Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

§ 1. Akkrediteringsrådet akkrediterer og godkender bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse, der udbydes i Danmark efter universitetsloven, jf. § 5, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Stk. 2. Rådet akkrediterer uddannelser svarende til uddannelser, der er omfattet af stk. 1, og som danske universiteter udbyder i udlandet, medmindre den enkelte uddannelse kvalitetssikres efter det nationale kvalitetssikringssystem i det land, hvor uddannelsen udbydes, jf. § 5, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.

§ 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye og eksisterende uddannelser på baggrund af følgende fire fastsatte overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet:

1. behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet,
2. forskningshøjden (forskningsbasering),
3. uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) og
4. uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte). Stk. 2. Den nærmere uddybning af de i stk. 1 fastsatte kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1. Stk. 3. Rådet skal ved tilrettelæggelsen af akkrediteringsprocessen sikre, at universiteternes aftagerpaneler bliver inddraget.

§ 6. Imødekommer Akkrediteringsrådet ved en positiv akkreditering eller en betinget positiv akkreditering efter § 7 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser eller en positiv akkreditering efter lovens § 9 universitetets indstilling efter § 5, 2. pkt., afgiver rådet indstilling herom til Universitets- og Bygningsstyrelsen senest 7 dage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret. Stk. 2. Imødekommer rådet ikke universitetets indstilling efter § 5, 2. pkt., meddeler rådet dette til universitetet senest 7 dage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret. Universitetet kan herefter inden 14 dage fremkomme med indsigelse. Senest 28 dage efter at uddannelsen er blevet akkrediteret, afgiver rådet endelig indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

§ 7. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer inden 14 dage efter modtagelsen af Akkrediteringsrådets indstilling efter § 6, ledsaget af de nødvendige oplysninger, afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. dog stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddeler straks afgørelsen til rådet og universitetet. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen forelægger sager vedrørende § 10, stk. 3, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement. Den i stk. 1 nævnte frist gælder ikke for sådanne sager. Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 8. I de sager hvor universitetets indstilling efter § 5, stk. 1, imødekommes, træffer akkrediteringsrådet afgørelse om godkendelse af en uddannelse efter § 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser snarest og senest 10 dage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1. Stk. 2. Rådets godkendelse meddeles straks universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelsen offentliggøres herefter. Stk. 3. I de sager, hvor universitetets indstilling efter § 5, stk. 1, ikke imødekommes, hører rådet universitetet snarest og senest 10 dage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1, om universitetet vil

1. udbyde uddannelsen på de af Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsatte vilkår eller
2. trække ansøgningen tilbage.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2007.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 22. august 2007, den 22. august 2007 /Helge Sander Anne-Kathrine Mandrup/

Bilag 1 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Ved akkreditering af nye uddannelser: – Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagergrupper for kommende dimittender. – Institutionen skal ved en arbejdsmarkedsanalyse sandsynliggøre, at der er behov for uddannelsen, og at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen. – Institutionen skal, i de tilfælde hvor det er relevant, redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser og godtgøre, at der er behov for en ny uddannelse inden for området. Ved akkreditering af eksisterende uddannelser: – Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Ved akkreditering af nye uddannelser: – Institutionen skal beskrive arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Ved akkreditering af eksisterende uddannelser: – Institutionen skal dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse (dokumenteret ved beskæftigelses- og ledighedsgrader og evt. lønforhold). Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret – Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det pågældende fagområde og for de fagområder, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. – Uddannelsen skal give de studerende fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. – Uddannelsen skal give de studerende viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø – Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere. – De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø. – Institutionen skal dokumentere, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. – Forskningsmiljøet bag uddannelsen skal deltage aktivt i internationalt samarbejde inden for fagområder med relevans for uddannelsen. Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur – Uddannelsen er indholdsmæssigt tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. – Uddannelsens struktur og indhold er afpasset de specifikke adgangskrav til uddannelsen. – Uddannelsen er forankret i et læringsmiljø, der, for de fagområder hvor det er relevant, samarbejder med praksisfeltet.

– Uddannelsen er tilrettelagt således, at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer – Undervisningsformer/pædagogik korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte, og undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse hermed. – Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og det som vægtes gennem de valgte prøveformer. – Underviserne er i stand til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer/pædagogik og tilrettelæggelse. – Uddannelsens fysiske forhold og den øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende. Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen – Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser. Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil – Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel (emneområde), som uddannelsen giver ret til. – Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Ved akkreditering af eksisterende uddannelser: – Det læringsudbytte, som de studerende har opnået efter endt uddannelse, skal korrespondere med uddannelsens mål for læringsudbytte.