Bekendtgørelse om undtagelse af visse udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fra pligten til at indrette teknisk udstyr og tekniske systemer
Digitaliseringsministeriet
BEK nr 1064 af 31/08/2007 I medfør af § 15, stk. 5, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
§ 1. Pligten i § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet til at sikre, at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til oplysninger om teletrafik samt til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf. lov om rettens pleje kapitel 71 og 74, gælder ikke for:
- Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder.
- Transport af radio- og tv-programmer.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2007.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 31. august 2007, den 31. august 2007 /Helge Sander Mette Stürup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. september 2007