Bekendtgørelse om forbud mod samling og udførsel af kaniner samt om forbud mod vaccination mod myxomatose
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 10315 af 03/10/2007 I medfør af § 30, stk. 1 og 3, § 37 og § 70, stk. 3 og 5, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 1006, og kongelig anordning nr. 141 af 3. marts 2006 om at visse bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender vedrørende udbrud af smitsomme dyresygdomme ikke optages i Lovtidende § 1 og § 2, fastsættes følgende:
§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse supplerer bekendtgørelse om myxomatose hos kaniner.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Samling: Afholdelse af udstillinger, konkurrencer, skuer og andre steder, hvor kaniner samles.
(Stk. 2)
§ 3. Enhver samling af kaniner er forbudt. Stk. 2. Kaniner må ikke udføres.
(Stk. 4)
§ 4. Vaccination mod myxomatose er forbudt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset forbuddet mod vaccination i stk. 1 kan kaniner vaccineres mod myxomatose på de i stk. 3-4 anførte betingelser. Stk. 3. Vaccinerede kaniner må ikke flyttes til andre kaninhold i en måned efter vaccination. Stk. 4. Dyrlæger, der vaccinerer kaniner mod myxomatose, jf. stk. 2, skal registrere navn og adresse på ejere af de vaccinerede kaniner, antallet af sådanne kaniner samt eventuelle øremærkenumre. Disse oplysninger skal indsendes til Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet efter instituttets anvisninger.
(Stk. 3)
§ 5. Med bøde straffes den der overtræder § 3 og § 4, stk. 1, 3 og 4. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. oktober 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse af 24. september 2007 om forbud mod samling af kaniner i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Fødevarestyrelsen /P.S.V.\nJan Mousing / Christian Strøyer/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. februar 2008