, stk. 5, kan ikke i samme semester indstille sig til eksaminer eller prøver inden for uddannelsen.
(Stk. 3)
§ 34. Skolen kan i studieordningen fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen. Stk. 2. Regler om prøver, som den studerende i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen skal have bestået inden for nærmere fastsatte frister, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Det skal af skolens regler fremgå, at skolen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra studieaktivitetskravet.
Orlov
Orlov
(Stk. 3)
§ 35. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af skolen. Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen eller indstille sig til eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har orlov. Stk. 3. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af skolens kollegiale organer samt uddannelsesråd.
(Stk. 4)
§ 36. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Stk. 3. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i § 5 i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v. Stk. 4. Skolen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Studieskift og overflytning
Studieskift og overflytning
§ 37. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år af den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte til, skal ansøgeren ikke søge om optagelse, men søge om indskrivning. Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter skolens regler. Skolen kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
(Stk. 2)
§ 38. Ministeriet kan tillade skolen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor skolen kan dispensere, jf. § 6, stk. 2, § 7, § 16, stk. 2, § 18, stk. 3, § 22, stk. 6, § 25, stk. 4, § 31, stk. 2 og § 34, stk. 3 og § 36, stk. 4.
(Stk. 2)
§ 39. Skolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Kulturministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Skolen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 5)
§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2006, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. § 3, stk. 3, og § 4, stk. 1, for så vidt angår karakterkravet 6,0, har virkning fra optagelsen i 2006. Stk. 3. § 19, stk. 1, 3 og 4, har virkning fra optagelsen i 2006, idet § 19, stk. 3, om justering af eksamensgennemsnittet for gennemførelse af to ekstra niveauer, dog har virkning fra optagelsen i 2008. Stk. 4. Ansøgningsfristen den 5. juli i § 25, stk. 1, nr. 2, har virkning fra optagelsen i 2007. Stk. 5. § 17, § 18, § 19, stk. 2, § 20, § 21 og § 22 har virkning fra optagelsen i 2008.
(Stk. 3)
§ 41. Bekendtgørelse nr. 271 af 14. april 2004 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved Danmarks Biblioteksskole ophæves, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansøgningsfristen den 1. juli kl. 12.00 i § 21, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse til og med optagelsen i 2006. Stk. 3. § 15, § 16, § 18 og § 19 finder anvendelse til og med optagelsen i 2007.
Kulturministeriet, den 17. februar 2006, den 17. februar 2006 /Brian Mikkelsen Dorthe Brinck/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2006
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2006