TheLawyer.sh
Tilbage

Teknisk forskrift nr. 1 om DANAK’s akkrediteringsmærke og henvisning til akkreditering (TF

DanmarkBekendtgørelse2007

Erhvervsministeriet

BEK nr 10285 af 28/11/2007 I medfør af § 14, stk. 1, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, samt i tilslutning til bekendtgørelse om akkreditering af laboratorier til prøvning m.v. samt til GLP-inspektion, og bekendtgørelse om akkreditering af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer, samt til inspektion og til miljøverifikation (EMAS), fastsættes efter bemyndigelse:

Afgrænsning og formål

§ 1

§ 1. Denne tekniske forskrift vedrører akkrediterede laboratorier, certificerings- og inspektionsorganer samt CO2- og miljøverifikatorer.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Forskriften indeholder bestemmelser om akkrediterede virksomheders brug af DANAK’s akkrediteringsmærke. Stk. 2. Virksomheders anvendelse af DANAK’s akkrediteringsmærke er dokumentation for, at virksomheden er akkrediteret af DANAK. Stk. 3. Akkrediterede laboratorier kan, efter aftale med DANAK, anvende ILAC MRA-mærket sammen med DANAK’s akkrediteringsmærke. Stk. 4. Certificeringsorganer, som er akkrediteret til certificering af kvalitetsstyringssystemer, miljøledelsessystemer eller produkter kan, efter aftale med DANAK, anvende IAF MLA-mærket sammen med DANAK’s akkrediteringsmærke. Stk. 5. ILAC MRA-mærket eller IAF MLA-mærket sammen med DANAK’s akkrediteringsmærke er akkrediterede virksomheders dokumentation for, at laboratoriet, eller certificeringsorganet er akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som har underskrevet de internatonale aftaler om gensidig anerkendelse af akkrediterede rapporter og certifikater (ILAC-aftalen henholdsvis IAF-aftalen).

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Akkrediterede virksomheder må anvende DANAK’s akkrediteringsmærke, når akkrediteringen er foretaget af DANAK. Stk. 2. ILAC-mærket henholdsvis IAF-mærket må anvendes, når der er indgået skriftlig aftale med DANAK herom. Stk. 3. Ansøgere om akkreditering må ikke anvende DANAK’s akkrediteringsmærke. Stk. 4. Al anvendelse af DANAK’s akkrediteringsmærke skal omgående ophøre, når akkrediteringen er ophørt. Materiale, der henviser til DANAK-akkrediteringen, må ikke anvendes, når akkrediteringen er ophørt. Stk. 5. Ved suspendering eller berostillelse af en akkreditering træffer DANAK afgørelse om virksomhedens muligheder for fortsat at henvise til DANAK-akkrediteringen, herunder om eventuel tilbagekaldelse af allerede udstedte akkrediterede rapporter og certifikater. Stk. 6. Det er den akkrediterede virksomheds ansvar, at DANAK’s akkrediteringsmærke, ILAC-mærket og IAF-mærket anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne tekniske forskrift.

DANAK’s logo, akkrediteringsmærke, ILAC mærket og IAF mærket

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. DANAK’s logo for akkreditering består af ”kongekrone + DANAK”, som vist. Logoet er et registreret varemærke nr. FR 1993 00027 (ref. registerudskrift fra Patent- og Varemærkestyrelsen). Stk. 2. DANAK’s akkrediteringsmærke består af logoet nævnt i stk. 1 samt virksomhedens akkrediteringsområde og registreringsnummer hos DANAK. Stk. 3. DANAK har fastlagt følgende forkortelser for akkrediteringsområder: i. TEST: Prøvningslaboratorier. ii. CAL: Kalibreringslaboratorier. iii. EXAM: Medicinske laboratorier. iv. SYSTEM: Ledelsessystemer. v. PERSON: Personcertificering. vi. PROD: Produktcertificering. vii. INSP: Inspektionsorganer. viii. DK-V: Miljøverifikation. Stk. 4. Ved udstedelse af akkreditering til en virksomhed, fastlægger DANAK hvilket akkrediteringsområde, akkrediteringen omfatter, og virksomheden tildeles et registreringsnummer hos DANAK. Stk. 5. Såfremt en virksomhed har to eller flere akkrediteringsområder, skal akkrediteringsmærket for det område, som den akkrediterede ydelse vedrører, anvendes.

§ 5

§ 5. DANAK’s akkrediteringsmærke er vist i bilag 1 og skal anvendes i de viste farver eller i en ensfarvet gengivelse. Akkrediteringsmærket skal anvendes i den viste størrelse eller i en anden mindre eller større version, hvor størrelsesforholdet mellem elementerne i mærket er fastholdt, eller efter aftale med DANAK.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. I stedet for DANAK’s akkrediteringsmærke kan akkrediterede virksomheder henvise til deres akkreditering ved at anvende følgende tekst på akkrediterede rapporter og certifikater: ”Akkrediteret af DANAK under registreringsnummer xxx til” henholdsvis ”prøvning”, ”kalibrering”, ”medicinsk undersøgelse”, ”certificering af ledelsessystemer”, ”certificering af personer”, ”certificering af produkter”, ”inspektion” eller ”miljøverifikation” (ved miljøverifikation tilføjes ”DK-V” foran registreringsnummeret), eller ”Accredited by DANAK under registration number xxx to” henholdsvis ”testing”, ”calibration”, ”medical examination”, ”certification of management systems”, ”certification of personnel”, ”certification of products”, ”inspection” eller ”EMAS verification” (ved EMAS verifikation tilføjes ”DK-V” foran registreringsnummeret). Stk. 2. Bestemmelserne i denne forskrift om brug af DANAK’s akkrediteringsmærke gælder også ved henvisning til akkreditering, jf. stk. 1.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Såfremt et akkrediteret laboratorium vil indgå aftale med DANAK om brug af ILAC-mærket sammen med DANAK’s akkrediteringsmærke, skal der underskrives en kontrakt herom. Stk. 2. ILAC-mærket og DANAK’s akkrediteringsmærke betegnes i det følgende som det ”kombinerede laboratoriemærke”. Stk. 3. Det kombinerede laboratoriemærke jf. bilag 2 skal anvendes i de viste farver eller i en ensfarvet gengivelse. Det kombinerede laboratoriemærke skal anvendes i den viste størrelse eller i en anden mindre eller større version, hvor størrelsesforholdet mellem elementerne i mærket er fastholdt, eller efter aftale med DANAK.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Såfremt et akkrediteret certificeringsorgan vil indgå aftale med DANAK om brug af IAF-mærket sammen med DANAK’s akkrediteringsmærke, skal der indgås skriftlig kontrakt herom. Stk. 2. IAF-mærket og DANAK´s akkrediteringsmærke betegnes i det følgende som det ”kombinerede certificeringsmærke”. Stk. 3. Det kombinerede certificeringsmærke jf. bilag 3 skal anvendes i de viste farver eller i en ensfarvet gengivelse. Det kombinerede certificeringsmærke skal anvendes i den viste størrelse eller i en anden mindre eller større version, hvor størrelsesforholdet mellem elementerne i mærket er fastholdt, eller efter aftale med DANAK. Det kombinerede certificeringsmærke må dog ikke være mindre end 2 cm. (version symmetrisk) henholdsvis 4,8 cm. (version forkant).

Generelt om angivelse af DANAK’s akkrediteringsmærke m.v.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. DANAK’s akkrediteringsmærke, det kombinerede laboratoriemærke eller det kombinerede certificeringsmærke må kun gengives sammen med virksomhedens eget logo og navn og må ikke være mere fremtrædende end disse. Stk. 2. Virksomhedens logo og navn eller øvrige oplysninger om den akkrediterede virksomhed må ikke kunne lede til misforståelse af, hvem der er akkrediteret og dermed dækket af akkrediteringens registreringsnummer, eller hvad akkrediteringen omfatter.

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Alle akkrediterede ydelser skal rapporteres til rekvirenten på dokumenter (laboratorierapporter, inspektionsrapporter, certifikater, attester m.v.), der bærer DANAK’s akkrediteringsmærke, samt virksomhedens logo eller navn eller både logo og navn. Stk. 2. Såfremt den akkrediterede virksomhed har indgået aftale med DANAK om anvendelse af ILAC-mærket eller IAF-mærket, kan akkrediterede virksomheder i stedet for DANAK’s akkrediteringsmærke anvende det kombinerede laboratoriemærke, jf. § 7, eller det kombinerede certificeringsmærke, jf. § 8, ved rapportering af akkrediterede ydelser, jf. stk. 1. Stk. 3. Såfremt rekvirenten skriftligt har frabedt sig rapportering på dokumenter, der henviser til akkrediteringen som anført i stk. 1 eller stk. 2, kan den akkrediterede virksomhed undtagelsesvis acceptere dette. Den akkrediterede virksomhed skal kunne fremlægge dokumentation fra rekvirenten herfor. Særlige forhold kan desuden danne grundlag for aftale med DANAK om undladelse af at anvende akkrediteringsmærke. Stk. 4. Opgaver anført i stk. 3 skal dog behandles og registreres som akkrediterede ydelser.

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. DANAK’s akkrediteringsmærke kan, ud over anvendelsen på akkrediterede rapporter og certifikater, også anvendes af akkrediterede virksomheder på andre dokumenter i tilknytning til akkrediteringen, f.eks. brevpapir, tilbud om akkrediterede ydelser, informations- og annoncemateriale, web-sider m.v. DANAK’s akkrediteringsmærke må ikke anvendes på visitkort. Stk. 2. Det kombinerede laboratoriemærke og det kombinerede certificeringsmærke kan ud over anvendelsen anført i § 10, stk. 2, også anvendes af henholdsvis akkrediterede laboratorier, jf. § 7, og af akkrediterede certificeringsorganer, jf. § 8, på andre dokumenter som anført i stk. 1. De kombinerede mærker må ikke anvendes på visitkort. Stk. 3. Hvis DANAK’s akkrediteringsmærke, det kombinerede laboratoriemærke eller det kombinerede certificeringsmærke anvendes på andet materiale end akkrediterede rapporter og certifikater, jf. stk. 1 eller 2, skal det fremgå, hvilke ydelser der er omfattet af virksomhedens akkreditering. Stk. 4. Har den akkrediterede virksomhed flere DANAK-akkrediteringer, kan brevpapir og andet materiale, der har fælles karakter for alle akkrediteringerne, forsynes med DANAK’s akkrediteringsmærke eller det kombinerede certificeringsmærke, eventuelt med beskrivelse af den akkrediterede ydelse for hvert registreringsnummer. Akkrediteringsmærket, det kombinerede laboratoriemærke eller det kombinerede certificeringsmærke skal her indeholde alle akkrediteringsområder og registreringsnumre, jf. beskrivelsen i § 4.

§ 12

§ 12. DANAK’s akkrediteringsmærke, det kombinerede laboratoriemærke eller det kombinerede certificeringsmærke, jf. § 9, stk. 1 og 2, må ikke anvendes på en sådan måde, at det giver indtryk af, at DANAK, ILAC eller IAF har udstedt rapporten, certifikatet eller attesten eller har godkendt det system, det produkt eller den ydelse m.v., som dokumentet omfatter.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Akkrediterede virksomheder må ikke benytte andre akkrediterede virksomheders logoer for ydelser fra disse, f.eks. underleverancer, sammen med deres egen henvisning til DANAK-akkrediteringen. Stk. 2. Hvis en underleverandør har leveret resultater, der rapporteres i prøvningsrapport, kalibreringscertifikat, undersøgelsesrapport, inspektionsrapport, inspektionscertifikat eller lignende, skal det fremgå enten direkte eller i et tillæg, hvem der er underleverandør og hvilken rapport med tilhørende ID-nr., der ligger til grund for underleverancen.

Særligt om prøvning, kalibrering og medicinsk undersøgelse

§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Hvor kalibreringscertifikater indeholder resultater, der ikke er omfattet af laboratoriets akkreditering, må disse kun udgøre en mindre del af de rapporterede resultater, og disse resultater skal mærkes tydeligt. Certifikatet skal indeholde følgende eller tilsvarende erklæring:

  1. »Kalibreringer og resultater mærket med <......> i dette kalibreringscertifikat er ikke omfattet af laboratoriets akkreditering« Stk. 2. Hvor prøvningsrapporter eller undersøgelsesrapporter indeholder resultater, der ikke er omfattet af laboratoriets akkreditering, skal det tydeligt fremgå af rapporterne, hvilke prøvninger eller undersøgelser, som er udført under akkrediteringen. Stk. 3. Indeholder en rapport eller et certifikat resultater, der er knyttet til bedømmelsen, og som ikke er en integreret del af den akkrediterede prøvemetode, kalibreringsmetode eller undersøgelsesmetode, skal disse mærkes med f.eks. anden skrifttype og en af følgende eller tilsvarende erklæringer anføres: 1. For prøvning: »De mærkede erklæringer i denne prøvningsrapport ligger uden for laboratoriets akkreditering«. 2. For kalibrering: »De mærkede erklæringer i dette kalibreringscertifikat ligger uden for laboratoriets akkreditering«. 3. For medicinsk undersøgelse: »De mærkede erklæringer i denne undersøgelsesrapport ligger uden for laboratoriets akkreditering«. Stk. 4. Erklæringerne i stk. 1, 2 og 3 skal primært anføres foran eller på første side i prøvningsrapporten, kalibreringscertifikatet eller undersøgelsesrapporten eller der, hvor reference til akkrediteringen foretages, eller akkrediteringsmærke eller kombinerede laboratoriemærke anvendes, og på en sådan måde, at læsere af rapporten eller certifikatet bliver opmærksom på erklæringen.
§ 15

§ 15. Hvor kundekrav, standarder, forskrifter m.v. kræver rapportering af resultater på særskilte blanketter, kan der fra DANAK indhentes skriftlig godkendelse af, at disse forsynes med akkrediteringsmærke eller kombineret laboratoriemærke, forudsat, at blanketterne opfylder akkrediteringskravene til rapportering.

§ 16

§ 16. Fremkommer rapport, certifikat eller undersøgelsesrapport ved elektronisk udskrift, der ikke muliggør påføring af akkrediteringsmærke eller det kombinerede laboratoriemærke, kan rapporten, certifikatet eller undersøgelsesrapporten enten påføres akkrediteringsmærke eller kombineret laboratoriemærke eller indlægges hæftet i omslag med akkrediteringsmærke eller kombineret laboratoriemærke, samt entydig identifikation af den indlagte rapport, certifikat eller undersøgelsesrapport, eller efterfølgende påføres akkrediteringsmærke eller kombineret laboratoriemærke, ved hjælp af stempel eller tilsvarende blivende mærkning.

§ 17

§ 17. Den akkrediterede virksomhed må ikke videregive tilladelsen til at benytte akkrediteringsmærke eller kombineret laboratoriemærke.

Særligt om certificering

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. DANAK skal godkende den akkrediterede virksomheds regler for en certificeret virksomheds brug af henvisning til, at den har et akkrediteret certifikat. Stk. 2. Der skal anvendes en sammenstilling af certificeringsorganets logo og navn med DANAK’s akkrediteringsmærke. Stk. 3. Det skal fremgå klart af den akkrediterede virksomheds regler for brug af eget navn og logo og DANAK’s akkrediteringsmærke, at disse ikke må anvendes således på produkter eller tjenesteydelser eller i forbindelse hermed, at det leder til misforståelse af, hvad certifikatet dækker.

§ 19

§ 19. Den akkrediterede virksomheds regler og vilkår for certificering skal indeholde bestemmelser om, at den certificerede virksomhed ophører med at henvise til akkrediteret certifikat og trækker dokumenter tilbage, der bærer DANAK’s akkrediteringsmærke, når et certifikat er udløbet eller trukket tilbage. Den akkrediterede virksomhed skal foretage nødvendige skridt for at håndhæve bestemmelsen.

§ 20

§ 20. Den akkrediterede virksomhed skal have regler og procedurer med blandt andet kontraktbestemmelser, der sikrer håndhævelse af den akkrediterede virksomheds bestemmelser for brug af DANAK’s akkrediteringsmærke og muliggør indskriden ved misbrug.

Certificering af kvalitetsstyringssystemer, miljøledelsessystemer eller produkter

§ 21

§ 21. For virksomheder, som er akkrediteret til certificering af kvalitetsstyringssystemer, miljøledelsessystemer eller produkter, og som har indgået aftale med DANAK om brug af det kombinerede certificeringsmærke, gælder reglerne i § 18, stk. 2 og 3, samt § 19 og § 20 også for det kombinerede certificeringsmærke.

Certificering af produkter

§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Hvor produktcertificeringen omfatter den akkrediterede virksomheds inspektion af den løbende produktion og kontrol af produkterne, kan reglerne tillade mærkning af produkterne og emballagen med DANAK’s akkrediteringsmærke, sammen med den akkrediterede virksomheds logo og navn forudsat, at det klart fremgår, at DANAK ikke har godkendt produktet. Stk. 2. Hvor produktcertifikatet alene dækker en godkendelse af, at typeprøvning viser overensstemmelse med specifikationer, kan reglerne tillade, at virksomheden i reklamer m.v. benytter DANAK’s akkrediteringsmærke sammen med den akkrediterede virksomheds logo og navn forudsat, at det klart fremgår, at certifikatet alene dækker typeprøvningen, og at det ikke er DANAK, der har godkendt typeprøvningen.

Særligt om inspektion

§ 23

§ 23. Den akkrediterede virksomhed skal have regler og procedurer med blandt andet kontraktbestemmelser, der sikrer håndhævelse af, at inspicerede virksomheder ikke anvender DANAK’s akkrediteringsmærke eller henvisning til akkreditering, og som muliggør indskriden ved misbrug.

§ 24

§ 24. Hvor inspektionsrapporter eller inspektionscertifikater indeholder resultater, der ikke er omfattet af virksomhedens akkreditering, må disse kun udgøre en mindre del af de rapporterede resultater, og disse resultater skal mærkes tydeligt. Rapporten skal have følgende eller tilsvarende erklæring: ”Inspektioner og resultater mærket med (……) i denne rapport er ikke omfattet af virksomhedens akkreditering”. Ved anvendelse af certifikat erstattes ”denne rapport” med ”dette certifikat”.

Særligt om miljøverifikation

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Attestering af miljøredegørelsen skal foretages på en blanket med DANAK’s akkrediteringsmærke, og miljøverifikatorens eget logo og navn. Stk. 2. Attesteringsblanketten skal indeholde følgende eller lignende forbehold: »Verifikator har verificeret originaludgaven af miljøredegørelsen på <...sprog..>. Verifikator indestår ikke for oversættelse til andre sprog.«

§ 26

§ 26. Den akkrediterede virksomhed skal i kontraktbetingelserne anføre, at oversættelser af miljøredegørelsen påføres: »Miljøverifikatorens attestering af miljøredegørelsen gælder den <...sprog..> udgave«, hvor miljøredegørelsens originalsprog anføres, eller tilsvarende erklæring.

§ 27

§ 27. Den akkrediterede virksomheds rapport over gennemgangen af virksomheden og miljøredegørelsen skal forsynes med klausul om, at den kun må offentliggøres i uddrag med den akkrediterede virksomheds godkendelse af uddragene.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Forskriften træder i kraft den 15. december. 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 9230 af 2. maj 2005. Teknisk Forskrift. DANAK’s akkrediteringsmærke og henvisning til akkreditering TF1 ophæves. Stk. 3. Akkrediterede miljøverifikatorer kan anvende det hidtidige DANAK akkrediteringsmærke på rapporter for akkrediterede ydelser jf. § 10, indtil den 15. marts 2008 og på andre dokumenter jf. § 11, indtil den 15. december 2008.

Sikkerhedsstyrelsen /Carsten Sørig / Karen Rud Michaelsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
20. december 2007