Bekendtgørelse om Vækstfondens virke

§ 1. Vækstfonden er en offentlig erhvervsfremmeinstitution, der har til formål at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå et større samfundsøkonomisk afkast. Stk. 2. Vækstfonden kan yde medfinansiering til:

1. Risikobetonede og perspektivrige udviklingsaktiviteter især i små og mellemstore virksomheder.
2. Udviklingsselskaber (ventureselskaber) der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse i små og mellemstore virksomheder og udskilte datterselskaber med særlige aktiviteter (spin-off virksomheder).
3. Pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder inden for innovation, markeds- og organisationsudvikling, opstart for iværksættere, generationsskifter, m.v. Stk. 3. Vækstfonden kan endvidere tage initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.

Udviklingsaktiviteter

§ 2. Medfinansiering af udviklingsaktiviteter kan på forskellige vilkår ydes til:

1. Virksomheder der er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.
2. Udskilte datterselskaber med særlige aktiviteter (spin-off virksomheder). Ved spin-off virksomheder forstås nyere og mindre virksomheder, hvor virksomheder der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, hver for sig maksimalt ejer 25 pct. af egenkapitalen.
3. Andre virksomheder der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder, idet Vækstfondens samlede investeringer i sådanne selskaber dog ikke må udgøre mere end 5 % af Vækstfondens egenkapital.

§ 4. Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsaktiviteter, at virksomheden har foretaget en vurdering af projektets miljømæssige og etiske konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen, hvis virksomheden kan dokumentere, at der er tale om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ. Stk. 2. Det er endvidere en forudsætning for medfinansiering, at virksomheden kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende forretningsplan, som bl.a. sandsynliggør, at aktiviteten kan gennemføres og vil være rentabel. Stk. 3. Medfinansiering kan ydes til aktiviteter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering. Vækstfondens stillingtagen til medfinansiering skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvist ejes af et udviklingsselskab, som Vækstfonden har medfinansieret, jf. § 8. Stk. 4. Medfinansiering kan ydes såvel til enkeltvirksomheders aktiviteter som til samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, herunder til virksomheders udgifter i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner og til kompetenceudvikling i tilknytning til et udviklingsprojekt. Stk. 5. Medfinansiering kan ikke ydes til aktiviteter, der falder ind under EU's statsstøtteregler.

§ 5. Vækstfonden kan anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter til medfinansiering:

1. Tilskud,
2. lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,
3. kapitalindskud, herunder tegning af aktier,
4. garantier, og,
5. andre lignende finansieringsinstrumenter, hvorom Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra Vækstfonden. Stk. 2. Medfinansiering i form af lån skal modsvares af en vis egenfinansiering fra virksomheden, dens ejerkreds eller fra anden side. Lån forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Stk. 3. Medfinansiering i form af kapitalindskud skal som udgangspunkt ske på markedsvilkår, men konkrete forhold kan begrunde afvigelser i op- eller nedadgående retning. Markedskursen er den kurs, andre private investorer betaler. Stk. 4. Medfinansiering af andre virksomheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, kan udelukkende ske i form af kapitalindskud på markedsvilkår. Stk. 5. Vækstfondens medfinansiering i form af kapitalindskud skal ske efter følgende kriterier:
6. Ejerskabet er midlertidigt.
7. Vækstfonden kan ved kapitalindskud ikke opnå bestemmende indflydelse i den enkelte virksomhed. Såfremt fonden på et tidspunkt ejer mere end 25 pct. af den samlede selskabskapital, skal fonden udarbejde en plan for nedbringelse af ejerandelen. Stk. 6. Vækstfonden kan udøve aktivt ejerskab og således eksempelvis deltage og stemme på generalforsamlinger og lade sine investeringsansvarlige eller andre indvælge i den enkelte virksomheds bestyrelse, hvor disse skal fungere på samme vilkår som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

§ 10. Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsselskaber, at disse har udarbejdet en redegørelse for, hvordan der vil blive foretaget miljømæssige og etiske vurderinger af investeringsaktiviteternes konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen, hvis udviklingsselskaberne i deres investeringspolitik vil tage hensyn til, om en investering kan medvirke til udviklingen af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

§ 12. Vækstfonden kan anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter til medfinansiering af udviklingsselskaber:

1. tilskud,
2. lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,
3. kapitalindskud, herunder tegning af aktier,
4. garantier, og
5. andre lignende finansieringsinstrumenter, hvorom Økonomi- og Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra Vækstfonden. Stk. 2. Medfinansiering kan foretages på almindelige markedsvilkår eller på vilkår, hvor Vækstfonden forventer et lavere afkast end private investorer forventer under normale vilkår. Medfinansiering af udviklingsselskaber, der foretager investeringer i spin-off virksomheder, kan alene foretages på almindelige markedsvilkår. Stk. 3. Medfinansiering, som ikke foretages på almindelige markedsvilkår, kan alene foretages efter et offentligt udbud. Dette udbud publiceres i EU-Tidende. Stk. 4. Medfinansiering i form af kapitalindskud kan maksimalt udgøre 2/3 af den tegnede kapital. Hvor to eller flere udviklingsselskaber er forpligtet til at foretage alle investeringer samlet, skal beregningen af 2/3 af den tegnede kapital foretages på baggrund af den samlede tegnede kapital i de pågældende udviklingsselskaber.

§ 14. Medfinansiering kan ydes til udviklingsselskaber i form af garantier, der garanterer for op til 50 pct. af tabene i de virksomheder, udviklingsselskaberne investerer i. Vækstfonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaber skal betale for at være omfattet af garantier fra Vækstfonden. Endvidere kan Vækstfonden fastsætte en årlig garantipræmie under hensyn til den risiko, der er forbundet med garantien set i forhold til det samfundsmæssige perspektiv.

Lånegarantier

§ 15. Medfinansiering af pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter kan ydes i form af garantier for udlån til mindre virksomheder. Ved mindre virksomheder forstås SMV virksomheder, jf. definitionen i § 2, stk. 1, nr. 1, dog må antallet af ansatte ikke overstige 100. Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til udvikling og fornyelse i mindre virksomheder, herunder innovation, markeds- og organisationsudvikling, opstart for iværksættere, generationsskifter og investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser. Stk. 3. Det er en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed oplyser, hvilke miljømæssige og etiske overvejelser den har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret. Stk. 4. Garantier kan ikke ydes for lån til sektorer, der falder ind under EU's statsstøtteregler. Stk. 5. Garantier for lån til generationsskifter kan alene stilles for lån til en køber, som vil drive den overtagne virksomhed som sit hovederhverv eller som led i hovederhverv. Stk. 6. Der kan ikke ydes garanti til omlægning af lån eller til lån, der allerede er udbetalt. Stk. 7. Ansøgning om garanti skal, med udgangspunkt i virksomhedens regnskab og budget for det kommende år, indeholde en i nødvendigt omfang dokumenteret og sammenhængende beskrivelse af projektet.

§ 16. Garantier for udlån kan alene ydes som garanti for betaling af lån, som virksomheden optager i et pengeinstitut eller anden udlånsvirksomhed under offentligt tilsyn til gennemførelse af investeringen. Garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra Vækstfonden for maksimalt 75 pct. af det tab långiver lider ved, at lånet ikke indfries, og at eventuelle stillede sikkerheder m.v., herunder kautioner stillet af tredjemand, ikke fuldt ud dækker lånet. Det mindste lån, der kan garanteres for, er 75.000 kr. Kautionen kan løbe maksimalt 10 år fra lånets stiftelse. Stk. 2. Fondens bestyrelse fastsætter en årlig risikopræmie og en stiftelsesprovision til dækning af administrationsomkostninger og delvis dækning af tab på garantier. Præmien og provisionen vil blive fastsat under hensyn til de overordnede målsætninger for ordningen. De overordnede målsætninger er, at præmie- og provisionsindtægterne og eventuel medfinansiering fra Den Europæiske Investeringsfond (EIF) på længere sigt skal dække halvdelen af de tab, der forventes realiseret under ordningen, og at de årlige tab under ordningen ikke i længere perioder overstiger 4 pct. Stk. 3. Vækstfonden har ansvaret for at styre lånegarantierne, herunder tage initiativer til at sikre opfyldelsen af de langsigtede målsætninger. Vækstfonden kan herunder ændre på bl.a. bevillingsproceduren og kravet til virksomhedernes egenfinansiering. Vækstfonden kan desuden fastsætte særlige garantivilkår vedrørende præmie, garantiprocent og bevillingsprocedure m.v. på baggrund af pengeinstitutternes tabsprocent og for udvalgte segmenter, herunder opdelt på brancher, låneformål, lånestørrelse og solvens. Stk. 4. De nærmere vilkår for garantierne fastlægges i en rammeaftale mellem Vækstfonden og Finansrådet, som pengeinstitutter og andre udlånsvirksomheder under offentligt tilsyn kan tilslutte sig. Pengeinstituttet fremsender på grundlag af en kreditvurdering og på vegne af låntager ansøgningsskema til Vækstfonden. Vækstfonden påser, at de øvrige betingelser er opfyldt. Vækstfonden skal godkende aftalevilkårene for lånene og kan herunder stille krav om supplerende sikkerhed. Vækstfonden kan desuden fastsætte et renteloft for nyudstedte garantier. Stk. 5. Vækstfonden kan give pengeinstitutter tilladelse til at yde garanterede lån inden for visse rammer uden Vækstfondens godkendelse i hver enkelt sag. Pengeinstitutter, der ønsker at blive omfattet af en sådan ordning, skal dokumentere, at de kan administrere ordningen hensigtsmæssigt. Det bør indgå i Vækstfondens vurdering, i hvilket omfang pengeinstituttet har ydet lån med garanti fra Vækstfonden, og at det ikke har haft problemer med at efterleve vilkår for ordningen, herunder krav til virksomhedsstørrelse og låneformål. Det bør desuden indgå i vurderingen, om pengeinstituttet opererer med lave tabsprocenter. Vækstfonden fastsætter de nærmere retningslinier for håndteringen af disse garantier og vilkårene herfor samt om opsigelse af aftalen. Vækstfonden kan ved aftale med et eller flere pengeinstitutter udlægge hele eller dele administrationen af lånegarantier eller lånegarantiområder til disse.

Stk. 6. Vækstfonden indfrier garantien ved påkrav, når den er forfalden til betaling. Pengeinstituttet er forpligtet til at indsende en endelig specificeret tabsopgørelse efter realisering af sikkerhed m.v. Stk. 7. Virksomheden hæfter overfor Vækstfonden for tilbagebetaling af udbetalte garantibeløb. Vækstfonden foranlediger sine fordringer inddrevet bedst muligt. Vækstfonden vil dog ikke efter afslutningen af et konkursbo søge at inddrive et eventuelt resttilgodehavende. Sådan forfølgelse kan kun foretages af det långivende pengeinstitut. Forfølges fordringen yderligere, herunder hos eventuelle kautionister eller ejeren af en personligt drevet virksomhed, skal pengeinstituttet afregne garantibeløbet efter den ydede garantiprocent. Stk. 8. Vækstfonden kan forlange en erklæring fra det långivende instituts revisor om instituttets endelige tab på det samlede engagement på låntager indtil fem år efter instituttets endelige specificerede tabsopgørelse. Pengeinstituttet afholder omkostningerne hertil. Stk. 9. Vækstfonden har for lånegarantier indhente regnskabsmæssige oplysninger hos Told og Skattestyrelsen til brug for rapportering til Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Andre initiativer som kan støtte udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.

Andre initiativer som kan støtte udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse

§ 21. Vækstfondens midler består af den ved etableringen i 1992 indbetalte indskudskapital på 2 mia. kr. og løbende indbetalinger i form af afkast af indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter, præmieydelser o.l. Stk. 2. Udgifter til fondens administration afholdes af fonden. Stk. 3. Vækstfonden beslutter, hvilke af fondens kapitalanbringelser, der er omfattet af fondens erhvervsfremmende formål, og hvilke kapitalanbringelser, der behandles efter principperne for den passive kapital i Lov om Vækstfondens § 6, stk. 1. Stk. 4. Kapitalanbringelse i virksomheder og udviklingsselskaber forvaltes efter principperne for den passive del af fondens indskudskapital, når de pågældende virksomheder og udviklingsselskaber ikke længere anses for omfattet af fondens erhvervsfremmende formål. Indtægter fra og udgifter til fondens forvaltning af disse kapitalanbringelser tilfalder og afholdes af fondens midler. Denne forvaltning kan af bestyrelsen efter forudgående godkendelse af økonomi- og erhvervsministeren henlægges til selvstændige enheder, jf. § 25, stk. 4.

§ 22. Der afsættes en årlig ramme for kapitalindskud fra staten i forbindelse med garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 15 og 16. Kapitalindskuddet skal sammen med Vækstfondens egenkapital og de løbende præmieindbetalinger dække de budgetterede nettoudgifter og administrationsudgifter ved garantiordningen. Vækstfonden hæfter med sin egenkapital for underskud på disse garantier. Stk. 2. Den del af det årlige kapitalindskud, der vedrører forventede nettoudgifter i forbindelse med årets garantiudstedelse for lån til udviklingsaktiviteter, fastsættes som en bevillingsramme på finansloven på grundlag af en mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Vækstfonden indgået administrationsaftale. Kapitalindskuddet skal sammen med præmieindtægterne dække de langsigtede forventede tab på ordningen og Vækstfondens udgifter til administration af ordningen. Stk. 3. Der afsættes en gang årligt efter forhandling med Vækstfonden og Økonomi- og Erhvervsministeriet nogle mål for garantiudstedelse, porteføljesammensætning, m.v. det følgende år på grundlag af en mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Vækstfonden indgået administrationsaftale. Kapitalindskuddet udbetales kvartalsvis forud inden for den fastsatte årlige bevillingsramme. Vurdering af målopfyldelsen og endelig afregning af kapitalindskuddet sker ved udgangen af hvert finansår. Stk. 4. Vækstfonden skal på anmodning fremkomme med de nødvendige oplysninger til brug for Økonomi- og Erhvervsministeriets bidrag til finanslovsforslaget. Vækstfonden rapporterer kvartalsvis vedrørende ordningens økonomi, og Vækstfonden udarbejder mindst en gang årligt en prognose over tabsprocenten.

Bestyrelse

§ 24. Bestyrelsens fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal forelægges økonomi- og erhvervsministeren til godkendelse. Stk. 2. Bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med fonden samt løbende vurdere direktørens arbejde, herunder fastlægge de overordnede mål og strategier samt sikre klare retningslinier for ansvarlighed, ansvarsfordeling, planlægning, opfølgning og risikostyring. Stk. 3. Forretningsordenen skal blandt andet indeholde bestemmelser om, at Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling løbende holdes orienteret om bestyrelsens beslutninger og fondens udvikling, herunder at der afholdes møde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Vækstfondens ledelse 2 gange årligt om fondens strategiske stilling og samspil med regeringens øvrige initiativer. Stk. 4. Bestyrelsen kan endvidere efter § 21, stk. 4 fastsætte regler for henlæggelse af forvaltningen af afgrænsede dele af Vækstfondens kapitalanbringelser til selvstændige enheder. Disse selvstændige enheder kan tillige modtage private midler til forvaltning.

§ 27. Inden for rammerne af ejerskabsbegrænsningerne i § 5, stk. 6, nr. 1, og § 12, stk. 4, beslutter Vækstfonden, hvordan og gennem hvilke strukturer fonden skal eje sine kapitalanbringelser i virksomheder og udviklingsselskaber. Stk. 2. Vækstfonden beslutter, på hvilke måder og på hvilke vilkår fondens kapitalanbringelser i virksomheder og i udviklingsselskaber kan afhændes. Hvis bestyrelsen finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, kan bestyrelsen beslutte at foretage ændringer i ejerforholdene eller andre omstruktureringer af kapitalanbringelserne i forbindelse med afhændelsen.

§ 30. Vækstfondens administration ledes af en direktør, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Fondens direktør refererer til bestyrelsen. Stk. 2. Vækstfondens øvrige personale ansættes af direktøren. Stk. 3. Vækstfonden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand sammen med et bestyrelsesmedlem eller af to andre bestyrelsesmedlemmer i forening med direktøren. Stk. 4. Bestyrelsen kan meddele prokura og bankfuldmagter til to medarbejdere i forening.

Tilsyn og regnskab

§ 32. Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2. Vækstfondens regnskab revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor udnævnt af bestyrelsen for tre år ad gangen. Udnævnelsen skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren og kan til enhver tid tilbagekaldes af bestyrelsen. Stk. 3. Vækstfondens regnskab udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik. Stk. 4. Det reviderede regnskab godkendes af bestyrelsen og indsendes til økonomi- og erhvervsministeren inden 6 måneder efter regnskabsårets udgang. Bestyrelsen udarbejder desuden årligt et særskilt regnskab og budget for garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 15 og 16.

Evaluering